Sambeskatning * Tilladelse til fornyet sambeskatning efter betingelse 1.3 * Midlertidigt ophør af helejerskab pga. rekonstruktion
Statutory Text (3 Articles)
Sambeskatning * Tilladelse til fornyet sambeskatning efter betingelse 1.3 * Midlertidigt ophør af helejerskab pga. rekonstruktion
En revisor ansøgte, på vegne af et moderselskab M og et datterselskab D1, Ligningsrådet om fornyet sambeskatning med virkning for det indkomstår, der fulgte efter at moderselskabet havde erhvervet hele aktiekapitalen i datterselskabet. Revisor begrundede ansøgning med, at genoptagelse af sambeskatningen var forretningsmæssigt begrundet.
M var helejer af D1, der igen var helejer af selskabet D2. Sambeskatning var allerede etableret mellem D1 og D2. Ansøgningen om fornyet sambeskatning omfattede således M og D1.
M og D1 havde tidligere været sambeskattet over en årrække. Sambeskatningen blev imidlertid afbrudt, da begge selskaber indgik i en samlet kreditorordning med henblik på rekonstruktion af begge selskaber.
I forbindelse med rekonstruktionen blev aktiekapitalen i D1 nedsat og herefter forhøjet. Sambeskatningen ophørte da M's helejerskab blev afbrudt ved, at en af D1's hovedkreditorer i forbindelse med konvertering af tilgodehavende i D1 modtog aktier i selskabet - svarende til en trediedel af den samlede aktiekapital efter rekonstruktionen.
M tilbagekøbte aktierne et år senere, således at sambeskatningsbetingelse 1.2, jf. SEL § 31, blev opfyldt for det efterfølgende indkomstår.
Ligningsrådet imødekom det ansøgte, idet det midlertidige ophør af helejerskab og tilbagekøbet måtte anses for forretningsmæssigt begrundet.
Ingen
Et moderselskab og dets sambeskattede datterselskab indgik i en samlet kreditorordning med henblik på rekonstruktion af begge selskaber. Sambeskatningen ophørte, da moderselskabets helejerskab blev afbrudt ved, at en af datterselskabets hovedkreditorer i forbindelse med konvertering af tilgodehavende i datterselskabet modtog aktier i selskabet - svarende til en trediedel af den samlede aktiekapital efter rekonstruktionen. Moderselskabet købte aktierne et år senere og ansøgte om fornyet sambeskatning.
Ligningsrådet imødekom det ansøgte, idet det midlertidige ophør af helejerselskab måtte anses for forretningsmæssigt begrundet.