Fredericia Forsyning ctr. Elprisudvalget

Fredericia Forsyning ctr. Elprisudvalget

År 1998, den 13. februar afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 96-163.666, Fredericia Forsyning ctr. Elprisudvalget, sålydende

K E N D E L S E

1. Ved skrivelser af 11. november 1996 og 12. februar 1997 har Fredericia Forsyning klaget over en af Elprisudvalget den 15. oktober 1996 meddelt afgørelse, hvorved Elprisudvalget fandt det urimeligt, jf. elforsyningslovens § 10, stk. 4, at Fredericia Forsyning for el produceret på Kemira Danmark A/S (Kemira) gasturbineanlæg og som benyttes af Kemira selv i selskabets egen produktion afregner købet efter elforsyningslovens § 9a og samtidig afregner salget efter bestemmelserne i § 9, stk. 1 og 2, såfremt forsyningen derved opnår et dækningsbidrag, der overstiger omkostningsdækning samt rådighedsbetaling.

Klageren har principalt påstået Elprisudvalgets afgørelse ophævet og Elprisudvalget tilpligtet at anerkende, at Fredericia Forsyning har været berettiget til for sine elleverancer i 1996 til Kemira at kræve en betaling, der er opgjort i overensstemmelse med den tarif, der er indeholdt i "Prisblad og betingelser for A-forbrugere" og for sit elaftag i 1996 fra Kemira kun at yde en betaling, der er opgjort i overensstemmelse med den tarif, der er indeholdt i "Tariffen for decentrale producenter". Klageren har subsidiært påstået Elprisudvalgets afgørelse hjemvist til fornyet behandling i Elprisudvalget.

Elprisudvalget har påstået stadfæstelse.

Under sagens behandling for Ankenævnet har Fredericia Forsyning været repræsenteret af advokat Claus Høeg Madsen.

Kemira Danmark A/S v/ advokat Jesper Fabricius er indtrådt i sagen til støtte for Elprisudvalget.

2. Elprisudvalgets afgørelse af 15. oktober 1996 er sålydende

"Med brev af 29. maj 1996 har advokat Jesper Fabricius på vegne Kemira Danmark klaget til Elprisudvalget over Fredericia Forsynings ændring af elafregningspriserne for et decentralt gasfyret kraftvarmeanlæg. Anlægget blev etableret i 1995 under hensyn til bl.a. det statstilskud på 10 øre/kWh, som ydes i henhold til Lov om tilskud til elproduktion.

Ved etableringen af værket i 1995 var købs- og salgspriserne for elektriciteten de samme. I 1996 indførte Fredericia Forsyning differentierede afregningspriser. De differentierede priser har medført, at Fredericia Forsyning opnår et mervederlag på 2,6 øre/kWh for el, der produceres af Kemira på gasturbineanlæggene og anvendes i Kemiras produktion.

Af sagen fremgår, at Kemira Danmark producerer elektricitet på 4 anlæg et salpetersyreanlæg (El-80), en svovlsyrefabrik (El-74) og to gasturbineanlæg (GT 1 og GT).

Elproduktionen på de fire anlæg måles ved fire separate målere, der er koblet til hver sit anlæg. Hertil kommer en måler på Fredericia Forsynings anlæg, der måler leverancer til og fra Fredericia Forsynings net. Det er alene produktionen på gasturbineanlæggene, der indgår i klagen, idet produktionen på salpetersyreanlægget ikke afregnes, og afregningen af produktionen på svovlsyrefabrikken ikke volder problemer.

Elproduktionen (på svovlsyrefabrikken og gasturbineanlæggene) afregnes ved, at Kemira først sælger produktionen efter de tre målere ved gasturbineanlæggene og svovlsyrefabrikken, og derefter køber Kemira produktionen helt eller delvist tilbage igen (afhængig af om selskabet er nettoaftager af el eller nettoleverandør). Ved nettoaftag lægges købet sammen med det supplerende køb fra Fredericia Forsyning. Sammenlagt køber Kemira 12 % af sit elforbrug. For så vidt angår elproduktionen på gasturbineanlæggene anvendes denne udelukkende i Kemiras egenproduktion bortset fra meget kortvarige perioder. I 1996 er fra gasturbineanlægget leveret el for under 5.000 kr.

Ved levering til Fredericia Forsynings net opnås stabilitet i forsyningen. Denne stabilitet finder Fredericia Forsyning er baggrund for, at Kemiras elforbrug og elkøb skal betragtes særskilt. I modsat fald kunne Kemira enten vælge at køre i ø-drift eller blive afregnet ved symmetriafregning, hvorefter der alene måles og afregnes efter nettoforbrug, samt betales rådighedsbetaling.

Kemira og Fredericia Forsyning har indgået aftale om, at elektriciteten produceret på de decentrale gasturbineanlæg afregnes i henhold til det til enhver tid gældende tarifblad (tarif B). Afregningen foretages med henvisning hertil efter elforsyningslovens § 9a, der trådte i kraft den 1. juni 1996. Kemiras aftag af el afregnes efter elforsyningslovens § 9, stk. 1 og 2.

Afregningen efter § 9a har medført forskel mellem de priser, der opnås for produktionen på Kemiras svovlsyreanlæg og produktionen på gasturbineanlæggene. Aftalen om afregningen af el fra svovlsyreanlægget blev indgået i 1993, og aftalen om el fra gasturbinerne i 1995. Da produktionen på nyere værker (referenceværker) vil kunne foretages til lavere priser end på de ældre, opnår Kemira højere priser for produktionen på det ældre svovlsyreanlæg.

Ved tilslutningen har Kemira betalt for afgangsfelter, afbrydere, samleskinner og relæer, som benyttes hos Fredericia Forsyning. Herudover har selskabet betalt særskilt anlægstilskud for en leveringsmulighed på op til 17,790 MW.

Af Kemiras indlæg i sagen fremgår, at selskabet klager over, at der ikke ved Fredericia Forsynings "tilbagesalg" til Kemira af el produceret på selskabets gasturbineanlæg anvendes salgspriser, som er identiske med de priser, til hvilke Kemira formelt "leverer" el til Fredericia Forsyning fra samme anlæg. Selskabet finder, at det i hvert fald højst bør tillades Fredericia Forsyning at beregne sig et mervederlag svarende til Fredericia Forsynings direkte omkostninger til administration i forbindelse med gennemførelsen af den formelle afregning. Selskabet finder endvidere, at anvendelse af Fredericia Forsynings købs- og salgspriser alene kan ske for så vidt angår de elmængder, som Kemira enten faktisk leverer til eller aftager fra elforsyningen. Kemiras produktion sendes til en samleskinne, hvorefter den løber tilbage til Kemira (sammen med et eventuelt supplerende køb eller minus et eventuelt salg).

Selskabet henviser endvidere til, at der med bekendtgørelse nr. 876 af 20. november 1995 om tilskud til elproduktion blev foretaget en ændring, hvorefter det ikke længere er en betingelse for modtagelse af tilskud, at den producerede elektricitet leveres til elforsyningsnettet. Betingelsen er alene, at den producerede elektricitet afregnes med elforsyningsselskabet.

Selskabet henviser endvidere til Hirtshals-ankesagen, hvor der i afgørelsen blev lagt vægt på, at ENV alene kunne afregne Hirtshals Kraftvarmeværks eget forbrug af elproduktion til en pris svarende til kraftvarmeværkets egenproduktionsomkostninger.

Vedrørende spørgsmålet om rådighedsbetaling henviser Kemira til, at selskabet for at opnå statstilskuddet på 10 øre/kWh skal afregne med elforsyningen, hvorfor ø-drift ikke kan anvendes. Kemira finder, at selskabet gennem betaling af investeringerne og det løbende anlægstilskud for leveringsmuligheden har betalt for opnåelse af stabiliteten i forsyningen. Med hensyn til rådighedsbetalingen henviser selskabet til, at denne indgår i tripeltariffen og derfor finder anvendelse ved selskabets nettoaftag af el fra Fredericia Forsyning.

Fredericia Forsyning har i sin redegørelse bl.a. oplyst, at forsyningen er enig med Kemira i, at der ikke nødvendigvis ligger en fysisk levering bag overdragelsen af elektriciteten.

Kemira har indgået en aftale med Fredericia Forsyning om overdragelse af hele den målte nettoproduktion. Fredericia Forsyning har ikke indgået alene en formel aftale, men en aftale om overdragelse af hele nettoproduktionen af elektricitet. Kemira er ikke forpligtet til at producere elektricitet på kraftvarmeværket eller dække eget behov. Dette er elforsyningen derimod forpligtet til. Hvis Kemira derfor ikke betalte dækningsbidrag til elforsyningen for sit elforbrug, samtidig med at elforsyningen stiller reserver til rådighed for Kemira, ville der være tale om krydssubsidiering.

Fredericia Forsyning henviser endvidere til, at Kemira kan ændre afregningsform én gang årligt. Kemira kan således vælge symmetriafregning, hvis selskabet ønsker det. Fredericia Forsyning finder således ikke, at der er tale om en urimelig betingelse, når Kemira sælger hele sin nettoproduktion efter et afregningsprincip, som Kemira har accepteret i den indgående kontrakt, og samtidig køber elforbruget til samme tarif som alle andre elkunder i Fredericia Forsynings område med samme elforbrug.

For så vidt angår spørgsmålet om rådighedsbetaling oplyser Fredericia Forsyning, at Kemira ikke på nuværende tidspunkt betaler noget rådighedsbeløb. Kemira har alene betalt et investeringsbidrag, der i henhold til DEF s vejledning betales for tilslutning til elnettet.

Med hensyn til Hirtshals-ankesagen finder Fredericia Forsyning, at Kemira ikke kan støtte sin sag på denne, idet forbruget på kraftvarmeværket blev målt særskilt. Elforbruget på Kemira måles samlet, og forbruget er ikke et accessorium til produktionen på gasturbinen.

Sekretariatet skal herefter på udvalgets vegne meddele, at det findes urimeligt, jf. elforsyningslovens § 10, stk. 4, at Fredericia Forsyning for el produceret på Kemiras gasturbineanlæg og som benyttes af Kemira selv i selskabets egen produktion afregner købet efter elforsyningslovens § 9a og samtidig aftegner salget efter bestemmelserne i § 9, stk. 1 og 2, såfremt forsyningen derved opnår et dækningsbidrag, der overstiger omkostningsdækning samt rådighedsbetaling.

Udvalget lægger herved bl.a. til grund, at den del af Kemiras produktion, som selskabet selv anvender som egetforbrug, efter måling ved Kemira alene anvendes af Kemira. Der er dermed en sådan sammenhæng mellem Kemiras elproduktion og elforbrug, at en afregning af salget og købet til forskellige priser kan anses for en urimelig leveringsbetingelse, idet afregningen ikke belaster Fredericia Forsyning med omkostninger svarende til det anførte dækningsbidrag.

Endvidere lægges til grund, at en afregning, der alene finder sted af formelle årsager med henblik på at opnå tilskuddet på 10 øre/kWh, skal være mulig, når forsyningsselskabets omkostninger ved afregningen dækkes.

"

3. Sagens baggrund

3.1 Aftalegrundlaget

Om elleverancerne fra Kemira er det i aftale mellem Kemira og Fredericia Forsyning bestemt, at hele Kemiras elproduktion på gasturbineanlægget bortset fra det for driften af anlæggene nødvendige egetforbrug skal leveres til Fredericia forsyning, og at den leverede elektricitet afregnes efter tariffen for decentrale egenproducenter. Om Kemiras aftag af el følger det af aftalen, at forbruget afregnes efter tariffen for A-forbrugere.

I stedet for afregning som angivet efter bruttoleverancer ville Kemira kunne blive afregnet på samme måde efter nettoleverancer med tillæg af en "rådighedsbetaling" i form af en årlig afgift fastsat efter anlæggets størrelse.

3.2 Lovgrundlaget

Ifølge lov nr. 944 af 27. december 1991 om tilskud til elproduktion § 2, stk. 1, blev der ydet tilskud for den mængde elektricitet, "som leveres til elforsyningsnettet". Ved lov nr. 1109 af 21. december 1994 ændredes dette således, at der ydes tilskud for den mængde elektricitet, "som afregnes med elforsyningsselskabet". Det hedder i forarbejderne til ændringsloven bl.a.

"Loven blev gennemført i sammenhæng med de samtidigt dermed fremsatte forslag til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forslag til ændring af lov om afgift af elektricitet. Ifølge lovens forarbejder, jf. FT 1991-92, Tillæg A, sp. 2127, var hensigten med 10-ørestilskuddet i lov om tilskud til elproduktion at kompensere for den opkrævede CO2-afgift, når der anvendes biobrændsler eller vedvarende energi til elfremstilling, eller når elfremstilling sker ved decentral kraftvarmeproduktion, hvortil der anvendes naturgas.

Ordlyden i gældende lovs §§ 2 og 3 fortolkes således, at den producerede elektricitet fysisk skal leveres til elforsyningsnettet for at opnå tilskud.

Den overordnede målsætning med CO2-lovkomplekset var at medvirke til at nedbringe CO2-udledningen, jf. FT 1990-91, Tillæg C, sp. 575. I denne sammenhæng er det uden betydning, hvorvidt den producerede elektricitet fysisk leveres til det offentlige elforsyningsnet, idet elektriciteten uanset, hvor den forbruges medvirker til at fortrænge kulbaseret el. Kravet om fysisk levering harmonerer således ikke med målsætningerne. Tværtimod kan det føre til, at især industrielle virksomheder med et stort egetforbrug af el for at blive tilskudsberettigede skal foretage investering i nettilslutning eller -forstærkning, som er uhensigtsmæssig og alene sker af formelle grunde.

Lovforslaget præciserer, at tilskuddet kan opgøres udfra den samlede elproduktion, som afregnes over for elforsyningsselskabet. Den el, som virksomheden forbruger, købes af elforsyningsselskabet, hvorved der pålægges afgift. Dermed kan loven virke efter sin hensigt, ved at tilskuddet kompenserer for den opkrævede CO2-afgift. Samtidig undgås unødige investeringer.

. . .

Ifølge forslaget vil tilskud kunne opgøres på grundlag af den produktion, som afregnes overfor elforsyningsselskabet. Afregnet elektricitet, som virksomheden forbruger, er pålagt afgift, jf. el- og CO 2-afgiftslovene."

I overensstemmelse med den oprindelig lov var det i bkg. nr. 324 af 7. maj 1992 om tilskud til elproduktion § 5, stk. 1, bestemt, at tilskud udbetales "af de elselskaber, som aftager tilskudsberettiget elproduktion", og i § 6, stk. 1, bestemt, at udbetaling sker "efter den mængde elektricitet, der leveres af elproducenten til elforsyningsnettet" Ifølge den nugældende bekendtgørelse bkg. nr. 876 af 20. november 1995 er ordningen ændret, således at tilskud udbetales "af det lokale elforsyningsselskab", jf. § 5, stk. 1. Det er endvidere i denne bekendtgørelses § 6, stk. 1, bestemt

"Udbetaling af tilskud sker efter den mængde elektricitet, der afregnes med elforsyningsselskabet. Afregningsgrundlaget er enten den mængde elektricitet som faktisk leveres til elforsyningsnettet eller elproducentens netto elproduktion, svarende til den samlede elproduktion minus det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen, og med fradrag for det heraf beregnede nettab i tilslutningsføringen frem til elnettet."

Elforsyningslovens § 9a som affattet ved lov nr. 1088 af 20. december 1995 indeholder et princip for elforsyningsvirksomheders fastsættelse af købspris for "den leverede elektricitet" en pris, som ifølge forarbejderne til § 9 a betales "af den elforsyningsvirksomhed, som modtager elektriciteten på sit net". Prisfastsættelsesprincippet i § 9 a adskiller sig fra det princip, hvorefter elforsyningsvirksomheder efter lovens § 9 skal fastsætte salgspris for "levering af elektricitet". Det fremgår af forarbejderne til § 9 a, "at elforsyningen kan inddække sine udgifter til køb af elektricitet i sin egen salgspris som en nødvendig omkostning".

Der er ikke i forarbejderne til de nævnte bestemmelser i elforsyningsloven udtalelser om særlig afregning for en industrivirksomhed med et decentralt kraftvarmeanlæg, som er koblet til det offentlige elforsyningsnet, og som både leverer el til og modtager el fra dette net.

4. Klagerens argumentation

Klageren har til støtte for sine påstande anført, at parterne klart og tydeligt og med fuldt overlæg har aftalt én pris for leverancer fra Fredericia Forsyning til Kemira og en anden pris for leverancer den modsatte vej. Man har ikke aftalt nogen "modregning" af leverancerne, således at der kun skal betales for nettoleverancerne, men tværtimod at bruttoleverancerne skal betales hver for sig efter forskellige tariffer. At priserne efter de to tariffer stort set var identiske, da aftalen blev indgået i 1995, var således en tilfældighed, hvilket har været begge parter bekendt.

Kemira kunne i stedet have valgt afregning efter nettoleverancerne. I så fald var Kemira imidlertid blevet afkrævet en rådighedsbetaling, hvorfor det økonomisk ikke havde gjort nogen forskel for selskabet.

Årsagen til, at parterne ikke har aftalt "modregning", er, at der gælder ét sæt lovregler elforsyningslovens § 9, stk. 1 og 2, for leverancer fra Fredericia Forsyning til Kemira og et andet sæt lovregler elforsyningslovens § 9a for leverancer fra Kemira til Fredericia Forsyning.

Efter elforsyningslovens § 9, stk. 1 og 2, kan der i elprisen indregnes samtlige omkostninger ved produktion og fordeling af el. Disse omkostninger betales således af elforbrugerne. Elprisen beregnet i henhold til § 9, stk. 1 og 2 afspejler ud over det lokale elforsyningsselskabs omkostninger også omkostningerne i det kraftværk, hvorfra selskabet får leveret el, og ELSAMs omkostninger. Elprisen vil derfor være afhængig af, hvilket forsyningsselskab forbrugeren er tilknyttet, ligesom prisen vil variere fra år til år afhængigt af omkostningsforholdene.

Den pris, som elforsyningsselskaberne ved elforsyningslovens § 9a er pålagt at betale for køb af el fra decentrale kraftvarmeværker, fastsættes ved en beregning af, hvad elforsyningen sparer ved ikke selv at skulle købe anlæg og producere elektriciteten. § 9a siger derimod intet om, hvad decentrale kraftvarmeværker skal betale for de leverancer, de modtager fra elforsyningsselskaberne. § 9a indrømmer ikke virksomheder med decentrale kraftvarmeværker en særlig favørpris på deres eget elforbrug.

Det fremgår klart af bemærkningerne til § 9a, at elforsyningens udgifter ved køb af el fra decentrale kraftvarmeværker kan indregnes i elforsyningsselskabernes nødvendige udgifter og dermed fordeles på forbrugerne efter de sædvanlige til Elprisudvalget anmeldte tariffer, der er fastsat på grundlag af elforsyningslovens § 9, stk. 1 og 2. Fredericia Forsynings tariffer er derfor i overensstemmelse med § 9, stk. 1 og 2, og der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte tarifferne eller bestemmelser i aftalen mellem Fredericia Forsyning og Kemira.

Priserne for leverancer mellem Fredericia Forsyning og Kemira beregnes uafhængigt af, om Kemira modtager CO2 tilskud eller ikke og helt uafhængigt af bestemmelserne i lov nr. 944 af 27. december 1991 om tilskud til elproduktion med senere ændringer og den tilknyttede bekendtgørelse.

Uanset betingelsen for tilskud om afregning med et elforsyningsselskab i Lov om tilskud til elproduktion er det nødvendigt for Kemira at indgå salgs- og købsaftaler med Fredericia Forsyning, idet Kemira ikke kan dække sit eget elforbrug ved sin egen elproduktion. Der er således meget store udsving i nettoaftaget, idet der kun momentvis ikke sker nogen udveksling mellem Kemira og Fredericia Forsyning. At Kemira ikke kan opnå balance mellem forbrug og produktion hænger naturligt sammen med, at Kemiras elproduktion er et "spildprodukt" relateret til produktion og forbrug af damp. Det er således en nødvendig forudsætning for Kemira, at Fredericia Forsyning (og det bagved værende produktions- og transmissionssystem) momentant kan regulere produktionen, så der hverken er over- eller underskud af energi på nettet, ligesom Fredericia Forsyning skal kunne opfange et udfald af en eller flere produktionsenheder hos Kemira. Det er således ikke korrekt at leverancerne mellem parterne udelukkende er en formalitet.

Den pris, forbrugerne skal betale, vil altid være højere end den pris, elforsyningen betaler til decentrale producenter af el. Forskellen udgøres af omkostninger til den nødvendige infrastruktur, som alle elforbrugere skal være med til at betale, hvis de er tilsluttet elinfrastrukturen og det uanset om de selv producerer el.

Elprisudvalgets afgørelse har den konsekvens, at Kemira ud over at opnå den ved loven tilsigtede sikkerhed for at kunne levere el til Fredericia Forsyning til § 9a-priser opnår en favørstilling, idet Kemira hos Fredericia Forsyning kan købe en mængde elektricitet svarende til selskabets egenproduktion til en lavere pris end den der følger af "Prisblad og betingelser for A-forbrugere", som gælder for alle andre erhvervsvirksomheder i Fredericia Forsynings forsyningsområde, som aftager direkte fra en 60 kV/10 kV-transformerstation. Denne favørstilling må nødvendigvis betales af andre forbrugere. Hvis Kemira skal have en favørstilling, må det samme gælde for alle andre decentrale kraftvarmeværker m.v. i Danmark, der både producerer og forbruger el. Den decentrale elproduktion i ELSAM-området ligger i niveauet 5 mia. kWh årligt. Hvis der herfor skulle gælde samme købs- og salgspriser, ville elforsyningen miste et beløb på mere end 130 mio. kr. årligt, der i så fald skulle hentes hjem ved overvæltning på øvrige forbrugergrupper, enten andre erhvervsvirksomheder eller private forbrugere. Dette ville være i strid med elforsyningslovens § 9, stk. 1 og 2, jf. § 10, stk. 4. Den geografiske nærhed mellem Kemira og Fredericia Forsyning er uden betydning for prissætningen af elleverancerne, idet elforsyningens infrastruktur tilrettelægges ud fra en helhedsvurdering for at sikre alle forbrugere en sikker og billig elforsyning. Elprisudvalgets afgørelse, der er baseret på geografisk nærhed, bryder således det solidaritetsprincip, der er grundlaget for danske elforsyningsvirksomheders prissætning og infrastrukturydelser.

Afgørelsen indebærer endvidere en konkurrenceforvridning i forhold til andre industrikunder, som ikke har egen produktion af el, og som må betale den fulde pris i henhold til den gældende erhvervstarif.

Endelig betragtes leverancerne mellem parterne også i andre sammenhænge som reelle salg. Fredericia Forsyning betaler således elafgift, CO2 afgift og svovlafgift af sit samlede salg af el, herunder det samlede salg af el til Kemira. Fredericia Forsyning betaler moms af disse afgifter.

5. Elprisudvalgets argumentation

Elprisudvalget har til støtte for sin påstand anført, at Udvalget ved sin bedømmelse af urimelighed efter elforsyningslovens § 10, stk. 4 ikke er bundet af parternes aftale.

Udvalget er enig i, at Fredericia Forsyning har afregnet elleverancerne fra Kemira til Fredericia Forsyning efter reglen i elforsyningslovens § 9a, og at Fredericia Forsyning har afregnet sine elleverancer til Kemira efter reglerne i elforsyningslovens § 9, stk. 1 og 2. En sådan afregning findes imidlertid urimelig for den del af Kemiras produktion, som Kemira anvender som egetforbrug, og som kan måles, såfremt dækningsbidraget overstiger omkostningsdækning og rådighedsbetaling. Et krav om afregning af denne del af salget til én pris og tilbagekøb til en anden pris må anses for en urimelig leveringsbetingelse, idet forholdet i sig selv ikke belaster Fredericia Forsyning med omkostninger svarende til det anførte dækningsbidrag. Der kan ikke ud fra elforsyningsloven tages hensyn til, at det er nødvendigt at lade som om hele produktionen leveres til Fredericia Elforsyning og egetforbruget tilbagekøbes, for at opnå maksimalt tilskud til elproduktionen. Derimod kan elforsyningen selvfølgelig kræve rådighedsbetaling for at skulle stille net til rådighed for muligheden for at modtage den totale effekt fra Kemira.. Dette gælder også for det net, der tilhører I/S Skærbækværket og ELSAM.

6. Kemira Danmark A/S argumentation

Kemira har anført, at Elprisudvalget i medfør af elforsyningslovens § 10, stk. 4, har hjemmel til at meddele pålæg m.v., hvor anvendelsen af i øvrigt lovlige eller gyldige tariffer på grund af omstændighederne konkret fører til et urimeligt resultat.

Kemiras eget forbrug af elproduktionen fra sit eget gasturbineanlæg kan ikke betragtes som en reel købs- og salgssituation i forhold til Fredericia Forsyning, idet der udelukkende afregnes brutto med Fredericia Forsyning af hensyn til at opnå tilskud til gasturbineanlægget. Denne afregning er en nødvendig formalitet for at opnå maksimalt tilskud. Realiteten i sagen er, at Kemira har investeret i et gasturbineanlæg til elproduktion til Kemiras eget forbrug, dvs. med det formål at fortrænge køb af el fra Fredericia Forsyning. Det er urimeligt at honorere Fredericia Forsyning af fortrængningsproduktionen, som om Fredericia Forsyning først havde købt fortrængningsproduktionen af virksomheden til sine sædvanlige indkøbspriser og dernæst solgt fortrængningsproduktionen til virksomheden til sine sædvanlige (højere) salgspriser.

Den konkret anvendte bruttoleverancemodel og den alternative nettoleverancemodel fører kun til samme økonomiske resultat, såfremt rådighedsbetalingen til Fredericia Forsyning vil blive fastsat således, at den giver det samme dækningsbidrag som de differentierede priser i bruttoleverancemodellen. En sådan forudsætning er næppe holdbar og ville da også føre til, at det ville være meningsløst at opretholde begge modeller i forsyningsselskabernes praksis.

Kemiras samlede elforbrug såvel som elproduktionen på gasturbineanlægget er som altovervejende hovedregel stabil. Udsvingene er i hovedsagen praktisk betingede, idet Kemira indtil nu ikke har haft anledning til at stoppe elproduktionen og den dermed stigende nettoleverance i de kortvarige perioder med store udsving. Kemira ville teknisk set antageligt kunne justere sin elproduktion, men dette er ikke ukompliceret og i øvrigt ganske udgiftskrævende. En eventuel aftale med Fredericia Forsyning ville have set helt anderledes ud, såfremt der ikke havde været lovkrav om afregning for at opnå tilskud, idet den eksisterende aftale i helt overvejende grad er motiveret af Kemiras ønske om tilskud, hvilket var Fredericia Forsyning bekendt, og hvilket ikke på noget tidspunkt er blevet bestridt.

Kemira vil kun opnå en favørstilling i forhold til andre forbrugere, såfremt Kemiras "køb" af elektricitet kan sammenlignes med andre forbrugeres køb. Dette er ikke tilfældet, idet Kemiras "køb" af den egenproducerede elektricitet som anført er af formel karakter. Kun i den situation, hvor Kemira kunne købe ikke-egenproduceret elektricitet til en lavere pris end de andre forbrugere, ville der være tale om en favørstilling.

Da Kemira producerer egen elektricitet for på den måde at kunne fortrænge køb af elektricitet fra Fredericia Forsyning, er der ikke tale om konkurrenceforvridning, når Kemira for at opnå tilskud afregner sin egenproducerede elektricitet med Fredericia Forsyning til en anden pris, end den andre industrikunder, som ikke har egenproduktion, må acceptere.

7. Ankenævnets bemærkninger

Kemiras gasturbineanlæg er i overensstemmelse med aftalen mellem Kemira og Fredericia Forsyning koblet til Fredericia Forsynings net. Ifølge aftalen skal hele Kemiras elproduktion på gasturbineanlægget med undtagelse af det for driften af anlægget nødvendige forbrug leveres til Fredericia Forsyning, hvorfra Kemira skal modtage elektricitet til hele sit øvrige forbrug.

Som sagen foreligger oplyst for Ankenævnet, er der ikke grundlag for at antage, at denne aftale om levering til og fra Fredericia Forsynings net, som Kemiras gasturbineanlæg er koblet til, udelukkende er en formalitet. Det bemærkes herved, at det er uoplyst, hvorledes elektricitet produceret af Kemira kan holdes adskilt fra anden elektricitet på Fredericia Forsynings net.

Det er ubestridt, at Fredericia Forsynings tariferede salgs- og købspriser er i overensstemmelse med elforsyningslovens §§ 9 og 9 a. Det er uoplyst, hvilke økonomiske konsekvenser afregning efter den indklagede afgørelse vil have.

På denne baggrund er der ikke fornødent grundlag for at anse afregning efter Fredericia Forsynings lovlige tariffer for urimelig efter elforsyningslovens § 10, stk. 4.

Herefter bestemmes

Elprisudvalgets afgørelse af 15. oktober 1996 ophæves.

Klageafgiften skal betales tilbage til klageren.