Sambeskatning * Tidspunkt for aktieerhvervelse - ikke tilbagevirkende kraft * Aktivitet i nystiftet selskab
Statutory Text (3 Articles)
Sambeskatning * Tidspunkt for aktieerhvervelse - ikke tilbagevirkende kraft * Aktivitet i nystiftet selskab
Revisor påklagede på moderselskabets vegne den kommunale skatteforvaltnings afslag på sambeskatning for indkomståret 1996/97.
Et selskab M blev stiftet 1/1 1995 efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse og havde regnskabsår 1/1 1995 til 31/12 1995. P, der personligt ejede aktierne i M, stiftede selskabet D den 1/7 1995 ved apportindskud af tekniske anlæg og maskiner værdiansat til 300.000 kr.
Det fremgik af kopi af overdragelsesaftale dateret 8/9 1995, at P overdrog den samlede anpartskapital i D med virkning fra 1/7 1995 til M.
Den 30/10 1995 oplyste revisor på forespørgsel fra den kommunale skatteforvaltning, at begge selskaber var 100% ejet af P. Skatteforvaltningen kunne derfor ikke godkende, at det selvangivne underskud for skatteåret 1996/97 i D blev modregnet i det skattepligtige overskud i M.
Efterfølgende oplyste revisor, at oplysningerne afgivet den 30/10 1995 var forkerte, idet revisionsfirmaets medarbejder ikke havde været opmærksom på overdragelsesaftalen med virkning fra 1/7 1995. Årsagen til, at overdragelsesdokumentet først er dateret den 8/9-1995, var, at man afventede ApS-nummeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Endvidere oplyste revisor, at D ikke havde haft nogen aktivitet i sit første regnskabsår udover afskrivninger på apportindskuddet samt honorar til revisor.
Ligningsrådet tiltrådte det af den kommunale skatteforvaltning meddelte afslag på sambeskatning med virkning for skatteåret 1996/97, idet betingelse 1.2 vedrørende ejerforholdets beståen i TS-cirkulære 1995-9, senere afløst af TS-cirkulære 1996-14, ikke kunne anses for opfyldt. Ligningsrådet fandt det ikke godtgjort, at D blev erhvervet på et tidligere tidspunkt end overdragelsesaftalens datering den 8/9-1995. Ligningsrådet fandt endvidere, at der havde været aktivitet i datterselskabet fra dets stiftelse og til overdragelsen fandt sted, idet der bl.a. var blevet afskrevet på de apportindskudte aktiver. Der var således ikke tale om erhvervelse af et skuffeselskab.
Ingen
Et selskab M var stiftet 1/1 1995 efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. P, der ejede M, stiftede 1/7 1995 selskabet D ved apportindskud af tekniske anlæg og maskiner. Det fremgik af overdragelsesaftale af 8/9 1995, at P overdrog aktierne i D til M med virkning fra 1/7 1995. Ligningsrådet fandt det ikke godtgjort, at aktierne i D var overdraget til M tidligere end overdragelsesaftalens datering den 8/9 1995, hvorfor betingelse 1.2 i sambeskatningscirkulæret ikke var opfyldt. Ligningsrådet fandt endvidere, at der havde været aktivitet i D, bla. i form af afskrivninger på de apportindskudte aktiver, fra dets stiftelse og til overdragelsen fandt sted. Som følge heraf fandt Ligningsrådet ikke, at anmodning om selskab D kunne imødekommes.