Ændringer af reglerne for opgørelsen af afskrivningsgrundlaget ved fordeling af anskaffelsessummen for fast ejendom

Ændringer af reglerne for opgørelsen af afskrivningsgrundlaget ved fordeling af anskaffelsessummen for fast ejendom

Kommentarer fra Skatteministeriet

Afskrivningsgrundlag

· Bygninger

· Fordeling af anskaffelsessum

· Vurdering

TSS af 29. september 1998, 99/98-4234-00014

Ved TfS 1997,915 har Landsskatteretten ændret praksis vedrørende fordeling af anskaffelsessummen for fast ejendom mellem på den ene side afskrivningsberettigede bygninger og på den anden side ikke-afskrivningsberettigede bygninger og jord.

Landsskatteretten har ikke i kendelsen taget stilling til virkningstidspunktet for praksisændringen. Denne kommentar indeholder Ligningsrådet opfattelse af virkningstidspunktet.

TfS 1997,915 vedrører fordelingen af anskaffelsessummen for en ejendom mellem på den ene side afskrivningsberettigede bygninger og på den anden side ikke-afskrivningsberettigede bygninger og jord.

Efter Landsskatterettens hidtidige praksis og SD-cirkulære 1978-40 skulle fordelingen af ejendomsværdien ved den senest kendte vurdering på tidspunktet for indgivelse af selvangivelsen anvendes som fordelingsnøgle. Efter kendelsen skal man i stedet anvende den vurdering, der er tættest på handelstidspunktet forudsat, at denne vurdering er kendt på selvangivelsestidspunktet.

Kendelsen er dermed udtryk for en praksisændring.

Praksisændringen har alene betydning i de tilfælde, hvor vurderingen anvendes som fordelingsnøgle. Der er således ikke ændret ved, at afskrivningsgrundlaget i visse tilfælde kan opgøres på grundlag af en aftalt fordeling eller på grundlag af et konkret skøn.

Efter 20 %-reglen i SD-cirkulære 1978-40 kan skattemyndighederne alene tilsidesætte et afskrivningsgrundlag opgjort på grundlag af den seneste kendte vurdering på selvangivelsestidspunktet, hvis afskrivningsgrundlaget opgjort efter et konkret skøn er mere end 20 % lavere end afskrivningsgrundlaget opgjort på grundlag af vurderingen. Reglen om afvigelse på mere end 20 % er ikke ændret ved kendelsen, men kendelsen har betydning for hvilken vurdering, der skal anvendes.

Landsskatteretten har ikke taget stilling til, fra hvilket tidspunkt, praksisændringen skal have virkning.

Der er i § 45, stk. 2-4, i den nye afskrivningslov (lov nr. 433 af 26. juni 1998) fastsat nye regler for fordelingen af vederlaget for fast ejendom. Den nye afskrivningslov tilsidesætter ikke blot SD-cirkulære 1978-40, men også den praksisændring, TfS 1997,915 er udtryk for. Den nye afskrivningslov har dog først virkning fra og med indkomståret 1999. Reglerne i § 45, stk. 2-4, må således antages at finde anvendelse for bygninger, der anskaffes i dette og senere indkomstår. For bygninger anskaffet forud for indkomståret 1999, vil de hidtidige fordelinger kunne opretholdes.

Uanset at kendelsen vedrører fastsættelse af afskrivningsgrundlaget hos en køber, må kendelsen antages også at have virkning i forbindelse med opgørelsen af sælgers afståelsessum og dermed opgørelsen af genvundne afskrivninger.

Ligningsrådet har udstedt følgende retningslinier for anvendelse af henholdsvis praksis forud for TfS 1997,915 og praksis efter denne kendelse

Genoptagelse m.v.

Landsskatteretten ikke har underkendt den hidtidige praksis, men blot ændret den. Kendelsen giver således ikke anledning til genoptagelse.

Den konkrete skatteyder i sagen fik dog mulighed for at opretholde et afskrivningsgrundlag opgjort efter den nye praksis for en bygning erhvervet i 1993. Ud fra lighedsgrundsætningen må kendelsen dermed antages at have følgende konsekvenser for tidligere indkomstår

I tilfælde, hvor skatteyder har opgjort afskrivningsgrundlaget eller genvundne afskrivninger i overensstemmelse med kendelsen, kan der ikke ske genoptagelse.

I tilfælde som nævnt under 1, men hvor der verserer en sag vedrørende afskrivningsgrundlaget eller opgørelsen af de genvundne afskrivninger, skal skatteyder gives mulighed for at anvende den praksis, der følger af kendelsen, hvis sagen ikke er endeligt afsluttet før den 31. oktober 1997 (datoen for kendelsen).

Hvis sagen er afsluttet før den 31. oktober 1997, bør forholdet sidestilles med tilfælde, hvor afskrivningsgrundlaget eller de genvundne afskrivninger er opgjort efter den hidtidige praksis. Der bør dermed ikke være adgang til genoptagelse i denne situation.

I de tilfælde, hvor afskrivningsgrundlaget eller de genvundne afskrivninger er opgjort i strid med såvel cirkulæret som kendelsen, kan der ske genoptagelse. Ved genoptagelsen kan den praksis, som er indført ved kendelsen anvendes. Tilsvarende må gælde i tilfælde, hvor der er sket genoptagelse, men hvor sagen vedrørende ansættelsesændringen ikke er afsluttet forud for den 31. oktober 1997 (datoen for kendelsen).

Kendelsen vil alene kunne tillægges betydning for tidligere indkomstår, hvor den nye praksis set i forhold til den hidtidige praksis er til gunst for skatteyder.

Virkning for opgørelser af afskrivningsgrundlag og genvundne afskrivninger efter datoen for kendelsen.

- Hos sælgeren af en afskrivningsberettiget bygning.

- Kendelsen er til gunst for sælgeren.

I de tilfælde, hvor praksis er til ugunst for sælgeren, skal den hidtidige praksis anvendes, hvis bygningen er afstået forud for den 15. december 1997 (den dag, kendelsen blev offentliggjort). Dette skyldes, at sælger forud for denne dato havde berettiget forventning om, at den hidtidige praksis skulle anvendes.

- Kendelsen er til gunst for sælgeren.

Skatteydere, der har selvangivet afskrivningsgrundlaget eller genvundne afskrivninger i overensstemmelse med kendelsen, vil ikke kunne få tilsidesat opgørelsen, jf. ovenfor. Den hidtidige praksis vil dermed ikke påberåbes overfor sælgere, som den 31. oktober 1997 (datoen for kendelsen) eller senere selvangiver genvundne afskrivninger i overensstemmelse med kendelsen.

- Hos køberen af en afskrivningsberettiget bygning.

Virkningstidspunktet følger samme principper som for sælgeren.

Hvis kendelsen er til ugunst for køberen, vil den alene kunne anvendes af myndighederne, hvis bygningen er anskaffet den 15. december 1997 eller senere (datoen for offentliggørelsen af kendelsen).

Hvis kendelsen er til gunst for køber, vil kendelsen kunne anvendes, hvis der første gang afskrives på bygningen ved en selvangivelse, som indgives den 31. oktober 1997 eller senere. Det afgørende er således det tidspunkt, hvor afskrivningsgrundlaget første gang opgøres. Dette sker ikke nødvendigvis i forbindelse med selvangivelsen for anskaffelsesåret, da skatteyder kan have valgt at undlade at afskrive for dette år.