Kapitalpension, fradragsret/bortseelsesret, forkert indbetaling/registrering

Kapitalpension

· fradragsret/bortseelsesret

· forkert indbetaling/registrering

TSS af 16/2 1998, 99/98-4740-00070

Told- og skattestyrelsen er blevet spurgt om den skattemæssige behandling af beløb, der ved en fejl er blevet indsat på en arbejdsgiverordning henholdsvis en privat kapitalpensionsordning. Styrelsen svarede, at fradrag ikke kan nægtes under henvisning til at ordensbestemmelserne i bekendtgørelse og cirkulære under pensionsbeskatningsloven ikke er overholdt.

Reference

PBL §§ 18 og 19

Bekendtgørelse nr. 1 af 2/1 1995, § 5.

Cirkulære nr. 24 af 16/12 1986, pkt. 92.

Told- og Skattestyrelsens er af en række kommuner blevet spurgt om, hvordan beløb, der ved en fejl er blevet indsat på en arbejdsgiverordning henholdsvis en privat kapitalpensionsordning, skattemæssigt skal behandles.

Indledningsvis bemærkedes, at bidrag til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 afhængigt af om indbetaling foretages privat eller af arbejdsgiveren kan være enten fradrags- eller bortseelsesberettigede.

For at imødegå problemer, der vil kunne opstå ved, at såvel arbejdsgiver som ejeren selv foretager indbetalinger til en og samme ordning, er det i de til loven knyttede bekendtgørelser og cirkulærer fastsat, at sådanne indbetalinger skal holdes adskilt, jf. således § 4 i bekendtgørelse nr. 1 af 2/1 1995, samt cirkulære nr. 24 af 16/12 1986, pkt. 92.

Det er imidlertid styrelsens opfattelse, at fradrag ikke kan nægtes personer under henvisning til, at sådanne ordensbestemmelser ikke er overholdt.

Styrelsen har tidligere overfor en række kommuner og regioner udtalt, at praksis, hvorefter et beløb, som ved en fejl er indsat på en arbejdsgiverordning, efterfølgende anses for indbetalt til skatteyderens private ordning, må accepteres, idet det dog må stilles som betingelse herfor, at indbetalingen er sket i henhold til pensionsbeskatningsloven. Dette indebærer dels, at der er tale om en efter loven lovlig ordning, dels at indbetalingen er foretaget rettidigt. For kapitalpensionsordninger er det yderligere et krav, at indbetalingsmaksimum ikke er overskredet.

Nævnte praksis vedrører imidlertid kun ordninger af samme type, hvorved forstås flytninger fra en arbejdsgiveradministreret kapitalpension til privat kapitalpension eller omvendt. Ligeledes med hensyn til ratepensionsordninger.

Praksis kan således ikke udstrækkes til at gælde flytning af midler fra en type pensionsordning til en anden, eksempelvis flytning mellem arbejdsgiveradministreret kapitalpension og arbejdsgiveradministreret ratepension. Dette gælder uanset, at det af parterne (bank og kunde) påberåbes, at indbetalingen er sket ved en fejl.

Afslutningsvis bemærkes, at beskatningsspørgsmål i konkrete sager henhører under de lignende myndigheder. Styrelsen kan derfor alene udtale sig generelt om skattereglerne og deres anvendelse.