God revisorskik

God revisorskik

Under denne sag har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 17. juni 1997 indgivet en klage over statsautoriseret revisor Flemming Robert Gustav Adolph.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Flemming Robert Gustav Adolph blev beskikket som statsautoriseret revisor den 3. marts 1972.

Det fremgår af sagen, at klageren har udtaget årsregnskabet for 1993/94 for Dansk Storkøkken Indretning ApS til undersøgelse. Indklagede, der har været revisor for selskabet siden 23. november 1987, har forsynet det pågældende årsregnskab med følgende underskrevne påtegning, dateret den 19. juni 1995

»Revisionspåtegning

Jeg har revideret selskabets årsregnskab 1993/94 med tilhørende noter samt årsberetning.

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen.

Efter min opfattelse indeholder det aflagte regnskab ikke de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af årets resultat og selskabets økonomiske stilling pr. 30. september 1994".

Det fremgår i øvrigt af regnskabet, at selskabets anpartskapital udgjorde 80.000 kr., og at egenkapitalen ved regnskabsårets afslutning, den 30. september 1994, var opgjort til ca. ¸ 6,1 millioner kr.

Den 7. december 1995 skrev klageren til indklagede og bad om en nærmere redegørelse for bemærkningerne i revisionspåtegningen. Det anførtes bl.a. i skrivelsen

»[Erhvervs- og Selskabsstyrelsen] har bemærket, at revisionspåtegningen blandt andet indeholder udsagn om, at Efter min opfattelse indeholder det aflagte regnskabet ikke de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af årets resultat og selskabets økonomiske stilling pr. 30. september 1994«.

Det fremgår ikke tydeligt, om det anførte skal betragtes som et forbehold, herunder om der er taget forbehold for virksomhedens mulighed for at fortsætte driften (going-concern forbehold), hhv. forbehold for om regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat. Der skal her henvises til § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 121 af 23. februar 1989 om revisors påtegning på regnskaber, hvoraf det fremgår. at tager revisor forbehold, skal dette ... klart fremgår af påtegningen«.

Ved skrivelse af 29. marts 1996 skrev indklagede til klageren i denne anledning, at

»det p.g.a. EDB problemer hos min klient ikke var muligt at færdiggøre årsregnskabet til revision før ca. 1. juni 1995, uagtet at regnskabsafslutningen fandt sted den 30. september 1994.

Der var således en meget kort tidsfrist til en revisionsmæssig gennemgang, og der viste sig herunder problemer med at få bekræftet størrelse og bonitet af debitorbeholdningen samt størrelsen af leverandørgælden.

Da regnskabet skulle indleveres, valgte jeg at fraskrive mig ansvaret.

Der er ikke tale om, at jeg mener, at virksomheden ikke er en fortsættende virksomhed, idet hovedkreditor har erklæret sig villig til at understøtte det finansielle beredskab i nødvendig grad, hvad der også efterfølgende er sket«.

- oo0oo -

Klageren har gjort gældende, at indklagede har overtrådt § 12 i lov om statsautoriserede revisorer samt § 1 i den dagældende bekendtgørelse nr. 121 af 23. februar 1989 (påtegningsbekendtgørelsen) ved at erklære at have revideret det omhandlede årsregnskab for 1993/94, uagtet han ifølge sin egen skrivelse af 29. marts 1996 rent faktisk ikke har foretaget fuld revision. Indklagedes udsagn i revisionspåtegningen »Efter min opfattelse indeholder det aflagte regnskab ikke de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af årets resultat og selskabets økonomiske stilling pr. 30. september 1994« er efter klagerens opfattelse ikke tilstrækkelig indikator for, at der ikke er foretaget revision. Der er således ikke taget et tilstrækkeligt tydeligt forbehold, jf. påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, samt revisionsvejledning nr. 7. Det tagne forbehold er ikke vejledende for en regnskabslæser, idet årsagen til forbeholdet og dets konsekvenser for årsregnskabet ikke kan udledes.

Klageren har videre gjort gældende, at indklagede har overtrådt påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 4, ved i revisionspåtegningen at undlade at gøre opmærksom på forhold, der kan medføre strafansvar for medlemmer af ledelsen. Indklagede har således ikke oplyst, at ledelsen har forsømt sine pligter i relation til kapitaltab, jf. den dagældende anpartsselskabslovs § 85 a, som var bødesanktioneret. Klageren har i denne forbindelse peget på, at selskabets regnskaber over en årrække havde vist kapitaltab (i 1991/92 en egenkapital på ¸ 1.040.000 kr., i 1992/93 en egenkapital på ¸ 1.527.000 kr.).

Endelig har klageren gjort gældende, at indklagede har tilsidesat god revisorskik ved ikke i sin påtegning at oplyse, at over halvdelen af selskabets indskudskapital var tabt, jf. årsregnskabslovens § 61 g samt den dagældende anpartsselskabslovs § 85 a.

Indklagede har anført, at hele årsregnskabet har været underlagt revision. Klageren har således fejllæst indholdet i indklagedes skrivelse af 29. marts 1996, hvor han alene underbygger, hvorfor han har taget et forbehold, nemlig at han ikke havde fået bekræftet størrelse og bonitet af så væsentlige regnskabsposter som varedebitorer og leverandørgæld, der var anført i regnskabet med i alt godt 4 millioner kr. Såfremt der havde været fejl i de fremlagte bogholderital, ville han ikke senere gøres ansvarlig for eventuelle andre talstørrelsers indvirken på resultatopgørelse og balance. Det har i øvrigt efterfølgende vist sig, at de fremlagte tal var korrekte. Forbeholdet, der informerer om, at regnskabet ikke indeholder de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af årets resultat og selskabets økonomiske stilling, og oplyser, at regnskabet er aflagt efter princippet om going-concern, opfylder derfor til fulde påtegningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, og er i overensstemmelse med FSR´s revisionsvejledning nr. 7.

Med hensyn til klagepunktet vedrørende tabet af over halvdelen af selskabets egenkapital har indklagede anført, at han hidtil har betragtet sin påtegning som en udtalelse om det årsregnskab, den vedrører, herunder også egenkapitalens størrelse. I nærværende tilfælde var det helt åbenlyst, at over halvdelen af selskabets indskudskapital var tabt. Indklagede har dog taget til efterretning, at dette skulle have været oplyst i påtegningen.

Disciplinærnævnet skal udtale

Som valgt revisor for et anpartsselskab er det, jf. årsregnskabslovens § 61 g, stk. 1, revisors opgave at revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Revisors påtegning på årsregnskabet anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen, jf. § 12 i lov om statsautoriserede revisorer.

I nærværende sag fremgår det af indklagedes egne oplysninger, at det inden for den givne, meget korte, tidsramme ikke var muligt for ham at få bekræftet størrelsen og boniteten af selskabets varedebitorer og leverandørgæld, anført i årsregnskabet med i alt ca. 4 millioner kr. Det må derfor lægges til grund, at indklagede ikke har foretaget revision af disse også efter indklagedes egen opfattelse særdeles væsentlige poster i regnskabet.

For så vidt indklagede i tilknytning hertil har henvist til det af ham i revisionspåtegningen angiveligt tagne forbehold, bemærkes, at det på ingen måde fremgår af påtegningen, at forbeholdet som indklagede efterfølgende har oplyst netop vedrørte usikkerheden omkring størrelsen af de angivne poster i regnskabet. Indklagede har således i påtegningen alene generelt henvist til, at regnskabet ikke indeholdt de »oplysninger, som [var] nødvendige til bedømmelse af årets resultat og selskabets økonomiske stilling« ved regnskabsårets afslutning. Et forbehold skal imidlertid være entydigt, klart og forståeligt, og hvor forbeholdet skyldes usikkerhed, skal revisor ikke alene klart beskrive de forhold, som giver anledning hertil, men så vidt muligt oplyse hvilke poster i regnskabet, usikkerheden vedrører.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund at måtte konstatere, at den af indklagede underskrevne revisionspåtegning fremtræder som en erklæring om fuldstændig revision af det omhandlede årsregnskab. Da dette reelt ikke har været tilfældet, jf. ovenfor, har indklagede således overtrådt § 12 i loven om statsautoriserede revisorer.

Det fremgår i øvrigt af årsregnskabslovens § 61 g, stk. 3, at et anpartsselskabs revisor i forbindelse med revisionen skal påse, at bestyrelsen overholder sine forpligtelser i henhold til anpartsselskabsloven. Endelig skal revisor oplyse i sin påtegning på årsregnskabet, hvis han ved sin revision finder, at der foreligger forhold, som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer, direktører eller medlemmer af andre ledelsesorganer, jf. § 3, stk. 4, i den dagældende påtegningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 121 af 23. februar 1989, jf. nu erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2).

Det må imidlertid i nærværende sag lægges til grund som ubestridt, at hele indskudskapitalen i anpartsselskabet var tabt pr. 30. september 1994, og at ledelsen af selskabet desuagtet ikke havde opfyldt sine pligter i relation til kapitaltab, jf. den dagældende anpartsselskabslovs § 85 a (nu tilsvarende § 52). Da tilsidesættelse af den pågældende bestemmelse endvidere var belagt med strafansvar (jf. tidligere lovens § 131, nu § 80), burde indklagede således både have omtalt kapitaltabet og bestyrelsens ansvar i sin påtegning på årsregnskabet. Det findes i denne forbindelse uden betydning, at tabet af indskudskapitalen fremgik endog tydeligt andetsteds i regnskabet.

Da begge forhold imidlertid er uomtalt i påtegningen, findes indklagede også herved at have tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor.

Indklagede findes derfor ikke at have udført sit hverv med den fornødne omhu og nøjagtighed samt i overensstemmelse med god revisorskik, jf. § 6 a, stk. 2, i loven om statsautoriserede revisorer. I medfør af samme lovs § 18, stk. 1, pålægges han derfor en bøde, der efter omstændigheder passende findes at burde fastsættes til 15.000 kr.

T h i b e s t e m m e s

Statsautoriseret revisor Flemming Robert Gustav Adolph pålægges en bøde på 15.000 kr.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk. 6, i lov om statsautoriserede revisorer

Indklagede havde i en revisionspåtegning på et årsregnskab anført, at han havde revideret dette, samt at det aflagte regnskab efter hans opfattelse ikke overholdt de oplysninger, som var nødvendige til bedømmelse af årets resultat og selskabets økonomiske stilling.

Disciplinærnævnet fandt, at revisionspåtegningen fremtrådte som en erklæring om fuldstændig revision, hvilket reelt ikke var tilfældet, og at bemærkningen om, at regnskabet ikke indeholdt de oplysninger, som var nødvendige til bedømmelse af årets resultat og selskabets økonomiske stilling, ikke opfyldte kravene til et forbehold. Indklagede fandtes videre at have tilsidesat sine pligter som statsautoriserede revisorer. Indklagede fandtes videre at have tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor ved ikke i påtegningen at have oplyst, at hele indskudskapitalen i anpartsselskabet var tabt, og at ledelsen af selskabet desuagtet ikke havde opfyldt sine pligter i relation til kapitaltab.

Indklagede pålagdes en bøde på kr. 15.000.