Legislator Case Law & Legislation
X19971853101 DK

Rentefradrag ved betinget gældseftergivelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1997 18531 Valid

Rentefradrag ved betinget gældseftergivelse

Spørgsmål

Kan der indrømmes en skatteyder et løbende skattemæssigt rentefradrag på ialt 54.000 kr. årligt i forbindelse med en aftalt afviklingsordning?

Svar

Nej.

Sagsfremstilling og begrundelse

Skatteyderen har i en årrække drevet selvstændig virksomhed. I begyndelsen af 1996 blev han af sin bank og den største kreditor tvunget til at ophøre med forretningsdriften. Der er herefter forhandlet om en afviklingsordning af den meget betydelige oparbejde gæld efter ophøret.

Banken har et tilgodehavende på 672.000 kr., og det er foreslået, at banken skal forrente dette mellemværende med procesrenten 8,25% og tillægge renten til hovedstolen (55.400 kr. pr år). Det er aftalt, at skatteyderen betaler en månedlig ydelse på 4.500 kr. svarende til 54.000 kr. på årsbasis, samt at ydelsen alene dækker den omtalte rentetilskrivning.

Hvis aftalen overholdes med en løbetid på 62 måneder, agter banken at udstede saldokvittering på hele restgælden, der så vil andrage 679.000 kr.

Det ønskes derfor besvaret, om der i henhold til den foreslåede ordning indrømmes skatteyderen fradrag for de løbende betalte renter, som årligt vil udgøre 54.000 kr.

Den kommunale skatteforvaltning har udtalt, at forholdet efter forvaltningens opfattelse er omfattet af ligningslovens § 5, stk. 8, om forholdsmæssig fradrag for renter, som er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, idet der sker en efterfølgende nedskrivning af gælden. Ifølge cirkulære nr. 26 af 5/2 1996 pkt. 6.1.2 omfattes en betinget aftale om gældseftergivelse af LL § 5, stk. 8, på aftaletidspunktet. Det fremgår således af pkt. 6.1.1, at »Betingede aftaler om gældseftergivelse, som f.eks. en aftale om gældseftergivelse betinget af, at debitor overholder en betalingsordning, anses for omfattet af reglerne i ligningslovens § 5, stk. 9 (nu stk. 8), på aftaletidspunktet«. I nærværende forhold er der imidlertid på aftaletidspunktet ingen ikke-fratrukne renter. Betalinger efter aftaletidspunktet kan derfor ikke betragtes som renter rent skattemæssigt, men vil blive anset for afdrag på mellemværendet på aftaletidspunktet.

Told- og Skatteregionen kan tiltræde skatteforvaltningens udtalelse med den anførte begrundelse for, at der ikke kan indrømmes rentefradrag under henvisning til den betingede aftale om nedskrivning af gælden.

Ligningsrådet kan tilslutte sig ovennævnte.

Afgørelse 1997 18531 Valid

Der anmodes om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt der kan gives rentefradrag i forbindelse med en gældsafviklingsordning. Aftalen er en betinget gældseftergivelse og falder ind under ligningslovens § 5, stk. 8. Ligningsrådet svarer, at der ikke kan gives rentefradrag for renter påløbet efter aftalens indgåelse, da disse skattemæssigt må anses som afdrag på mellemværendet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →