Kommentar til forlig i retssag om tilbagebetaling af moms til EDB-cental

Kommentar til forlig i retssag om tilbagebetaling af moms til EDB-cental

DEP af 18/12 1998

Resumé

Skatteministeriet har den 21. december 1998 indgået forlig i en retssag ved Østre Landsret, hvor en edb-central krævede for meget erlagt moms tilbagebetalt. Edb-centralen leverer bl.a. ydelser vedrørende betalingstransaktioner og handel med værdipapirer til sine medlemmer, der består af pengeinstitutter. Det følger af forliget, at en række af ydelserne er momsfri, da de er omfattet af momslovens og 6. momsdirektivs momsfritagelsesbestemmelser for finansielle ydelser (art. 13, punkt B, litra d, nr.3 og 5).

Reference

6. momsdirektiv art. 13, punkt B, litra d, nr. 3 og 5

Momsvejl. 1997 D.11.11

Sagen angår en edb-central, der udfører ovennævnte ydelser for sine medlemmer, der udgøres af en række pengeinstitutter, samt for enkelte andre finansielle institutter. Edb-centralen har stedse betalt moms af hele sin omsætning, men fik i 1990 og 1991 på baggrund af administrative afgørelser tilbagebetalt et væsentligt beløb i for meget opkrævet moms, incl. renter. Det skete, inden Momsnævnet i 1992 traf afgørelse om, at alle edb-centralens ydelser var momspligtige.

Edb-centralen anlagde herefter i 1992 retssag ved Østre Landsret med påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at edb-centralen i det hele var momsfri. Synspunktet var, at edb-centralen udførte betalingstransaktioner og andre momsfri pengeinstitutydelser. Over for Told- og Skattestyrelsen havde man fremsat krav om tilbagebetaling af den opkrævede moms siden 1981. Forældelsesfristen for dette krav var suspenderet.

Østre Landsret anmodede De Europæiske Fællesskabers Domstol om en præjudiciel afgørelse i sagen. EF-domstolen afsagde dom den 5. juni 1997 (C -2/95). Med forelæggelsen for EF-Domstolen ønskede Østre Landsret at få oplyst, om 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, skal fortolkes således, at tjenesteydelser, der leveres til pengeinstitutter og deres kunder af en datacentral, der er oprettet med henblik på at varetage pengeinstitutternes fælles interesser, er fritaget for moms, når de pågældende ydelser bidrager til gennemførelsen af betalingsoverførsler, rådgivning om og handel med værdipapirer, forvaltning af depoter, købekontrakter og udlån, og de i det væsentlige helt eller delvis udføres elektronisk.

Af dommen følger, at artikel 13, punkt B, litra d, nr. 3 og 5, skal fortolkes således, at fritagelsen ikke er betinget af, at transaktionerne udføres af en bestemt form for virksomhed, af en bestemt form for juridisk person eller, helt eller delvis, på en bestemt måde, det være sig elektronisk eller manuelt, ligesom det forhold, at transaktionerne udføres af en tredjemand, men for pengeinstituttets slutkunde fremstår som en ydelse fra pengeinstituttet, ikke er til hinder for, at en sådan transaktion er fritaget. En edb-central kan således godt fritages efter nævnte artikel.

Dommen lægger vægt på, at efter ordlyden af art. 13, punkt B, litra d, kan en betalingstransaktion godt bestå af flere forskellige ydelser, der i så fald udgør Atransaktioner vedrørende overførsler@. At en komponent er nødvendig for at gennemføre en fritagen transaktion giver imidlertid ikke tilstrækkeligt holdepunkt for, at den pågældende ydelse er fritaget. Såfremt en ydelse derfor kun omfatter teknisk eller elektronisk bistand til den, der udfører de væsentligste og specifikke funktioner i relation til de fritagne transaktioner, opfylder ydelsen ikke betingelsen for fritagelse.

For at ydelserne kan anses for fritagne, må de være særskilte, specifikke og væsentlige for de fritagne transaktioner. For så vidt angår overførsler af penge skal de leverede ydelser således indebære, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer.

Efter EF-domstolens dom har Skatteministeriet og sagsøger forhandlet om en forligsmæssig løsning på sagerne. Man har bl.a. nøje gennemgået de ydelser, som edb-centralen har leveret til de tilknyttede pengeinstitutter, med henblik på at fastslå, hvilke ydelser der kunne anses for at opfylde de ovennævnte betingelser for momsfrihed.

Parterne er blevet enige om, hvilke konkrete ydelser, der kan anses for henholdsvis momspligtige, delvis momspligtige og momsfrie. Denne klassifikation af sagsøgers ydelser har muliggjort en opdeling af sagsøgers fakturerede ydelser, så der er opnået enighed om, i hvilket omfang disse ydelser burde have været anset for momsfritaget.

Det blev herefter fastlagt, hvor stor en procentdel af sagsøgers samlede årsomsætning, der burde have været anset for momsfri. Opgørelsen af omsætningen blev vanskeliggjort af, at edb-centralens vederlag ikke har været fastsat alene på grundlag af en prissætning af de enkelte ydelser. I stedet er medlemmerne blevet faktureret med udgangspunkt i en datasystematisk eller regnskabsmæssig synsvinkel, der har haft til hovedformål at sikre, at medlemmerne blev belastet ligeligt. Forliget bygger på en opgørelsesmodel, hvor de enkelte transaktioners karakter bedømmes ud fra de kriterier, der er fastlagt af EF-domstolen. Herefter beregnes, hvor stor en omsætning de momspligtige hhv. momsfrie transaktioner har tegnet sig for i den relevante periode, og dette delingsforhold anvendes så på de øvrige indtægter. Det er således denne beregning, der danner grundlag for fastsættelsen af en momsfritagelsesprocent for edb-centralens samlede omsætning i hvert enkelt år.

Det har været en forudsætning for forliget, at tilbagebetalingsbeløbet vil blive fordelt til de pengeinstitutter, der har haft omsætning med edb-centralen.

Den lønsumsafgift, energiafgift m.v., som edb-centralen er forpligtet til at betale eller tilbagebetale som følge af den nu skete ændring af momspligtens omfang, er fradraget i tilbagebetalingsbeløbet, før dette forrentes.

Edb-centralen har accepteret en nedsættelse af kravet frem til afsigelsen af EF-Domstolens dom med ca. 2 pct. som led i et forlig. Det er Skatteministeriets opfattelse, at denne reduktion er udtryk for en hensyntagen til, at de pengeinstitutter, der har båret afgiftsbyrden, må antages at have overvæltet en del af denne byrde på deres kunder. Sagsøger er derimod af den opfattelse, at der ikke har fundet en sådan overvæltning sted, men har af hensyn til opnåelse af forlig accepteret den stedfundne reduktion.

Principperne for beregning af momsfritagelsesprocenterne i de opgørelser over sagsøgers tilbagebetalingskrav, der har dannet grundlag for indgåelsen af forlig, vil også skulle finde anvendelse ved opgørelsen af sagsøgers momstilsvar fremover. Hvis der sker ændringer i sammensætningen af sagsøgers ydelser til de tilsluttede pengeinstitutter, kan det derfor betyde, at momsfritagelsesprocenten ændres.

I forbindelse med afgørelsen af ovennævnte sag blev der endvidere truffet afgørelse i sager med to andre edb-centraler. Disse sager blev afgjort ud fra samme principper som ovennævnte sag.