Flemming Enevoldsen ctr. Gas- og Varmeprisudvalget

Flemming Enevoldsen ctr. Gas- og Varmeprisudvalget

K E N D E L S E

1. Flemming Enevoldsen har ved skrivelse af 12. december 1997 klaget over Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 17. november 1997, hvorved Udvalget meddelte, at tarifforslag for Store Merløse Varmeværk er taget til efterretning, hvilket bl.a. betyder, at der ikke skal ske prisdifferentiering mellem de allerede tilsluttede forbrugere og kommende tvangstilsluttede forbrugere.

Klageren har påstået prisstrukturen for Store Merløse Varmeværk ændret.

Gas- og Varmeprisudvalget har påstået afgørelsen stadfæstet.

Tølløse Kommune er indtrådt i sagen til støtte for Gas- og Varmeprisudvalget.

Gas- og Varmeprisudvalgets skrivelse af 17. november 1997 er sålydende

"Ved brev af 6. august 1996 klagede De over Store Merløse Varmeværks priser i forbindelse med at Tølløse Kommune havde vedtaget at tvangstilslutte et antal ejendomme til fjernvarmeforsyning fra den kommunale fjernvarmeforsyning.

Gas- og Varmeprisudvalget behandlede Deres klage på sit møde den 17. marts 1997. Som det blev meddelt i udvalgets brev til Dem af samme dato bemyndigedes udvalgets sekretariat til at forhandle med Tølløse Kommune om mulighederne for en ændret tarifstruktur for Store Merløse Varmeværk, eventuelt ved at tvangstilsluttede forbrugere i en periode fra tilslutningstidspunktet skal betale en lavere varmepris end de øvrige forbrugere. En sådan overgangsordning vil betyde, at såvel de allerede tvangstilsluttede kunder som de kommende tvangstilsluttede kunder får mulighed for at tilpasse sig den påtvungne stigning i opvarmningsudgifterne.

Med udgangspunkt i denne afgørelse her sekretariatet gennemført forhandlinger med Tølløse Kommune den 15. august 1997.

Tølløse Kommune har som et resultat af forhandlingerne foretaget et omfattende beregningsarbejde af værkets økonomi, bl.a. med hjælp af Danske Fjernvarmeværkers forening.

Tølløse Kommune har herefter fremsendt et forslag til nye tariffer for Store Merløse Varmeværk.

Det var på den baggrund, at sagen atter blev behandlet af Gas- og Varmeprisudvalget på mødet den 17. november 1997.

Grundlaget for udvalgets behandling var bl.a. en udarbejdet faktuel sagsfremstilling. Denne er tidligere med brev af 30. oktober 1997 fremsendt til Dem . . .

Den fremsendelse medførte, at De den 4. november 1997 fremsendte endnu et indlæg i sagen. Dette indlæg med bilag blev i sin helhed tilsendt udvalgets medlemmer forinden udvalgsmødet den 17. november 1997.

Udvalget vedtog i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 5, at meddele Dem samt Tølløse Kommune, at udvalget har taget tarifforslaget fra Store Merløse Varmeværk til efterretning. Tarifforslaget betyder, at der fra den 1. januar 1998 anvendes følgende takster (ekskl. moms)

Abonnementsbidrag 1.281 kr.

Effektbidrag institutioner 55 kr./m2

Effektbidrag øvrige 50 kr./m2

Disse beløb fastholdes i en 10-årig periode.

Prisen pr. MWh fastsættes i 1998 til 218 kr. og forventes faldende til 182 kr. over den 10-årige budgetperiode.

Udvalget har ved denne afgørelse lagt vægt på, at hvad angik spørgsmålet om at differentiere priserne mellem de gamle forbrugere og de nye der er eller skal tvangstilsluttes har kommunen peget på, at tvangstilslutningsperioden (de 9 år) udløber i 1999.

Hvis kun de forbrugere der endnu ikke har tilsluttet sig skulle omfattes af en prisdifferentiering, ville dette være en præmiering af de forbrugere der har trukket tilslutningen ud mest muligt og en straf for dem som allerede havde ladet sig tilslutte, og en differentiering mellem de "gamle" kunder og de nye der var omfattet af tvangstilslutningen forekommer ikke indlysende rigtig på nuværende tidspunkt, med kun 2 år tilbage af den 9-årige tvangstilslutningsperiode.

Kommunen havde i stedet peget på en anden differentieringsmulighed, nemlig den faste afgift. Hidtil har alle kategorier af forbrugere betalt samme faste afgift effektafgift nemlig 55 kr. pr. m2 BBR registreret areal.

Kommunens forslag går ud på at fastholde denne takst for institutioner o. lign. og så foretage en nedsættelse med 5 kr. til 50 kr. pr. m2 for alle øvrige kunder.

Tarifforslaget betyder dog samtidig, at energiprisen ville stige yderligere dog kun en beskeden stigning nemlig fra 210 kr./MWh i 1997 til 218 kr./MWh i 1998.

Der vil være basis for en prisnedsættelse af MWh-prisen efter år 2000 med ca. 30 kr., svarende til et prisfald på knap 15%. Dette skyldes at værkets nuværende halmkontrakt, der ikke var særligt gunstig for varmekunderne, udløber i år 2000. Danske Fjernvarmeværkers Forening har vurderet, at halmpriserne efter kontraktens udløb kan reduceres væsentligt formentlig med knap 20%.

Udvalget fandt, at det fremlagte tarifforslag forekom at være realistisk og "robust" og det ville betyde, at der over den 10-årige periode ville være basis for en reduktion af den samlede gæld på lidt over 20 mio.kr. til godt 7. mio. kr.

Udvalget bemærkede endvidere, at det nye tarifforslag ville betyde et prisfald for værkets kunder på ca. 4%.

Ved en række standardberegninger . . . er der med udgangspunkt i det nye tarifforslag beregnet, at fjernvarmeforsyning af en ejendom af en størrelse som Deres vil være mellem godt 6% og knap 17% dyrere, end fortsat egenfyring med fyringsolie.

Udvalget understregede, at dette var standardberegninger, og at der i beregningerne ikke var medtaget nogen form for kapitalomkostninger, hverken af et nyt oliefyringsanlæg eller af de tilslutningsomkostninger der opkræves af Store Merløse Varmeværk.

Udvalget måtte konstatere, at økonomien i Store Merløse Varmeværk var af en sådan karakter, at det var nødvendigt med meget høje varmepriser. De gennemregninger der var foretaget havde ikke fremvist nye muligheder for at reducere omkostningerne og dermed priserne. Den prisdifferentiering der fremgik af Tølløse Kommunes tarifforslag var et udtryk for, at tingene gik i den rigtige retning, men det var af beskeden virkning for forbrugerne her og nu.

. . .."

3. Sagens baggrund

3.1 I oktober 1990 overtog Tølløse Kommune det forbrugerejede halmvarmeværk i Store Merløse.

Værket havde på overtagelsestidspunktet akkumuleret et underskud på knap 2 mio. kr. og der var en samlet gæld på 12,3 mio. kr. Kommunen havde stillet en garanti på 8,2 mio. kr., som ikke blev indfriet ved overtagelsen. Gælden er siden steget til 21 mio. kr., da der ikke efter kommunens overtagelse blev afdraget på gælden, men alene betalt renter af gælden.

Samtidig besluttede kommunen ud fra varmeplanbestemmelserne og efter bestemmelserne i varmeforsyningsloven at tvangstilslutte yderligere et antal ejendomme i forsyningsområdet med den sædvanlige 9-årige frist. Klageren var omfattet heraf.

Værkets "dårlige" økonomi og deraf følgende høje priser medførte, at klageren i første omgang klagede til Gas- og Varmeprisudvalgets over værkets priser i forbindelse med tvangstilslutningen. Han gjorde gældende, at tvangstilslutningen vil bringe de tvangstilsluttede forbrugere i en helt urimelig økonomisk situation.

Klagen blev behandlet af Udvalget den 17 marts 1998 og udvalgssekretariatet blev bemyndiget til at forhandle med Tølløse Kommune om en ændret tarifstruktur, der kunne skelne mellem de forbrugere, der allerede havde tilsluttet sig varmeværket, og de nye forbrugere, som kommunen havde meddelt tvangstilslutning.

Udvalget bemærkede i forbindelse med afgørelsen, at der ville blive tale om store merudgifter ved tvangstilslutningen i forhold til fortsat egenfyring med fyringsolie, men fandt dog samtidig, at det i den foreliggende sag drejede sig om den fulde tvangstilslutningsfrist på 9 år.

Endvidere understregede Udvalget, at forhandlingerne med Tølløse Kommune ikke måtte føre til et incitament til, at de tvangstilsluttede forbrugere udskød tilslutningen længst muligt.

Tølløse Kommune har som følge af forhandlingerne søgt hjælp hos Danske Fjernvarmeværkers Forening, der har foretaget en række kontrolberegninger af kommunens egne beregninger ud fra de opstillede forudsætninger.

Forhandlingerne og det udførte beregningsarbejde resulterede i det omtvistede forslag fra Tølløse Kommune til en ny fjernvarmetarif for 1998 og fremefter.

3.2 Af overdragelsesaftalen mellem Tølløse Kommune og Store Merløse Varmeværk fremgår, at overtagelsen pr. 25. september 1990 omfattende samtlige aktiver og pasiver. Af en fremlagt status pr. 25. september 1990 fremgår, at de overtagne passiver var på 13,4 mio. kr. De overtagne aktiver omfattede halmværk og andre anlæg (11,1 mio. kr.) og et opsamlet driftsunderskud (2,3 mio. kr.).

3.3 I Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 17. marts 1997, som meddelt klageren i skrivelse af 24. marts 1997, hedder det bl.a.

"Endelig fandt udvalget, at der i sagen skulle ske en henvendelse til energistyrelsen, hvori styrelsen gøres opmærksom på de meget betydelige stigninger i opvarmningsomkostningerne som forbrugerne bliver pålagt gennem kommunens beslutning om tvangstilslutning."

Udvalget har over for Ankenævnet oplyst, at der skulle ske en sådan henvendelse til Energistyrelsen, idet det er denne styrelse, der er rekursmyndighed, for så vidt angår kommunale projekter om tvangstilslutning, og yderligere anført

"I det cirkulære, som Energistyrelsen udsendte den 22. juni 1982 i relation til den tidligere tilslutningsbekendtgørelse, blev det anført, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med tvangstilslutningsprojekter skulle vurdere "om tilslutningen kan ske uden den enkelte bruger derved bringes i en urimelig økonomiske situation."

Cirkulæreskrivelsen er ikke blevet "fornyet" i forbindelse med den seneste ændring af tilslutningsbekendtgørelsen bekendtgørelse nr. 196 af 22. marts 1991 om tilslutning m.v. til kollektive energiforsyningsanlæg . . .

Energistyrelsen har dog oplyst, at dette punkt i "det gamle cirkulære" stadig gælder, men energistyrelsen har ved en efterfølgende drøftelse oplyst, at det almindeligvis ikke indgår i styrelsens vurderinger om en tvangstilslutning derved bringer tvangstilsluttede i en urimelig økonomisk situation.

Det kan i den forbindelse oplyses, at hr. Flemming Enevoldsen i oktober 1990 indbragte en klage over tvangstilslutning til Energistyrelsen. I sin afgørelse slog styrelsen fast, at der ikke var grund til at tilsidesætte kommunalbestyrelsens beslutning om tvangstilslutning."

3.4 I en skrivelse af 11. september 1997 fra Vestsjællands Statsamt, Tilsynsrådet, til Arbejdsgruppen vedrørende Store Merløse Varmeværk og til Tølløse kommune heddet det bl.a.

"Arbejdsgruppen vedr. Store Merløse Varmeværk har ved skrivelse af 26. november 1996 anmodet tilsynsrådet om at vurdere Tølløse Kommunes dispositioner i forhold til varmeværket. Særligt anmodes om en vurdering dels af lovligheden og dels af hensigtsmæssigheden af kommunens krav om, at varmeværksbrugerne betaler de på hele kommunens vegne stillede garantier for det i 1990 opløste a.m.b.a., herunder at kautionistforpligtelsen, opsamlet driftsunderskud pr. 25. september 1990 og underskud, oparbejdet i kommunens ejertid overføres og gennem varmeprisen belaster såvel de oprindelige brugere som de brugere, der i 1990 blev tvunget tilsluttet varmeværket. Endelig anmodes om en vurdering af lovmæssigheden af opløsning af det oprindelige a.m.b.a. og overdragelse af aktiver og passiver til kommunen uden samtidig indfrielse af kommunegaranterede forpligtelser.

Der foreligger udtalelse af 27. februar 1997 fra Tølløse kommune.. . .

I udtalelsen redegør kommunen tillige for sin opfattelse, hvorefter det er en lovlig kommunal opgave at overtage og drive en forsyningsvirksomhed, og hvorefter varmeværkets drift skal være baseret på hvile-i-sig-selv-princippet. Havde kommunen undladt at overtage værket, kunne resultatet have været, at værket gik konkurs, og i så fald måtte alle kommunens skatteborgere dække tabet ved indfrielsen af kommunegarantien på kr. 8,2 mio.. . .

Sagen har været behandlet på et møde i tilsynsrådet den 10. september 1997, hvor rådet vedtog at udtale følgende

"Det er tilsynsrådets opgave at påse, at kommunalbestyrelsen og de stående udvalg overholder lovgivningen, herunder almindelige offentligretlige grundsætninger, og om fornødent at skride ind med foranstaltninger i medfør af den kommunale styrelseslovs § 61, hvis en kommunalbestyrelse træffer ulovlige beslutninger eller undlader at opfylde en forpligtelse, som er pålagt den i lovgivningen, det såkaldte legalitetstilsyn.

. . .

Det er almindeligt antaget, at en kommune lovligt kan oprette og drive et varmeforsyningsselskab. En kommune må derfor tilsvarende kunne overtage et allerede eksisterende selskab.

Af de nu fremsendte akter og de akter, tilsynsrådet har modtaget i forbindelse med en tidligere forelagt sag om forholdene vedrørende værkets overtagelse og drift fremgår det, at overtagelsen i 1990 af Store Merløse Varmeværk skete med en gæld i selskabet på ca. 12-13 mio. Gælden er siden vokset til 20,7 mio., da der ikke efter kommunens overtagelse blev afdraget på gælden, men alene betalt renter af samme. Kommunen har begrundet underskuddet med, at værket har haft en række startproblemer med heraf følgende udgifter til etablering og til senere levering af nye energimålere til alle forbrugere og udskiftning i hovedledningsnettet.

Kommunen har nu tilvejebragt et langtidsbudget, hvorefter varmeværkets gæld vil kunne afvikles af forbrugerne over en periode på 15 år.

Det er tilsynsrådets vurdering, at hverken de for rådet foreliggende oplysninger eller en eventuel yderligere undersøgelse af sagen, ville kunne føre til, at rådet har grundlag for at fastslå, at kommunen har handlet ulovligt i forbindelse med overtagelsen eller driften af værket på de i sagen beskrevne vilkår.

Det bemærkes, at lovligheden af den tvungne tilslutningspligt tidligere har været påklaget til energiministeriet. Det var ifølge afgørelse af 13. september 1991 ministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsens beslutning om tilslutningspligt var lovlig. Ministeriet havde herved lagt vægt på, at kommunalbestyrelsen havde vurderet, om tilslutningspålæg ville være rimeligt ud fra en overordnet samfundsøkonomisk betragtning, om tilslutningspålægget ville medføre en samfundsmæssig mere økonomisk anvendelse af energi og medvirke til øget oliefortrængning, og om der kunne opnås en sådan forbedring af anlæggets driftsøkonomi, at dette gjorde det rimeligt at pålægge tilslutningspligt.

Det var ministeriets opfattelse, at disse krav var opfyldt i det pågældende tilfælde, idet et øget kundegrundlag ville medføre, at det eksisterende halmvarmeværk på længere sigt opnåede en forbedring af driftsøkonomien, ligesom det ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning var ønskeligt, at det allerede etablerede varmeværk fungerede optimalt.

Sagen har også tidligere været forelagt indenrigsministeriet, som i skrivelse af 21. juli 1992 afviste at tage stilling til tilslutningspligten, idet dette spørgsmål henhørte under energiministeriet, som senest havde truffet ovennævnte afgørelse.

Særligt bemærkes i tilslutning til disse tilkendegivelser fra energiministeriet og indenrigsministeriet, at heller ikke det forhold, at den af kommunen stillede garanti ikke blev indfriet i forbindelse med kommunens overtagelse af værket, og at det derved ikke længere er alle skatteborgere, der hæfter for mulig forpligtelse, men at forpligtelsen nu via fastsættelse af varmeprisen alene påhviler brugerne, efter tilsynsrådet opfattelse har en karakter, så dette kunne give rådet anledning til at overveje, at bringe styrelseslovens § 61 i anvendelse.

Tilsynsrådet finder derfor ikke grundlag for at foretage sig videre i sagen.

. . .."

3.5 Om forhandlingen med Tølløse Kommune efter Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 17. marts 1997 har udvalget bl.a. oplyst

"Tølløse Kommune har som følge af forhandlingerne på konstruktiv måde gennemregnet Store Merløse Varmeværks økonomi med udgangspunkt i de ting der fra sekretariatets side blev peget på. Herudover har kommunen søgt hjælp hos Danske Fjernvarmeværks Forening, der tilsvarende har foretaget en række kontrolberegninger af kommunens egne beregninger ud fra de opstillede forudsætninger.

Forhandlingerne og det udførte beregningsarbejde, hvor stort set "enhver sten blev vendt" og stort set enhver mulighed er blevet gennemprøvet, resulterede i et forslag fra Tølløse Kommune til en ny fjernvarmetarif for 1998 og fremefter."

4. Klagerens argumentation

Klageren har anført, at Tølløse Kommune bør erkende sit ansvar i forbindelse med både sin kautionsstillelse til det gamle fjernvarmeværk på 8 mio. kr. og sit ansvar for den stigende gæld i perioden 1990 til 1997 og indbetale eksempelvis halvdelen heraf, svarende til 8 mio. kr. til fjernvarmeværket. Dette vil reducere effektbidraget med ca. 40% til 30 kr. pr. m2 hvilket svarer til en reduktion på 3.500 kr. for en bolig på 175 m2. En sådan reduktion vil ikke yde klageren fuld retfærdighed i forhold til de beregnede priser baseret på Tølløse Kommunes oprindelige budgetforbrugstal, men vil svare til de tal, en rådgivende ingeniør har anvendt. En meget positiv konsekvens af en sådan beslutning vil være, at alle forbrugere får reduceret deres fjernvarmepriser til et rimeligt niveau.

Udvalget bør som tilsynsmyndighed pålægge Tølløse Kommune at nedbringe gælden. Kommunen har kautioneret for et banklån, og overført gælden til det nye selskab. I et ikke-monopolholdende selskab kunne det kun finde sted, hvis man med nye forretningsstrategier hurtigt kunne gøre sig konkurrencedygtig. Det er Gas- og Varmeprisudvalgets opgave at sørge for, at betingelserne under et monopolselskab bliver så meget lig det frie markeds betingelser som muligt.

Siden kommunens overtagelse af værket er gælden stedet fra 12 mio. kr. til 21 mio.kr. Dette skyldes, at kommunen i de 4 første driftsår efter overtagelsen satte varmeprisen ned i stedet for at opkræve en realistisk pris. Værket var nødlidende, da det blev overtaget. Når kommunen derfor vidste, at de tvangstilsluttede brugere derved ville blive bragt i en urimelig økonomisk situation, var beslutningen om tvangstilslutning i strid med den daværende bekendtgørelse.

Omkostningerne, som kommunen argumenterer med var af uventet karakter, var i virkeligheden kendte og forventelige. Udgifterne stammer fra manglende opkrævning vedrørende planlagte vedligeholdelsesarbejder, nye målere samt tilslutningsomkostninger vedrørende brugere og ikke fra etablering eller væsentlig udbygning af fjernvarmesystemet,.

En forhøjelse af afgifterne på 10-20% efter første år til ekstra udgifter til renovering af fjernvarmenettet og en fastholdelse af denne politik i årene til uventede ekstraomkostninger ville have forhindret gælden i at vokse til de nu uacceptable højder og have stillet fjernvarmeværket i en langt mere robust situation i de næste 10 år, hvor der kun er plads til minimale renoveringer, hvis ikke en ny periode med uventede akkumulerede underskud skal blive resultatet.

Konsekvensen af de manglende langtidsbudgetter må være, at det akkumulerede underskud fjernes af Tølløse Kommune eller af de gamle forbrugere, inden nye forbrugere tilsluttes. Kun på denne måde kan fremgangsmåden accepteres.

En anden mulighed ville være, at etablere et skyggeafgiftsprincip for tvangstilsluttede brugere. Dette princip går ud på, at man efterkalkulerer varmeprisen svarende til oliefyrsopvarmning. Hvis kommunen ikke kan ændre det officielle afregningsprincip, ville det eksempelvis være acceptabelt, at der sker en foreløbig opkrævning efter de normale principper, og at tvangstilsluttede efter årsafslutningen så selv kan beregne opvarmningsprisen efter olieopvarmningsprincippet, og få eventuelt for meget betalt varmeafgift refunderet. Dette princip burde være acceptabelt for Tølløse Kommune.

Det er i dag forholdsvis simpelt at foretage en sammenligning af økonomien mellem oliefyrsbaseret opvarmning og fjernvarme, idet varmeforbruget i begge tilfælde i dag måles i MWh. Derimod er der stor uenighed om et passende MWh-forbrug for de enkelte boligstørrelser.

I de af Tølløse Kommune offentliggjorte budgettal regner man med ca. 100 kWh pr. m2 bolig.

I rapporten "tilslutningsprojekt for fjernvarme maj 1990" vedrørende Store Merløse Varmeværk AmbA udarbejdet af Rådgivende ingeniører: Holger Sørensens Eftf. A/S regner man med 17,5 liter olie pr. m2 svarende til 128 kWh pr. m2 bolig, når der tages hensyn til varmetab.

Kommunen har i denne konkrete sag valgt at afvige fra sine egne officielle budgettal og fra videnskabeligt underbyggede forbrugstal, og i stedet anvendt ikke offentliggjorte forbrugstal fra tre forbrugere på 26MWh for en bolig på 175 m2, eller 149 kWh pr. m2. Man taler selv om et noget højt forbrug og antyder dermed, at det ikke burde anvendes i en normdannende beslutning. Det er useriøst ikke at bygge på videnskabelige eller statistiske tal, men i stedet basere sig på et så spinkelt beregningsgrundlag. Det virker vildledende.

For at sammenligne fjernvarme med oliefyrsopvarmning skal der tages hensyn til, at oliefyr har en virkningsgrad på 75%, således som det er dokumenteret ved Dansk Fjernvarmeforenings brev.

Opgjort efter de korrekte budgettal er der tale om, at fjernvarme er 5.000 kr. eller 41% dyrere for et hus på 175 m2.

Hvis man ser hele forløbet over en 20 års periode er der således en samlet fordyrelse for fjernvarmen i forhold til privat oliefyr på i alt: 91.250 kr. + 20 år x 5.000 kr. = 191.250 kr. Følgelig burde Gas- og Varmeprisudvalget ikke godkende tariffen.

Med hensyn til tilslutnings- og stikledningsafgiften så vil det være rimeligt, at de tvangstilsluttede brugere bliver tilsluttet gratis, idet udgifter til varmeveksler og andre påtvungne ændringer svarer nogenlunde til installation af en ny kedel. Det vil stadig være en god forretning for fjernvarme-værket at få nye forbrugere, så længe disse betaler så meget mere end de variable omkostninger, at tilslutningsomkostningerne kan afskrives.

De foreliggende tvangstilslutningsvilkår må karakteriseres som ekspropriationslignende.

5. Gas- og Varmeprisudvalgets argumentation

Udvalget har anfør, at de stigninger, der er tale om, ikke bringer de tvangstilsluttede brugere og herunder klageren i en urimelig økonomisk situation.

Det forhold, at værkets samlede gæld er steget forekommer at være en naturlig følge af, at værket på tidspunktet for den kommunale overtagelse var i en teknisk dårlig forfatning .

Værket er i dag velfunderet og veldrevet. De løbende driftsomkostninger er således ud fra de givne omstændigheder acceptable og i orden, og den store gæld er oparbejdet i tidligere perioder. Underskudsfremføring kan kun anvendes i tilfælde af, at der foreligger et langtidsbudget, der viser, at der inden for en vis tidshorisont kan opnås balance i økonomien.

Det af Tølløse Kommune foreslåede og af udvalget accepterede tarifforslag for 1998 og fremefter viser netop en sådan økonomisk udvikling.

Som udgangspunkt må det være varmeforbrugerne der skal betale de omkostninger, der er og har været forbundet med at producere varmen. Klagerens forslag om at indfri halvdelen af den garantistillelse kommunen oprindeligt gav til Store Merløse Varmeværk og at afløfte halvdelen af den tilvækst i gælden, der er opstået efter den kommunale overtagelse ville betyde, at det er Tølløse Kommunes skatteydere der i stedet komme til at betale.

Udvalget finder ikke at have kompetence til at påbyde kommunen, at "indfri" hverken helt eller delvist den garantistillelse, som kommunen oprindeligt gav til det daværende private varmeværk Store Merløse Varmeværk, eller for den sags skyld indfri en del af den forøgede gæld, der blev oparbejdet efter den kommunale overtagelse.

I den forbindelse har Udvalget henvist til, at Konkurrenceankenævnet i 1991 afsagde en kendelse om en delvist tilsvarende problemstilling vedrørende Svendborg Kommune. Ankenævnets kendelse slog fast, at et fortsættende selskab kunne overtage samtlige rettigheder og forpligtelser uden at dette var i strid med varmeforsyningsloven, jf. Konkurrenceankenævnets kendelse af 19. december 1991 Svendborg Kommune ctr. Gas- og Varmeprisudvalget j. nr. 91-38.791.

Tølløse Kommune har således ret til at indregne de nødvendige omkostninger her renter og afskrivning på den gamle gæld i det fortsættende selskabs priser.

Økonomien i det nu kommunale Store Merløse Varmeværk er af en sådan karakter, at høje varmepriser er nødvendige. På denne baggrund er der påvist et realistisk og "robust" langtidsbudget med balance mellem værkets udgifter og indtægter. Tølløse Kommune har således fremlagt et tarifforslag, der vil betyde en reduktion i de løbende varmebetalinger for fjernvarme på 4%. Tarifforslaget indeholder en differentiering i de faste afgifter mellem institutioner m.v. og de private kunder som indebærer, at institutionerne m.v. fremover kommer til at betale en større fast afgift end for de almindelige kunder.

Udvalget finder i den foreliggende situation, at kommunens tarifforslag er det bedst mulige, idet det samtidig må slås fast, at økonomien for Store Merløse Varmeværk stadig er af en sådan karakter, at det er nødvendigt med meget høje varmepriser. De gennemregninger, der er foretaget, har ikke fremvist nye muligheder for at reducere omkostningerne og dermed priserne. Den prisdifferentiering, der fremgår af Tølløse Kommunes tarifforslag, for så vidt angår den faste betaling effektbidraget - er selvfølgelig et udtryk for, at tingene går i den rigtige retning, men er dog af beskeden virkning for forbrugerne.

Udvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at hvad angik spørgsmålet om at differentiere priserne mellem de gamle forbrugere og de nye, der er eller skal tvangstilsluttes, har kommunen peget på, at tvangstilslutningsperioden (de 9 år) udløber i 1999. Det skal i den forbindelse understreges, at hr. Enevoldsens ejendom stadig ikke er tilsluttet varmeværket.

Hvis kun de forbrugere, der endnu ikke har tilsluttet sig, skulle omfattes af en prisdifferentiering, ville dette være en præmiering af de forbrugere, der har trukket beslutningen ud længst muligt, og en straf for dem, som allerede havde ladet sig tilslutte, og en differentiering mellem de "gamle" kunder og de nye, der var omfattet af tvangstilslutning, forekom ikke indlysende rigtig på nuværende tidspunkt med kun 2 år tilbage af den 9-årige tvangstilslutningsperiode.

Hvad angår gælden til kommunen, bliver denne forrentet med 4,5% p.a., hvilket ikke kan give udvalget anledning til bemærkninger.

Der vil være basis for en prisnedsættelse af MWh-prisen efter år 2000 med ca. 30 kr. svarende til et prisfald på knap 15%. Dette skyldes, at værkets nuværende halmkontrakt, der ikke var særlig gunstig for varmekunderne, udløber i år 2000. Danske Fjernvarmeværkers Forening har vurderet, at halmpriserne efter kontraktens udløb kan reduceres væsentligt formentlig med knap 20%.

Udvalget har taget tarifforslaget til efterretning , da der principielt kun er de tilsluttede forbrugere til at betale de omkostninger der er forbundet med driften af varmeværket.

For en kommende tvangstilsluttet bruger har en række standardberegninger vist, at tvangstilslut-ningen vil medføre en stigning i den samlede varmebetaling på mellem 6 og knap 17% i forhold til fortsat egenfyring med fyringsolie. Der er tale om standardberegninger, som ikke medtager nogen form for kapitalomkostninger, hverken vedrørende et nyt oliefyr eller fjernvarmetilslutning. Der kan ikke tages udgangspunkt i et konkret fjernvarmeforbrug for klagers ejendom, idet denne endnu ikke er tilsluttet fjernvarmeforsyningen.

Dette forhold har bl.a. nødvendiggjort, at de foretagne beregninger af de økonomiske konsekvenser af en tvangstilslutning har måttet tage udgangspunkt i standardberegninger om forventet energiforbrug.

Selv om situationen er beklagelig, bringer dette ikke de tvangstilsluttede forbruger, der har haft i alt 9 års tilslutningsfrist, i en egentlig urimelig økonomisk situation.

6. Tølløse Kommunes argumentation

Kommunen har anført, at de tilslutningsafgifter, som forbrugerne betaler til værket, endnu ikke har dækket de faktiske omkostninger ved tilslutning af ejendommene. Tilslutningsafgifterne kan derfor ikke sættes ned, når der skal tages hensyn til værkets samlede økonomi.

Hertil kommer, at de samlede tilslutningsudgifter for en ejendom er meget individuelle, da de samlede udgifter vil være afhængig af kvaliteten i den pågældende ejendoms eksisterende varmeanlæg.

7. Ankenævnets bemærkninger

Ved Tølløse Kommunes overtagelse og fortsættelse af det private værk modsvaredes værkets passiver af dets aktiver, når bortses fra det opsamlede driftsunderskud på 2,3 mio. kr. Ved overtagelsen og den samtidig gennemførte udvidelse af kundeunderlaget gennem tvangstilslutning inden for en 9-årig periode samt andre foranstaltninger søgtes aktiverne bevaret og udnyttet således, at værket over tid kunne afvikle sin gæld ved varmelevering til omkostningsbestemte priser, som ikke ville påføre hverken nye eller gamle kunder nogen urimelighed. Det er af Energiministeriet fastslået, at kommunen har handlet i overensstemmelse med de bag reglerne om tilslutningspligt liggende særlige energipolitiske og samfundsøkonomiske formål, og at kommunen herved har taget hensyn til mulighederne for at opnå en rimelig driftsøkonomi. Statsamtet har fundet, at kommunen ikke har handlet ulovligt ved ikke at indfri den af kommunen stillede garanti ved kommunens overtagelse af værket.

På denne baggrund finder Ankenævnet ikke fornødent grundlag for at fastslå, at kommunen ved overtagelsen og beslutningen om tilslutningspligt opnåede en sådan frigørelse for sin kautionsforpligtelse, at overtagelsesvilkårene ikke efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser kunne lægges til grund for den fremtidige prisfastsættelse i værket.

Efter de foreliggende oplysninger om værkets drift og prissætning under hensyn til udviklingen over tid er der ikke grundlag for at holde gældsforøgelsen i årene efter kommunens overtagelse af værket uden for det omkostningsgrundlag, som efter varmeforsyningsloven kan indregnes i priserne hverken helt eller delvist.

Det må uanset de foretagne beregninger af en alternativ varmepris ved eget oliefyr og uanset den aktuelle høje fjernvarmepris anses for usikkert, om det over en periode på f.eks. de kommende 20 år vil blive dyrere med fjernvarme end med alternativ egenopvarmning med olie. Når hertil kommer, at der er en tvangstilslutningsperiode på 9 år, og at de tvangstilsluttedes aktuelle tilslutningstidspunkter varierer, finder Ankenævnet ikke fornødent grundlag for nu at pålægge værket at foretage en prisdifferentiering, for så vidt angår samtlige eller nogle af de tvangstilsluttede brugere under hensyn til den alternative olieopvarmningsudgift.

Med disse bemærkninger- og i øvrigt under henvisning til det af Gas- og Varmeprisudvalget anførte tiltræder Ankenævnet, at Udvalget har taget de anmeldte priser til efterretning, og stadfæster derfor udvalgets afgørelse.

Herefter bestemmes

Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 17. november 1997 stadfæstes.

År 1998, den 29. september afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 97-216.256, Flemming Enevoldsen ctr. Gas- og Varmeprisudvalget sålydende