Legislator Case Law & Legislation
X19986023701 DK

Momsfritagelse ved afholdelse af velgørende arrangementer

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Afgørelse 1998 60237 Valid

Momsfritagelse ved afholdelse af velgørende arrangementer

Indlæg til TfS

Moms

velgørende arrangementer

momsfritagelse

personkreds

øsamfund

Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der kan gives momsfritagelse efter reglerne om velgørende arrangementer, når overskuddet anvendes til at sikre et øsamfunds overlevelse.

Der har over for styrelsen været rejst spørgsmål, om en beboerforening, der afholder en festival til fordel for et helt øsamfund, kan opnå momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, når overskudet hovedsagelig kun kommer de fastboende beboere til gode.

Formålet med beboerforeningen og den afholdte festival er ifølge foreningens vedtægter at skaffe midler til at sikre et forbedret grundlag for, at øen kan overleve som helårssamfund. I den forbindelse arrangeres der for foreningens midler fælles kulturelle aktiviteter i vinterhalvåret og fælles sportsarrangementer i sommerhalvåret.

Ifølge foreningens vedtægter kan alle fastboende, dvs. personer med folkeregisteradresse på øen, og ejere af sommerhuse på øen og disses husstand optages som medlemmer i foreningen. Der er p.t. ca. 20 fastboende personer på øen.

Ved foreningens opløsning skal foreningens eventuelle formue iflg. vedtægterne anvendes til almennyttigt formål på øen.

Styrelsen traf afgørelse om, at anvendelsen af overskuddet kan anses for at gå til et almennyttigt formål.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at alle beboere på øen har mulighed for at blive medlem af foreningen, og at foreningen har til formål at sikre øsamfundets overlevelse.

Styrelsen har endelig lagt vægt på, at foreningens eventuelle formue ved foreningens opløsning skal anvendes til almennyttigt formål på Skarø.

Det er således "bredden" i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttigt formål og ikke antallet af personer, som overskuddet kommer til gode.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →