Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Aftalegrundlaget

Under denne sag, der er indbragt for Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed ved klageskrift modtaget den 30.april 1997, har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 150.000 danske kr. med sædvanlig procesrente fra sagens modtagelse i Voldgiftsnævnet.

Indklagede har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et af Voldgiftsretten fastsat mindre beløb.

Ved entreprisekontrakt af 25.september 1995 mellem klageren og en tidligere entreprenør, påtog sidstnævnte sig som entreprenør at udføre den aftalte entreprise, for i alt 5,25 mio. danske kr. I entreprisekontrakten var " Almindelige Betingelser " 1992 vedtaget. Kontrakten var for entreprenøren underskrevet af den fungerende underentreprenør. Efter at parterne havde korresponderet om misligeholdelse fra entreprenørens side, blev kontrakten ved anbefalet skrivelse af 25.september 1996 ophævet af klageren. Der er fremlagt dokumentation for afsendelse af et anbefalet brev til entreprenøren og en kuvert med påtegning " ej avhämtad ".

Herefter forhandlede klageren med underentreprenøren på vegne af indklagede om en entreprisekontrakt til færdiggørelse af arbejdet. Der er fremlagt uunderskrevet udkast til entreprisekontrakt af 25.september 1996,entreprisekontrakt af 8.oktober 1996 underskrevet på klagerens vegne og af underentreprenøren på indklagedes vegne. Underskrifterne er ikke dateret, og kontrakten fremstår som en telefax afsendt af klagerens advokat den 8.oktober kl.9.33. Herudover er der fremlagt et yderligere eksemplar af samme entreprisekontrakt af 8.oktober 1996, underskrevet den 10.oktober for klageren, men ikke underskrevet for indklagede. Dette eksemplar af entreprisekontrakten fremstår som et almindeligt dokument, d.v.s. ikke som en telefax. I alle eksemplarer er Almindelige Betingelser 1992 anført som vedtaget.

Der er endvidere fremlagt bankgaranti i fotokopi stilet til klageren fra banken.

Indklagede udførte størstedelen af det i entreprisekontrakten anførte arbejde. Der opstod imidlertid løbende problemer mellem klageren og indklagede herom. Uoverensstemmelserne blev forhandlet skriftligt mellem klagers bygmestre og indklagedes daværende advokat. I skrivelse af 20.december 1996 til advokaten anfører klagers bygmestre således

"Vedr. entrepriseaftale.

Vi har på baggrund af Deres skrivelse af 10.december 1996 endnu en gang gennemgået vores opgørelse af krav.

På den baggrund har vi udarbejdet vedlagte bilag A, hvoraf byggeledelsens holdning til Deres kommentarer fremgår. Som De vil se har vi revideret vores krav på nogle punkter, hvor vi har fundet Deres indsigelse berettiget. Men på størstedelen af punkterne må vi fastholde vores krav, som også er rejst på byggemøderne.

Vi har i videst muligt omfang vedlagt dokumentation for vores krav. På visse punkter er det endnu ikke muligt, idet de relevante fakturaer ikke er modtaget endnu.

Som det fremgår af side 1 på vores byggemødereferater skal indsigelser imod indholdet af disse fremsættes skriftligt. Når dette ikke er sket, må vi anse det som en accept af de for firmaets entreprise nævnte forhold.

Den reviderede opgørelse viser, at vi har et samlet modregningskrav på 320.963 danske kr. ekskl. moms.

Som det fremgik af vores opstilling den 3.december 1996 mener vi, at klager kan afkræves både dagbod og erstatninggsansvar for den opståede forsinkelse siden den nye kontrakt blev indgået den 10.oktobet 1996. Dette krav er ikke medtaget i opgørelsen, men vi forbeholder os fortsat ret til at rejse kravet overfor firmaet.

Det er vores forventning, at klager færdiggør sin entreprise efter nærmere aftale med byggeledelsen umiddelbart efter nytår. Skulle dette ikke være tilfældet vil vi forbeholde os ret til at lade arbejdet udføre for selskabets regning af andre entreprenører. Vi skal for god ordens skyld anføre, at der i så fald kan blive tale om et erstatningsansvar.

..

Slutteligt vil vi ikke undlade at udtrykke vores skuffelse over at indklagede ikke har kunnet leve op til den indgåede aftale vi indgik med firmaet den 10.oktober 1996. Aftalen blev netop indgået med firmaet for at slippe for de tidligere problemer, der har været med entreprisen og den tidligere kontraktpartner.

..".

I bilag A til denne skrivelse gennemgås på 6 sider klagerens krav mod indklagede.

Indklagede genoptog ikke arbejdet, ligesom hans daværende advokat heller ikke reagerede. Derfor rykkede klagerens advokat den 6.februar 1997 indklagedes daværende advokat, der den 19.februar 1997 svarede følgende

" Angående entreprenadavtal

På uppdrag av indklagede tillskriver jag Er i anledning av Ert brev dateret 1997 02 06.

Indklagede bestrider kontraktsbrott.

Kravet från klager har vi tidligare bemött och har sedan dess ej ändrat ståndpunkt.

Indklagede har under hela tidsperioden varit villig, och är fortfarende villig att utföra entreprenadarbete efter klagers önskemål, men en förutsättning har hela tiden varit att få betalt för utfört arbete utan avdrag för påstådd försening som sakner rättslig grund.

Der är indklagedes uppfattning att klager under hela entreprenadtiden underlätit att utbetala ersättning för utfört arbete på grunder som sakner relevans."

Ved skrivelse af 25.februar 1997 ophævede klagerens advokat herefter entreprisekontrakten og anmodede samme dag banken om at få udbetalt garantibeløbet på 150.000 danske kr. Efter at have rykket banken for udbetalingen, modtog advokaten følgende skrivelse af 11.marts 1997 fra banken

"Indklagede har på sätt fremgår av bilagda brev av den 10,mars 1997 från bolagets ombud bestritt klagers krav av den 25.februari 1997 under rubricerade bankgaranti.

Med anledning häräf får vi meddela att så länge och til den del förhållandet mellan indklagede og klager är tvistigt banken inte kan verkställa någon betalning under bankgaratin. "

Af det vedlagte brev af 10.marts 1997 fra indklagedes advokat til banken fremgik det, at indklagede nu havde skiftet advokat. Den nye advokat anførte i brevet bl.a.

" Härmed får jag anmäla mig som ombud for indklagede

..

Det av klager framförda kravet bestrides i sin helhet, varför banken härmed anmodas att icke utbetala något belopp til byggherren med stöd av rubricerade bankgaranti.

Rubricerade bankgaranti har nämligen av indklagede aldrig överlämnats till modparten, eftersom det entraprenadkontrakt av den 10.oktober 1996, vilket garantin avsåg, aldrig kom at bli gällande mellan parterna. Dette innebär sålunda att bankgarantin i original fortfarande finns förvarad hos indklagede och det ifrågavarande entreprenadavtalet i original har därför heller aldrig översänts til klager utan finns in min huvudmans besittning. Det avtal, som legat till grund för parternas mellanhavanden, har därför grundat sig på det ursprungliga avtalet av den 25september 1995 .., vilket det nya avtalet var tänkt att ersätta.

Ett av skälen till varför det nya avtalet aldrig kom till stånd var ett krav från min huvudmans sida att byggeledaren för klager skulle bytas ut och att, en hos indklagede ansat, istället skulle vara byggledare för projektet. Dessutom ägde ej heller klager eller underentreprenøren behörighet att bryta det ursprungliga avtalet utan indklagedes godkännande.

Klager har sålunda fräckheten att gentemot banken åberopa en kopia av bankgarantin väl medvetna om att de aldrig erhållit originalet i sin besitning.

.."

Indklagede havde ikke inden dette tidspunkt bestridt, at arbejdet var blevet udført i henhold til en entreprisekontrakt indgået direkte mellem klageren og indklagede.

Der er afgivet forklaring af en ansat hos klager og af indklagede.

Repræsentanten fra klager har bl.a. forklaret, at han er ansat hos klager. Indklagede fungerede personligt som underentreprenør for den første entreprenør under den oprindelige entreprisekontrakt. Da dette oprindelige arbejde blev stærkt forsinket, var man den 25.september 1996 nødt til at ophæve kontrakten. Indklagede tilbød selv at lade sit eget selskab fortsætte som entreprenør. De prissatte i fællesskab det manglende arbejde til 575.000 danske kr. Den 25.september forelå der et udkast til en ny entreprisekontrakt mellem klageren og indklagede. Vidnet fik at vide, at indklagede havde stillet sikkerhed over for banken i forbindelse med den garanti på 315.000 danske kr., der var stillet i henhold til den oprindelige entreprisekontrakt fra 1995. Dette forhold blev indgående drøftet i forbindelse med den nye entreprisekontrakt, og man nåede til enighed om, at den tidligere garanti skulle frigives i forbindelse med at klageren nu stillede en ny bankgaranti på 150.000 danske kr. Det var ikke muligt for indklagede at stille mere sikkerhed. Den 8.oktober 1996 om aftenen gik man den entreprisekontrakt igennem, som klagerens advokat samme dag havde telefaxet, efter at den var blevet rettet i overensstemmelse med forhandlingerne med indklagede. Der var fuldstændig enighed om indholdet, og de skrev begge under på faxen. Det var aftalen, at advokaten ville fremsende den "originale" entreprisekontrakt med posten. Vidnet skrev også den "originale" entreprisekontrakt under den 10.oktober 1996 og gav den til indklagede, der nu skulle tale med banken. Det fortsatte arbejde var vistnok allerede da i fuld gang. Han glemte i farten at få den originale kontrakt tilbage underskrevet ag indklagede. Der blev foretaget stadeopgørelse en gang om ugen som grundlag for udbetalinger til indklagede. Den 30.oktober 1996 modtog vidnet a contobegæring nr.2 fra indklagede. Vidnet sagde til indklagede, at han først kunne få penge, når bankgarantien forelå. Vidnet fik da en kopi af garantien af indklagede, der derefter fik sine penge. Indklagede sagde, at han var hårdt presset økonomisk. Arbejdet skred planmæssigt frem i oktober, men derefter opstod der forsinkelser, og i december stoppede arbejdet.

Indklagede har bl.a. forklaret, at han var ansat som arbejdsleder hos den første entreprenør. Denne lejede hans folk til at udføre entreprisen. Der blev ikke indgået nogen ny entreprisekontrakt mellem klageren og indklagede til afløsning af den oprindelige fra 1995. Der er korrekt, at han personligt hæftede for den oprindelige bankgaranti, der ikke længere er gældende. Han skrev under på telefaxen den 8.oktober 1996 udelukkende for at kunne få penge fra klager. Det var på trods af underskriften hans opfattelse, at der var tale om et udkast. Han havde svært ved at komme overens med byggelederen, og det var for ham en forudsætning at denne byggeleder kom væk. Da dette ikke skete, besluttede han uden meddelelse til klageren ikke at sende kontrakten tilbage i underskrevet stand. Han har muligvis afleveret en kopi af den nye bankgaranti til klageren. I oktober måned kom de første økonomiske krav fra klageren. Omkring nytår havde han ca. 90.000 danske kr. til gode. Han vil tro, at han har modtaget ca. 200.000 danske kr. fra klageren. Adspurgt om, hvorfor hverken han selv eller hans daværende advokat ikke straks, da uenighederne opstod, har gjort gældende, ar der ikke var indgået en entreprisekontrakt direkte mellem klageren og indklagede, udtaler vidnet, at det kan han ikke forklare med andet end tidsnød.

Klageren har til støtte for sin påstand nærmere anført, at der er indgået en bindende entreprisekontrakt ved indklagedes underskrivelse af telefaxen af 8.oktober 1996, og parterne har ikke efter denne dato forhandlet om indholdet af entreprisekontrakten. Indklagedes arbejde er udført og betalt i henhold til entreprisekontrakten, og indklagede har foranlediget, at banken har udstedt en garanti i overensstemmelse med entreprisekontraktens bestemmelser herom. Kontrakten indeholder en henvisning til "Almindelige Betingelser" 1992. Der er således aftalt voldgift imellem parterne.

Hertil kommer, at indsigelsen om den manglende entreprisekontrakt først er fremsat den 10.marts 1997, efter at indklagede havde skiftet advokat, og længe efter at indklagede havde forladt pladsen. Det fremgår klart af korrespondancen med den oprindelige advokat, at såvel klageren som indklagede uden videre lagde til grund, at der var indgået en entreprisekontrakt. Diskussionerne vedrørte alene spørgsmålet om, hvorvidt der forelå "kontraktsbrott".

Indklagede har til støtte for sin afvisningspåstand nærmere anført, at der ikke er indgået nogen entreprisekontrakt mellem parterne, idet kontrakten dateret den 10.oktober 1996 aldrig er underskrevet af indklagede. Der er tværtimod af indklagede taget forbehold om, at der skulle indsættes en anden byggeledelse, ligesom garantien skulle endeligt på plads. Derfor er arbejdet udført uden kontrakt. "Almindelige Betingelser" 1992 er således ikke vedtaget af parterne. Voldgiftsretten har derfor ikke kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand nærmere anført, at klageren ikke har godtgjort at have et krav på 150.000 danske kr. mod indklagede.

Voldgiftsretten skal udtale

Da den pr. telefax fremsendte entreprisekontrakt dateret den 8.oktober 1996 er underskrevet af begge parter, foreligger der en for begge parter bindende aftale, herunder også om evt. uoverensstemmelser skal afgøres af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Efter den af klageren fremlagte opgørelse over sine krav på i alt 320.963 kr. ekskl. merværdiafgift 25% mod indklagede, der ikke under voldgiftssagen har søgt at imødegå kravets størrelse, lægger voldgiftsretten til grund, at klageren har et krav på mindst 150.000 danske kr. mod indklagede.

Voldgiftsretten tager derfor klagerens påstand til følge.

THI BESTEMMES

Inden 14 dage skal indklagede til klageren betale 150.000 danske kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 30.april 1997.

Inden samme frist skal indklagede til klageren betale sagsomkostninger med 20.000 danske kr. og til voldgiftsretten betale samtlige voldgiftsrettens omkostninger efter særskilt opgørelse.

Sagen angår spørgsmålet om hvorvidt Voldgiftsretten er kompetent til at træffe afgørelse i sagen, under henvisning til at indklagede alene har underskrevet en fax af entreprisekontrakten, men ikke den originale entreprisekontrakt. Indklagede påstår herefter, at eftersom den originale entreprisekontrakt ikke er underskrevet af begge parter, er AB 92 ikke vedtaget mellem parterne, og Voldgiftsretten er herefter ikke kompetent til at træffe afgørelse i sagen. Voldgiftsretten finder, at eftersom begge parter har underskrevet den pr. fax sendte entreprisekontrakt, foreligger der en bindende aftale, som medfører at evt. uoverensstemmelser skal afgøres af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.