Nyt om arbejdsskader - arbejdsskadede i flex- og skånejob - lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 32 og § 34

Nyt om arbejdsskader - arbejdsskadede i flex- og skånejob - lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 32 og § 34

Baggrund

Efter lov om aktiv socialpolitik kan der ydes løntilskud til personer i flexjob og skånejob. Meningen med disse nye beskæftigelsesmuligheder er, at mennesker, som ellers ville risikere at miste kontakten til arbejdsmarkedet, bedre kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet på særlige vilkår.

Mennesker, der kommer ud for en arbejdsskade, har mulighed for at blive beskæftiget i flexjob eller skånejob.

I forbindelse med disse særlige ansættelsesformer opstår der nogle spørgsmål om sammenhængen med erstatning for tab af erhvervsevne, der kan ydes efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Kommentar

A. Har skadelidtes valg af flex- eller skånejob betydning for beregningen af erstatningen for tab af erhvervsevne ?

Nej.

Det er årslønnen før skadens indtræden, der sammenholdes med den aktuelle indtægt i flex- eller skånejobbet, når det vurderes, om der er ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Der skal som i alle andre tilfælde være tale om en lønnedgang på mindst 15 procent, før der kan ydes erstatning for tab af erhvervsevne.

B. Hvorledes sikres den arbejdsskadede, hvis det er usikkert, om han/hun på længere sigt kan klare flex- eller skånejobbet ?

Ved ansættelse i flex- og skånejob ydes der en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, indtil der foreligger endelig afklaring af, om der bliver tale om en længerevarende ansættelse. Først på dette senere tidspunkt fastsættes det permanente tab af erhvervsevne.

C. Kan sagen genoptages ?

Hvis arbejdsskadens følger senere fører til, at indtægtsforholdene i flex- eller skånejobbet ændres, eller hvis ansættelsen ophører, kan arbejdsskadesagen genoptages. Det vil sige, at tabet af erhvervsevnen vurderes påny i forhold til arbejdsevnen før arbejdsskaden.

Genoptagelse kan altid ske inden for 5 år, efter den første afgørelse om erstatning er truffet.

Der kan efter loven ses bort fra fristen, når særlige omstændigheder taler for det.

Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen vil være indstillet på i givet fald at genoptage sagen efter udløbet af de 5 år, når det må antages, at det er arbejdsskadens følger, der er skyld i, at den pågældende senere ikke kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Ole Pontoppidan eller kontorchef Christen Christensen.

Arbejdsskadede i flex- og skånejob