Bindende forhåndsbesked til offentliggørelse i TfS (andetafsnitvarsålydende)
Statutory Text (2 Articles)
§ 5, andet afsnit var sålydende
"Det er en forudsætning for kontrakten, at denne underkastes skattemyndighedernes prøvelse med henblik på opnåelse af en bindende forhåndsbesked. Anmodning herom skal være indgivet senest 6 måneder efter kontraktens ikrafttræden. Medfører forhåndsbeskeden, at en part stilles ringere end kontrakten tilsiger og/eller stilles skattemæssigt ringere end det fremgår af anmodningen om den bindende forhåndsbesked, kan parten træde tilbage fra kontrakten, medmindre han tilfredsstilles gennem en regulering af vederlaget og/eller af vilkårene i øvrigt."
Blev der trådt tilbage fra købekontrakten, bortfaldt licenskontrakten samtidig.
Den i skatteforbeholdet nævnte frist for at anmode om bindende forhåndsbesked på 6 måneder var i et særligt tillæg forlænget med 14 dage som følge af uventet travlhed. Anmodning om bindende forhåndsbesked var indgivet den 13. januar 1998, og fristen var således overholdt.
Den kommunale skatteforvaltning havde udtalt, at anmodningen om bindende forhåndsbesked måtte afvises, idet der var tale om en disposition, der var gennemført, jf. skattestyrelseslovens § 20 A, stk. 4.
Ligningsrådet bemærkede om retstillingen vedrørende afgivelse af bindende forhåndsbesked i den foreliggende situation
"Ifølge skattestyrelseslovens § 20 A, stk. 4, sidste pkt. gives bindende forhåndsbesked i almindelighed ikke om den skattemæssige virkning af en disposition, der er gennemført. Den skattemæssige bedømmelse af dispositioner, der er foretaget, henhører under den almindelige ligning hos den kommunale skattemyndighed med adgang til påklage i sædvanlig instansfølge.
Købekontrakten og licenskontrakten er udtryk for allerede gennemførte dispositioner, medmindre skatteforbeholdet både i skatteretlig og civilretlig henseende kan anerkendes.
I skatteretlig praksis anerkendes et skatteforbehold under visse betingelser. Ifølge Ligningsvejledningen 1997, afsnit A.K.4.3.1, skal et skatteforbehold, for at kunne tillægges skattemæssig virkning, som et minimum utvetydigt angive, hvilken skattemæssig virkning der er forudsat, og hvilken aftalemæssig virkning det skal tillægges, hvis denne skattemæssige forudsætning brister. Et skatteforbehold, der blot anviser, at parterne - helt eller delvist - kan indgå en ny aftale med oprindelig virkning, hvis den forudsatte skattemæssige virkning brister, kan ikke tillægges denne skattemæssige virkning".
Ligningsrådet var af den opfattelse, at det omhandlede skatteforbehold ikke kunne anerkendes, idet skatteforbeholdet ikke udtrykkeligt angav, hvilke skattemæssige virkninger, der var forudsat, idet skatteforbeholdet kun angav "at en part stilles ringere end kontrakten tilsiger".
Skatteforbeholdet angav heller ikke utvetydigt, hvilken virkning det skulle have for kontrakten, hvis den skattemæssige forudsætning bristede, idet det var angivet, at parten kunne træde tilbage fra kontrakten, medmindre han blev tilfredsstillet gennem en regulering af vederlaget og/eller af vilkårene i øvrigt.
Det vil sige, at der både var den mulighed, at kontrakten blev ophævet, eller at parterne forhandlede om ændringer i kontrakten til imødegåelse af de skattemæssige virkninger af den foreliggende kontrakt.
Endvidere fremgik det af skatteforbeholdet, at en part ikke måtte stilles skattemæssigt ringere, end det fremgik af anmodningen om den bindende forhåndsbesked. Da anmodningen om bindende forhåndsbesked ifølge skatteforbeholdet blot skulle være indgivet senest 6 måneder efter kontraktens ikrafttræden, kunne parterne således efter kontraktens indgåelse opstille skattemæssige forudsætninger med tilbagevirkende kraft.
Da skatteforbeholdet således ikke opfyldte de krav til klarhed og entydighed, der kræves i praksis, kunne det ikke tillægges skattemæssig virkning. De indgåede kontrakter måtte derfor anses for allerede gennemførte dispositioner. Ligningsrådet afviste herefter at give bindende forhåndsbesked, jf. skattestyrelseslovens § 20 A, stk. 4.
Bindende forhåndsbesked til offentliggørelse i TfS
Bindende forhåndsbesked
· Skatteforbehold
· Gyldighed
LR af 8/9 1998, j.nr. 63/98-4286-00001
Reference
Skattestyrelseslovens ' 20 A, stk. 4
Ligningsrådet afviste en anmodning om bindende forhåndsbesked under henvisning til, at et skatteforbehold om Ligningsrådets godkendelse af en overdragelsesaftale, der vedrørte en allerede gennemført dispostion, ikke opfyldte de krav til klarhed og entydighed, der stilles for at et skatteforbehold i praksis kan anerkendes. Der blev herved tale om at tage stilling til en allerede gennemført dispostion, hvilket Ligningsrådet ikke kan, jf. Skattestyrelseslovens ' 20 A, stk. 4.
Ligningsrådet blev spurgt om følgende
1. Er det korrekt, at A A/S indtægtsfører avancen på afhændede rettigheder samt udgiftsfører den løbende licensbetaling for retten til at udnytte de afhændede rettigheder?
2. Er det korrekt, at køber af rettighederne, B, afskriver på anskaffelsessummen på 6.000.000 kr. efter ligningslovens § 16 F samt indtægtsfører den løbende licensbetaling fra A A/S?
Svar
Ad spørgsmål 1-2: Afvises.
Anmodningen blev afvist. Der blev herved henset til, at det i overdragelsesaftalen indeholdte skatteforbehold ikke kunne tillægges skattemæssig virkning, idet forbeholdet ikke opfyldte de krav til klarhed og entydighed, der stilles for at et skatteforbehold i praksis kan anerkendes. Da skatteforholdet ikke kunne anerkendes blev der herved tale om at tage stilling til en allerede gennemført disposition, hvilket Ligningsrådet ikke kan, jf. skattestyrelseslovens § 20 A, stk. 4.
Sagsfremstilling og begrundelse
A A/S, der var 100 % ejet af B, påbegyndte i 1994 produktion af det produktionsprogram, som hidtil havde været produceret af C Maskinfabrik A/S, som var gået konkurs.
B havde med udgangen af 1993 overtaget samtlige aktiver i C Maskinfabrik A/S under konkurs. Goodwill, varelager og debitorer blev overdraget til A A/S, medens B beholdt bygninger, maskiner og driftsmidler, som blev lejet ud til A A/S.
Den produktion, som blev overtaget fra C Maskinfabrik A/S, bestod i stabel- og pakkemaskiner med tilhørende fremføringsbånd til mejerier, som hovedsageligt havde været solgt på det danske marked. Det var nødvendigt at modernisere disse maskiner samt at udvide produktionsprogrammet. Endvidere var der krav fra EU om CE-mærkning af maskinerne. Disse forhold nødvendiggjorde en stor indsats på det forskningsmæssige område, og der blev udviklet en lang række koncepter, omfattende nyudviklede maskiner med nyt idegrundlag. Der var især tale om maskiner til pakning og transport af flydende fødevarer og nydelsesmidler på kartonner, flasker og dunke.
Markedsføringen på det danske marked samt indføring på andre markeder, hovedsageligt det engelske, havde været væsentligt mere krævende og langsommere end forudsat. Uro på det engelske mælkemarked havde medført vigende interesse for investering i mejerimaskiner. Produktionen af de nye maskiner havde også givet problemer i starten.
Som følge af de anførte vanskeligheder havde selskabet haft et årligt underskud på 1-2 mio. kr.
Selskabet forventede en positiv udvikling fremover, men for at sikre de udviklede koncepter for produktion af maskiner og rettighederne hertil, såfremt selskabet skulle pådrage sig produktansvar eller i øvrigt komme i økonomiske vanskeligheder, havde B købt samtlige rettigheder af selskabet. Der var endvidere indgået en licensaftale, således at selskabet mod betaling kunne udnytte rettighederne.
A A/S havde ved kontrakt af 30. juni 1997 solgt samtlige koncepter med tilhørende idegrundlag og udviklingsprojekter til B. I det overdragne indgik patenter, brugspatenter og mønsterbeskyttelse af enhver art, hvadenten de var endeligt opnået eller under fortsat behandling. Desuden blev alle fremstillings- og salgsrettigheder vedrørende de omhandlede produkter ovderdraget. Grundlaget for fremstillingen og salgbarheden, dvs. styklister, understyklister, tegninger, materialelister, indkøbslister, teknisk dokumentation og brugervejledninger, samt den viden og knowhow, som knyttede sig hertil blev også overdraget.
Overtagelsesdagen var den 1. juli 1997 og overdragelsessummen var fastsat til 6.000.000 kr. kontant.
Der blev ligeledes den 30. juni 1997 indgået en licenskontrakt, hvorefter A A/S var berettiget til at udnytte de solgte rettigheder i hele verden, imod betaling af en løbende licens på 3 % af selskabets omsætning, der kunne henføres til udnyttelse af de omhandlede rettigheder.
Begge kontrakter indeholdt et enslydende skatteforbehold. I købekontraktens § 5, var der i første afsnit indeholdt et generelt forbehold vedrørende den situation, at skattevæsenet eller en anden offentlig myndighed anfægtede vilkårene i kontrakten. I så fald kunne den part, der blev stillet ringere end aftalen tilsagde, vælge at træde tilbage fra kontrakten, medmindre den anden part kompenserede den første ved en regulering af vilkårene.