Patent på fremgangsmåde til formindskelse af svovldioxidindholdet i røggas stammende fra forbrænding af svovlholdigt brændsel havde tilstrækkelig opfindelseshøjde

Artikel 4, F, 1. punktum: "No country of the Union may refuse a priotity or a patent application on the ground that the applicant claims multiple priorities, even if they originate in different countries, or on the ground than an application claiming one or more priorities contains one or more elements that were not included in the application or applications whose priority is claimed, provided that, in both cases there is unity of invention within the meaning of the law of the country."

og Article 4, H): Priority may not be refused on the ground that certain elements of the invention for which priority is claimed do not appear among the claims formulated in the application in the country of origin, provided that the application documents as a whole specifically disclose such elements."

Det vil på denne baggrund være indlysende, at den sammenligning, der øjensynligt lægges op til i Indsigerens afsnit 29 og 30, er uden relevans. Det er ikke nødvendigt for prioritetens gyldighed, at de elementer, som i ansøgningens krav anføres som opfindelsens karakteristika, også i den prioritetsgivende ansøgning er præsenteret som sådanne, når blot de fremgår af prioritetsansøgningens dokumenter som helhed.

Der kan ikke herske tvivl om, at sidstnævnte betingelse er opfyldt i nærværende tilfælde.

De tre kendetegn, som Indsigeren opremser i afsnit 29, genfindes alle klart i prioritetsdokumentet

Side 5, første afsnit anføres, at man ved at tilbageføre det ved forstøvningstørringen fremkomne pulver, som indeholder varierende mængder flyveaske, opnår en forøgelse af svovldioxid-absorptionen, som er væsentlig større, end hvad der kan tilskrives syreneutralisationsevnen af det tilbageførte materiale. Når der anføres "varierende mængder flyveaske" skyldes dette, at flyveaskemængden i røggas kan variere betydeligt, afhængigt af keddelkonstruktion, trækforhold, brændsel etc. Der er ingen som helst basis for, hvad Indsigeren synes at antyde, nemlig at der foretages en mere eller mindre vidtgående forudfraskillese af flyveaske.

Side 7, sidste afsnit anføres ligeledes, at pulveret, som tilbageføres, indeholder flyveaske. Indsigerne fremhæver, at det i det pågældende afsnit af prioritetsdokumentet anføres, at mængden af pulver, der føres tilbage, kan variere inden for vide grænser og andrager mellem 10 og 90%. Vi ser ikke, at denne oplysning på nogen måde skulle kunne tages som udtryk for, at det ikke er den totale mængde flyveaske i gassen, som udskilles fra denne efter tørrings- og absorptionsprocessen.

I prioritetsdokumentet side 9, 2. afsnit nævnes det atter, at det ved forstøvningstørringsabsorptionen fremkomne pulver omfatter flyveaske, og en ganske lignende oplysning findes side 10, 2. afsnit.

Prioritetsdokumentets oplysninger om tilstedeværelsen af flyveaske i reaktionsproduktet, og det fuldstændige fravær af selv den svageste antydning af, at en flyveaskefraskillelse forud for forstøvningstørringsabsorptionskammeret kommer i betragtning, gør det klart, at en fremgangsmåde uden forudskillelse er omhandlet, og at prioritetsdokumentet derfor giver basis for prioritetskrævning for en fremgangsmåde, som bl.a. indebærer, at en for fraskillelse ikke benyttes.

Da det efter vor mening er utvivlsomt, at prioriteten derfor er krævet med rette, har vi ikke fundet anledning til at kommentere de af Indsigeren i afsnit 33 fremdragne skrifter.

Sammenfattende skal vi anføre, at vi ikke finder, at Indsigeren er fremkommet med noget, som kan hindre, at nærværende ansøgning fremmes til patent, eventuelt med den i vor tidligere imødegåelse foreslåede kravændring, og vi anmoder er for høfligst om en sådan patentudstedelse...."

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 17. maj 1991 at afvise indsigelsen og udstede patent på grundlag af den ændrede beskrivelse og de ændrede krav, som var skitseret i ansøgerens brev af 16. maj 1989. Direktoratet udtalte endvidere

"....Vi mener, at opfindelsen i denne form er patenterbar af de af ansøgeren fremførte grunde, idet det specielt ikke ses at være foregrebet i de fremdragne skrifter, hverken enkeltvis eller i kombination, at undlade at fraskille flyveasken inden tilbageføring til fødeopslemningen til spraytørreren...."

Direktoratet skrev samme dato bl.a. følgende til ansøgeren

"....Forinden patentet kan udfærdiges må De dog fremsende en rettet beskrivelse og krav, hvori krav 1 er ændret, jfr. Deres forslag af 16. maj 1989, samt beskrivelsen er tilpasset herefter.

De er velkommen til at indsende kommentarer, som skal indgå i den videre sagsbehandling. Hvis vi hverken modtager kommentarer eller nye bilag til ansøgningen inden udløbet af den frist , der er nævnt ovenfor, henlægge vi ansøgningen, dvs. vi indstiller behandlingen indtil videre...."

Ved skrivelse af 5. december 1991 til ansøgeren meddelte Patentdirektoratet, at ansøgningen var henlagt.

Ansøgeren anmodede i skrivelse af 16. marts 1992 om genoptagelse af sagen og fremkom i anledning af direktoratets skrivelse af 17. maj 1991 med følgende bemærkninger

"I anledning af Direktoratets skrivelse af 17. maj 1991 i sagen A/S NIRO ATOMIZER, ans. nr. 2051/79 skal vi på ansøgernes vegne fremkomme med nedenstående bemærkninger.

I Direktoratets skrivelse udbedes en rettet beskriv- else og krav, hvori krav 1 er ændret jvf. vort forslag af 16. maj 1989, og beskrivelsen er tilpasset derefter.

I vort indlæg af 16. maj 1989 foreslog vi en ændring af krav 1 gående ud på, at den røggas, som behandles ved fremgangsmåden, stammer fra forbrænding af svovlholdigt kul.

I forbindelse med den verserende indsigelsessag mod det tyske patent, som svarer til nærværende ansøgning, har indsigerne hævdet, at en sådan begrænsning rejser tvivl om prioritetskravets gyldighed.

Selv om vi ikke mener, at det med rette kan hævdes, at begrænsningen ville medføre prioritetsrettens bortfald, vil vi dog på denne baggrund, og i betragtning af at begrænsningen ikke er nødvendig, frafalde vort forslag om at indføre den.

Vort tilbud om indførelse af begrænsningen fremkom i forbindelse med diskussionen (vort indlæg af 16. maj 1989) af japansk offentliggørelsesskrift nr. 49-8458. Dette japanske skrift er meget uklart, men det synes dog at kunne udledes, at det specielt tager henblik på behandling af røggas stammende fra olieforbrænding.

På denne basis fandt vi, at det kunne være hensigtsmæssigt at begrænse nærværende ansøgning til behandling af røg fra kulafbrænding for at overflødiggøre nærmere diskussion af det uklare japanske skrift.

Som anført i vort indlæg side 8, 4. afsnit nødvendiggør det pågældende japanske skrift imidlertid ikke nogen begrænsning, og gyldigheden af vor argumentation side 8, linie 9 fra neden - side 10, linie 11 forudsætter ikke, at begrænsningen indføres.

En lige så effektiv (men ikke nødvendig) afgrænsning overfor det japanske skrift kunne opnås ved, i krav 1's indledning af angive, at røggassen skal være flyveaskeholdig. Principielt kan vi acceptere en sådan ændring, men i betragtning af at det af krav 1's kendetegnende del klart fremgår, at røggassen skal være flyveaskeholdig, finder vi dog ikke, at det kan være rimeligt at bringe ændringen til udførelse nu, hvor er foreligger et trykt skrift.

Til supplering af ovenstående skal vi bemærke, at fremgangsmåden ifølge ansøgningen også kan udøves med godt resultat, selv om røggassen ikke stammer fra afbrænding af kul (omend den kommercielle interesse for nærværende er knyttet til kulrøggas). Også røg stammende fra fyring med forskellige former med biobrændsel kam med fordel behandles efter fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Vi anmoder således principielt om, at patentet udstedes med beskrivelse og krav svarende til fremlæggelsesskriftes. Subsidiært vil det, hvis Direktoratet insisterer herpå, kunne accepteres at krav 1's første linier ændres til: Fremgangsmåde til formindskelse af svovldioxidindholdet i flyveaskeholdig røggas stammende fra forbrænding af svovlholdigt brændsel...."."

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 4. maj 1993 at meddele patent med følgende begrundelse

"Vi har vedtaget at meddele patent på uændret i forhold til fremlæggelsesskrift nr. 152970, jfr. bl.a. ansøgerens forklaring af 15 mar. 1992, idet vi dels er enige med ansøgeren i de fremsatte betragtninger og dels fortsat ikke mener at opfindelsen er foregrebet, således som vi har forklaret det i vores brev til Dem af 17. maj 1991."

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 2. juli 1993 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes, da den i ansøgningen omhandlede opfind- else ikke adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik.

Klageren har i ankebegrundelse af 5. oktober 1993 anført følgende

"1. Vi tillader os indledningsvis at henvise til den under indsigelsesproceduren førte korrespondance, hvor vi i vor indsigelsesbegrundelse af 4. november 1988 og i vore bemærkninger af 20. september 1989 til ansøgerens imødegåelse af 16. maj 1989 har gjort udførligt rede for hvorfor vi mener, at ansøgningen ikke bør føre til patent.

2. Ansøgeren har i sin imødegåelse af 26. marts 1990 fremført et stort antal argumenter, som vi eventuelt senere kan vende tilbage til, men vi vil i det følgende først på baggrund af tildels ny-tilkommet materiale ud fra endnu en ny synsvinkel vise, at de i ansøgningen omhandlede foranstaltninger ikke kan betragtes som repræsenterende en patenterbar opfindelse.

3. Til dette formål vil inddrage følgende publikationer, hvoraf vi vedlægger kopi

M. "Dry SO2 Scrubber Systems" af W.B. Botts m.fl., fremlagt ved "American Public Power Association Engineering and Operations Workshop" i febr.(marts 1978, San Francisco, California (også vedlagt som bilag M til vore ovennævnte bemærkninger af 20. september 1989),

AA. Tjekkoslovakisk patentskrift nr. 96138 (inddraget af ansøgeren under ansøgningens behandling),

AB. Engelsk oversættelse af bilag AA, tilsyneladende udført af eller på opdrag af ansøgeren,

AC. USA-patentskrift nr. 4.002.724,

AD. Tysk patentskrift nr. 2159186 (svarer til USA-patentskrift nr. 4.208.381, vedlagt som nyt bilag N til vore ovennævnte bemærkninger af 20. september 1989), og

AE. "Tests of a two-stage combined dry scrubber/SO2 absorber using sodium or calcium" af V.F.Estcourt m.fl., fremlagt ved the 40th Annual Meeting American Power Conference Illinois Institute of Technology, Chicago, Illinois, april 26, 1978.

4. For at gøre det lettere at analysere og tage stilling til de foranstaltninger, der er omhandlet i fremlæggelsesskriftets krav 1, har vi opdelt kravet i seks punkter, således

I 1. Fremgangsmåde til formindskelse af svovldioxidindholdet i røggas stammende fra forbrænding af svovlholdigt brændsel,

II ved hvilken en vandig calciumhydroxidholdig suspension forstøves i en strøm af den varme røggas, hvorved de dannede dråber af suspensionen tørres til et pulver, samtidig med at en del af svovldioxidet absorberes,

III og vi hvilken en del af det resulterende pulver tilbageføres til fremstilling af den calciumhydroxidholdige suspension,

kendetegnet ved, at

IV i røggassen værende flyveaske først fjernes fra denne efter tørrings- og absorptionsprocessen og sammen med det ved denne dannede pulver,

V og for en dels vedkommende sammen med en del af nævnte pulver tilbageføres til fremstilling af den calciumhydroxidholdige suspension,

VI samt ved at forholdet mellem på den ene side den calciumhydroxidholdige suspensions mængde og tørstofindhold og på den anden side røggassens mængde, temperatur og fugtighedsindhold afpases således, at røggassen efter behandlingen har en temperatur, som ligger 8-40?C over dens dugpunkt.

5. Vi skal allerede på dette sted bemærke, at det er langt fra indlysende, at samtlige foranstaltninger svarende til punkterne I-VI i afsnit 4 ovenfor er opfinderisk sammenhørende, dvs. at de samvirker til opnåelse af en fælles teknisk virkning, som kun kan opnås ved tilstedeværelse af samtlige foranstaltninger. Således kan vi f.eks. nævne, at virkningen af foranstaltningen i punkt VI ikke synes at afhænge af tilstedeværelsen af foranstaltningerne ifølge punkt III, IV og V.

6. Fra bilag M er det kendt, se især side 1, sidste 3 linier i 2. afsnit, side 2 sidste 2 linier, side 4 7-11 linie ("In June .......SO2 reactants"), side 4, 2. afsnit, første 3 linier, side 7, hele 3. afsnit, kendt at behandle røggas på en måde, som med en enkelt undtagelse er identisk med fremgangsmåden ifølge fremlæggelsesskriftets krav 1. Undtagelsen består i, at man i denne rapport ikke nævner muligheden af at recirkulere absorbenten, men dette er kendt fra ovennævnte bilag AA, hvori man omtaler muligheden af at recirkulere absorbenten, men dette er kendt fra ovennævnte bilag AA, hvori man omtaler muligheden af at lade i det mindste en del af flyveasken passere gennem anlæggets forstøvnings- og tørringretning 2,3 til partikeludskilleren 4, hvorfra det tørrede aktive produkt, åbenbart bestående af calciumsulfat og -sulfit, ikke-reageret calciumhydroxid og den nævnte del af flyveasken, kan føres tilbage til den friske opløsning (af calciumhydroxid), indtil "den maksimalt mulige svovlmætning er opnået". Desuden repræsenterer denne recirkulation et princip, der er almindeligt kendt inden for procesteknikken, og det må derfor betragtes som særdeles nærliggende at recirkulere absorbenten i de anlæg, der er omtalt i bilag M, for derved på kendt måde at opnå en bedre udnyttelse af absorbenten.

7. Fra bilag AC er det, jf. især spalte 1, linie 44-66, kendt at anvende den flyveaske, der dannes ved forbrænding af kul -navnlig brunkul og kul med højst alkaliindhold - i vaskeopløsninger til fjernelse af SO2 fra røggasser.

8. Endvidere er det fra bilag AD, jf. især spalte 3, linie 38-48, spalte 4, linie 19-23, spalte 5, line 21-26, og spalte 6, linie 4-22, kendt at indstille forskellige driftsparametre for at holde temperaturen over dugpunktet. I spalte 5, linie 25 og 26 nævnes en temperatur ca. 50?C over dugpunktet. Dette er ganske vist 10?C mere end den maksimale temperaturforskel på 40?C ifølge pkt. VI i fremlæggelsesskriftets krav 1, men ved de temperaturer, det her drejer sig om, nemlig omkring 105?C, må en afvigelse på 10?C ved et interval på op til 40?C betegnes som ret ubetydelig.

9. Endelig er det fra bilag AE, jf. især fig. 4 på side 18 og teksten på side 17-19, kendt at føre røggas direkte (dvs. uden udskillelse af flyveaske) fra ildstedet til sprøjte-tørre-udstyret, og som absorbent at anvende kalkmælk.

10. For at gøre det lettere at få et overblik over på den ene side foranstaltningerne ifølge fremlæggelsesskriftets krav 1, opdelt som nævnt i afsnit 4 ovenfor, og på den anden side de fremdragne publikationer, vedlagt som bilag M og AA-AE, vedlægger vi også som bilag AF et korrelationsskema, hvoraf det fremgår, hvor og i hvilke publikationer de enkelte foranstaltninger I-VI eller beslægtede foranstaltninger er omtalt og/eller vist.

11. Ved i bilag AF at gå mod højre fra de enkelte foranstaltninger, vil man kunne konstatere,

- at I kendes fra samtlige bilag M og AA-AE,

- at II kendes fra bilag M, AA(AB), AD og AE,

- at III kendes fra bilag AA(AB) og AD,

- at IV kendes fra bilag M og AE, måske også bilag AA(AB) og AD,

- at V kendes fra bilag AA(AB), måske også bilag AD, og

- at VI kendes fra bilag M, og - med en ubetydelig afvigelse - fra bilag AD.

12. Uanset hvorvidt de nævnte foranstaltninger kan betragtes som opfinderisk sammenhørende eller ej, må vi på baggrund af de vedlagte publikationer og hvad der er anført i ovenstående afsnit 6-11 vedblivende mene, at fremlæggelsesskriftets krav 1 ikke omhandler en patenterbar opfindelse, men højst en additiv sammenstilling af kendte foranstaltninger uden nogen kombinationsvirkning. Hvad underkravene angår, omhandler disse åbenbart kun nærliggende foranstaltninger, blandt andet i form af driftsbetingelser, som enhver fagmand vil kunne finde frem til ved passende forsøg eller ved at slå op i den proceskemiske litteratur, dvs. intet patenterbart.

13. Som konklusion på ovenstående må vi derfor anmode Nævnet om at omstøde Patentdirektoratets beslutning om at meddele patent ifølge fremlæggelsesskrift nr. 152.970."

Ansøgeren har i skrivelse af 13. december 1993 nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført følgende

"Klagerens påstand er, jf. klageskrivelsen af 2. juni 1993, at den i ansøgningen omhandlede opfindelse ikke adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik, og i klagebegrundelsen af 5. oktober 1993 har man argumenteret for, at de i ansøgningen omhandlede foranstaltninger ikke kan betragtes som repræsenterende en patenterbar opfindelse.

I klagebegrundelsen forklares, at de enkelte træk eller foranstaltninger, som indgår i ansøgningens krav 1, hver for sig genfindes i forskellige offentliggørelser, som er ældre end ansøgningens prioritetsdato.

Afgørende for om de pågældende offentliggørelser er patenthindrende, er imidlertid, om fagmanden på prioritetstidspunktet ville kombinere disse til opnåelse af det i krav 1 definerede i forventning om herved at opnå et forbedret resultat.

Den blotte mulighed af at fagmanden kunne have udtænkt de pågældende kombinationer, er efter dansk praksis ikke tilstrækkeligt til at gøre publikationerne foregribende. Forventningen om et bedre resultat er i denne henseende afgørende. Tilsvarende gælder ved den europæiske patentmyndighed, og vi tillader os i denne forbindelse a henvise til to afgørelser fra den europæiske patentmyndigheds Board of Appeal, nemlig T2/83 og T392/86, af hvilke vi vedlægger partielkopier, hvor de i nærværende forbindelse relevante passager er markeret.

Vi skal i det følgende argumentere for, at fagmanden ikke kan have haft den forventning om opnåelse af et forbedret resultat, som er forudsætningen for, at publikationerne er foregribende, men skal som baggrund for denne argumentation først give en kort forklaring af opfindelsen.

Opfindelsen

Hvad angår selve karakteriseringen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen tillader vi os, for at undgå gentagelser, at henvise til fremlæggelsesskriftet eller klagebegrundelsen.

Anvendelse af den i fremgangsmåden indgående kombination af foranstaltninger medfører en forbedring af betingelserne for omsætning mellem den i røggassen værende svovldioxid og den som absorptionsmiddel tjenende kalk.

Der er flere, til dels forudsigelige, årsager til denne forbedring.

I fremlæggelsesskriftet side 4 og 5 forklares bl.a., at tilstedeværelsen af flyveasken sammen med det ved absorptions- og forstøvningstørringsprocessen dannede pulver i suspensionen af calciumhyydroxid, der skal forstøves, udøver en suspenderende virkning på calciumhydroxidpartiklerne, således at man i høj grad undgår den flokkulering, som ville fremkomme af sidstnævnte, såfremt man uden tilbageførelse af flyveaske fortyndede calciumhydroxidsuspensionen til opnåelse af en tilstrækkelig lav viskositet til muliggørelse af forstøvningen. Herudover udøver flyve-asken en bærevirkning for de kemisk aktive calciumhydroxidpartikler, idet sidstnævnte ved indtørring af de forstøvede dråber i betydeligt omfang vil placere sig på overfladen af de kugleformede flyveaskepartikler, hvor de har bedre mulighed for reaktion med svovldioxiden, end hvis flyveaskepatiklerne ikke havde været til stede.

Denne forbedring af reaktionsbetingelserne, i det følgende blot betegnet "bæreeffekten", har været indgående dis-kuteret i forbindelse med indsigelsessagen for Patentdirektoratet, hvor indsigerne betvivlede effektens eksistens.

Det fremgår ikke af klagebegrundelsen, om klageren efter vor argumentation i imødegåelsen dateret 26. marts 1990 fortsat betvivler bæreeffektens tilstedeværelse, og vi skal derfor bemærke, at det i fagkredse efter nærværende ansøgnings offentliggørelse er blevet almindeligt anerkendt, at flyveasken har en fremmende virkning på reaktionen mellem svovldioxid og kalkabsorbenten.

Vi vedlægger kopi af et indlæg fra et EPA-symposium fra november 1983, idet vi bemærker, at forfatterne er uden tilknytning til ansøgerne bag nærværende patentansøgning. Af dette indlæg fremgår, se specielt de markerede linier, side 16, at forbedringen ved "wet recycle", dvs. tilbageførelse til absorbentvæsken, der skal forstøves, er "dramatisk" ved tilstedeværelse af flyveaske. Da flyveasken er sur, kan forbedringen ikke skyldes en i selve flyveasken iboende neutralisationsevne, men er udtryk for et uforudsigeligt overraskende resultat af tilbageførelse af flyveasken.

Bæreeffekten gør sig ikke alene gældende i forhold til den aktive absorbent (kalkpartiklerne), men også i forhold til den i absorbentsuspensionen værende vandmængde, således at det større tørstofindhold i suspensionen ikke alene medfører, at vandmængden, der skal fordampes, nedsættes, men også at vandet befinder sig som et overtræk på bærepartiklerne med en større overlade, end hvis disse partikler ikke havde været til stede. Dette medfører, at kravets betingelser, om at røggassen efter behandlingen skal have en temperatur, som ligger 8-40?C over dens dugpunkt, kan opfyldes uden risiko for afsætninger i apparaturet som følge af ufuldstændig tørring.

Opretholdelse af denne, i forhold til dugpunktet, lave temperatur er i høj grad fremmende for omsætningen mellem svovldioxidet og kalken og muliggøres af den nævnte bæreeffekt.

Der hersker således ikke tvivl om, at samtlige de i krav 1 indeholdte foranstaltninger samvirker til opnåelse af et fæles resultat, og det i klagebegrundelsen under punkterne 5 og 12 om eventuel manglende opfinderisk samhørighed anførte, må derfor tilbagevises.

Det skal bemærkes, at det efter udarbejdelsen af nærværende ansøgning har vist sig, at der i vandigt medium kan ske reaktioner mellem calciumhydroxid og flyveaskens silikater under dannelse af forbindelser, der bl.a. som følge af deres større overflade har større svovldioxidabsorberende evne end calciumhydroxid før reaktionen. (Se vedlagte partielkopi af et indlæg ved "The 1990 SO2 Control Symposium, New Orleans, May 8-11, 1990").

At sådanne kemiske reaktioner bidrager til den ved tilbageførelse af flyveaske opnåelige forbedring af SO2-absorption svækker på ingen måde opfindelsen, da denne effekt var ukendt og uforudsigelig på ansøgningens prioritetsdato.

Vi skal herefter gennemgå klagebegrundelsens punkter 6-12.

Klagebegrundelsens punkt 6

I dette punkt kombinerer klagerne Bilag M og Bilag AA.

Klagerne hævder, at det fra Bilag M skulle være kendt at behandle røggas på en måde, som kun med en enkelt undtagelse er identisk med fremgangsmåden ifølge fremlæggelsesskriftets krav 1. Ifølge klagerne består denne ene undtagelse i, at man i dette bilag ikke nævner muligheden af at recirkulere absorbenten.

Vi skal i den forbindelse bemærke, at vi ikke finder, at dette bilag klart angiver den foranstaltning, som klagerne betegner VI, nemlig at i røggassen værende flyveaske først fjernes efter tørrings- og absorptionsprocessen. Den omstændighed at der er partikler i den røggas, der behandles, udelukker ikke en forudgående partiel partikel partikelfjernelse.

Dette spørgsmål er måske ikke så væsentligt. Mere væsentligt er, at bilaget klart leder bort fra at foretage en tilbageførelse, se side 3, de sidste linier af andet afsnit "since the process does not require recirculation of the alkaline."

Endvidere fremgår det af de linier klagerne har fremhævet side 4, første afsnit, at man har gjort forsøg med at anvende soda, kalk, flyveaske og flyveaske-kalkblandinger som SO2-reaktanter, men af bilagets næste afsnit fremgår, at det var resultaterne med kalkopslæmninger, der var så lovende, at man ved de videre forsøg valgte denne absorbent. Disse resultater må betragtes som visende bort fra forstøvnings-absorptionsprocesser, hvor flyveaske anvendes sammen med kalk i absorbenten.

Bilag AA er det tjekkoslovakiske patent, som nævnes i fremlæggelsesskriftets beskrivelse, og som har været grundigt diskuteret i indsigelsessagen. Afgørende er, at dette bilag fjerner flyveaske før absorptionsprocessen.

Klagerne anfører, at recirkulation er et princip, der er almindeligt kendt inden for procesteknikkken. Dette skal ikke bestrides, men der er en række årsager til, at det ikke har været nærliggende at anvende det i forbindelse med en fremgangsmåde som den i nærværende ansøgning omhandlede.

Disse årsager er udførligt forklaret i forbindelse med indsigelsessagen. Mest afgørende er det måske, at fagmanden måtte forvente, at tilstedeværelse af flyveaske i den brugte absorbent, som tilbageføres, ville være uheldig, da en given vægtmængde af blandingen af brugt absorbent og flyveaske kun vil være i stand til at neutralisere en mindre mængde syre (svovldioxid), end den samme mængde brugt absorbent uden flyveaske ville kunne. Dette skyldes, at den brugte absorbent indeholder en betydelig mængde ikke omsat kalk med stor neutralisationspotentiale, medens flyveasken enten kun har en ganske ringe syreneutraliserende evne eller er neutral eller endda sur og dermed må forventes at være kalkforbrugende.

Da det er begrænset, hvor stor procentdel af den brugte absorbent, der kan tilbageføres, ville det for fagmanden selvsagt være naturligt at undgå den "fortynding" af den brugte absorbent, som fremkommer, hvis man lader flyveasken forblive i røggassen og først opsamle brugt absorbent og flyveaske samtidigt.

Til klagernes udtalelse i slutningen af punkt 6 om, at det må betragtes som særdeles nærliggende at recirkulere absorbenten, skal vi derfor bemærke, at dette er muligt, men i så fald ville man fjerne flyveasken før absorptionstrinnet. Tilsvarende, hvis man antager, at Bilag M beskriver en forstøvningstørrings-absorption uden forudgående flyveaskefjernelse, vil vi hævde, at det ikke ville være nærliggende at tilføje en recirkulering til den i Bilag M beskrevne proces, og dette er da også i overensstemmelse med, at der i Bilag M tages afstand fra en sådan recirkulering, jf. det ovenfor forklarede.

Klagebegrundelsens punkt 7

Her henvises til Bilag AC, der er US patentskritt 4.002.724. Dette skrift er ganske irrelevant, idet det udelukkende vedrører vådskrubningsprocesser. Dette bilag giver intet grundlag for en antagelse om, at den alkalinitet, som findes i visse typer flyveaske kan udnyttes i forbindelse med et forstøvningstørringssystem, hvor reaktionen sker under stærkt basiske betingelser som følge af det tilstedeværende overskud af kalk, Ca(OH)2 og med en reaktionstid på kun få sekunder. Af bilaget fremgår, se specielt eksemplet, at flyveaske, der ikke er formalet i øvrigt reagerer langsomt med svovldioxid, og dette endda ved meget lave pH-værdier. I nærværende ansøgning benyttes ingen formaling af flyveasken.

Af bilagets spalte 5 fremgår det således, at omsætningen tidligst er afsluttet efter 90 minutters forløb, og at der derved kun er opnået en neutralisationsvirkning fra pH 2,5 til pH-værdierne henholdsvis 4,9, 6,1 og 4,1. Bilaget giver ingen basis for at forvente, at flyveaske ved en forstøvningstørrings-absorption i praksis ville medføre en syreneutralisation af betydning (hvilket det heller ikke gør, hvis det anvendes alene), og den fordel ved anvendelse af flyveaske, som nævnes i bilaget, nemlig opnåelse af en lettere håndterbar slam synes at være knyttet specifikt til vådskrubningsmetoden.

Bilag AC har således ikke på nogen måde kunnet in- spirere fagmanden til at undlade at fraskille flyveaske før absorptionstrinnet i en forstøvningstørrings-absorptionsproces.

Klagebegrundelsens punkt 8

Her omtales Bilag AD, der er rettet på en forstøvningstørrings-absorptionsproces, hvor der som absorbent anvendes en vandig opløsning fortrinsvis af natriumhydroxid, idet det dog i beskrivelsens slutning bemærkes, at også kalkmælk kan anvendes. Som nævnt af klagerne er den eneste temperatur for gassen efter rensning 10?C over maksimaltemperaturen ifølge nærværende ansøgnings krav 1. Bilaget ses derfor ikke at have væsentlig relevans.

Klagebegrundelsens punkt 9

Her henvises til Bilag AE, idet der i denne artikel skematisk vises at forstøvningstørrings-absorptionsanlæg, hvortil der ledes røggas fra en kedel uden mellemliggende støvfjernelse. Artiklen ses ikke at indeholde nogen som helst antydning af, at den brugte absorbent tilbageføres til væsken, som forstøves. Oplysningen side 17, tredje afsnit, at "The absorbing fluid resulting from the use of soda ash is a true solution" viser, at man ikke har foretaget nogen tilbageførelse, idet der i den pågældende væske i så fald havde været flyveaske, og den derfor ikke havde været en ægte opløsning. De ovenfor anførte kommentarer til Bilag M er derfor til dels også gyldige i forbindelse med Bilag AE.

Klagebegrundelsens punkter 10 og 11

Disse punkter vedrører det af klageren udarbejdede skema AF.

Ved gennemgang af dette skema har vi konstateret et par fejl eller unøjagtigheder

Bilag M - Foranstaltning IV: Fortolkningen er tvivlsom, jf. det ovenfor anførte.

Bilag AB - Foranstaltning IV: Angivelsen "TILDELS" er måske ikke helt velvalgt. Røggassen, som føres til forstøvningskammeret, er i det væsentlige befriet for flyveaske.

Bilag AD - Foranstaltning II: Der beskrives ikke specifikt anvendelse af calciumhydroxid til svovldioxidfjernelse. Hele skriftet er baseret på anvendelse af natriumhydroxid som absorbent, kalkmælk nævnes kun hypotetisk og kun "selektiv abhängig vom Typ und den Eigenschaften des zu entfernenden toxisches Gases". For fagmanden er den mest nærliggende fortolkning heraf, at kalkmælk kan erstatte natriumhydroxid, når der skal fjernes meget reaktionsdygtige forureninger såsom HF eller andre hydrogenhalogenider. Om en anbefaling af kalk til SO2-fjernelse er der ikke tale.

Bilag AD - Foranstaltning III: Det er vildledende, at klagerne i skemaet her anfører et "Ja". På de linier i spalte 3, hvortil der refereres, anføres, at den brugte absorbent kan regenereres til ætsnatron, der kan genanvendes i anlægget. En sådan regenerering vil omfatte en række kemiske procestrin, under hvilke eventuelt tilstedeværende flyveaske vil blive fjernet, men i øvrigt kommer regenerering næppe på tale, når absorbenten er kalk. Om en tilbageførelse af flyveaske er der i hvert tilfælde ikke tale.

Bilag AD - Foranstaltning IV: Forklaringen, som motiverer det i tabellen anførte "Ja", kan ikke accepteres. I figurforklaringen, spalte 2, linie 43, angives "1" som en strøm af forbrændingsgas.

Bilag AD - Foranstaltning V: Det vil fremgå af ovenstående forklaring, at tabellen også her er forkert. Hvis det antages, at flyveaske er til stede i den brugte absorbent, vil den fjernes ved regenereringen. Regenerering vil i praksis ikke komme på tale med kalkbaseret absorbent. Bilag AD antyder intet om tilbageførelse af en ikke-regenereret brugt absorbent.

Bilag AD - Foranstaltning VI: Det undrer, at der her er anført "Ja", når det klart at klagerens egen forklaring fremgår, at der burde have stået "nej".

Efter ovenstående påpegning af fejl og unøjagtigheder i klagernes skema AF, skal vi bemærke, at vi principielt ikke ser, at et sådant skema kan bidrage til at skabe baggrund for en vurdering af patenterbarheden af den til grund for nærværende ansøgning liggende opfindelse. En mosaikagtig sammenstilling af til formålet udvalgte oplysninger fra flere publikationer er som bekendt ikke tilladelig ved argumentation for nærliggenhed.

Klagernes punkt 12

Det påstås her, at krav 1 højst omhandler en additiv sammenstilling af kendt foranstaltninger uden nogen kombinationsvirkning. Det vil af vor tidligere forklaring fremgå, at vi ikke er enige i dette synspunkt, idet den omstændighed, at flyveasken først fjernes fra røggassen efter tørrings- og absorptionsprocessen og derved tilbageføres partielt sammen med brugt absorbent, medfører en udnyttelse af den forklarede bæreeffekt ikke alene for så vidt angår absorbentkalken, men også for absorbentsuspensionens vandinghold, således at det bliver muligt at gennemføre processen med en afgangstemperatur på kun 8-40 ?C over dugpunktet. Dette sidste medfører atter en forbedring af reaktionen mellem kalk og svovldioxid i forhold til, hvad der gælder ved temperaturer, som ligger fjernere fra dugpunktet.

Afsluttende skal vi, under henvisning til det i indledningen til nærværende indlæg anførte, fremhæve, at intet af det af klagerne anførte sandsynliggør, at en fagmand på prioritetsdatoen for ansøgningen ville foretage den i krav 1 definerede kombination i forventning om herved at opnå et forbedret resultat.

Da der i indsigelsessagen for Patentdirektoratet har været indbragt oplysninger om tilsvarende udenlandske ansøgningers behandling, skal vi supplere disse med at tilføje, at det til nærværende ansøgning svarende patent i USA har været genstand for en særdeles omfattende retssag med påstand om ugyldighed, og at modpartens (dvs. klagerne i nærværende sag) ugyldighedsanbringender alle blev afvist af retten.

Vor påstand er, at Patentdirektoratets afgørelse om patentudstedelse på basis af fremlæggelsesskriftet skal stå ved magt."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 15. august 1996.

For klageren mødte civilingeniør Leif Rørbøl og civilingeniør Torsten Persson.

For ansøgeren mødte civilingeniør Steen Holck og civilingeniør Chr. Simonsen.

Klageren anførte, at ansøgningen burde afslås, subsidiært tilbagesendes til Direktoratet til præcisering over for kendt teknik.

Klageren anførte herved, at der vel er tale om formel nyhed, men at ansøgningen savner opfindelseshøjde. Klageren gennemgik fremlæggelsesskriftets kendetegnende del og det tek-

niske modhold, hvoraf fremgik, at tilbageføring af flyveaske er kendt. Temperaturforhøjelsen er en selvfølgelig foranstaltning og kendt fra en artikel, hvis forfatter er en af opfinderne. Artiklen beskriver en tilsvarende proces - dog uden genanvendelsesprincippet, men dette må anses som nærliggende.

Ansøgeren har navnlig anført, at det af det tjekkiske modhold må følge, at mindst mulig flyveaske bør tilbageføres, men at dette netop har medført en væsentlig, ikke tidligere erkendt fordel med tilvejebringelse af større tørstofindhold, således at temperaturforhøjelsen kan holdes så nær dugpunktet som muligt. Dette medfører en effektivisering af forstøvningsprocessen. Den ansøgte fremgangsmåde medfører også en betydelig besparelse i kalkforbruget.

Ankenævnet skal udtale

Nævnet finder, at det ansøgte er udtryk for en industriel teknisk metode, som ikke findes foregrebet af kendt teknik. Det bemærkes herved særligt, at det ikke af det tjekkiske modhold kan udledes, at det er en fordel at tilbageholde flyve-

asken, og at den af klageren fremdragne artikel ikke beskriver en sådan proces, at den er nyhedsskadelig i forhold til det ansøgte.

Herefter bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Patent på fremgangsmåde til formindskelse af svovldioxidindholdet i røggas stammende fra forbrænding af svovlholdigt brændsel havde tilstrækkelig opfindelseshøjde

År 1996, den 19. december afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, A. Holm, Lindberg Møller, Terndrup Pedersen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 12/93: Klage fra

Fläkt AB,

Sverige,

v/Dansk Patent Kontor A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 17. maj 1991 og 4. maj 1993

af patentansøgning nr. 2051 1979

for A/S Niro Atomizer,

Søborg,

v/Internationalt Patent-Bureau.

Den 6. juni 1988 fremlagdes under nr. 152970 B en den 18. maj 1979 indleveret ansøgning om patent på fremgangsmåde til formindskelse af svovldioxidindholdet i røggas stammende fra forbrænding af svovlholdigt brændsel.

De fremlagte krav lød således

"P A T E N T K R A V

1. Fremgangsmåde til formindskelse af svovldioxidindholdet i røggas stammende fra forbrænding af svovlholdigt brænsel, ved hvilken en vandig calciumhydroxidholdig suspension forstøves i en strøm af den varme røggas, hvorved de dannede dråber af suspensionen tørres til et pulver, samtidig med at en del af svovldioxidet absorberes, og ved hvilken en del af det resulterende pulver tilbageføres til fremstilling af den calciumhydroxidholdige suspension, kendetegnet ved, at i røggassen værende flyveaske først fjernes fra denne efter tørrings- og absorptionsprocessen og sammen med det ved denne dannede pulver, og for en dels vedkommende sammen med en del af nævnte pulver tilbageføres til fremstilling af den calciumhydroxidholdige suspension, samt ved at forholdet mellem på den ene side den calciumhydroxidholdige suspensions mængde og tørstofindhold og på den anden side røggassens mængde, temperatur og fugtighedsindhold afpasses således, at røggassen efter behandlingen har en temperatur, som ligger 8-40? C over dens dugpunkt.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den fra røggassen efter tørrings- og absorptionsprocessen fjernede blanding af flyveaske og ved processen dannet pulver ved blandingens anvendelse til fremstilling af den calciumhydroxidholdige suspension, suspenderes med vand og først derefter bringes i kontakt med suppleringscalciumhydroxid i form af en ved læskning af brændt kalk dannet vandig Ca(OH)2 -masse.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at man tilpasser sammensætningen og mængden af den calciumhydroxid og svovldioxid, som pr. tidsenhed indføres i forstøvningstørreren, andrager 0,3-2,0.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at man tilbagefører en så stor mængde blanding af flyveaske og ved processen dannet pulver, at der opnås en suspension, som efter tilsætning af suppleringscalciumhydroxid har et tørstofindhold på 30-55 vægt%.

5. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af de foregående krav, kendetegnet ved, at røggassen, hvis svovldioxidindhold skal formindskes, på regulerbar måde deles i to strømme, at hvilke den ene ledes til luftfordelingsorganer anbragt i den øverste del af et forstøvningsanlægs tørringskammer og fordeles omkring et i tørringskammeret nedhængende roterende forstøverhjul, medens den anden gennem en kanal føres ind i tørrekammerets centrale del og fordeles under forstøverhjulet.

6. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af de foregående krav, kendetegnet ved, at den calciumhydroxidholdige suspension indeholder et middel til forøgelse af calciumhydroxidets opløselighed i vand, fortrinsvis natriumchlorid."

Klageren nedlagde ved skrivelse af 2. september 1988 indsigelse mod udstedelse af patent under henvisning til, at

"....den i fremlæggelsesskriftets krav beskrevne fremgangsmåde i hovedsagen kun udgør en nærliggende og rent additivt virkende sammenstilling af træk fra den kendte teknik...."

I skrivelse af 4. november 1988 har klageren nærmere begrundet indsigelsen som følger

"1. Vi skal i det følgende søge at vise, at de foranstaltninger, som i kravene til patentansøgning nr. 2051/79, fremlagt under nr. 152.970B, er angivet som en patenterbar opfindelse, ikke opfylder de betingelser, der er fastlagt i patentloven og med hjemmel heri udfærdigede bestemmelser for at en opfindelse skal kunne betragtes som patenterbar.

2. Vi vil i det følgende henvise til forskellige bilag, der vil kunne identificeres som følger

A. GB-patentskrift nr. 374.467

B. US-patentskrift nr. 3.784.389

C. US-patentskrift nr. 3.929.968

D. US-patentskrift nr. 3.932.587

E. US-patentskrift nr. 3.933.978

F. US-patentskrift nr. 4.081.513

G. US-patentskrift nr. 4.150.096

som alle allerede er blevet indsendt i tre eksemplarer, samt

H. JP-offentliggørelsesskrift nr. 49-8458

I. JP-offentliggørelsesskrift nr. 51-112777

J. JP-offentliggørelsesskrift nr. 49-24342

K. en skitse med sammenligning af materialevejene ifølge fremlæggelsesskriftets krav 1 og ifølge ovennævnte bilag H og E, vist som henholdsvis fig. 1, 2 og 3, hvilke bilag H-K vedlægges i tre kopier, for bilag H-J's vedkommende inklusive en engelsksproget oversættelse af de relevante dele af den japanske originaltekst.

3. Som det vil kunne ses af bilag K, fig. 1 og 2, omfatter bilag H de samme materialeveje som fremlægggelsesskrif-tets krav 1 definerer, og hvad materialevejene angår, er indholdet af dette krav 1 således kendt. Denne kendsgerning ændres ikke af, at materialevejene ifølge bilag H yderligere omfatter visse indskudte og tilføjede del-veje, der skyldes den våde behandling af det ved den tørre støvudskillelse fremkomne støv, hvorved der ved en art flotationsproces opnås en mulighed for en mere effektiv adskillelse af det ved absorptions- og tørringsprocessen dannede calciumsulfit og -sulfat fra den andel af det tilførte og til dels allerede recirkulerede calciumhydroxid, der endnu ikke har reageret med S-oxiderne i gassen. Desuden kan sod og lignende fjernes, dersom dette ønskes.

4. Som det vil kunne ses ved at sammenligne fig. 1 og fig. 3 i bilag K, omfatter også bilag E praktisk taget de samme materialeveje som defineret af fremlæggelsesskriftets krav 1, idet der kun er den lille forskel, at der til den 1. del af det støv, der fremkommer ved udskillelsen af støvet fra gassen, og som i begge tilfælde indeholder både recirkuleret støv (herunder flyveaske) fra indløbet til processen og recirkuleret Ca-holdigt støv, der skriver sig fra tilsætningen, ifølge bilag E tilsættes Ca-holdigt materiale, mens dette støv ifølge fremlæggelsesskriftets krav 1 "tilbageføres til fremstilling af den calciumhydroxidholdige suspension".

5. Det er således fra ovennævnte bilag H, og desuden også fra ovennævnte bilag I, kendt at føre afgasserne fra en forbrændingsproces direkte til en absorptions- og tørringsproces uden først at lade dem passere gennem støvudskillere eller andet forbehandlingsudstyr, og at det med gasserne følgende støv - herunder selvsagt også eventuel flyveaske - sammen med det pulver, der dannes i absorption- og tørringsprocessen, recirkuleres til det sted i procesforløbet, hvor calciumhydroxidet gøres klar til at tilføres de indstrømmende afgasser. Desuden er det fra ovennævnte bilag H, og også fra ovennævnte bilag J, kendt at indstille forholdet mellem det samlede faststofindhold i den vandinge suspension indeholdende det nævnte calciumhydroxid plus de recirkulerede stoffer - herunder uundgåeligt en del af flyveasken - og afgassens mængde, temperatur efter behandlingen vil ligge et bestemt stykke over dugpunktet.

6. Konklusionen af indholdet af ovenstående afsnit 3-5 kan således kun være, at fremlæggelsesskriftets krav 1 ikke indeholder noget nyt af betydning, og derfor heller ikke noget patenterbart.

7. Hvad de øvrige krav, dvs. krav 2-6, angår, skal vi for det første bemærke, at indholdet af krav 2 ikke synes at kunne udledes af prioritetsansøgningen nr. 2237/78, og for det andet - og ikke af mindst betydning - at disse krav 2-6 angår lige så mange foranstaltninger, som ved bortfaldet af krav 1 vil miste deres indbyrdes tilknytning og således vil være opfinderisk uafhængige af hinanden.

8. På baggrund af den teknik, der kendes fra samtlige bilag A-J, synes de i krav 2-6 omhandlede foranstaltninger imidlertid ikke at udgøre noget opfinderisk ejendommeligt, hvorfor heller ikke krav 2-6 kan siges at indeholde noget patenterbart. Da således ingen af fremlæggelsesskriftets krav 1-6 indeholder noget patenterbart, må vi henstille til Patentdirektoratet, at patentansøgning nr. 2051/79 afslås i sin helhed.

9. Til sagsbehandlerens orientering kan vi meddele, at den til fremlæggelsesskriftet svarende JP-patentansøgning nr. 54-61404 er blevet afslået den 14. juli 1987, idet afslaget var baseret på de til ovennævnte bilag H, I og J svarende skrifter."

Ansøgeren imødegik indsigelsen i skrivelse af 16. maj 1989 og udtalte

"I indsigelsesbegrundelsen hævdes det, at den i nærværende ansøgning omhandlede opfindelse ikke skulle være patenterbar på baggrund af, hvad der kendes fra ialt ti skrifter.

Vi er ikke enige med indsigerne i dette synspunkt.

Inden vi nærmere forklarer, hvorfor vi ikke finder at de fremdragne skrifter, vurderet enkeltvis eller i kombination, foregriber den i ansøgningen definerede opfindelse, skal vi kort angive de væsentlige træk ved denne.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen afsvovles røggas ved en forstøvningstørrings-absorptionsproces. Røggassens indhold af flyveaske fjernes ikke forud for processen, men opsamles i blanding med processens reaktionsprodukt og ikke omsat calciumhydroxidabsorbent. En del af denne flyveaskeholdige blanding benyttes sammen med frisk calciumhydroxid til fremstilling af fødesuspensionen til forstøvningstørrings-absorptionstrinnet.

Som det er uførligt forklaret i ansøgningens beskriv- else bevirker den således opnåede tilstedeværelse af flyveaske i absobentsuspensionen, som forstøves, en forbedret absorbentudnyttelse.

Denne forbedrede absorbentudnyttelse kunne ikke på forhånd forventes, og på basis af den i fremlæggelsesskriftet side 4, linie 13 - side 5, linie 24 givne forklaring af denne overraskende virkning er det indlysende, at effekten er knyttet til processer som benytter forstøvningstørrings-absorptionsprincippet, da det er tilstedeværelsen af flyveasken i de forstøvede dråber under disses tørring og den samtidig hermed og umiddelbart herefter forløbende absorption, der betinger den forbedrede virkning.

Af denne årsag er det ganske irrelevant, når Indsigeren henviser til skrifter, som omhandler rene vådskrubningsprocesser eller tørre absorptionsprocesser for at understøtte sin påstand om nærliggenhed for fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Et væsentligt træk, som betinger en effektiv udnyttelse af calciumhydroxid- absorbenten ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er endvidere, at røggassen efter behandlingen har en temperatur, som ligger 8-40?C over dens dugpunkt. En forklaring af betydningen af disse grænser findes i fremlæggelsesskriftet side 5, linie 25 - side 6, linie 13.

Til de enkelte skrifter, som Indsigeren henviser til, har vi følgende bemærkninger

A. GB-patentskrift nr. 374 467 angår en vådskrubningsproces, dvs. en proces, hvor absorbentsuspensionen forbliver i væskefase. Hvis røgen, som afsvovles, indeholder flyveaske, fjernes denne fra den brugte absorbent ved afsætning sammen med uopløselige calciumsalte, før den brugte absorbentopløsning tilbageføres. Da skriftet ikke vedrører en forstøvningstørrings-absorption, er det i sig selv irrelevant for vurdering af den til grund for nærværende ansøgning liggende opfindelse, men skriftets angivelse af, at flyveaske (hvor det på baggrund af beskrivelsens øvrige oplysninger må sluttes, at der især tænkes på flyveaske fra kulfyring) ved gravitationsseparering ("settling") af en vandig suspension, hvori det findes sammen med brugt calciumbaseret afsvovlingsabsorbent, vil blive fjernet sammen med de uopløselige calciumsalte, kan være af interesse i forbindelse med fortolkningen af Indsigerens bilag H, som vi vender tilbage til nedenfor.

B. US-patentskrift nr. 3 784 389 vedrører fremstilling af portland-cement. Formålet er at bryde alkalicyklus. Dette sker ved at forstøve vand eller en vandig suspension ind i en delstrøm af den varme afgangsgas fra cementovnen, idet den herved fremkaldte afkøling bevirker, at alkaliforbindelserne kondenseres. De kondenserede alkaliforbindelser falder enten ud som støv eller de afsættes på bærestoffer, inkorporeret i den suspension, som forstøves. Tilstedeværelse af sådanne bærestoffer letter opsamlingen af alkaliforbindelserne. Som bærestoffer nævnes fortrinsvis stoffer, egnede som bestanddele af gødning. Formål og foranstaltninger afviger så meget fra det i nærværende ansøgning omhandlede, at skriftet er ganske irrelevant.

C. US-patentskrift nr. 3 929 968 angår en afsvovlingsproces, hvor røggassen først underkastes en forstøvningstørrings-absorptionsrensning, derpå ledes gennem et støvfjerningsorgan og til slut underkastes en vådskrubning. Den brugte vaskevæske fra vådskrubningstrinnet benyttes som fødeopløsning i forstøvningstørrings-absorptionstrinnet. Hvis gassen, som behandles, indeholder flyveaske, vil den fjernes senest i støvfjerningsorganet, og den vil ikke være til stede i fødevæsken for forstøvningstørrings-absorptionsprocessen. Ved at foreskrive, at der skal ske en støvfjernelse på det pågældende sted, må skriftet nærmest siges at lede bort fra den til grund for nærværende ansøgning liggende opfindelse.

D. US-patentskrift nr. 3 932 587 beskriver en afsvovlingsproces, hvor der som absorbent anvendes alkalimetalcarbonat eller -bicarbonat. Flyveasken fjernes før absorptionsprocessen, og en væsentlig del af skriftet vedrører kemisk regenerering af den brugte alkalimetalabsorbent. Bortset fra at der benyttes en forstøvningstørrings-absorption som led i processen, synes skriftet ikke at have nogen som helst relevans.

E. US-patentskrift nr. 3 933 978 beskriver en fremgangsmåde til filtrering af støvholdig gas gennem et posefilter, ved hvilken der anvendes en meget vidtgående tilbageførelse af frafiltrerede partikler. Med henblik på absorption af svovl- eller chlorholdige forbindelser tilsættes et kemisk stof, som kan reagere med disse forbindelser til dannelse af frafiltrerbare produkter, til støvet, som skal tilbageføres, før dette indføres i den forurenede gas. Dette kemiske stof, som tilsættes, angives at kunne være et pulver eller en suspension. Beskrivelsen af den praktiske udførelse er noget mangelfuld og uklar, specielt i forbindelse med den alternative udførelsesform, som har interesse ved vurdering af patentskriftets relevans i nærværende forbindelse.

Når det således spalte 2, linie 25-27 anføres: "the water from the suspension can then be condensed in the filter while the additive remains behind as powder", må det vil antages, at det er det modsatte, der ønskes udtrykt, nemlig at vandet fordamper i filteret.

Det eneste apparatur, som beskrives til udøvelse af fremgangsmåden, er et posefilter. Det anføres i beskrivelsens sidste afsnit, at fremgangsmåden udøves under anvendelse af "a particularly simple apparatus". Der ses således ikke at være beskrevet nogen forstøvningstørrings-absorption.

Patentskriftet angiver, at det kemiske stof, der skal virke som absorbent, kan sættes til støvet enten som et pulver (krav 4) eller i form af en suspension (krav 5). Der er således ikke givet nogen preference til den sidste udførelsesform.

Ved beskrivelsen af opfindelsens formål (spalte 1, linie 62 - spalte 2, linie 22) lægges der vægt på, dels at der skal opnås en tilstrækkelig lang kontakttid mellem absorbent og de svovl- eller chlorholdige forbindelser, som skal fjernes, dels at man ved at anvende et posefilter kan opnå, at gassen som skal renses, opspaltes i et stort antal mindre partialstrømme.

Disse oplysninger giver ikke fagmanden nogen tilskyndelse til, i forbindelse med en forstøvningstørrings-absorptionsproces med tilbageføring som den i nærværende ansøgnings krav 1's indledning beskrevne, at foretage de i dette krav 1's kendetegnende del anførte foranstaltninger.

Tilstedeværelse af flyveaske i den absorbentsuspension, som forstøves, har ingen betydning for kontakttiden mellem gas og absorbent, men bestemmes af andelen af brugt absorbent, som tilbageføres samt af opholdstiden på filtret, hvor et sådant benyttes.

Patentskriftet giver ingen antydning af, at tilstedeværelse af flyveaske i dråberne, som forstøves, muliggør opnåelse af den særlige bæreeffekt, som betinges af, at de små partikler af frisk calciumhydroxid sætter sig på overfladen af flyveaskepartiklerne og derved har særligt gode muligheder for at komme i kontakt med gasserne, som skal fjernes. Endvidere nævner skriftet intet som helst om de særlige betingelser med hensyn til røggassens temperatur i forhold til dens dugpunkt, som må overholdes ved den specielle calciumhydroxid-baserede forstøvningstørrings-absorption, som omhandles i ansøgningen.

I forbindelse med patentskriftets noget uklare og mangelfulde oplysninger skal vi tillade os at bemærke, at uklare eller mangelfulde oplysninger i skrifter omhandlende kendt teknik, aldrig kan retfærdiggøre en udvidende fortolkning af sådanne skrifter ved deres anvendelse som modholdsmateriale.

Konkluderende skal vi om bilag E. anføre, at det ikke beskriver en forstøvningstørrings-absorptionsproces, og at det ikke indeholder noget, som har gjort det muligt at forudse de særlige fordele, som opnås ved de træk som karakteriserer fremgangsmåden ifølge nærværende ansøgning.

F. US-patentskrift nr. 4 081 513 angår en fremgangsmåde, hvor gassen først renses ved passage gennem et fluidiseret leje og derpå i en vådskrubber. Slam fra vårdskrubberen tørres i det fluidiserede leje. Der ses ikke at være anført noget om, at gassen som behandles,indeholder flyveaske. Ved særlige tilsætninger søger man at holde mængden af partikler, som medrives fra det fluidiserede leje til vådskrubberen, så lille som muligt. Hvis flyveaske var til stede i gasstrømmen før behandlingen, må det antages, at også flyveasken ville blive tilbageholdt af sådanne foranstaltninger. Nogen egentlig forstøvningstørring ses ikke at være beskrevet. Med sine forskrifter om at holde mængden af medrevne partikler så lille som mulig i gassen, som afgår fra det fluidiserede leje, ved tilsætning af agglomereringsfremmende stoffer til dette, leder skriftet væk fra den til grund for ansøgningen liggende opfindelse.

G. US-patentskrift nr. 4 150 096 er, som påpeget af Indsigerne, offentliggjort efter ansøgningens prioritetsdato. Dertil kommer, at det mangler relevans som følge af, at det udelukkende vedrører en vådskrubningsproces. Indsigerne har formentlig medtaget dette skrift, fordi det beskriver, at flyveaske kan udøve en gavnlig virkning som kim for krystallisation af calciumsulfit og calciumsulfat i skrubberens sump, således at væskefasen hér ikke overmættes med calciumsulfat med resulterende belægningsproblemer. Den co-precipitation af calciumsulfat og calciumsulfit, som opnås som følge af flyveaskens tilstedeværelse, letter disse komponenters fjernelse fra den brugte absorbenssuspension før dennes tilbageførelse. Det vil således være klart, at dette skrift vedrører løsning af ganske andre problemer, end hvad der omhandles i nærværende ansøgning.

H. JP-offentliggørelsesskrift nr. 49-8458. Indsigerne har kun leveret en partieloversættelse af dette skrift, hvilket ikke forekommer tilfredsstillende. Hvis indsigerne mener, at skriftet har nogen relevans, må det være rimeligt, at der leveres en fuldstændig oversættelse.

De dele, som er oversat, indeholder imidlertid intet, som foregriber den til grund for nærværende ansøgning liggende opfindelse.

Indsigerne har som figur 2 i bilag K opstillet en principskitse for fremgangsmåden ifølge bilag H.

Denne gengivelse rummer fejl, som gør den uegnet til anvendelse ved sammenligning af fremgangsmåden med den i nærværende ansøgning omhandlede fremgangsmåde.

Indledningsvis skal vi bemærke, at det for fagmanden er indlysende, at fremgangsmåden ifølge det japanske skrift er udviklet og beskrevet i forbindelse med rensning af røggas, stammende fra forbrænding af olie, hvilket vil være i overensstemmelse med, at oliefyring er helt dominerende i japanske kraftværker. Den manglende redegørelse for den del af gassens støvindhold, som ikke er sod, bekræfter en sådan antagelse.

Som det vil fremgå af nedenstående forklaring, nødvendiggør dette japanske patentskriftt ikke nogen begrænsning af nærværende ansøgning, men vi foreslår dog, at krav 1 præciseres til angivelse af, at røggassen, som renses, stammer fra forbrænding af svovlholdigt kul, idet der med dette brændsel sikres, at røggassen indeholder flyveaske i en sådan mængde og art, at den tilsigtede effekt opnås.

Med hensyn til det japanske skrift bemærkes for det første, at oplysningerne om gassen, der skal renses, ikke éntydigt angiver, at "i røggassen værende flyveaske først fjernes fra denne efter tørrings- og absorptionsprocessen". Det anføres, at der er tale om gas med SO2 og støv. En partiel støvfjernelse er ikke udelukket. Reaktionsproduktet suspenderes i vand og oxideres. Ifølge den fra Indsigerne modtagne oversættelse side 3, sker der derefter følgende med suspensionen: "Next the mixed liquid with CaSO4, unreacted Ca(OH)2, soot and smut particles is led into the flotation basin (8), where soot, smut particles etc. rise to the surface and are thus removed by the scraper (17). If the amount of this is small, this apparatus may also be omitted".

Denne angivelse rummer sprogligt kun mulighed for to antagelser, nemlig enten

(i) ordene "soot and smut" particles indbefatter flyve- aske der i så fald fjernes ved flotationen, eller

(ii) "soot and smut" betegner blot sodpartikler, som er de eneste faste partikler, der har været til stede i gassen før behandlingen, svarende til at gassen stammer fra oliefyring.

Som det fremgår af det ovenstående, må fortolkningen (ii) betragtes som den mest sandsynlige.

Hvilken fortolkning der end anlægges, angiver skriftet, at de pågældende partikler fjernes ved flotationen og så- ledes ikke er til stede i den suspension, som føres til separeringstrinnet 10.

Det anføres i sidste linie af den af Indsigerne indleverede oversættelse, at flotationstrinnet kan udelades, hvis mængden af soot, smut particles ets. er lille. Ved kulfyring vil dette kun være tilfældet, hvis der er sket en forudgående flyve-askefjernelse. Skriftets generelle lære er i alle tilfælde, at tilstedeværelse af partikelformet materiale fra røggassen er uønsket i suspensionen, som føres til 10.

Hvis man hypotetisk antog, at flyveaske af den fra kulforbrænding sædvanlige kvalitet var til stede i suspensionen, som førtes til 10, ville denne flyveaske iøvrigt blive separeret fra suspensionen sammen med gipsen (CaSO4, 2H2O) og ikke sammen med calciumhydroxid. Denne flyveaske har nemlig en densitet på 2,35, medens densiteten for calciumsulfatdihydrat er 2,32, og for calciumhydroxid 2,24 g/cm3. (Se i denne forbindelse bilag A, kommenteret ovenfor).

På trods af de forskellige fortolkninger, som kan falde under dette japanske skrifts forskellige angivelser, er der således ingen som helst basis for at antage, at calciumhydroxid-suspensionen, som føres fra separeringen 10 til trinnet 14, skulle indeholde flyveaske, og bilag H udgør således ingen hindring for, at nærværende ansøgning fremmes til patent.

Ovenstående argumentation er udarbejdet under den forudsætning, at angivelsen i den modtagne oversættelse af bilag H er korrekte. For fagmanden vil det imidlertid være indlysende, at det ikke er muligt ved oparbejdningen af den brugte absorbent at opnå en væsentlig adskillelse af fast Ca(OH)2 fra fast Ca(SO)X i den foreslåede "wet type classifier (10)". Kun den i opløsning værende Ca(OH) 2 kan på denne måde adskilles fra det faste Ca(SO)X, hvilket er i overensstemmelse med, at der i det gengivne sammendrag fra World Patents Index linie 3 f.n. anføres, at hvad der tilbageføres er "supernatant soln. mixed with powd. lime".

I. JP-offentliggørelsesskrift nr. 51-112777 beskriver ikke en forstøvningstørrings-absorptionsproces og angiver ej heller det kritiske temperaturområde.

J. JP-fremlæggelsesskrift nr. 49-24342 synes hverken at nævne anvendelse af calciumhydroxid som absorbent, tilstedeværelse af flyveaske i gassen eller tilbageførelse af brugt absorbent eller det kritiske temperaturområde. Afgangstemperaturen skal blot være over dugpunktet. Vi vedlægger en fuldstændig oversættelse. Den eneste konkrete temperatur, som nævnes, er i eksemplet, hvor afgangstemperaturen for gassen er 105?C og dens dugpunkt 55?C. Det vil sige, at differencen er 50?C, hvilket er 10 ?C over maksimalværdien i ansøgningens krav 1. Vi finder det derfor ikke nødvendigt at kommentere dette skrift nærmere.

På baggrund af ovenstående gennemgang af Indsigerens bilag finder vi ikke, at disse indeholder noget, som foregriber den til grund for ansøgningen liggende opfindelse, og vi anmoder derfor om patentudstedelse, idet de tre første linier i krav 1 ændres til følgende

"1. Fremgangsmåde til formindskelse af svovldioxid- indholdet i røggas stammende fra forbrænding af svovlholdigt kul, ved hvilken en vandig calcium-"

Med hensyn til det i indsigelsesbegrundelsen om den tilsvarende japanske ansøgning anførte bemærkes, at årsagen til at denne ikke blev videreført var manglende kommerciel interesse for opfindelsen i dette land, hvor kraftværker ikke i væsentligt omfang er kulfyrede, som nævnt ovenfor. Bortset fra nærværende ansøgning og nævnte japanske ansøgning har alle ansøgninger i denne serie (omfattende ialt 20 ansøgninger) ført til patent..."

Hertil bemærkede klageren i skrivelse af 20. september 1989 følgende

"1. Som svar på ansøgerens imødegåelse vil vi i det følgende påvise

1a) at de i ansøgningen omhandlede foranstaltninger, således som de er karakteriseret i fremlæggelsesskriftets krav, ikke udgør nogen opfindelse i dette ords patentmæssige betydning, jf. nedenstående afsnit 3-13, og

1b) at de i ansøgningen omhandlede foranstaltninger, således som de er karakteriseret i fremlæggelsesskriftets krav, ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt på ansøgningens effektive indleveringsdag, jf. nedenstående afsnit 14-33,

og at de nævnte foranstaltninger derfor ikke opfylder de to væsentligste betingelser for at kunne beskyttes ved patent.

2. Inden vi påbegynder de afsnit, hvor ovenstående udsagn underbygges nærmere, skal vi for god ordens skyld gøre opmærksom på, at i den udstrækning vi ikke har fremført specifikke mod-argumenter mod samtlige argumenter i ansøgerens ovennævnte mødegåelse, skal dette ikke forstås som et stiltiende samtykke, men blot som tegn på, at vi ikke mener, at sådanne mod-argumenter vil tilføre sagen nye momenter af betydning. Således fremgår indsigerens opfattelse af sagen tydeligt og vel underbygget i indsigelsesbegrundelsen, men for at sikre, at sagen er fuldt oplyst, vil vi i det følgende belyse sagen under til dels andre vinkler end i indsigelsesbegrundelsen.

3. I imødegåelsen på side 2, sidste afsnit, og side 2, første afsnit, omtaler ansøgeren den fordelagtige virkning, der menes opnået ved tilstedeværelse af flyveaske i den recirkulerede suspension.

4. Imidlertid består fordelen ved at lade inaktiv eller lavalkalisk flyveaske forblive i gasstrømmen og blive blandet med suspensionen i, at det er muligt at udelade en eventuel forudskiller, der repræsenterer en ekstra investeringsomkostning og gør anlægget mere kompliceret. Afgørelsen af, hvorvidt en forudskiller skal installeres eller ej, afhænger af lokale forhold, såsom flyveaskens eventuelle høje alkalinitet eller dens slibende egenskaber. I USA vil man i de fleste tilfælde undlade at installere en for-udskiller, dels fordi asken her er mindre slibende, dels af hensyn til omkostnings- og pladsforholdene, mens en forudgående udskillelse af flyveasken ofte anbefales ved europæiske projekter. Ingen af disse to muligheder kan siges at udgøre nogen forbedring i forhold til den tidligere teknik.

5. Vi finder det påfaldende, at i sin oprindelige udformning nævner den ansøgning, som ansøgerens prioritetspåstand er baseret på, nemlig nr. 2237/78 indleveret den 19. maj 1978, intet om den senere fremsatte påstand, at tilstedeværelsen af flyveaske ville have en gunstig indflydelse på processen. I det tidligere tjekkoslovakiske patent nr. 96.138 udstedt den 6. oktober 1958 foreslås en fremgangsmåde, der er identisk med den af ansøgeren beskrevne, men omfatter anvendelsen af en for-udskiller i form af en cyklon med lav virkningsgrad, hvis hovedformål var at opsamle uforbrændte og grove partikler. Ansøgerens oversættelse af det tjekkoslovakiske patentskrift er dateret den 10. oktober 1978. Efter denne dato ændredes ansøgerens krav, og tilstedeværelsen af flyveasken i suspensionen kom nu til at udgøre den mest betydningsfulde del af de foranstaltninger, der blev gjort til genstand for den fornyede ansøgning nr. 2051/79 indleveret den 18. maj 1979.

6. Vi finder det ligeledes påfaldende, at ansøgeren herefter betragter det som en forbedring i forhold til den tidligere teknik - og dermed implicit som en patenterbar opfindelse - blot at udelade den for-udskiller med lav virkningsgrad, der er vist og omtalt i det tjekkoslovakiske patentskrift, og således tillade ikke alene en del af flyveasken, men al tilstedeværende flyveaske at forblive i gasstrømmen og blive indblandet i suspensionstilførslen.

7. Eksempel 1 som i ansøgning nr. 2051/79 er ændret i forhold til prioritetsansøgningen nr. 2237/78, samt det ny-indførte Sammenligningseksempel 3 har åbenbart til formål at belyse forskellen mellem to tilfælde, nemlig

7a) udskillelse af flyveaske sammen med det dannede pulver (eksempel 1) og

7b) udskillelse af flyveaske opstrøms for forstøvnings- og absorptions-udstyret (Sammenligningseksempel 3).

8. Ifølge eksempel 1 havde pulveret et indhold af ikke-reageret Ca(OH)2 på 4 vægt-%, og molforholdet mellem den samlede til forstøvningstørringsudstyret tilførte Ca(OH)2 -mængde og den tilførte SO2-mængde var 1,4. Under de angivne driftsbetingelser opnåedes en absorption af SO2 i røggassen på 84%.

9. Ifølge Sammenligningseksempel 3 udskiltes flyve- asken med det resultat, at Ca(OH)2-indholdet i det tilbageførte pulver steg til 7 vægt-%. Denne stigning skulle - logisk set - have resulteret i en højere udskillelsesgrad end den, der opnåedes ifølge Eksempel 1.

10. Imidlertid angives det i Sammenligningseksempel 3, at mængden af tilbageført pulver blev formindsket, således at den samlede mængde Ca(OH)2, der blev ført tilbage, blev den samme som i Eksempel 1.

11. Formindskelsen af mængden af tilbageført pulver er propotional med pulverets Ca(OH)2-indhold, dvs. mængden af tilbageført pulver ifølge eksempel 1, 210 kg/h, er ifølge Sammenligningseksempel 3 drastisk formindsket til (4/7) x 210 = 120 kg/h. De drifsbetingelser, der hersker ifølge Sammenligningseksempel 3, er således ikke relevante med henblik på en sammenligning mellem de to i afsnit 7a og 7b ovenfor angivne tilfælde.

12. Ud fra sammenligningen mellem Sammenligningseksempel 3, som med en smule ond vilje kunne betragtes som "manipuleret" i forhold til Eksempel 1, og Eksempel 1, drager ansøgeren den fejlagtige konklusion, at udskillelsen af flyveaske sammen med det dannede pulver har en positiv teknisk effekt. Dette er imidlertid en forhastet slutning, eftersom det vil være indlysende, at en retfærdig sammenligning mellem eksempler svarende til Eksempel 1 og Sammenligningseksempel 3 må være baseret på en uændret tilførsel af absorbent til processen (fig. 1, ledningen 9 fra læskebeholderen), og ikke som i sammenligningen ifølge ansøgning nr. 2051/79, hvor en intern proces-strøm (fig. 1, ledningen 10 til forstøvningstørringsanlægget) er blevet kraftigt reduceret; som nævnt i afsnit 11 ovenfor fra 210 til 120 kg/h.

13. Flyveaskens udeblivelse fra det udskilte pulver bevirker en berigelse af suspensionen med hensyn til alkali; i ansøgning nr. 2051/79 fra 4 til 7%. Denne kendsgerning er blevet bekræftet af ansøgerfirmaet og tydeligt forklaret af firmaets SO2-specialister så tidligt som ved et seminar ved Wiens universitet 25. - 26. november 1981, med følgende udtalelse (oversat af os efter de fremhævede linier på side D 110 i vedlagte nye bilag L "Sprühabsorption REA Endprodukt, Deponie und Verwendung")

"Fjernelsen af ikke-alkalisk flyveaske fra recirkulationsmaterialet medfører en højere alkalinitet i tilførslen og dermed en formindskelse af det fornødne støkiometriske forhold for en given afsvovlingsgrad. For-udskillelse af asken formindsker mængden af røggasafsvovlingsanlæggets slutprodukt til en tredjedel. Fjernelsen af 80% af flyveasken i den indkommende røggas kan f.eks. opnås ved hjælp af et enkelt-felts elektrofilter".

Vi kan kun erklære os helt enige i den konklusion, som ansøgeren her er kommet til, og herefter vil det være endnu mere tydeligt, at sammenligningen mellem Eksempel 1 og Sammenligningseksempel 3 under de angivne forskellige driftsbetingelser som nævnt i afsnit 11 ovenfor må betegnes som irrelevant, idet den snarere peger bort fra det af ansøgeren selv erkendte forhold, at udskillelse af flyveaske opstrøms for absorptionstørringsanlægget giver et lavere forbrug af absorbent for en given udskillelsesgrad.

14. Det tredje afsnit på imødegåelsesskrivelsens side 2 omhandler den temperatur, som røggassen ifølge en angivelse i fremlæggelsesskriftets krav 1 skal have efter absorptionsprocessen, nemlig 8-40? over dens dugpunkt. Dette interval adskiller sig ikke væsentligt fra de temperaturer, der anbefales i flere publikationer om den tidligere teknik, jf. f.eks. JP-offentliggørelsesskriftets nr. 49-8458 fra 1974, vedlagt indsigelsesbegrundelsen som bilag H. Desuden foreslår Botts m.fl., jf. vedlagte nye bilag M, i et skrift fra foråret 1978 en temperatur af størrelsesordenen 50 ?F (28?C), og i vedlagte nye bilag N, US-patentskrift nr. 4.208.381 fra 1971, erklæres det, at temperaturen til stadighed bør holdes over dugpunktet.

15. Det er desuden almindeligt kendt inden for den kemiske procesteknologi, at det ved udskillelse af tørre faste stoffer fra vandholdige gasser er uomgængeligt nødvendigt at holde temperaturen over dugpunktet. Ved temperaturer under denne grænseværdi ville der optræde kondensation, der forhindrer dannelsen af det ønskede tørre produkt. Den numeriske værdi af sikkerhedsmarginen over dugpunktet vil selvsagt i det enkelte tilfælde bestemmes af fagfolk på området med henblik på at undgå dannelse af isolerede kondensationslommer i et anlæg, hvor det ikke er muligt at undgå visse mindre variationer i gassens temperatur.

16. I ansøgningen påstås det, at en gastemperatur på mindst 8?C over dugpunktet kræves for at forhindre dannelse af CaCO3, og dette omtales i ansøgningen som en opfinderisk erkend- else. Imidlertid ville ingen, der anvender et vådt-tørt anlæg, nogensinde tillade anlægget at arbejde ved en lavere temperatur, eftersom der i så fald ville være risiko for kondensdannelse, tilstopning m.m..

17. De faktiske forhold er også endegyldigt beskrevet af ansøgerfirmaets specialister i deres skrift fra 1981 ved et symposium i Minneapolis (vedlagt som nyt bilag O) som følger

17a) For at opnå en høj absorptionsgrad og et lavt reagensforbrug, skal sprøjtetørringsudstyret arbejde ved en sikker temperatur tæt ved afgassernes adisbatiske mætningstemperatur.

17b) Den nedre grænse bestemmes af den samlede styring af forholdene i absorptionsudstyret og det nedstrøms derfra beliggende udstyr med henblik på undgåelse af for lave temperaturer, hvor kondensdannelse, tilstopning og tæring kan medføre problemer.

Ganske vist er dette skrift først udgivet efter ansøgningens indleveringsdato, men det drejer sig om principper, som i lang tid har været alment kendte inden for den kemiske procesteknologi, og vi citerer dette skrift også for at vise, at ansøgerfirmaets specialister også har haft kendskab til disse principper - formentlig også før nævnte dato.

18. I det sidste afsnit på imødegåelsesskrivelsens side 2 og på de efterfølgende sider kommenterer ansøgeren de patentskrifter vedrørende den tidligere teknik, der er omtalt i indsigelsesbegrundelsen. Disse patentskrifter omfatter blandt andet beskrivelser af forskellige anlæg til afsvovling af røggasser, hvori reaktionsprodukter og flyveaske recirkuleres med henblik på at forbedre processens virkningsgrad.

19. Det har længe været almindeligt kendt, at recirkulering af absorptionsmidlet forbedrer afsvovlingsprocessens virkningsgrad. De såkaldte "våd-våde" processer eller vådskrubningsprocesser, der var i brug længe før de "våd-tørre" processer optrådte på markedet, var baseret på recirkulering af reaktionsprodukterne, herunder flyveasken. Der kendes også "tør-tørre" afsvovlingsprocesser, der omfatter reaktant-recirkulering. Således er der i US-patentskrift nr. 4.178.349 fra 1977, vedlagt som det nye bilag P, beskrevet en proces, hvori en del af det faste materiale, herunder reaktionsprodukterne, primært CaCO3, og flyveaske recirkuleres gennem reaktor kammeret sammen med frisk reaktant, CaO. Ligeledes kendes fra den tidligere teknik "våd-tørre" processer med recirkulation. I afsnit 5 ovenfor er det tidligere CS-patentskrift nr. 96.138 allerede blevet omtalt. Også i US-patentskrift nr. 3.933.978 fra 1976, der var vedlagt den oprindelige indsigelsesskrivelse som bilag E, er der beskrevet en proces, hvori en vandig suspension af Ca(OH)2 blandes med røgholdige gasser, såsom røggasser fra fyringsanlæg og med et indhold af støvpartikler og SO2 under sådanne temperaturforhold, at vandet fordamper og efterlader et tørt pulver efter reaktionen. En del af pulveret blandes med Ca(OH)2 og tilbageføres til reaktionsprocessen. (M.h.t. de i imødegåelsesskrivelsen påpegede uklarheder i dette patentskrift henvises til afsnit 24 nedenfor).

20. Det må efter vor mening betragtes som selvindlysende, at fagfolk på dette område ville benytte sig af de oplysninger, der står til rådighed i ovennævnte publikationer, når de skal tilrettelægge en hvilken som helst af de ovenfor omtalte processer til afsvovling af røggasser. En sådan tilrettelæggelse ville komme til at omfatte recirkulering af reaktionsprodukter, herunder den flyveaske, der opsamles sammen med reaktionsprodukterne.

21. Det kan her være på sin plads at indskyde følgende: Det vil kunne indses, at i "våd-tørre" processer til afsvovling af røggasser uden forud-udskillelse af flyveaske udskilles reaktionsprodukterne og flyveasken samtidigt, og de recirkuleres derfor fortrinsvis også samtidigt. Flyveaskens egenskaber kan variere inden for vide grænser. Hvorvidt tilstedeværelsen af inaktiv eller lav-alkalisk flyveaske er gunstig (hvad der selv for ansøgerfirmaets SO2-specialister er højst tvivlsomt, jf. afsnit 13 ovenfor) eller ugunstig for processen, er i virkeligheden af mindre betydning for konstruktøren af et "våd-tørt" afsvovlingsanlæg, eftersom de høje investeringsomkostninger og det store pladsbehov i mange tilfælde - i USA i reglen - vil forbyde brugen af en for-udskiller.

22. Således som forklaret og karakteriseret i fremlæggelsesskriftet, synes ansøgningen af omhandle en forstøvnings- og absorptionsproces, hvori det nye i hovedsagen består i

22a) at der før processen ikke udtages nogen flyveaske, idet denne opsamles blandet med reaktionsprodukter, og

22b) at en del af denne flyveaske-holdige blanding anvendes sammen med frisk Ca(OH)2 til fremstilling af en absorbentsuspension ti anvendelse i absorptionstrinet.

23. På imødegåelsesskrivelsens side 2, linie 3, angiver ansøgeren, at "effekten er knyttet til processer, som benytter forstøvningstørrings-absorptionsprincippet...". Eftersom de foranstaltninger, som ansøgeren betragter som nødvendige for at opnå den ønskede effekt, er almindeligt kendte og ret nærliggende for fagfolk på området, er det i høj grad relevant at henvise til både våde, tørre og "våd-tørre" processer, som alle må forudsættes kendt af fagfolk på dette område. Således er tilbageføring (recirkulering) af absorbent en velkendt foranstaltning til forbedring af ydelsen ved både våde (jf. de i indsigelsesbegrundelsen omtalte bilag A og C), tørre (bilag E) og "våd-tørre" (bilag F, H og I samt ovennævnte CS-patentskrift nr. 96138 m.fl.) processer. Ligeledes er den foranstaltning at holde temperaturen ved en værdi over dugpunktet kendt fra tidligere fremgangsmåder (jf. bilag B, C, D og J). Der henvises også til ovennævnte nye bilag M fra marts 1978, hvori 50 ?F er foreslået.

24. Hvad angår US-patentskrift nr. 3.933.978 (bilag E) anfører ansøgeren på side 6 i imødegåelsesskrivelsen, at beskrivelsen er noget uklar og mangelfuld. Uheldigvis er der sket en fejl i oversættelsen fra den tyske originaldokument, der svarer til DE-offentliggørelsesskrift nr. 2.215.065, vedlagt som det nye bilag R. Heraf fremgår, se side 4, linie 4-8: "Dabei können die Additive auch als Suspension dem Gasstrom zugesetzt werden, wenn das zu reinigende Gas höhere Temperatur besitzt, da dann das Wasser der Suspension verdampfen kann, während das Additiv als Pulver zurückbleibt". Dette skrift beskriver således en proces, som i væsentlige træk falder sammen med den, der er omhandlet i ansøgningen

24a) udskillelse af alt støv (flyveaske) fra røggassen efter tørrings- og absorptionsprocessen og sammen med dette det derved dannede pulver (skriftets krav 1),

24b) tilbageføring af en del af det dannede pulver til fremstilling af den Ca(OH)2-holdige suspension (skriftets krav 1 og 2, beskrivelsens s. 4 og 5), og

24c) afkøling af røggassen ved tilsætning af en suspension bestående af tilbageført pulver og Ca(OH)2 (skriftets krav 1 og 2, beskrivelsens s. 4, linie 4-8), så at det i filteret opsamlede produkt bliver et tørt pulver. Af skriftets krav 1 fremgår, at denne suspension skal tilføres den u-rensede gas, inden denne føres til eller gennem filteret (skriftets krav 1, linie 7-8: "dem abzureinigenden Staubgas vor oder im Filter ständig wieder zugeführt wird").

25. Bemærkningen vedrørende ovennævnte bilag E øverst på imødegåelsesskrivelsens side 5: "Det eneste apparatur, som beskrives til udøvelse af fremgangsmåden, er et posefilter" må betragtes som irrelevant, eftersom den nøjagtige udformning af området opstrøms for posefilteret selvsagt er af underordnet betydning. Endvidere fremgår af ovennævnte nye bilag R (skriftets krav 1, beskrivelsen s. 4), at temperaturen efter processen skal indstilles til en over dugpunktet liggende værdi, da produktet er et tørt pulver.

26. Antagelsen af, at den proces, der er beskrevet i ovennævnte bilag H, nemlig JP-offentliggørelsesskrift nr. 49-8458, er udviklet og beskrevet i forbindelse med rensning af røggas fra forbrænding af olie, er ikke underbygget. Krav 1 i dette skrift angiver afsvovling af røggasser "from boiler and the like", hvorfra det selvsagt ikke kan sluttes, at valget af brændsel er begrænset til olie. Vi skal også påpege, at figur 1 angiver "gas with SO2 and dust", hvad der stemmer overens med krav 1's angivelse "waste gas from boiler and the like". Angivelsen i imødegåelsesskrivelsen på side 8, linie 24-25 "En partiel støvfjernelse er ikke udelukket" mangler således grundlag i nævnte bilag h.

27. Med hensyn til det som bilag I med indsigelsesbegrundelsen indsendte JP-offentliggørelsesskrift nr. 51-112777 skal vi påpege, at også dette skrift omhandler de væsentlige ejendommeligheder ved de i ansøgningen omhandlede foranstaltninger, således

27a) udskilles flyveasken efter tørrings- og absorptionsprocessen, og

27b) det udskilte pulver tilbageføres til fremstilling fra absorptionsmiddel (tilsætningen af vand er forudsat ifølge beskrivelsen og tegningen). Et temperaturområde efter rensningen svarende til området ifølge ansøgningen kan ikke udelukkes, men i alle tilfælde må det som anført ovenfor betragtes som en selvfølge, at temperaturen skal holdes over dugpunktet, for at det udskilte pulver skal blive tørt.

28. Påstanden om, at det japanske marked for røggas-afsvovling skulle være kommercielt uinteressant på grund af, at kraftværkerne i væsentlig grad ikke er kulfyrede, må på det bestemmeste afvises. Som det vil kunne ses af den som nyt bilag S vedlagte statistik fra International Coal Report 179/15, 14. august 1987, der viser situationen i marts 1987, fandtes der på nævnte tidspunkt i Japan 51 anlæg i drift med en samlet effekt på 11.694,5 MW, mens ikke mindre end 19 kulfyrede anlæg med en samlet effekt på 14.600 MW var under bygning eller projektering.

29. Af fremlæggelsesskriftets krav 1 fremgår det, at den pågældende "våd-tørre" proces som væsentligste kendetegn har

29a) at i røggassen værende flyveaske først udskilles efter tørrings- og absorptionsprocessen sammen med det herved dannede pulver (kravets linie 10-12),

29b) at en del af det dannede pulver tilbageføres til dannelse af Ca(OH)2-suspension (linie 12-15), og

29c) at diverse parametre tilpasses således, at røggassen efter behandlingen har en temperatur, som ligger 8-40?C over dens dugpunkt (kravets linie 15-20).

30. Til forskel herfra beskriver DK-patentansøgning nr. 2237/78, hvorfra der kræves prioritet, en proces, hvis væ-

sentligste ejendommeligheder, jf. krav 1 og beskrivelsens side 4, linie 29-36, er

30a) at der anvendes en Ca(OH)2-holdig vandsuspension, hvortil sættes tilbageførte partikler fra det ved tørringen dannede pulver, og

30b) at diverse parametre tilpasses således, at røggassen efter behandlingen har en temperatur, der ligger 8-40?C over dens dugpunkt.

31. I krav 1 i fremlæggelsesskriftet angives, at "i røggassen værende flyveaske først fjernes fra denne efter tørrings- og absorptionsprocessen og sammen med det ved denne dannede pulver ---". Af beskrivelsen fremgår det, at der med udtrykket "i røggassen værende flyveaske" menes den samlede mængde flyve- aske, der er fremkommet ved forbrændingen i kedlen; nogen udskillelse af flyveaske, således som det f.eks. er beskrevet i ovennævnte CS-patentskrift nr. 96.138 med prioritet fra 1958, kan der således ikke være tale om.

32. Om nævnte DK-patentansøgning nr. 2237/78, hvorfra der kræves prioritet, kan det endvidere bemærkes

32a) at det i denne ansøgnings krav 1 ikke er nævnt, at flyveaske behøver at være til stede, hvad der stemmer overens med hvad der er angivet i beskrivelse på side 4, linie 29-36,

32b) at det på side 5 i linie 4 er angivet, at det tilbageførte tørre pulver blandt andet indeholder varierende mængder flyveaske, og

32c) at det på side 7, linie 36-40 er angivet, at mængden af det pulver, der føres tilbage, kan variere inden for vide grænser, 10-90%, samt at det tilbageførte pulver indeholder flyveaske.

den nævnte ansøgning nr. 2237/78, hvorfra der kræves prioritet, omhandler således en proces, der ikke indeholder grundlag for den ejendommelighed ved processen ifølge fremlæggelsesskrift nr. 152970, der består i, at al den flyveaske, der findes i røggassen, udskilles fra denne efter tørrings- og absorptionsprocessen sammen med det dannede pulver.

33. På baggrund af det, der er anført i afsnit 29-32 ovenfor, vil vi fremdrage følgende, som nye bilag T-Z vedlagte skrifter, hvori fremgangsmåden ifølge fremlæggelsesskrift nr. 152970 er beskrevet før den 18. maj 1979

T. Meyler, J.A.

Flue gas desulfurization utilizing dry scrubbing.

Joint Power Generation Conference, Sept. 11, 1978,

Dallas, Texas.

U. "The dry scrubber for flue gas desulfurization and particulate control". Brochure fra Joy Manuf. Co 1978.

V. "Spray-dryer systems scrubs SO2", Power, January 1979.

X. Kent E. Janssen og Robert L. Eriksson

Basin Electric's Involvement with Dry Flue Gas

Desulfurization.

EPA Symposium on Flue Gas Desulfurization, Las Vegas, Nevada, March 5--8, 1979.

Y. Steven M. Kaplan og Karsten Felsvang

Spray Dryer Absorption of SO2 From Industrial Boiler Fllue Gas.

American Institute of Chemical Engineers, 86th National Meeting, Houston, Texas. April 1--5, 1979.

Z. R.A. Davis, J.A. Meyler og K.E. Gude

Dry SO2 Scrubbing With Special Reference to the Antelope Valley Station Project, American Power Conference, April 23--25, 1979.

34. Det skulle af indsigelsesbegrundelsen samt af ovenstående afsnit 3-33 og de bilag, hvortil de henviser, tydeligt fremgå

34a) at den i afsnit 1a ovenfor fremsatte påstand er korrekt, og

34b) at den i afsnit 1b ovenfor fremsatte påstand ligeledes er korrekt,

hvorfor vi kun kan gentage vor henstilling i indsigelsesbegrundelsens afsnit 8, at

patentansøgning nr. 2051/79 afslås i sin helhed."

I skrivelse af 26. marts 1990 imødegik ansøgeren indsigers ovennævnte bemærkninger og udtalte

"I første afsnit af Indsigernes ovennævnte Bemærkninger anføres, at hensigten med disse er at påvise

"1a) at de i ansøgningen omhandlede foranstaltninger, således som de er karakteriseret i fremlæggelsesskriftets krav, ikke udgør nogen opfindelsen i dette ords patentmæssige betydning, jvf. nedenstående afsnit 3-13, og

1b) at de i ansøgningen omhandlede foranstaltninger, således som de er karakteriseret i fremlæggelsesskriftets krav, ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt på ansøgningens effektive indleveringsdag, jvf. nedenstående de afsnit 14-33"

Vi skal i det følgende imødegå disse påstande, idet vi kommenterer det af Indsigerne anførte i det væsentlige i den rækkefølge, og under anvendelse af den afsnitsnummerering, som er anvendt i Bemærkningerne.

Ad 1a og de der tilhørende afsnit 3-13.

Udtalelsen, at ansøgningens foranstaltninger "ikke udgør nogen opfindelse i dette ords patentmæssige betydning" er meget generel og kan dække næsten enhver påstand om manglende patenterbarhed. Udtalelsen motiveres imidlertid med en henvisning til afsnittene 3-13 og synes på denne baggrund kun at kunne opfattes som et forsøg på at bestride tilstedeværelsen af teknisk effekt eller fremskridt ved det træk ved opfindelsen, som vedrører flyveaskens tilbageførelse til fødesuspensionen.

Denne pågældende tekniske effekt viser sig ved den uforudsigelige kendsgerning, at tilstedeværelse af flyveaske i fødesuspensionen giver en bedre udnyttelse af den til forstøvningsabsorberen tilførte alkalinitet, end hvis der, under iøvrigt uændrede betingelser, ikke føres flyveaske til fødesuspensionen. Effekten er forklaret nærmere i ansøgningens beskrivelse, fremlæggelsesskriftets side 4, 1. 13- side 5, 1.24, hvor flere årsager anføres. Til forenkling af argumentationen betegnes den i det følgende "bæreeffekten".

Det er os ikke klart, om Indsigeren med det i afsnittene 4-13 anførte vil hævde, at denne bærereffekt ikke findes. Hvis dette er hensigten, er der tale om en påstand, som ikke er bevist og end ikke sandsynliggjort.

Indsigeren angriber den dokumentation for effektens tilstedeværelse, som i fremlæggelsesskriftet gives ved sammenligning mellem eksempler og sammenligningseksempler.

Det må dog imidlertid være korrekt, når det, som tilfældet er her, drejer sig om sammenligning af omsætningsgrader ved en kemisk reaktion, ved uændret SO2-tilførsel at arbejde med samme tilførsel af alkali til reaktionszonen, d.v.s. at holde det støkiometriske forhold konstant. Dette forekommer at være den naturlige og eneste rimelige forsøgsprocedure at benytte ved eksperimentel undersøgelse af "bæreeffekten".

At sammenligne afsvovlingsgraderne ved forsøg, hvor der benyttes helt forskellige støkiometriske forhold i absorberen, som Indsigeren synes at foreslå, forekommer absurd når formålet er at konstatere, om "bæreeffekten" er til stede eller ej.

Et kvantitativt mål for bæreeffekten er forbedringen i reaktivitet af tilbageført alkalinitet som følge af tilstedeværelse af flyveaske i det tilbageførte materiale.

Den totale mængde alkalinitet, som tilføres røggassen, er summen af friskt tilført alkalinitet og alkalinitet fra det tilbageførte materiale. Når ansøgernes specialister, f.eks. i forbindelse med beregninger, som skal danne grundlag for kon- struktion af afsvovlingsanlæg, ønsker ud fra denne sum at beregne den aktive alkalinitet, multipliceres alkaliniteten fra det tilbageførte materiale med en faktor, som betegnes F, og som er udtryk for forholdet mellem aktiv alkalinitet i det tilbageførte materiale og den totale alkalinitet i det tilbageførte materiale. Det er eksperimentelt påvist, at denne faktor er større for tilbageført materiale, som indeholder flyveaske, end for tilbageført materiale uden flyveaske.

Det er eksperimentelt vanskeligt at måle størrelsen af den pågældende faktor, da dette kræver fastholdelse af kon- stante betingelser i røggasafsvovlingssystemet. Det til kommer, at effektens størrelse synes at afhænge af typen af flyveaske.

I ansøgernes forsøgsanlæg i Søborg er man imidlertid i stand til at arbejde under sådanne betingelser, som muliggør en kvantitativ bestemmelse af faktoren F.

Faktoren F anvendes som nævnt i forbindelse med konstruktion af røgrensningsanlæg.

I fremlæggelsesskriftets forklaring af effekten, hvortil der er henvist ovenfor, angives denne at være af en fysisk natur, idet det antages, at tilstedeværelse af flyveaske medfører, at alkaliniteten i højere grad udsættes for kontakt med røggassen, da man undgår dannelse af tætte partikler med stort alkaliindhold i de indre dele, hvor mulighederne for kontakt med røggassens SO2 er ringe.

Denne forklaring understøttes af mikroskopiske undersøgelser, som viser calciumhydroxidpartikler (hovedkilden til alkaliniteten) på overfladen af flyveaskepartiklerne.

Bæreeffektens tilstedeværelse blev iøvrigt hurtigt anerkendt af fagverdenen, se f.eks. indledningen til US patentbeskrivelse nr. 4 804 521 (kopi vedlagt).

Den praktiske betydning af bærereffekten er selvsagt, at den gør det mere attraktivt, end det ellers ville have været at undlade en flyveaskeudskillelse forud for røggasafsvovlingen.

Undladelse af fjernelse af flyveaske forud for afsvovlingen har et antal mere indlysende konsekvenser, herunder følgende

- Flyveasken kan indeholde alkalinitet, som kan bidrage til røggasrensningen og medfører en formindskelse i forbruget af friskt alkali.

- Hvis flyveaskealkaliniteten er lavere end alkaliniteten af det tilbageførte materiale, fraregnet flyveaske, vil flyveasken have en fortyndende virkning i det totale tilbageførte materiale og således kræve en større mængde friskt alkali i fødesuspensionen. Samtidig må mængden af tilbageført materiale formindskes, da tørstofindholdet i fødesuspensionen ikke kan overstige en vis maksimumsværdi.

Denne ulempe, som skyldes den fortyndende effekt, modvirkes imidlertid delvis af den kendsgerning, at fødesuspensionen kan have et større tørstofindhold, når der er flyveaske til stede, end når dette ikke er tilfældet. Dette muliggør, at der kan anvendes en større mængde tilbageført materiale i fødesuspension- en.

- Levetiden for slidplader og dyser i forstøveren vil i visse tilfælde formindskes, hvis der er flyveaske til stede.

- Endelig vil udgiften til en partikeludskiller spares, hvis flyveasken først fjernes efter afsvovlingsanlægget.

Alle disse mere indlysende konsekvenser af at lade flyveasken blive i gasstrømmen, tages selvsagt i betragtning, når der skal træffes beslutning om, hvor vidt et partikeludskillelsesorgan skal anvendes ovenstrøms for absoptionsanlægget. Den optimale beslutning vil imidlertid ofte ikke kunne træffes, uden at der tages højde for den positive virkning af flyveaskens bærereffekt.

Indsigerne henviser til materiale fra et seminar i Wien (Indsigernes bilag L), forfattet af to af Ansøgerens medarbejdere, som dog ikke er opfindere i nærværende ansøgning. Indholdet af dette materiale er ikke i modstrid med den ovenfor forklarede opfindelsesvirkning. Som nævnt ovenfor har flyveaske naturligvis en fortyndende effekt, men denne er ikke så stor, som man skulle forvente, fordi der også er en positiv virkning, ud over effekten fra flyveaskens eventuelle alkaliindhold.

Summen af de ovenfor anførte ulemper ved at lade flyveasken forblive i røggassen kan i visse tilfælde overstige summen af fordelene derved (inkl. den fordelagtige bærereffekt), og dette afspejles i, at i nogle af de anlæg, som Ansøgeren har projekteret efter tilvejebringelsen af den omhandlede opfindelse, er der benyttet forud fraskillelse af flyveaske, medens denne ikke finder sted i andre tilfælde. i sidstnævnte tilfælde bidrager "bæreeffekten" til, at de øvrige fordele som udladelse af forud-fraskillelsen medfører, kan opnås på økonomisk forsvarlig måde.

Indsigerens redegørelse i afsnit 4. er for forenklet til at give et korrekt billede af de ovenfor omtalte omstændigheder. Den omstændighed, at et vist fremgangsmådetræk (i nærværende forbindelse undladelse af fjernelse af flyveaske før afsvovling), foruden en gavnlig virkning også har en uønsket virkning, som i visse tilfælde kan være dominerende, hindrer ikke patenterbarheden. Hvis dette var tilfældet, ville vel de fleste patenter være udstedet med urette.

Til Indsigerens bemærkninger i afsnit 5. og 6. skal vi anføre, at det af den først indleverede ansøgning nr. 2237/78 fremgår, at flyveasken fraskilles efter absorptionstrinnet (som det vil blive berørt nærmere neden for i forbindelse med diskussion af prioritetspåstanden). At en nærmere forklaring af betydningen af at have flyveaske i fødesuspensionen ikke findes i nævnte første ansøgning, finder vi ikke har nogen relevans for vurdering at patenterbarheden.

Indsigerens bemærkninger i afsnittende 7.-13. om eksemplifikationen er kommenteret ovenfor.

Ad 1b) og de hertil hørende afsnit 14-22.

I forsøg på at vise, at de i ansøgningen omhandlede foranstaltninger ikke skulle adskille sig væsentligt fra kendt teknik, angriber Indsigeren i afsnittene 14-17 specificeringen af røggassens afgangstemperatur i krav 1 som værende 8-40?C over dens dugpunkt. Indsigererne hævder, at dette interval ikke ad- skiller sig væsentligt fra de temperaturer, der anbefales i flere publikatoner om den tidligere teknik.

Det må medgives, at der findes enkelte ældre skrifter, som foreskriver temperaturer, som ved visse fugtighedsindhold af den afgående gas, kan ligge inden for eller tæt ved det anførte interval for temperaturen over dugpunktet. Indsigeren henviser til japansk offentliggørelsesskrift nr. 49-8458, som foreslår en temperatur på 100?C og til en artikel af Botts et al., som nævner en temperatur af størrelsesordenen 50?F (28?C) over dugpunktet, medens der i Indsigerens nye bilag N) som eneste temperatur for den rensede gas synes at være angivet ca. 105?C, dvs. 50?C over dugpunktet, som var ca. 55?C.

Der findes dog talrige skrifter, som anbefaler temperaturer uden for det nævnte interval og i visse tilfælde endda meget langt fra dette. Se f.eks. Indsigernes bilag F) (Moss), som angiver en temperatur på f.eks. 250-350?C (spalte 5, linie 16) for gassen, som forlader det af rensningstrinnene som nærmest kan sidestilles med en forstøvningstørringsabsorption. Denne temperatur må antages at være langt over temperaturintervallet i nærværende ansøgning.

Det anførte interval kan betragtes som en udvælgelse, som sikrer at de fordele, som opnås ved de andre fremgangsmådetræk med hensyn til opnåelse af en stor afsvovlingsgrad for et givet støkiometrisk forhold i absoptionskammeret, opnås fuldt ud.

Indsigernes påstand i afsnit 16, at "ingen, der anvender et vådt-tørt anlæg, nogen sinde (vil) tillade anlægget at arbejde ved en lavere temperatur" er ikke rigtig. Den minimale afstand på 8 ?C fra gassens dugpunkt er specificeret i patentkravet, ikke i første række af hensyn til forhindring af kondensation, men af hensyn til undgåelse af carbonatdannelse. Calciumcarbonat har ganske vist også en SO2-bindende evne, men reaktiviteten er principielt lavere end reaktiviteten for calciumhydroxid, og carbonatdannelse søges derfor undgået.

For at forhindre kondensation på de indre overlader af reaktionskammeret og kanalerne derfra, specielt hvor der er fare for dannelse af kuldebroer, anvendes isolation således, at der faktisk i ansøgerens industrielle anlæg kan anvendes en afgangstemperatur, der ligger mindre end 8?C fra dugpunktet. Heller ikke calciumhydroxid's (hydratkalks) tørringsegenskaber nødvendiggør en så stor afstand fra dugpunktet som 8?C.

Den nedre grænse, 8?C, blev fastlagt af ansøgeren på basis af iagttagelser af carbonatdannelse ved forsøg ved forskellige afgangstemperaturer. Det er således ansøgerens fortjeneste at have erkendt, at carbonatdannelsen øges kraftigt ved temperaturer under 8?C.

Indholdet af afsnittene 18-23 er enten kommenteret ovenfor eller i vor tidligere imødegåelse. Det undrer os, at Indsigeren efter den i nævnte imødegåelse givne og efter vor mening uomtvistelige forklaring på irrelevansen af våde og tørre processer i nærværende diskussion fortsat finder, at disse kan have relevans i nærværende forbindelse.

I afsnit 24 indfører Indsigeren tysk offentliggørelsesskrift 22 15 065 som erstatning for det tidligere påberåbte US patentskrift 3 933 978.

Vi ser dog ikke, at indholdet af det tyske offentliggørelsesskrift skulle foregribe opfindelsen ifølge nærværende ansøgning. Offentliggørelsesskriftet beskriver ikke en forstøvningstørringsproces, og enhver yderligere kommentar burde derfor være overflødig. I betragtning af den vægt Indsigeren lægger på skriftet, skal vi dog bemærke, at vi finder Indsigerens fortolkning af skriftet vildledende og til dels urigtig. Således kan de tre træk, som er betegnet 24a), 24b) og 24c) ikke udledes af skriftet.

:Ad 24a). Absorptionsprocessen og den eventuelle tørringsproces sker efter, at støvet er udskilt fra røggassen og befinder sig på filteret, hvilket fremgår éntydigt af beskrivelsen side 2, linie 12- side 4, linie 8.

Ad 24b). Tilbageføring af en del af det dannede pulver til fremstilling af en Ca(OH)2-holdig suspension nævnes intetsteds i offentliggørelsesskriftet. Den manglende omtale af en suspension af flyveaske (eller støv) og den omstændighed, at de store støvmængder som recirkuleres til filtret, ville kræve større vandmængder til deres suspension, end hvad der kan fordampes af røggassen, hvis der er tale om en sådan, som kommer i betragtning ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, sandsynliggør, at der faktisk ikke fremstilles en flyveaskeholdig suspension.

I offentliggørelsesskriftet side 4, 1. 4-8 anføres

"Dabei können die Additive auch als Suspension dem Gasstrom zugesetzt werden, wenn das zu reinigende Gas höher Temperaturen besitzt, da dann das Wasser der Suspension im Filter verdampfen kann, während das Additiv als Pulver zurückbleibt".

Den mest nærliggende fortolkning for fagmanden er nok, at denne suspension kun indeholder additivet og ikke tilbageført støv. Offentliggørelsesskriftets krav 1 er ikke i modstrid med en sådan fortolkning. Dette synes imidlertid at være tilfældet for krav 1's vedkommende i US patentskriftet, næstsidste linie, der angiver, at additivet tilsættes til "recycled dust prior to its introduction into the contaminated gas". Den sandsynligste forklaring herpå er vel, at nævnte linie af krav 1 kun er udformet under hensyntagen til den foretrukne udførelsesform, hvor additivet tilføres som pulver. Denne antagelse bekræftes af ordlyden af krav 5, hvor det, i modsætning til, hvad der gælder for krav 4, anføres, at "said substance is introduced in the form of a suspension.". Denne "in-troduction" er nok tænkt som indførelse i røggassen i filteret eller umiddelbart før dette, således at tørringen sker på filteret. Det er således, som nævnt, ikke sandsynligt, at der fremstilles en flyveaskeholdig Ca(OH)2suspension.

Ad 24c). Det væsentligste af det om afsnit 24b) anførte gælder også for 24c). Vi forstår ikke hensigten med det i sidste afsnit anførte. Det væsentlige er dog, at skriftet klart angiver, at fordampningen af suspensionen sker på filteret.

Med hensyn til det i afsnit 25 anførte bemærkes, at det undrer os, at Indsigeren kan hævde, at udformningen af området opstrøms for posefilteret (i det ovenfor diskuterede DE-OS og US patentskrift 3 933 978) skulle være af underordnet betydning. Som anført i vor første imødegåelse, er det vor opfattelse, at er slet ikke findes noget egentligt apparat i det pågældende område. Det tilbageførte støv og pulverformigt eller som vandig suspension foreliggende additiv tilføres umiddelbart før filterhuset eller i dette. Den manglende nævnelse af en forstøvnings-tørrings-absoptionszone, sammenholdt med angivelse af at tørring- en og absorptionen sker på filteret, viser at skriftet er irrelevant. Angivelsen i Indsigernes afsnit 25's sidste del om, at temperaturen efter processen skal ligge over dugpunktet, er iøvrigt ikke nødvendigvis korrekt, idet der ved en intermitterende additivtilsætning (jfr. side 5, 1. 3-4) udmærket kan arbejdes med afgangstemperaturer under dugpunktet, analogt med hvad der anbefales i Indsigerens svenske patentskrift 429 008 (hvoraf vi vedlægger kopi).

Som kommentar til afsnit 26 bemærkes, at når vi i den tidligere imødegåelse anførte, at bilag H formodentligt angår rensning af røggas fra forbrænding af olie, skyldes dette et ønske om at få en vis mening ud af dette skrift. Selv om Indsigerne ikke vil medgive, at denne forklaring (at røggassen stammer fra olieforbrænding) er den mest sandsynlige, ændrer dette dog intet ved den kendsgerning, at skriftet er irrelelvant, som forklaret i imødegåelsen.

I afsnit 27 vender I Indsigeren tilbage til sit bilag I. Som vi tidligere har anført, ses dette bilag ikke at beskrive en forstøvningstørrings-absorption. Kontakt mellem absorbent og gas sker i et mekanisk blandeapparat. Gassen, som renses, stammer ikke fra forbrænding af svovlholdigt brændsel, men fra et affaldsforbrændingsanlæg, og temperaturerne er derfor højere. Indsigernes bemærkning, at et temperaturområde efter rensningen svarende til området ifølge opfindelsen ikke kan udelukkes, synes besynderlig, når der som hér diskuteres, hvad der skal betragtes som kendt teknik.

I afsnit 28 har Indsigeren ikke refereret vor påstand om japanske forhold korrekt. Vi har ikke hævdet, at det japanske marked for røggas-afsvovling er kommercielt uinteressant; vi hævder at der er manglende interesse for opfindelsen.

Som allerede anført ovenfor i vore kommentarer til Indsigerens afsnit 26 er spørgsmålet om størrelse af andelen af kulfyrede anlæg i Japan uden nogen som helst betydning for nærværende Indsigelsessag.

Teorien om oliefyring i forbindelse med bilag H skal, som nævnt, blot opfattes som en velvillig fortolkning af skriftet.

Afsnittene 29-32 vedrører alle spørgsmålet om, hvorvidt ansøgningens prioritetskrav fra 18. maj 1978, indleveringsdatoen for danske patentansøgning nr. 2237/78, er gyldigt.

Pariserkonventionens regler for, hvilke fordringer der kan stilles til identiteten mellem genstanden for en prioritetsgivende patentansøgning og genstanden for en prioritetskrævende patentansøgning, er nedfældet i Artikel 4, paragrafferne F, G og H. Af disse Paragraffer synes følgende at være mest relevante i nærværende forbindelse