Legislator Case Law & Legislation
X19971857501 DK

Sambeskatning *Frist for ansøgning om sambeskatning - betingelse 1.4. * Dispensation p.g.a. minimal fristoverskridelse m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1997 18575 Valid

Sambeskatning *Frist for ansøgning om sambeskatning - betingelse 1.4. * Dispensation p.g.a. minimal fristoverskridelse m.v.

Revisor klagede på vegne af moderselskabet A og datterselskabet B over den kommunale skatteforvaltnings afslag på sambeskatning.

Afslag blev givet af skatteforvaltningen med den begrundelse, at fristen i sambeskatningsbetingelse 1.4. ikke blev overholdt, idet ansøgningen først blev modtaget den 2. april. Der var enighed om, at ansøgningen, som var påført selvangivelsen, skulle have foreligget hos skattemyndighederne mandag den 1. april om morgenen.

Selskab A afgav en erklæring om, at selvangivelsen skulle være indgivet til postbesørgelse fredag den 29. marts.

Skatteforvaltningen bemærkede, at begæringen om sambeskatning ikke blev indgivet rettidigt, idet den ikke forelå i forvaltningen den 1. april. endvidere bemærkedes det, at selvangivelserne var daterede den 30. marts, mens selvangivelserne, ifølge ovennævnte erklæring fra selskabet, skulle være afsendt den 29. marts.

Til dette forhold bemærkede revisor, at ifølge erklæringen fra selskabet blev posten afsendt den 29. marts, men at også en overgivelse til postbesørgelse den 31. marts ville have været rettidigt, jfr. Cirkulære nr. 160 af 22. oktober 1996, pkt. 5.1.

Ligningsrådet imødekom anmodningen om sambeskatning. Ligningsrådet lagde herved vægt på, at det efter de foreliggende forklaringer ikke kunne udelukkes, at den meget ubetydelige fristoverskridelse på een dag kunne skyldes forsinkelser i postbesørgelsen.

Supplerende bemærkede Ligningsrådet vedrørende fristen for rettidig indsendelse af selvangivelse, at selvangivelsen på fristdagen skal indleveres » rettidigt til postbesørgelse med postvæsenet (Post Danmark), således at selvangivelsen - under normale omstændigheder - ville blive modtaget af den kommunale skattemyndighed fra postvæsenet med den ordinære post den følgende dag«, jfr. Cirkulære af 22. oktober 1996 om skattekontrolloven, pkt. 5.1.'

Afgørelse 1997 18575 Valid

Ligningsrådet imødekom revisors klage over, at den kommunale skatteforvaltning ikke tillod et moderselskab at udvide sambeskatning med et datterselskab som følge af overskridelse af ansøgningsfristen med een dag. Ligningsrådet lagde vægt på, at den meget ubetydelige fristoverskridelse på een dag kunne skyldes forsinkelser i postbesørgelsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →