Legislator Case Law & Legislation
X19990943001 DK

Vielse. Krav om lovligt ophold

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1998 9430 Historic

Vielse. Krav om lovligt ophold

Ikke muligt at indgå registreret partnerskab, da en af parterne ikke havde lovligt ophold i Danmark.

Indgåelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 2 og § 18, stk. 2.

Civilretsdirektoratets udtalelse af 27. august 1998, j.nr. 1998-515-3

"Civilretsdirektoratet har nu gennemgået Deres klage over, at X Kommune senest i marts 1998 har afslået Deres ansøgning om at indgå registreret partnerskab med M2. Afslaget blev givet efter indgåelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 2, idet M2 ikke antages at have lovligt ophold i Danmark.

Vi har kontaktet Udlændingestyrelsen, som har oplyst, at M2 har fået afslag på asyl samt afslag på genoptagelse af sin asylsag. Det blev videre oplyst, at hans sag er overgivet til Den Centrale Politiafdeling for udrejsekontrol, idet (han) efter det oplyste har fået udrejsefrist straks.

Vi er derfor enig med prøvelsesmyndigheden i, at De ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for at indgå registreret partnerskab med M2, idet der i ægteskabslovgivningen er et krav om, at parter skal have lovligt ophold for at kunne indgå ægteskab eller registreret partnerskab i Danmark.

I den sag fra 1997, som De henviser til, antog vi efter omstændighederne, at en part havde lovligt ophold her, fordi han havde opholdt sig i Danmark siden slutningen af 1994, idet han efter at have fået afslag på asyl ikke havde kunnet få indrejsepapirer til sit hjemland.

Afgørelse 1998 9430 Historic

M1 og M2 kunne ikke indgå registreret partnerskab, idet M2 ikke have lovligt ophold her i landet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →