Hotellets opkrævning af afbestillingsgebyrer og weekendgæsters betaling af musik

Hotellets opkrævning af afbestillingsgebyrer og weekendgæsters betaling af musik

Moms

udlæg

musik

festarrangement

afbestillingsgebyr

TSS af 13/1 1999, 99/98-302-00046

Told- og skattestyrelsen har i en klagesag truffet afgørelse om, at udlægsreglen i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, ikke kan anvendes på et hotels udgifter til musik i forbindelse med weekendarrangementer. Styrelsen har videre truffet afgørelse om, at afbestillingsgebyrer, som opkræves hos hotellets kunder, der har afgivet fast ordre, og som derefter helt eller delvist annullerer på så sent et tidspunkt, at der ikke er mulighed for at skaffe andre gæster, i et vist omfang er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

MV 1998 D.2 og G.1.3.2.

Momslovens § 4, stk. 1 og § 27, stk. 3, nr. 3.

Et hotel havde påklaget en afgørelse truffet af en told- og skatteregion. Klagen vedrørte to forhold vedrørende momspligt

Moms af gæsters betaling for musik i forbindelse med weekendarrangementer.

Moms af afbestillingsgebyrer, som hotellet opkræver hos kunder, der på et sent tidspunkt afbestiller ophold/bespisning.

Betaling for musik

Det fremgik af sagen, at hotellet arrangerede weekend-arrangementer, som omfattede forplejning, overnatning og deltagelse i et aftenarrangement med musik og dans. Kunderne betalte et samlet beløb for hele "pakken".

Klager var af den opfattelse, at udgiften til musik ved disse weekendarrangementer kunne sidestilles med musik ved arrangementer som bryllupper, hvor hotellet på gæstens vegne foretager udlæg for musikken. Hotellet havde derfor ikke beregnet moms af hele indtægten, men havde reduceret denne med en beregnet andel til dækning af hotellets udgift til musik.

Det fremgik videre af sagen, at hotellet ikke havde beregnet avance på den del af weekendarrangementprisen, som vedrørte musikken, ligesom beløbet ikke indgik i den omsætning, hvoraf der blev beregnet tjenerlønninger. I årene 1992-1996 var der beregnet mellem 20 kr. og 40 kr. pr. gæst til dækning af musikudlæg.

Styrelsen fandt ikke, at udgifter til musik ved weekendarrangementer, hvor kunden køber et pakkeophold, kunne behandles efter udlægsreglen i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3.

Styrelsen lagde herved vægt på, at musikken var engageret af hotellet, og at udgiften hertil blev fordelt ud på samtlige weekendgæster med en skønnet værdi. Hertil kom, at det var hotellet, som afholdt/arrangerede weekendarrangementet, hvorfor betaling af musikken måtte anses for at være en del af det vederlag, som hotellet opnåede for arrangementet.

Udgiften til musik kunne på denne baggrund ikke anses for afholdt i den enkelte kundes navn og for dennes regning, jf. momslovens § 27, stk. 3, nr. 3.

Afbestillingsgebyrer

Det fremgik af sagen, at hotellet opkrævede afbestillingsgebyrer i to situationer.

Afbestillingsgebyret blev sålededes opkrævet, når en kunde forud havde bestilt f.eks. 90 værelser og kunden efterfølgende på et meget sent tidspunkt ændrede bestillingen til f.eks. 80 værelser. Begrundelsen for at opkræve gebyret var, at hotellet ikke kunne nå at udleje værelserne til anden side.

Afbestillingsgebyret blev endvidere opkrævet, når en kunde helt eller delvist afbestilte et antal kuverter i forbindelse med et restaurantarrangement.

Generelt blev gebyrerne således kun opkrævet, når bestillingen/ændringen skete så sent, at hotellet ikke havde mulighed for at skaffe andre gæster, eller hvis hotellet havde afholdte omkostninger, inden annulleringen/ændringen af bestillingen skete.

Klager var af den opfattelse, at gebyret måtte anses som et momsfrit erstatningsbeløb. Klager havde i den forbindelse henvist til side 144 (nederst) i Momsvejledningen 1996, hvoraf det fremgår, at der "ikke skal svares moms af erstatningsbeløb, som betales, fordi der sker annullering af afgivne tilbud. Grunden er, at der ikke finder levering sted, og erstatningen derfor ikke er betaling for en momspligtig leverance.".

Regionen havde henvist til momslovens § 4, stk. 1, hvorefter der skal beregnes moms af erstatningsbeløb, som kan anses for at være betaling for en leverance. Betaling for en dispositionsret betragtes også som vederlag for en leverance.

Regionen havde videre henvist til, at Momsnævnet i afgørelse nr. 898 fra 1985 traf afgørelse om, at betaling for værelser, som står til lejers disposition uden at lejer benytter sig af denne ret, ikke kan anses som et erstatningsbeløb, der kan holdes uden for den momspligtige værdi/omsætning. Efter nævnets opfattelse var beløbet betaling for den dispositionsret, som lejeren havde opnået over værelserne i den omhandlede periode.

Styrelsen fandt imidlertid ikke, at de i denne sag omhandlede gebyrer fuldt ud kunne sammenlignes med erstatningsbeløbene i afgørelse nr. 898.

Efter styrelsens opfattelse adskilte hotellets afbestillingsgebyrer sig fra de i afgørelse nr. 898 omhandlede beløb sig ved, at gæsterne på det omhandlede hotel afskrev sig retten til at opholde sig på hotellet. Herved kunne hotellet i teorien udleje værelserne til anden side, hvilket ikke var tilfældet i nævnssagen. Her var det afgørende for momspligten, at kunden på selve natten/nætterne reelt havde dispositionsretten over værelserne, men ikke fuldt ud udnyttede denne ret.

Efter styrelsens opfattelse kunne afbestillingsgebyret i forbindelse med værelsesudlejning kun betragtes som betaling for en leverande og dermed for en dispositionsret i de tilfælde, hvor lejeren først frasiger sig retten til disponere over værelset, efter at værelset reelt har været til lejers rådighed.

Blev hotellet således først oplyst om, at værelset ville stå tomt og ikke ville blive benyttet, efter at lejer reelt første gang kunne have benyttet værelset, havde levering efter styrelsens opfattelse fundet sted, og der skulle derfor betales moms af vederlaget. I modsat fald var der tale om et erstatningsbeløb, som ikke skulle momses.

Hvad angik egentlige festarrangementer, som arrangeres for kunder, så måtte betalingen for disse arrangementer anses for fuldt ud at være betaling for en leverance, når kun en del af arrangementet aflystes.

Det var således styrelsens opfattelse, at det i tilfælde af delaflysning af et arrangement var den fulde pris, der skulle beregnes moms af. Styrelsen fandt dermed, at der var tale om, at enhedsprisen i takt med den mindskede leverance var blevet forøget, og at der således blot var tale om en prisforhøjelse.

I modsætning til delannulleringer, som altid ville være momspligtige, ville afbestilling af hele arrangementer kun være momspligtige, hvis de skete på et så sent tidspunkt, at arrangementet i realiteten ikke kunne afbestilles. I nærværende sag var det de arrangementer, som afbestiltes senere end 24 timer før ankomst.