Sambeskatning * Frist for ansøgning om sambeskatning - betingelse 1.4. i sambeskatningscirkulæret * Rettidig selvangivelse, betingelse for sambeskatning * Konkurs ikke begrundelse for dispensation

Sambeskatning * Frist for ansøgning om sambeskatning - betingelse 1.4. i sambeskatningscirkulæret * Rettidig selvangivelse, betingelse for sambeskatning * Konkurs ikke begrundelse for dispensation

Den kommunale skatteforvaltning tillod ikke sambeskatning mellem et moderselskab og fem datterselskaber med henvisning til, at fristen for rettidig indsendelse af sambeskatningsansøgning og selvangivelser ikke var overholdt.

Det var oplyst, at moderselskabet havde ejet de af sambeskatningsansøgningen omfattede datterselskaber siden 1. juli i året forud for det omhandlede regnskabsår. Det var endvidere oplyst, at skatteforvaltningen i Y-kommune den 2. juli havde indrømmet moderselskabet udsættelse med indsendelse af selvangivelsen til den 31. juli.

I klageskrivelsen anførte selskabernes repræsentant, at ansøgning om sambeskatning allerede var indgivet den 24. september i regnskabsåret, d.v.s. over 9 måneder før den sædvanlige frist for selvangivelsen. Repræsentanten bemærkede, at det ikke var anført som et krav, at tilladelse til sambeskatning kun kan gives i forbindelse med indsendelse af selvangivelsen, samt at kravet om denne samtidighed er overflødig, da man efterfølgende skal kontrollere, at de stillede betingelser er opfyldt.

Repræsentanten bemærkede videre, at det i nogle selskaber kan være væsentligt i tide at få afklaret, om sambeskatningstilladelse kan gives.

Repræsentanten anførte videre, at det var korrekt, at selvangivelserne ikke var blevet indgivet rettidigt på grund af moderselskabets vanskelige situation og datterselskabernes efterfølgende konkurs. Konkurserne vanskeliggjorde fremskaffelse af materiale fra boerne, da selskaberne ikke havde behov for at udarbejde selvangivelserne. Ifølge repræsentanten ville udarbejdelse af selvangivelser for datterselskaberne kun have mening i den situation, hvor der ville blive givet tilladelse til sambeskatning - i modsat fald ville det blive en kostbar ekstraudgift for det insolvente moderselskab.

Som følge af manglende selvangivelse blev moderselskabets skattepligtige indkomst ansat skønsmæssigt.

Den 7. december fremsendte moderselskabet selvangivelsen. Regnskaber og selvangivelser for datterselskaberne blev ikke indsendt sammen med moderselskabets selvangivelse.

Først ved skatteforvaltningens efterfølgende ligningsmæssige behandling af sagen modtog forvaltningn regnskaber for 4 af de 5 selskaber, man ønskede sambeskattet med moderselskabet.

Repræsentanten anførte afslutningsvis, at moderselskabet siden konkurserne i datterselskaberne og efterfølgende tab i forbindelse med andre investeringer, havde været så insolvent, at der i perioder end ikke havde været til revision og udarbejdelse af selvangivelserne trods bankernes gældseftergivelser i koncernselskaberne. Anmodning om sambeskatning blev indleveret så tidligt, fordi det var nødvendigt for selskabets økonomiske overlevelse, idet der ikke havde været indtjening eller midler til betaling af selskabsskat. Repræsentanten var derfor af den opfattelse, at selskabet havde opfyldt alle betingelser for tilladelse til sambeskatning i det omhandlede skatteår, mens sambeskatningen bortfaldt igen i det efterfølgende skatteår som følge af konkurser, der først afsluttedes i et senere skatteår.

Såfremt skattemyndighederne ikke mente, at de normale formalitetskrav var opfyldte, henstillede repræsentanten, at ansøgningen blev anerkendt som følge af passivitet og vildledende behandling og kommunikation fra skattemyndighedernes side.

Ligningsrådet kunne ikke imødekomme anmodningen om sambeskatning allerede fordi betingelse 1.4. ikke var overholdt.

Betingelse 1.4. har siden TSS-Cirkulære 1991-8 af 29. april 1991 haft følgende formulering

»Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår og selvangivelserne for det pågældende skatteår skal indgives senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse«.

Da rettidig indsendelse af selvangivelsen således er en betingelse for sambeskatning, og da selskabernes konkurs ikke kunne anses for en rimelig begrundelse for at dispensere fra ansøgningsfristen, fandt Ligningsrådet ikke, at der var grundlag for at ændre de kommunale skattemyndigheders afgørelse.

Ligningsrådet bemærkede endvidere, at en tilladelse til sambeskatning, der var givet inden fristen for rettidig indsendelse af selvangivelserne, ville være suspensivt betinget af, at betingelser og vilkår i det aktuelle sambeskatningscirkulære var opfyldt.

Ingen

Ligningsrådet kunne tiltræde skatteforvaltningens afslag på anmodning om sambeskatning, idet Rådet ikke fandt, at der kunne dispenseres fra fristbestemmelserne i betingelse 1.4. i sambeskatningscirkulæret. Ligningsrådet udtalte, at rettidig selvangivelse måtte anses for en betingelse for sambeskatning, samt at konkurs ikke var en dispensationsgrund.