Legislator Case Law & Legislation
X19971847201 DK

Moms fradragsret fyringsanlæg landbrugsvirksomheder m.fl.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1997 18472 Valid

Moms fradragsret fyringsanlæg landbrugsvirksomheder m.fl.

Told- og Skattestyrelsen har besvaret en forespørgsel om fradragsret for moms af halmfyringsanlæg og andre alternative energianlæg, som af landbrugsvirksomheder m.fl. installeres i en bestående driftsbygning med henblik på at forsyne såvel driftsbygninger som privatbolig med varme.

Styrelsen meddelte, at fradragsretten for moms i forbindelse med anskaffelse af fyringsanlæg skal opgøres efter bestemmelserne i momslovens § 39, således at købsmomsen af et halmfyr m.v., der placeres i en bestående driftsbygning, er fuldt fradragsberettiget, jf. momslovens § 39, stk. 4.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at halmfyringsanlæg m.v. efter fast skattemæssig praksis (vurderingsloven og afskrivningsloven) anses som sædvanligt tilbehør til den faste ejendom.

Begrebet fast ejendom er ikke nærmere defineret i momsloven eller tilknyttede retsforskrifter. Ifølge Momsnævnets afgørelse 1301/90 må begrebet fast ejendom derfor fortolkes eller fastlægges i overensstemmelse med dette begreb i andre love, herunder især reglerne i skattelovgivningen (vurderingsloven og afskrivningsloven).

Halmfyringsanlæg m.v. må således også momsmæssigt anses som en del af den faste ejendom, og fradragsretten skal derfor opgøres efter bestemmelserne i momslovens § 39.

For så vidt angår fyringsanlæg, som installeres i forbindelse med opførelse af bygninger eller tilbygninger, behandles disse efter § 39, stk. 1, dvs ud fra et skøn over byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler i forhold til de samlede byggeomkostninger.

Placeres fyringsanlægget i en driftsbygning, som udelukkende anvendes til momspligtige formål, vil der således også i dette tilfælde være fuld fradragsret.

Afgørelse 1997 18472 Valid

Tidskrift for skatter og afgifter.

Afgørelse 1997 18472 Valid

Told- og Skattestyrelsen har på forespørgsel meddelt, at landbrugsvirksomheder m.fl. har fuld fradragsret for momsen af halmfyringsanlæg og andre alternative energianlæg, som installeres i bestående driftsbygninger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →