Justering af praksis for meddelelse af tilladelse til sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger

Justering af praksis for meddelelse af tilladelse til sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger

Kommentar fra skatteministeriet

Bygningsafskrivninger

· sidestilling

· praksisændring

· sammenligning med ikke-afskrivningsberettigede bygninger

TSS af 18. august 1998, 99/98-4237-00023

Ved Vestre Landsret dom af 2. marts 1998 (TfS 1998,313) blev et afslag på en anmodning om sidestilling af en dyrlægeklinik hjemvist til fornyet behandling af Ligningsrådet. Ligningsrådet har på denne baggrund justeret praksis i relation til sidestilling efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, således at praksis er kommet i overensstemmelse med de krav, der stilles i dommen. I forhold til praksis forud for dommen er der foretaget den ændring, at sammenligninger med ikke-afskrivningsberettigede bygninger, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 3-5, ikke kan begrunde afslag på anmodninger om sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger.

Vestre Landsret hjemviste ved dom af 2. marts 1998 (TfS 1998,313) et afslag på sidestilling af en dyrlægeklinik med afskrivningsberettigede bygninger til fornyet behandling ved Ligningsrådet.

Dommen har givet anledning til udstedelsen af Told· Skat-cirkulære nr. 1998-23 om revurdering af afslag på anmodninger om sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, om meddelelse af tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft og om efterfølgende afskrivninger som følge heraf.

Desuden har dommen givet anledning til en justering af Ligningsrådets praksis i sager efter afskrivningslovens § 18, stk. 2.

Dommens præmisser indeholder følgende to krav til den bedømmelse, som skal foretages efter afskrivningslovens § 18, stk. 2

· Den teknisk-økonomisk forældelse skal på lige fod med fysisk nedslidning kunne begrunde afskrivningsret efter afskrivningslovens § 18, stk. 2.

· Undtagelsesbestemmelserne i afskrivningslovens § 18, stk. 4 og 5, kan ikke anvendes som støtte for et afslag på anmodninger om sidestilling, da der er tale om konkrete undtagelser, og da stk. 2 alene henviser til stk. 1, litra a og b.

Praksis har siden 22. april 1997 været i overensstemmelse med det første krav, jf. således TfS 1997,638. forud for denne dato indgik teknisk-økonomisk forældelse ikke på lige fod med fysisk slitage ved vurderingen efter afskrivningslovens § 18, stk. 2.

Såvel før som efter den 22. april 1997 har der været meddelt afslag begrundet med sammenligninger med ikke afskrivningsberettigede bygninger, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 4 og 5.

Dommen tager ikke direkte stilling til, om afslag kan baseres på sammenligninger med de i afskrivningslovens § 18, stk. 3, nævnte kontor- og beboelsesbygninger, da den konkrete sag ikke gav anledning hertil. Ligningsrådet fandt dog at begrundelsen for, at stk. 4 og 5 ikke kan anvendes som støtte for et afslag, også fører til, at stk. 3 ikke kan anvendes som støtte for et afslag.

Ligningsrådets praksis i relation til afskrivningslovens § 18, stk. 2, vil herefter følge nedennævnte retningslinier

Sidestilling med de i § 18, stk. 1, litra a og b, nævnte bygninger kan tillades, når bygningen opfylder mindst en af følgende 3 betingelser

· Bygningen kan umiddelbart sammenlignes med en bestemt bygning nævnt i ovennævnte bestemmelse. Ved sammenligningen indgår kun de forhold, der har betydning for den fysiske slitage eller den teknisk-økonomiske forældelse.

· Bygningen kan ikke umiddelbart sammenlignes med en bestemt afskrivningsberettiget bygningskategori; men den må antages at være udsat for en fysisk slitage svarende til en af de § 18, stk. 1, litra a eller b, nævnte bygningskategorier, således at bygningens værdi ikke kan opretholdes ved normal vedligeholdelse.

Ved vurderingen heraf lægges vægt på bygningens indretning og det eller de formål, bygningen anvendes til. Der vil endvidere blive lagt vægt på den intensitet, hvormed bygningen anvendes.

· Bygningen kan ikke umiddelbart sammenlignes med en bestemt afskrivningsberettiget bygningskategori; men den må antages at være udsat for en teknisk-økonomisk forældelse svarende til en af de i § 18, stk. 1, litra a eller b, nævnte bygningskategorier.

Ved vurderingen heraf lægges vægt på bygningens indretning og det eller de formål, bygningen anvendes til. Ved vurderingen lægges endvidere vægt på den forventede udvikling af de krav, der stilles til indretningen af bygningen, herunder om bygningen uden særlig ombygning kan anvendes til andre formål, hvor kravene til indretning må anses for udsat for en langsommere udvikling.

Praksisændringen har virkning for afgørelser, som er truffet eller træffes den 2. marts 1998 eller senere herunder afgørelser i sager, som revurderes efter Told· Skat-cirkulære 1998-23, og i sager om sidestilling med tilbagevirkende kraft efter samme cirkulære.