Legislator Case Law & Legislation
X19966047201 DK

Nyt om arbejdsskader - Hvornår beder Arbejdsskadestyrelsen om obduktionserklæring (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1996 60472 Valid

Nyt om arbejdsskader - Hvornår beder Arbejdsskadestyrelsen om obduktionserklæring (* 1)

Lovgrundlaget for at bede om obduktion er § 21, stk. 2, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Efter denne bestemmelse kan vi anmode om, at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner.

Hvis de efterladte modsætter sig obduktion, kan det få afgørende betydning for udfaldet af erstatningsspørgsmålet, da erstatningen efter lovens § 28, stk. 2, helt kan bortfalde.

KOMMENTAR

I 1995 fik vi 308 anmeldelser af dødsfald. Det overvejende antal anmeldelser modtog vi fra politiet, sygehuse og læger. Anmeldelserne førte til, at vi i 151 tilfælde anmodede om obduktion.

Obduktion kan være nødvendig både i sager, hvor dødsfaldet kan skyldes et ulykkestilfælde i forbindelse med arbejdet og i sager, hvor dødsfaldet kan være en følge af en arbejdsbetinget lidelse (erhvervssygdom).

Arbejdsskadestyrelsen anmoder kun om obduktion, når det er nødvendigt for at kunne tage stilling til, om den/de efterladte kan få erstatning efter loven.

Hvis den lidelse, som har medført døden, ikke kan have forbindelse med arbejdet, er det overflødigt at obducere. Det gælder også, hvis det på et tidligt tidspunkt kan konstateres, at der ikke er efterladte, der kan komme i betragtning som erstatningsberettigede.

Andre end Arbejdsskadestyrelsen kan anmode om obduktion. Arbejdsskadestyrelsen afholder kun udgifter til obduktion, når det er nødvendigt for at kunne afgøre en konkret arbejdsskadesag.

Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Karin Holst Jensen.

Vi udsender hvert kvartal oplysninger om udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsskader - se vedlagte bilag.

Yderligere oplysninger kan fås hos budget- og statistikchef Carl Georg Røser.

Afgørelse 1996 60472 Valid

Hvornår beder Arbejdsskadestyrelsen om obduktionserklæring

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →