Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Vedrører AB 92 § 35, stk.2

Ved klageskrift modtaget den 21. februar 1996 har klageren indklaget indklagede i anledning af en tvist, der udspringer af, at klageren har forestået opførelsen af en produktionshal for indklagede.

Ifølge klagerens endelige påstand tilpligtes indklagede at betale 1.417.710 kr. med tillæg af en forrentning på 2% pr. måned til betaling sker, af 625.000 kr. fra den 12.december 1995, af 625.000 kr. fra den 10. februar 1996, ag 131.250 kr. fra den 28. april 1996 og af 5.625 kr. fra den 8. august 1996, subsidiært med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.

Klageren har subsidiært påstået indklagede tilpligtet til at betale et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn med samme forrentning.

Klageren har opgjort sin principale påstand således

Entreprisesum incl. moms 6.998.750 kr.

Indbetalt af indklagede 5.748.750 kr.

Fradrag for vandskade 69.081 kr.

Inkassoomkostninger af 1.998.750 kr. 31.286 kr.

Tillægsarbejde iflg. faktura af 29.3.1996 144.875 kr.

Fradrag i ovennævnte fakturabeløb 13.625 kr.

Faktura af 9.7.1996 vedr. påkørselsskade 5.625 kr.

Morarente af 3.750.000 kr. 15.9 til 19.9.1995 10.000 kr.

Morarente af 1.998.750 kr. 15.9 til 31.10.1995 58.630 kr.

I alt 1.417.710 kr.

Indklagede har oprindeligt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse for tiden og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end klagerens påstand. Efter bevisførelsens afslutning nedlagde indklagede endelig påstand om frifindelse mod betaling af 358.732,75 kr. med procesrente fra den 28.4.1998.

Dette beløb specificeres således

Klagerens påstand 1.417.710 kr.

Inkassoomkostninger anerkendes ikke 31.286 kr.

Ikke anerkendt faktura vedr. påkørsel 5.625 kr.

Morarenter anerkendes ikke 68.630 kr.

1.312.169 kr.

Indklagedes modkrav

Udbedring af betongulv 60.000 kr.

Erklæring fra DTI 2.819 kr.

Teknisk bistand fra ingeniør 9.430 kr.

Udbedring af epoxylag 70.000 kr.

Udbedring af glasfacade 18.000 kr.

Udbedring af revne i facade 2.500 kr.

Mistet husleje 600.000 kr.

762.749 kr.

Moms heraf 190.687,25 kr.

953.436,25 kr.

Klagers krav fratrukket 953.436,25 kr.

358.732,75 kr.

AB 92 er gældende mellem parterne.

Der er herefter nedsat en voldgiftsret i henhold til "Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed" bestående af akademiingeniør Mogens Høgsted, civilingeniør Jens Wichmand Jørgensen og landsdommer Ole Nicolaisen med sidstnævnte som retsformand.

Ved et før sagens anlæg gennemført syn og skøn, var udmeldt skønsmand, der vedrørende revner i betongulv og betonfacadeelement har afgivet skønserklæring af 7.3.1996, tillæg nr. 1 af 6.6.1996 og tillæg nr. 2 af 5.11.1996 til skønserklæringen. Af disse erklæringer fremgår bl.a., at der er fundet revner i betongulvet. Revner på tværs af de smalle kantbaner beror på for stor afstand mellem revnefrembringere i kombination med svind som følge af udtørring og afkøling. Revner ved siden af revnefrembringere skønnes at bero på, at der ikke er sket opskæring i tilstrækkelig dybde. Det forhold, at produktionshallen har været uopvarmet har haft betydning for opståen af de konstaterede revner. Det skønnes imidlertid, at restsvind som følge af udtørring og hærdning også har haft betydning. Restudtørringssvind og svind som følge af afkøling har ca. samme størrelsesorden og dermed skønsmæssigt samme indflydelse på revnernes opståen. Omkostningerne ved udførelse af 700 lbm fuge skønnes at udgøre 60.000 kr. ekskl. moms for opskæring og fugning og 70.000 kr. ekskl. moms for reparation af epoxybelægning. Udbedring af epoxybelægning over epoxyfuger er næppe nødvendigt, medmindre der under skæring af fuger sker slip af belægning langs fuger, eller der ønskes ensartet belægning gennemgående.

En revne i betonelement i bygningsfacade er udbedret ved fyldning, men med et materiale, der afviger i farve fra betonelementet.

Under voldgiftssagens forberedelse er desuden som skønsmand vedrørende bygningens glasparti udmeldt en ingeniør, der har afgivet skønserklæring af 21.4.1997 samt tillægserklæringer af 14.4.1998 og 22.4.1998.

Af disse erklæringer fremgår bl.a., at glasset i indgangsportalen er af typen Solarbel SS20, og at der med god ret kan siges at være identitet mellem SS20, SS14 og SS8 og bygningsbeskrivelsens omtale af Supersilver, Supersilvergrå og Solarbelblå. Da bygherren tilsyneladende ikke har påvist hvilken sølveffekt, der er tale om, kan alle glassene opfylde kravet om sølveffekt. Men ingen af glassene har en "sølveffekt svarende till højglanspoleret rustfrit stål", men har absolut, hvad der i glasbranchen svarer til en sølveffekt. Udgiften til udskiftning af glas i indgangsportalen med glas, hvor vinduer og brystninger har samme udseende (look-alike effekt) kan foretages for 18.000 kr. + moms.

I en rapport af 15.8.1995 udarbejdet af klageren anføres bl.a.

"Dags dato er der afholdt afleveringsforretning på ovennævnte projekt.

Bygningen blev gennemgået og afleveret i.h.t. ordrebekræftelsen og bygherre overtager pr. 15.08.95 det fulde ansvar for bygningen.

..

Samlet ordrebeløb kr. 5.599.000

..

Betaling : 5.099.000 kr. ekskl. moms betales d. 15.09.95 forudsat at glas i ALU-partier og elementforplader er monteret. Hvis dette ikke er monteret, tilbageholdes 500.000 kr. heraf til betaling netto kontant ved endt montage.

500.000 kr. ekskl. moms betales 30 dage netto efter aflevering af glas i ALU-facader."

Under den mundtlige forhandling den 28.4.1998 blev der afgivet forklaringer af afdelingsleder hos klager, administrerende direktør af lejer af indklagedes hal, direktør hos indklagede samt projektlederen. Endvidere besvarede skønsmændene spørgsmål vedrørende deres erklæringer.

Afdelingsleder hos klageren har forklaret, at han er uddannet bygningskonstruktør. Det var gulvbelægningsentreprenøren, der skulle lave fugningen i betongulvet. Tegningen, bilag B er en produktionstegning til brug for gulvbelægningsentreprenøren, som efter en nøje gennemgang godkendte klagerens gulvopbygning uden forbehold. Han anslår, at klagerens kostpris for udbedring i form af ny opskæring og fugning vil andrage 20-25.000 kr.

Det var indklagede, der fandt på, at glas i indgangsportalen skulle se ud som højglanspoleret rustfrit stål. Dette udtryk blev først nævnt, efter at de første glas i portalen var blevet monteret.

Administrerende direktør hos lejer af hallen har forklaret, at han er administrerende direktør for en produktionsvirksomhed. Indklagede der er 100% ejet af direktøren for indklagede beskæftiger sig bl.a. med at opføre produktionsanlæg, der videresælges. Da produktionshallen var opført, kunne den ikke tages i brug pga. manglerne ved betongulvet. Ibrugtagning skete derfor først, da manglerne var udbedret, idet det ville have været kostbart og besværligt at flytte maskiner ind og ud flere gange for at anvende hallen midlertidigt inden udbedring. Lejer har lejet hallen af indklagede for 800.000 kr. pr. år.

Direktør for indklagede har forklaret, at ideen om, at glasset i indgangsportalen skulle have sølveffekt kom fra afdelingsleder hos klageren. Vidnet har hørt, at der blev omtalt en sammenligning med rustfrit stål.

Projektlederen har forklaret, at han er projektleder hos en underentreprenør for klageren ved nævnte byggeri og bl.a. udførte betongulvet i produktionshallen. Gulvet skulle afleveres med revneafvisere, men uden fugning, der skulle udføres af det firma, som foretog gulvbelægningen.

Skønsmanden har under afhjemlingen oplyst, at revnen i facadeelementet skal fyldes med cementmørtel i en farve svarende til betonelementet. Udgiften hertil vil andrage 2.000 til 2.500 kr. + moms.

En fuldstændig sagsfremstilling samt fuldstændig gengivelse af de afgivne forklaringer er udeladt i denne kendelse.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende

Vedrørende betongulvet gøres det gældende, at indklagedes mangelsindsigelse må afvises. Klageren skulle til gulvbelægningsentreprenøren, som var antaget af indklagede, aflevere et råt betongulv med opskårne knasfuger, men uden nogen form for fugning. Gulvbelægningsentreprenøren har da også uden indsigelser overtaget betongulvet fra klageren. Årsagen til de konstaterede revner i gulvet må herefter i det væsentlige henføres til gulvbelægningsentreprenørens forhold samt til indklagedes manglende opvarmning af produktionshallen. For den del af manglerne, som ifølge skønsmanden kan henføres til klageren, kan indklagede ikke kræve erstatning, idet indklagede har nægtet klageren udbedringsret. Subsidiært gøres det gældende, at indklagede i denne situation kun kan kræve klagerens kostpris til udbedringen, og kun halvdelen af denne, da skaden ifølge skønsmanden for ca. 50 % vedkommende kan henføres til manglende opvarmning. Denne kostpris andrager efter administrerende direktør hos klagers forklaring ca. 25.000 kr. Det bestrides, at udbedring af epoxybelægningen over fugerne er påkrævet.

Vedrørende glaspartiet gøres det gældende, at indklagede har valgt det glas, der er opsat i indgangsportalen, og at klageren i overensstemmelse hermed har leveret den ydelse, der er aftalt i bygningsbeskrivelsen. Det blev senere mellem parterne aftalt, at glas i indgangsportal skulle udskiftes til samme farve som i de øvrige facader. De nødvendige glas beror hos klageren, der har tilbudt denne udskiftning.

Revnen i betonfacaden har klageren udbedret efter DTI´s anvisning. Det bestrides, at revnen herefter skulle være synlig, og hvis det måtte være tilfældet, er der tale om et bagatelagtigt kosmetisk problem.

Indklagedes udgifter til bistand fra rådgivende ingeniør er ikke nærmere dokumenteret og kan ikke kræves godtgjort af klageren. Erklæringen fra DTI er indhentet ensidigt af indklagede og skal ikke refunderes af klageren.

Et eventuelt huslejetab er et indirekte tab, som indklagede ifølge AB 92 § 35, stk. 2 ikke kan kræve erstattet hos entreprenøren.

Der er mellem parterne aftalt en rente ved forsinket betaling på 2 % pr. måned. Det bestrides, at denne rente skulle være fraveget ved betalingsaftalen af 15.8.1995, der alene angår den forsinkede glasleverance, hvor det må lægges til grund, at det sidste glas blev monteret den 12.12.1995, og at entreprisen vedrørende glasarbejdet blev afleveret den 10.1.1996. Indklagede har ikke været berettiget til at nægte at modtage denne aflevering, selvom voldgiftsretten måtte finde, at klageren skulle være pligtig at betale 18.000 kr. + moms for montering af andet glas, idet dette forhold ikke kan betegnes som en væsentlig mangel, jf. AB 92 § 28, stk. 2. Klagerens rentepåstand vedrørende glasleverancen er således i overensstemmelse med bestemmelserne om forfaldstider og pligt til rentebetaling ifølge nævnte betalingsaftale.

Indklagede betalte 1.998.750 kr., efter at beløbet var taget til inkasso og må derfor være pligtig til at betale inkassoomkostninger heraf.

Indklagede har til støtte for sin påstand gjort følgende gældende

Det gøres gældende, at fugning af betongulvet ikke skal udføres af gulvbelægningsentreprenøren, men af klageren. Det er uklart, hvad der skal forstås ved et råt betongulv, og da klageren som totalentreprenør har forestået udførelsen af betongulvet på nær dettes overfladebehandling, må det være klagerens bevisbyrde at godtgøre, at fugning ikke skulle udføres af klageren. Dette bevis er ikke ført, idet tegningen, bilag B, der er modtaget af indklagede og må betragtes som en del af parternes aftalegrundlag, tværtimod må opfattes som en arbejdsbeskrivelse til klagerens egen underentreprenør. På tegningen findes en note, der bl.a. beskriver fugning. Ifølge skønserklæringen er der desuden mangler ved det arbejde ved gulvet, der ubestridt skulle forestås af klageren. Det er endvidere klagerens ansvar, at indklagede, der ikke havde egen teknisk rådgiver under byggeriet, ikke er blevet instrueret om opvarmning af hallen for at undgå revnedannelser i betongulvet. Klageren tilbød først at udbedre mangler ved gulvet, efter at indklagede havde igangsat udbedring.

Det målægges til grund, at det ikke er indklagede, men klageren, der har foretaget valget af glas i indgangsportalen. Da klageren begyndte at montere dette glas, aftaltes et udseende med en sølveffekt svarende til højglanspoleret rustfrit stål. En sådan effekt er efter skønsmandens erklæringer ikke tilvejebragt. Som følge heraf skal klageren erstatte indklagede 18.000 kr. + moms til montering af andre glas. Der var således ikke den 12.12.1995 monteret korrekte glas og heller ikke den 10.1.1996 sket aflevering af kontraktmæssig glasleverance. Derfor var indklagede berettiget til at undlade at betale 500.000 kr. + moms de to nævnte datoer, og forfaldstiden for betaling af 1 mio. kr. + moms skal først regnes fra dagen for den mundtlige forhandling den 28.4.1998, hvor indklagede er blevet bekendt med udbedringsbeløbet på 18.000 kr. + moms.

Revnen i betonfacaden skæmmer den store facade og må udbedres for klagerens regning.

Indklagede har været uden egen teknisk rådgiver og må derfor være berettiget til at få godtgjort afholdte udgifter vedrørende revner i betongulv til den indhentede erklæring fra DTI samt bistand fra en rådgivende ingeniør, da revnerne blev opdaget.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at indklagede har lidt et tab på 600.000 kr., svarende til ¾ års udleje af produktionshallen som følge af forsinket ibrugtagning. Dette tab må erstattes af klageren uanset bestemmelsen i AB 92 § 35, stk. 2, idet klageren har udvist grov uagtsomhed i forbindelse med arbejdet med betongulvet.

Den oprindelige aftale om 2 % rente pr. måned ved forsinket betaling må anses at være fraveget ved den nye betalingsaftale anført i rapporten af 15.8.1995. Herefter skal det beløb, som indklagede erkender at skylde alene forrentes med sædvanlig procesrente, jf. AB 92 § 22, stk. 11 fra den 28.4.1998.

Hvis der måtte tilkomme klageren inkassoomkostninger af det betalte beløb på 1.998.750 kr., må disse indgå i voldgiftsrettens fastsættelse af sagsomkostninger.

Voldgiftsrettens bemærkninger

Vedrørende betongulvet.

Voldgiftsretten finder, at gulvet med rette er leveret af klageren uden fugning. Tegningen, bilag B med en note om bl.a. gulvets fugning, er ikke en del af parternes aftalegrundlag, idet ordrebekræftelsen ikke henviser til denne tegning. Bygningsbeskrivelsens angivelse, hvorefter gulv afsluttes som råt betongulv må forstås sålede, at gulvet af klageren skal leveres med betonlag inkl. skårne revner (eller dilatationsfuger) klar til fugning. Denne skulle udføres efterfølgende afpasset efter gulvets overfladebehandling af den af indklagede antagne gulvbelægningsentreprenør, som godkendte den gulvopbygning, som klageren afleverede. Ifølge skønserklæringen har klageren afleveret gulvet med mangler. Udbedringen heraf andrager 60.000 kr. + moms, heri iberegnet det fugearbejde, der er en afledt følgeomkostning ved fornyet opskæring. I det omfang det har haft betydning for revnernes udvikling, at lagerhallen har været uopvarmet, må ansvaret herfor imidlertid også lægges på klageren, der har forsømt at underrette indklagede, som ikke havde egen teknisk rådgiver, om betydningen heraf, at hallen ikke måtte henstå uopvarmet i en periode, efter betongulvet var støbt. Herefter tages indklagedes modkrav vedrørende mangler ved selve betongulvet til følge med 60.000 kr. + moms.

Udbedring af epoxybelægningen over fuger findes ikke påkrævet generelt. En sådan udbedring har kun funktionel betydning i det omfang, der skal foretages nødvendige følgearbejder ved opskæring for at sikre, at fugerne er intakte (udbedring af slip af epoxybelægningen langs fuger). Udgiften til sådan begrænset udbedring kan anslås til 15.000 kr. + moms, som klageren skal betale.

Vedrørende glaspartiet.

Ifølge bygningsbeskrivelsen skulle indklagede foretage valg mellem 3 typer glas til indgangsportalen. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at valget i stedet blev foretaget af klageren, og at indklagede under henvisning til manglende sølveffekt gjorde ophævelser, da glasset blev monteret. Efter skønserklæringen må det imidlertid lægges til grund, at det leverede glas svarer til beskrivelsen i bygningsbeskrivelsen, der foreskriver glas af typen Supersilver, Supersilvergrå eller Solarbelblå, hvorved bemærkes, at der ikke findes grundlag for at fastslå, at det af indklagede omtalte udseende med sølveffekt som højglanspoleret rustfrit stål har været aftalt. Indklagedes modkrav vedrørende montering af andet glasmateriel kan derfor ikke tages til følge. Dette indebærer tillige, at indklagede ikke har kunnet nægte at modtage det udførte glasarbejde ved afleveringen den 10.1.1996. Det må herefter lægges til grund, at 500.000 kr. + moms forfaldt til betaling ved afslutning af glasmontering den 12.12.1995 og yderligere 500.000 kr. + moms ved afleveringen den 10.1.1996.

Vedrørende revnen i betonfacade.

Det lægges efter skønserklæringen til grund, at der har været en mangel i form af farveafvigelse ved den udbedring af denne revne, som klageren forestod. Indklagedes krav om godtgørelse af udgifter til udbedring af denne mangel tages herefter i overensstemmelse med skønsmandens prissætning til følge med 2.500 kr. + moms.

Vedrørende indklagedes udgifter til teknisk bistand.

Indklagede, som ikke havde egen fast teknisk rådgiver i forbindelse med entreprisen, findes med rette at have antaget rådgivende ingeniør til at yde teknisk bistand i forbindelse med de mangler ved betongulvet, som klageren bærer ansvaret for. Indklagedes krav i denne anledning tages herefter til følge udover de 60.000 kr. + moms for de håndværksmæssige udgifter med de krævede 9.430 kr. + moms. Derimod kan indklagedes udgift til den indhentede erklæring fra DTI ikke forlanges refunderet af klageren, idet det er en erklæring, som indklagede har indhentet ensidigt.

Vedrørende huslejetab.

Dette erstatningskrav vedrører et indirekte tab, som entreprenøren ikke hæfter for ifølge AB 92 § 35, stk. 2. Herefter og idet det ikke findes godtgjort, at klageren i forbindelse med arbejdet med betongulvet skulle have udvist grov uagtsomhed, kan dette krav ikke tages til følge.

Som følge af det anførte tilkommer der indklagede følgende modkrav

Vedr. betongulv, i alt 75.000 kr. + moms 93.750,00 kr.

Vedr. facaderevne 2.500 kr. + moms 3.750,00 kr.

Vedr. teknisk bistand 9.430 kr. + moms 11.787,50 kr.

I alt 109.287,50 kr.

Klagerens tilgodehavende opgøres efter påstanden, idet det tiltrædes, at der kan kræves inkassoomkostninger af det beløb på 1.998.750 kr., der blev betalt, efter at det var taget til inkasso, og idet indklagede i sin duplik har anerkendt, at den pågældende påkørselsskade skal betales af indklagede. Endvidere findes klageren at have krav på morarente som påstået vedrørende for sene indbetalinger af entreprisesummen i overensstemmelse med den forrentning for forfaldne beløb på 2 % pr. måned, som parterne har aftalt i ordrebekræftelsen.

Herefter tilkommer der klageren

1.417.710,00 kr.

fratrukket 109.287,50 kr.

1.308.422,50 kr.

Den mellemparterne aftalte rente på 2 % pr. måned, findes ikke at være fraveget ved erklæringen den 15.8.1995, hvorefter der alene aftales senere betaling f.s.v. angår den forsinkede udførelse af glasarbejdet, og hvorefter den øvrige del af bygningen blev afleveret denne dag. Herefter tages klagerens rentekrav til følge som nærmere nedenfor anført.

THI BESTEMMES

Indklagede skal til klageren betale 1.308.422,50 kr. med tillæg af en rente på 2 % pr. måned til betaling sker, af 625.000,00 kr. fra den 12.12.1995,af 625.000,00 kr. fra den 10.2.1996 og af 58.422,50 kr. fra den 28.4.1996 til betaling sker.

Indklagede skal endvidere til klageren betale 45.000,00 kr. i sagsomkostninger, hvorved der er taget hensyn til, at klageren skal udrede 12.000,00 kr. af skønsomkostningerne på 19.000,00 kr. vedrørende betonarbejderne. Disse 12.000,00 kr. er fratrukket i det beløb, der tilkommer klageren som proceduresalær.

De omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal i det hele betales af indklagede.

Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.

I den af klager anlagte sag, har indklagede subsidiært påstået frifindelse og har nedlagt selvstændig påstand om bl.a. et erstatningskrav på 600.000 kr. for mistet husleje som følge af forsinket ibrugtagning af produktionshal. Indklagede fremsætter dette erstatningskrav uanset bestemmelsen i AB 92 § 35, stk. 2, da indklagede påstår at klager har udvist grov uagtsomhed. Voldgiftsretten udtaler, at dette krav er et indirekte tab, som entreprenøren ikke hæfter for ifølge AB 92 § 35, stk. 2. Derudover er der ikke ført bevis for at klager har udvist grov uagtsomhed hvorfor indklagedes krav ikke kan tages til følge.