Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Vedrører ABR 89.

Ved klageskrift modtaget den 2.6.1995 har klageren indklaget indklagede i anledning af en tvist om klagerens rådgivningsarbejde i forbindelse med sanering af indklagedes ejendom.

Klageren har nedlagt endelig påstand om, at indklagede skal betale 276.971,64 kr. med procesrente til betaling sker

af 38.413,80 kr. fra den10.1.1995,

af 12.338,56 kr. fra den 10.2.1995,

af 82.098,56 kr. fra den 10.3.1995,

af 131.102,04 kr. fra den 10.4 1995 og

af 13.018,68 kr. fra den 10.2. 1998.

Klagerens påstand vedrører krav på resthonorar for teknisk rådgivning vedrørende entreprisearbejde og ekstraarbejder samt for projektering af entreprisearbejder, der blev igangsat ved projektstart, men bortsparet efter byggestart.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb og da med tillæg af procesrente.

af 38.423,80 kr. fra den 10.2.1995,

af 12.338,56 kr. fra den 20.3.1995 og

af restbeløbet fra den 1.5.1995,

dog således, at der af et beløb på 13.018,68 kr. faktureret ved bilag 38 og 39 tidligst svares rente fra den 24.3.1998.

Indklagede har begrundet sin frifindelsespåstand med, at klageren ikke har krav på honorar for arbejder, der er projekteret og igangsat ved byggeriets start, men senere er bortsparet. Klageren har heller ikke krav på honorar vedrørende den del af entreprisearbejdet, der har overskredet budgetrammen. Endvidere er klageren erstatningsansvarlig for forsinket færdigmelding af byggeriet og det rentetab, der er påført indklagede som følge heraf.

Indklagede har herefter opgjort sit modkrav således

Honorarreduktion vedrørende bortsparede arbejder 54.953 kr.

Honorarreduktion på grund af budgetoverskridelse 89.388 kr.

Erstatningskrav for rentetab 248.189 kr.

392.530 kr.

modkravet gøres dog alene gældende til kompensation.

ABR 89 er vedtaget mellem parterne.

Der er til behandling af sagen nedsat en voldgiftsret i henhold til "Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed" bestående af arkitekt m.a.a. Lars Møller, civilingeniør Ole Skjøt og landsdommer Ole Nicolaisen med sidstnævnte som retsformand.

Der er under den mundtlige forhandling den 6.11.1998 afgivet forklaringer af klageren og af indklagedes advokat samt af to af indklagedes tidligere bestyrelsesmedlemmer. Gengivelse af disse forklaringer samt en fuldstændig sagsfremstilling er udeladt i denne kendelse.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende

Klageren er berettiget til honorar for projektering af de arbejder, der er godkendt af kommunen og af indklagede, og som blev igangsat ved byggestart, selvom arbejderne bortspares under byggeperioden.

Det gøres gældende, at der ikke foreligger budgetoverskridelse, når hensyn tages til, at udgifterne til en uventet indeksstigning og ekstra udbedringsarbejder af svampeskader ikke skal medregnes. Hvis det antages, at der foreligger budgetoverskridelse, bevirker dette ikke, at klagerens honorar skal reduceres som påstået af indklagede, idet klageren udtrykkeligt havde advaret indklagede om, at er var afsat et for lavt beløb til uforudsete udgifter, hvilket indklagede havde accepteret. Desuden er der ikke lidt økonomisk tab i forbindelse med en eventuel budgetoverskridelse, idet indklagede har fået tilsvarende værdier tilført byggeriet og desuden på længere sigt opnået besparelser på vedligeholdelse.

Det bestrides, at klageren skulle have forsinket færdigmelding af byggeriet. En eventuel forsinkelse med optagelse af acontobelåning må tilskrives indklagede selv eller dennes juridiske rådgiver, der den 25.1.1995 over for kommunen oplyste, at byggeriet i alt væsentligt var færdigt, men som derefter forholdt sig meget passiv og overlod arbejde, som han selv skulle udføre til klageren.

Vedrørende tilskrivning af renter har klageren gjort gældende, at den nedlagte rentepåstand er i overensstemmelse med rådgiveraftalens pkt. 10 om forfaldstider og renteberegning.

Indklagede har gjort følgende gældende for sin påstand

Honorarreduktion vedrørende bortsparede arbejder.

Klageren har fra begyndelsen været klar over, at projekteringen var urealistisk, og at bortsparelser af projekterede arbejder ville forekomme. Han har tillige som professionel rådgiver i byfornyelsessager været klar over, at den afsatte ramme til uforudsete udgifter var alt for lav. Det har derfor været helt uforsvarligt at råde indklagede til at projektere i det omfang, det er sket. Det er som følge heraf ubegrundet at kræve projekteringshonorar af bortsparede dele af arbejdet. Hertil kommer, at rådgiverhonoraret ifølge kontrakten skal beregnes af håndværkerudgifterne og ikke af de projekterede håndværkerudgifter.

Honorarreduktion på grund af budgetoverskridelse.

Det fastholdes, at der har foreligget overskridelse af budgettet. Det af kommunen bevilligede støtteberettigede beløb udgjorde 14.678.565 kr., og de samlede omkostninger ved byfornyelsen udgjorde 15.776.446 kr. Hertil skal yderligere lægges 86.791 kr. som entreprenøren ved voldgiftskendelse har fået tilkendt for ekstraarbejder samt det under denne sag indtalte krav på 276.791 kr., hvis klageren får medhold i dette. Byggesagens udgifter udgør herefter i alt 16.140.208 kr. svarende til en overskridelse af budgettet på 1.416.643 kr. Stigning af byggeomkostninger på grund af indeksregulering bør for en professionel byggerådgiver være påregnelig. Det må antages, at denne budgetpost er glemt. De store meromkostninger som følge af svampeangreb var nok uforudsigelige, men burde have været medregnet i de løbende budgetter.

Klageren har ganske vist gjort opmærksom på, at beløbet til uforudsete udgifter var stramt, men har rådet indklagede til at løbe risikon, selvom han vidste, at indklagede lagde meget stor vægt på, at budgetrammen ikke blev overskredet, idet dette ville bevirke, at mange af beboerne ville være ude af stand til at betale de forøgede låneydelser. Klageren har ikke magtet at styre entreprenørudgifterne og må derfor gøres ansvarlig for, at budgettet blev overskredet, selvom overskridelsen ikke måtte have påført indklagede økonomisk tab. Dette bør medføre, at der ikke skal betales honorar til klageren for den del af håndværkerudgifterne, som overskrider det budgetterede. De samlede håndværkerudgifter udgør 11.804.401 kr., og da det senest opgjorte beløb i klagerens budget er 11.028.484 kr., foreligger der en overskridelse på 775.917 kr. Da indklagede højst har villet acceptere en overskridelse på 180.000 kr., bør klagerens honorar herefter reduceres med 15 % af 595.417 kr., hvilket udgør 89.388 kr.

Erstatningskrav for rentetab.

Byggeriet var færdigt den 30.12.1994, hvilket er godkendt af kommunen. Der er derfor ingen acceptabel forklaring på, at kommunens godkendelse på skæringstidspunkt, som danner grundlag for acontobelåning først er fremkommet den 27.4.1995.

Færdigmeldingen burde have været fremsendt primo januar, og acontobelåning kunne herefter have fundet sted pr. 1.2.1995. Der blev først den 20.3.1995 fremsendt en færdigmelding fra klageren, men den var ufyldestgørende. Indklagedes juridiske rådgiver skal sørge for belåningens gennemførelse, men dette kan ikke ske, før der foreligger en færdigmelding fra klageren, som er den eneste, der kan færdigmelde byggeriet. Idet lånene i hvert fald ikke kunne være hjemtaget før 1.5.1995, har dette forløb, som klageren alene bærer ansvaret for, påført indklagede et rentetab for tidsrummet fra 1.2 til 1.5.1995 beregnet til 248.188,83 kr. Beregningen, som klageren ikke har protesteret imod, må lægges til grund.

Den subsidiære påstand vedrørende renteberegning.

Rådgiverkontraktens bestemmelse om forfaldstider er isoleret set meningsløs, idet det ikke kan ses, hvornår den ene forfaldstid er gældende fremfor den anden. Eftersom honorar ikke kan kræves forudbetalt, vil et honorarkrav altid vedrøre den forudgående måned og således højst kunne have 10 løbedage. Bestemmelsen må ses i sammenhæng med kontraktens umiddelbart foregående bestemmelse, hvorefter honoraret opkræves aconto månedsvis under projekteringen. Bestemmelsen om 10 dages forfaldstid efter udløb af den måned kravet vedrører, angår derfor krav under projekteringsfasen, som jo kan forudberegnes. På senere tidspunkter i byggeriet kan faktureringstidspunktet ikke forudses, og derfor gælder 30 løbedage for sådanne krav. Som følge heraf må renter beregnes som anført i indklagedes subsidiære påstand.

Voldgiftsrettens bemærkninger

Det må som udgangspunkt med støtte i ABR 89 pkt. 7.2.1 antages, at der i en situation som den foreliggende, hvor klageren har udført projektering af arbejder omfattet af en indgået entreprisekontrakt, tilkommer ham honorar for projekteringsarbejdet, også vedrørende den del af entreprisen, der er bortsparet i byggeperioden. Herefter, og idet det ikke findes godtgjort, at projekteringen af de senere bortsparede dele af entreprisen skulle være udført mod indklagedes ønske, findes der ikke grundlag for at lade denne del af klagerens honorar bortfalde.

Det er ubestridt, at det ikke er aftalt, at klageren har afgivet garanti for, at byggesagens budget ville blive overholdt, ligesom der ikke i rådgivningsaftalen er anført bestemmelser om retsvirkninger af en budgetoverskridelse. Det må lægges til grund, at der ikke ved en eventuel budgetoverskridelse er påført indklagede tab, hvorefter der ikke på et erstatningsretligt grundlag kan ske reduktion af klagerens honorar som følge af overskridelsen. Der kan heller ikke gives indklagede medhold i, at der ikke skulle tilkomme klageren honorar af det beløb, som udgør en eventuel overskridelse af budgettet som følge af de synspunkter af pønal eller rimelighedsmæssig karakter, som indklagede har fremført. Herefter finder Voldgiftsretten ikke, at klagerens honorar af denne grund skal reduceres.

Indklagede, der har rejst erstatningskrav for rentetab som følge af forsinket færdigmelding, har bevisbyrden for, at denne forsinkelse skyldes klagerens forhold. Der er under bevisførelsen både fremkommet oplysninger om, at årsagen til forsinkelsen skyldes forsømmelser hos klageren og hos indklagedes advokat, hvorfor der ikke er skabt den fornødne klarhed herom. Indklagede findes derfor ikke at have ført det fornødne bevis for, at forsinkelsen udelukkende eller i væsentlig grad kan henføres til klagerens adfærd. Herefter tages indklagedes erstatningskrav ikke til følge.

Efter det anførte tages klagerens betalingspåstand i det hele til følge. Efter rådgivningsaftalens pkt. 10 er forfaldsdage for klagerens honorar fastsat forud, og bestemmelsen må forstås således, at acontoopkrævninger skal betales 10 dage efter afslutning af den måned, som opkrævningen vedrører, og fakturaer i øvrigt 30 dage fra fakturadato. Ifølge samme bestemmelse beregnes renter efter rentelovens regler. Rente skal herefter i medfør af rentelovens § 3, stk. 1, betales fra ovennævnte forfaldsdage, idet dog forrentning af 13.018,68 kr. først sker fra den 10.2.1998 i overensstemmelse med klagerens påstand.

THI BESTEMMES

Indklagede skal til klageren betale 276.971,64 kr. med tillæg af procesrente

A f 38.413,80 kr. fra den 10.1.1995,

af 12.338,56 kr. fra den 10.2.1995,

af 82.098,56 kr. fra den 30.4.1995,

af 131.102,04 kr. fra den 30.4.1995 og

af 13.018,68 kr. fra den 10.2.1998.

Indklagede skal i sagsomkostninger til klagere betale 26.000 kr.

De omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal i det hele betales af indklagede.

Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.

Der var mellem parterne i denne sag indgået rådgivningsaftale med klageren som rådgiver, i forbindelse med sanering af indklagedes ejendom. ABR 89 var vedtaget mellem parterne.

Klageren påstår i denne forbindelse indklagede tilpligtet at betale resthonorar for teknisk rådgivning samt for projektering af entreprisearbejder der blev igangsat, men senere bortsparet.

Indklagede har påstået frifindelse begrundet med, at klageren ikke har krav på honorar for arbejder der er projekteret men senere bortsparet og heller ikke på entreprisearbejder der overskrider budgetrammen.

Voldgiftsretten udtaler, at der med støtte i ABR 89 pkt. 7.2.1 tilkommer klageren krav på honorar for projektering af arbejder omfattet af en indgået entreprisekontrakt selvom en del af denne senere bortspares. Derudover har klageren ikke afgivet garanti for at byggesagens budget ville blive overholdt og indklagede er ikke blevet påført tab i denne forbindelse, hvorefter klageren tillige har krav på honorar for arbejder der overskrider budgetrammen.

Klagerens betalingspåstand tages derfor i det hele til følge.