Legislator Case Law & Legislation
X19981859201 DK

Sambeskatning * Principskifte fra sambeskatningsvilkår 2.5.2 til vilkår 2.5.3 ej godkendt * Sambeskattet datterselskab under konkurs

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1998 18592 Valid

Sambeskatning * Principskifte fra sambeskatningsvilkår 2.5.2 til vilkår 2.5.3 ej godkendt * Sambeskattet datterselskab under konkurs

Et advokatfirma påklagede den kommunale ligningsmyndigheds afslag på ansøgning om skifte af princip fra fordeling af skatter efter sambeskatningsvilkår 2.5.2 til fordeling efter sambeskatningsvilkår 2.5.3.

Det fremgik af sagen, at M havde været sambeskattet med D2 siden skatteåret 1989/90. Selskaberne havde under sambeskatningen anvendt vilkår 2.5.2 ved fordeling af pålignede skatter under sambeskatningen.

Anmodningen om principskifte, der var dateret den 18/3 1996, vedrørte skatteåret 1996/97 og omfattede moderselskabet M og datterselskaberne D1 og D2. Det ene datterselskab D2 var under konkurs efter dekret afsagt den 27/2 1996.

Der var for skatteåret 1996/97 ligeledes ansøgt og givet tilladelse til sambeskatning mellem M og D1.

D1 havde for det pågældende skatteår en skattepligtig indkomst i størrelsesorden kr. 500.000. Selskabet D2 under konkurs havde et underskud af nogenlunde samme størrelse.

Selskabet D1 havde således via sambeskatningen udnyttet det skattemæssige underskud i D2, og skulle derfor ifølge sambeskatningsvilkår 2.5.2 betale skatteværdien af dette underskud til det konkursramte selskab D2.

Det fremgår af vilkår 2.5.2, at selskaber, som har opnået en skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af sambeskatningen omfattede selskaber, der er hjemmehørende her i landet, skal refundere disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede skattebesparelse.

Hvis der blev givet tilladelse til principskifte, skulle der ikke ske betaling til det konkursramte selskab.

Afslaget fra den kommunale ligningsmyndighed var bl.a. begrundet med, at det underskudsgivende datterselskab, D2, var under konkursbehandling.

I klagen over afslaget var det bl.a. fremhævet, at selskaberne grundet konkursen i D1 ikke havde nogen forretningsmæssig interesse i at give dette selskab et skattefrit tilskud.

Ligningsrådet fandt, at der ved behandling af ansøgninger om principskifte efter sambeskatningsvilkår 2.5 kan og bør tages hensyn til, om ændringen søges med henblik på fortsat virksomhed eller med henblik på ophør, idet principskifte alene med henblik på ophør ikke kan forventes tilladt.

På denne baggrund tiltrådte Ligningsrådet, den kommunale ligningsmyndigheds afslag.

Afgørelse 1998 18592 Valid

Ligningsrådet kunne ikke give tilladelse til et principskifte fra fordeling af skatter efter sambeskatningsvilkår 2.5.2 til fordeling efter sambeskatningsvilkår 2.5.3. Det ene af to datterselskaber, der indgik i sambeskatningen, var under konkursbehandling. En tilladelse til principskifte ville medføre, at der ikke skulle ske betaling til det konkursramte selskab, svarende til den opnåede skattebesparelse. Ligningsrådet udtalte, at der ikke kunne forventes tilladelse til principskifte alene med henblik på ophør.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →