Indførelse af euro

Indførelse af euro

- redenominering til euro

- afrundingsproblemer ved redenominering

DEP af 19/1 1999, 98-620-69

Departementet har på forespørgsel udtalt, at redenominering fra de 11 euro-landes nationale valutaer til euro for aktier og obligationers vedkommende ikke sidestilles med afståelse. Redenominering af danske selskabers aktiekapital fra DKK til euro sidestilles heller ikke med afståelse. En euro-redenominering af en fordring i danske kroner vil på den anden side efter Departementets opfattelse være at betragte som en indfrielse/afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eventuelle differencebeløb, der opstår ved redenominering af fordringer behandles efter kursgevinstlovens regler, mens kontant udbetalte differencebeløb ved redenominering af aktiekapital må anses som skattepligtigt udbytte efter ligningslovens ' 16 A.

Reference

ABL ' 1, stk. 2,

KGL ' 1

LL ' 16 A

Departementet er i en henvendelse blevet anmodet om en afklaring af visse skattemæssige problemstillinger i forbindelse med indførelse af euro.

Redenominering af obligationer

I forbindelse med euroens indførelse vil obligationer i de 11 euro-lande fremover blive udstedt i euro. Også danske realkreditinstitutter kan udstede euro-obligationer. En euro-obligation vil blive omfattet af kursgevinstlovens regler om fordringer og gæld i fremmed valuta.

De fleste bestående obligationer i national valuta vil med tiden vil blive redenomineret fra national valuta til euro. Også danske løbende obligationer vil kunne redenomineres i euro.

Ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller en gældspost kan have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. En ændring af valuta vil være at betragte som en så væsentlig ændring, at der skattemæssigt må anses at foreligge afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld.

En euro-redenominering af et euro-deltagende lands nationale valuta vil imidlertid efter Departementets opfattelse ikke blive sidestillet med indfrielse/afståelse og stiftelse af en ny fordring. Euroen skal ikke opfattes som en fremmed valuta i forhold til euro-valutaerne, men snarere som en anden måde at betale med national euro-valuta på. Der vil således efter Departementets opfattelse ikke være tale om en indfrielse og stiftelse af en ny fordring eller gæld.

Tilsvarende gælder, hvis en fordring i et euro-deltagende lands nationale valuta måtte blive omlagt i en national valuta fra et andet euro-deltagende land.

En euro-redenominering af en fordring i danske kroner vil på den anden side efter Departementets opfattelse være at betragte som en indfrielse/afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld og således omfattet af kursgevinstlovens regler for behandling af gevinster og tab, idet der i denne situation ændres valuta.

Ved en redenominering vil der kunne opstå små restbeløb (spidser), hvis man for undgå skæve beløb foretager en nedrunding. Denne nedrunding skal der kompenseres for gennem tilpasninger i realkreditinstitutternes balance eller i de individuelle beholdninger eller ved at udbetale spidserne kontant, hvilket dog også kræver en tilpasning af realkreditinstitutternes balance.

Hvis der sker kontante overførsler til obligationsejerne, må disse overførsler efter Departementets opfattelse anses for delindfrielser, der skattemæssigt skal behandles efter kursgevinstlovens regler. Overførslen må forventes at ske fra realkreditinstitutternes reserver - og overførslen behandles for realkreditinstitutternes vedkommende tilsvarende efter kursgevinstlovens regler .

Også hvor der ikke sker kontante overførsler, således at der blot sker en justering af realkreditinstitutternes balance og/eller beholdningerne, vil resultatet skulle behandles efter kursgevinstlovens regler - blot på det tidspunkt, hvor fordringen afstås eller indfries. Obligationsejeren vil ved obligationens indfrielse/afståelse skulle medregne den gevinst hhv. det tab der er opstået ved, at obligationerne efter redenomineringen skal indfries i euro og ikke i den oprindelige valuta, der uden afrundingen ville have givet obligationsejeren et mindre hhv. større provenu. Realkreditinstituttets modsvarende tab/gevinst skal ligeledes behandles efter kursgevinstlovens regler.

I det omfang låntagerens gæld vil blive afrundet ved en redenominering, vil en afrunding blive behandlet som en kursgevinst/et kurstab. Afrundingen vil dog først få skattemæssig relevans ved gældens indfrielse, medmindre der allerede ved effektueringen af afrundingen undtagelsesvist måtte ske en kontant overførsel til eller fra låntageren.

Redenominering af aktier

I forbindelse med euroens indførelse vil aktier i euro-landene fremover blive udstedt i euro og de bestående aktier vil blive redenomineret. Ved lov nr. 1056 af 23. december 1998 om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige andre love (Tilpasning af dansk lovgivning som følge af euroens indførelse i en række andre EU-lande) er der desuden givet danske selskaber mulighed for, at aktie- eller anpartskapitalen i danske selskaber føres i euro. Denne mulighed vil dels foreligge for nye selskaber, dels eksisterende selskaber, hvis aktie- eller anpartskapital i DKK vil kunne redenomineres i euro.

Efter aktieavancebeskatningslovens ' 1, stk. 2 medregnes fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier til den skattepligtige indkomst. Ombytning af aktier i et selskab med andre aktier i samme selskab sidestilles som udgangspunkt med salg, respektive køb af de pågældende aktier. Hvis der i realiteten er identitet mellem de gamle og de nye aktier, udløses beskatning imidlertid ikke. Dette beror på en konkret vurdering, jf. LV 1997, S.G.1.3.

Såfremt en dansk aktionær ejer aktier i et selskab hjemmehørende i et euroland, er det Departementets opfattelse, at dette selskabs redenominering til euro ikke sidestilles med en afståelse. Euroen er karakteriseret ved, at den for så vidt ikke skal opfattes som en fremmed valuta i forhold til de deltagende landes valuta. Således redenomineres der teknisk set fra én valuta til den samme valuta, hvorfor der herefter ikke er tale om skattepligtig afståelse. Tilsvarende gælder, hvis en aktie med en pålydende værdi i et euro-deltagende lands nationale valuta måtte blive redenomineret i en national valuta fra et andet euro-deltagende land.

Heller ikke hvor danske selskaber redenominerer deres aktiekapital fra DKK til euro vil der efter Departementets opfattelse være tale om skattepligtig afståelse.

Departementet har herved lagt vægt på, at der efter praksis skal relativt meget til, før aktierne anses for at have skiftet identitet. I de med redenominering beslægtede tilfælde, hvor aktiernes rettigheder ændres ved vedtægtsændring, vil der navnlig blive henset til, om de rettigheder, aktien giver, gennem vedtægtsændringen får et væsentligt andet indhold, og om der flyttes værdier mellem aktierne. Euro-redenomineringen giver isoleret set ikke aktiens rettigheder et andet indhold.

Ved en redenominering af aktiekapitalen fra national valuta til euro kan der som ved en redenominering af en obligation opstå en difference. Euro-redenomineringen går ikke lige op; hvis nomineringen skal udgøre et lige beløb, skal euro-aktien enten redenomineres i 13 eller 14 euro. Hvis der rundes ned og differencen udbetales kontant til aktionærerne, må beløbet efter Departementets opfattelse anses som et skattepligtigt udbytte, jf. ligningslovens ' 16 A, stk. 1. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer mv.