Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Vedrører ABR 89.

Ved klageskrift, modtaget den 17. februar 1994 har klagerne indbragt en tvist med indklagede for en efter "Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed" nedsat voldgiftsret.

Som voldgiftsdommere er udpeget vejdirektør, civilingeniør Per Milner, arkitekt m.a.a. Holger Tangaa Hansen og højesteretsdommer H. Funch Jensen, sidstnævnte som retsformand.

I det følgende betegnes arkitektfirmaet og ingeniørfirmaet som klagerne.

Klagerne har i henhold til aftale om teknisk rådgivning og bistand af 18. juni 1992 ydet indklagede totalrådgivning vedrørende indretning af eksisterende hospitalsbygninger til undervisningsformål.

Tvisten mellem parterne vedrører betaling af klagernes resthonorar og nogle af indklagede fremsatte modkrav.

Kort redegørelse for baggrunden for voldgiftssagen.

Den 22. juni 1995, jf. sagens bilag B, blev der givet tilslutning til at afhænde hele hospitalet til en organisation, der ville søge en del af ejendommen udlejet til indklagede.

Ved sagens bilag B blev der givet tilslutning til indgåelse af det påtænkte lejemål og til at yde indklagede et statstilskud på 46 mio. kr. til delvis dækning af udgifterne til lejemålets særlige indretning. Den samlede udgift ville andrage 80 mio. kr., hvoraf organisationen skulle betale 34 mio. kr. jf. i øvrigt nærmere nedenfor under afsnit 3.

Allerede i efteråret 1990 havde klager 1 for indklagede udarbejdet et skitseforslag til indvendig ombygning af de bestående bygninger 14, 15, 16, 17, 18, 24 og 25. Skitseforslaget dannede grundlag for et totalentreprisetilbud af 29. november 1990 på i alt 111 mio. kr. Efter indarbejdelse af besparelser blev tilbuddet reduceret til 92 mio. kr.

Efter tilslutningen til projektet blev projektforslag afleveret den 2. juli 1992. I august 1992 blev der afholdt licitation på nedrivningsentreprisen og i oktober 1992 på en række fagentrepriser.

Byggearbejderne inkl. nedrivningsentreprisen foregik frem til sommeren 1993. Afleveringsforretninger blev, jf. sagens bilag Y, foretaget 29. juni og 2. juli 1993.

Som det vil fremgå af de følgende afsnit i denne kendelse opstod der under udførelsen af arbejderne uoverensstemmelser mellem klagerne og indklagedes bygherrerådgiver.

Den 2. april 1993 tilskrev bygherrerådgiveren klagerne således, (sagens bilag C),

"Økonomistyring

I fortsættelse af vort møde 1.april 1993 skal man herved præcisere de trufne aftaler og bygherrerådgiverens holdning til sagens økonomiske udvikling.

Løbende økonomistyring.

Det blev påpeget, at i overensstemmelse med de fastlagte procedurer skal byggeledelsen skriftligt udarbejde beskedsedler ved alle ændringer af ydelsesomfang, der ikke er helt bagatelagtige eller økonomisk neutrale, og at disse ydelsesændringer skal godkendes af bygherrens økonomistyringsgruppe inden de meddeles håndværkerne. I hastetilfælde må man kontakte de pågældende telefonisk, men det bør tilstræbes, at man skaffer det fornødne overblik over forventede ydelsesændringer, således at de kan behandles på økonomistyringsmøderne, der afholdes hver torsdag.

Ydelsesafregning.

Det blev aftalt, at rådgiverne nøje gennemgår og forhandler de ydelsesændringer, der er anført i kolonnen "disponeret, forbrugt, ikke godkendt" samt snarest udarbejder aftalesedler herfor til drøftelse på økonomistyringsmødet.

Forventede ekstraydelser.

Det skal præciseres, at de forventede ekstraydelser, der er anført i kolonnen "disponeret, ikke forbrugt" forelægges på økonomistyringsmøderne i overensstemmelse med de fastlagte procedurer, jf. under 1, og at man på tidligst mulige tidspunkt konkretiserer forventningerne om forøgelse af de afsatte beløb, således at disse kan drøftes på møderne.

Bygherrerådgiveren anser den økonomiske udvikling af sagen for stærkt foruroligende og skal udtale sin kritik af den manglende opfølgning af de fastlagte procedurer for sagens økonomiske styring.

Bygherrerådgiveren har noteret sig, at rådgiverne gennem budgetopfølgningsarbejdet og ved ansættelse af en ingeniør som byggeleder har taget et væsentligt skridt til forbedring af økonomistyringen.

Man må imidlertid konstatere, at man på nuværende tidspunkt er så langt fremme i byggeprocessen, at det bliver meget vanskeligt ved omdisponering og udeladelser at overholde den fastsatte økonomiske ramme, hvilket er et absolut krav, uden at det medfører meget væsentlige reduktioner af de nødvendige investeringer til inventar, apparatur mv., som har været hele grundlaget for byggesagens gennemførelse, og som er nødvendige for, at skolen kan fungere i de nyindrettede bygninger.

Bygherrerådgiveren må derfor forbeholde sig ret til at gøre økonomiske ansvar gældende for de dispositioner, som rådgiverne har truffet uden bygherrens godkendelse og som ikke har været nødvendige for byggesagens gennemførelse samt for andre konsekvenser af den manglende økonomiske styring.

Til sidst skal man opfordre rådgiverne til at overveje muligheder for besparelser i form af projektreduktioner. Det skal dog præciseres, at besparelserne må være af den karakter, som på dette sene tidspunkt i byggesagen, giver en rimelig økonomisk effekt, og som ikke medfører, at bygninger eller lokaler ikke kan udnyttes til de funktioner, de er forudsat indrettet til.

Det foreslås, at sådanne emner snarest drøftes med bygherrerådgiveren."

Ved skrivelse af 1.september 1993, (sagens bilag D), meddelte bygherrerådgiveren klagerne, at man "som det er bekendt" havde standset udbetalingerne af honorar. I skrivelsen anføres endvidere

" Totalrådgivningshonorar

..

Dette alvorlige skridt er blevet taget, da det i forbindelse med den planlagte aflevering af byggeriet blev klart, at tidsplanen var skredet i et sådan omfang, at den iværksatte indflytning måtte udskydes, og at byggeriet ikke kunne færdiggøres uden væsentlige overskridelser af den vedtagne bevilling til ombygningen.

Vi har på de seneste og talrige møder omkring økonomi og færdiggørelse af byggeriet givet udtryk for, at vi som bygherrerådgivere for indklagede er utilfredse med styringen af byggeriet.

Det er vores opfattelse, at dårlig byggeledelse og dårlig økonomisk styring har medført en række merudgifter, der kunne være undgået, hvis arbejdet havde været tilrettelagt mere hensigtsmæssigt.

Endvidere har manglende orientering og i enkelte tilfælde direkte vildledende oplysninger over for skolen og bygherrerådgiverne medført afholdelsen af en række unødige omkostninger i forbindelse med skolens indflytning.

Ved indgåelsen af totalrådgivningsaftalen blev det klart tilkendegivet, at den økonomiske ramme var bindende for skolen.

Den økonomiske ramme er sammensat dels af en bevilling dels af et fast tilskud fra organisationen, der er ejere af bygningen.

For indklagede, der er lejer af bygningskomplekset, har de forøgede udgifter karakter af et tab for skolen, da udgifterne ikke i fuldt omfang kan anses for at have givet skolen en forøget brugsværdi.

Bygherrerådgiveren besluttede i begyndelsen af 1993 at følge økonomien i sagen meget tæt, begrundet i den stramme økonomiske ramme og det særlige forhold, at skolen er lejer.

Dette medførte ugentlige møder, hvor vi bad om at få forelagt samtlige ekstraarbejder inden deres iværksættelse.

Vi konstaterede imidlertid til stadighed, at dette pålæg ikke blev fulgt og blev præsenteret for, at omfattende arbejder var blevet iværksat uden beskedsedler og flere gange beskedsedler, der blot kunne tages til eftertragtning, da arbejdet var udført.

Her skal særligt fremhæves ekstra pudsarbejder og lukning af ventilationsskakte, hvor der var udført for henved 1,1 mio. kr.

I den forbindelse skal det nævnes, at en væsentlig del af råhusentreprisen og kompletteringsentreprisen således er udført uden priskonkurrence med yderligere tab til følge.

Med brev af 2. april 1993 blev det kraftigt indskærpet, at der skulle foreligge skriftlige beskedsedler, der skulle være godkendt af økonomistyringsgruppen inden arbejderne blev iværksat.

I forbindelse med afleveringen har vi konstateret, at mangellisterne omfattede betydelige ekstraarbejder uden at vi eller skolen blev gjort bekendt hermed, og at det her i den afsluttende fase er iværksat ekstraarbejder til 200.000 kr. uden forudgående tilladelse, og at det tillige er nødvendigt at sætte ekstraarbejder i gang for ca. 500.000 kr. for at skolen kan tage bygningerne i brug.

Dette opfatter vi som et tillidsbrud, der samtidig har frataget skolen mulighed for at træffe de nødvendige valg for at kunne overholde den økonomiske ramme.

I samme brev af 2. april bad vi om forslag til besparelser. Disse blev efterfølgende indarbejdet i budgettet, men det viste sig senere, da der var disponeret, at disse ikke kunne holde eller, at de medførte ekstraarbejder, der ikke var omtalt.

Et andet væsentligt punkt er den utilstrækkelige kommunikation i totalrådgivergruppen, der har medført en række ekstraarbejder.

Disse forhold har også bevirket en væsentlig forsinkelse af færdiggørelsen og dermed skolens mulighed for at tage bygningskomplekset i brug.

I hele forløbet op til byggeriets aflevering og skolens planlagte indflytning er det blevet meddelt, at tidsplanen kunne holde.

Umiddelbart inden afleveringen blev det imidlertid klart, at skolen med rette kunne have nægtet at modtage samtlige entrepriser på afleveringsforretningen på grund af en omfattende række mangler.

Herudover blev det klart at skolen ikke kunne flytte ind som planlagt.

Denne mangelfulde og misvisende orientering af skolen har påført skolen et tab som følge af forøgede udgifter til flytning, rengøring, låsesystem og sikring af adgangsforholdene til skolen. Hertil kommer, at udlejerne i skolens hidtidige lejemål har rejst krav om yderligere lejebetaling.

Med brevet af 2. april tog bygherrerådgiveren forbehold om at gøre økonomisk ansvar gældende for de dispositioner, rådgiverne har truffet uden bygherrens godkendelse samt for andre konsekvenser af den manglende økonomiske styring.

På grundlag af den seneste uheldige udvikling i byggesagen agter vi at rejse krav om en økonomisk kompensation i størrelsesordenen 500.000 kr. til 1.000.000 kr. til dækning af såvel det tidligere anførte tab som udgifterne i forbindelse med den manglende tidsmæssige og økonomiske styring i den sidste fase af byggesagen.

.."

Voldgiftsretten skal bemærke at indklagede ikke nægtede at modtage entrepriserne og ikke forlangte afleveringsforretningerne udsat.

Det skal endvidere bemærkes, at overskridelsen af budgetrammen androg 1.067.149 kr., jf. sagens bilag R.

Ved skrivelse af 21. december 1993, (sagens bilag 2), til klagerne gjorde bygherrerådgiveren nærmere rede for erstatningskravet.

I skrivelsen anføres bl.a.

"Vores redegørelse er udarbejdet på baggrund af en foreløbig gennemgang af samtlige tillægsaccepter med underliggende beskedsedler/aftalesedler. Da materialet er omfattende, har det først på nuværende tidspunkt været muligt at fremkomme med en beskrivelse af erstatningskravet.

Det skal bemærkes, at man i denne fase ikke har haft drøftelse med entreprenører, brugere mv., hvorfor man forbeholder sig eventuelle ændringer i kravet.

Erstatningskravet kan opgøres som følger

1.

Tab i forbindelse med mangelfuldt projekt

345.000 kr.

2.

Tab som følge af dårlig byggeledelse og tilsyn

285.000 kr.

3.

Tab i forbindelse med disponering af ekstraarbejder uden bemyndigelse

1.000.000 kr.

4.

Ekstraudgifter til flytning

176.858 kr.

I alt

1.806.909 kr.

Kravene vedrørende punkt 1 og 2 er opgjort på baggrund af en vurdering af merudgifterne som følge af et mangelfuldt projekt, dårlig byggeledelse og tilsyn.

.."

Med denne skrivelse fulgte et notat fra bygherrerådgiveren, hvori anføres

"Som der fremgår af rådgivernes opgørelser af 29. marts 1993 og af 23. august 1993, har de iværksatte ekstraarbejder uden bemyndigelse for i alt 2,4 mio. kr.

Ved disse dispositioner fra rådgivernes side og den manglende orientering af bygherren om byggeriets stand og stade har bygherren været afskåret fra at træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde den økonomiske ramme.

Til dokumentation for tab i forbindelse hermed kan som eksempel oplyses, at der på baggrund af licitationsresultatet, herunder teknikernes vurdering af det nødvendige afsætningsbeløb til byggeriets gennemførelse, blev truffet beslutning om at foretage en forbedring af varmesystem mv. (Disse forbedringer var ikke medtaget i det oprindelige projekt, idet man ikke anså det for muligt at indpasse udgifterne hertil i den økonomiske ramme.) Den 22. februar 1993 accepterede bygherren denne betydelige udvidelse af byggearbejdet, ca. 1,5 mio. kr. På dette tidspunkt havde rådgiverne allerede iværksat hovedparten af ovennævnte ekstraarbejder.

Det skal bemærkes, at rådgiverne har været klar over, at byggeriet skulle gennemføres inden for en snæver bevillingsramme, som ikke kunne forøges.

På baggrund heraf burde det have stået klart for rådgiverne, at dette ekstraarbejde ikke ville være iværksat af bygherren, såfremt bygherren havde været vidende om de betydelige dispositioner, som rådgiverne havde foretaget uden dennes viden.

Ved at undlade at underrette bygherren om de betydelige ekstraarbejder, som var iværksat, og ved på et meget sent tidspunkt (udgangen af marts 1993) at oplyse om de foranstaltninger, det var nødvendigt at foretage, gav rådgiverne ikke bygherren mulighed for at foretage de nødvendige omdisponeringer, da stort set alt var igangsat.

Bygherrens tab i forbindelse hermed er meget store, idet gevinsten ved at iværksætte arbejderne er stærkt begrænsede i betragtning af, at bygherren bor til leje. Gennemførelse af det forbedrede varmeprojekt betyder dog visse mindre driftsudgifter (udskiftning af rør, radiatorer mv.), som påhviler lejer.

Udover disse forhold var konsekvensen af den situation, som rådgiverne har sat bygherren i, en meget uhensigtsmæssig gennemførelse af de resterende byggearbejder, idet man af økonomiske grunde var tvunget til at arbejde meget restriktivt. Også i denne efterfølgende fase svigtede byggeledelsen alvorligt.

Byggeledelsen gjorde ikke bygherren bekendt med, at afvisningen af en række tillægsaccepter betød, at bygningen ikke blev færdiggjort, hvilket medførte, at man først i forbindelse med indflytningen måtte iværksætte afhjælpning. Dette var dyrt og meget uhensigtsmæssigt.

På trods af bygherrerådgiverens alvorlige påtale af 2. april 1993 og hele den betydelige indsats for budgetoverholdelse iværksatte rådgiverne desuagtet ekstraarbejder uden bemyndigelse for i alt 400.000 kr. (pos. "udført" og "entreprenørkrav" i rådgivernes oversigt af 23. august 1993) ved indflytningen.

Disse udgifter må bygherren udrede ved ansøgning om ekstrabevillinger og ved at optage lån mv.

På baggrund af ovenstående skal man anslå bygherrens samlede tab til 1 mio. kr. i forbindelse med rådgivernes iværksatte ekstraarbejder uden bemyndigelse og deres mangelfulde byggeledelse.

Ved vurderingen af denne erstatning er der taget hensyn til , at bygherren har fået udbytte af nogle af de ekstraarbejder, der blev iværksat."

Parternes (endelige) påstande

Voldgiftsretten skal bemærke, at det af omkostningsmæssige grunde anses for nødvendigt at redegøre for indklagedes påstande og hovedanbringender under skriftvekslingen.

Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 1.730.225,63 kr. med nærmere angivne renter.

I svarskriftet nedlagde indklagede principalt påstand om frifindelse og selvstændig påstand om, at klagerne skulle tilpligtes at betale 283.692,87 kr.

Indklagedes modkrav bl.a. støttet på en bilagsmappe, fremlagt som bilag A blev opgjort således

"1.

Indklagedes udgifter som følge af, at klagerne ikke underrettede indklagede om, at den planlagte indflytningsdag måtte udskydes på grund af forsinkelser

Kr. 12.000,00

2.

Indklagedes udgifter som følge af forsinkelse af byggesagen, der kan tilskrives mangelfuld byggestyring ..

Kr. 100.000,00

3.

Indklagedes udgifter til overflødigt ekstraarbejde på grund af projektfejl/utilstrækkelig byggeledelse ..

Kr. 223.500,00

4.

Indklagedes udgifter til ekstraarbejder, som klagerne har accepteret uden bemyndigelse, og som indklagede ikke ville have ladet udføre, såfremt der var sket forelæggelse for indklagede.

Kr. 350.500,00

5.

Indklagedes merudgifter som følge af, at en stor del af det arbejde, der burde have været medtaget i projektet, har måtte udføres som ekstraarbejder; indklagedes merudgift skønsmæssigt anslået til ..

Kr. 233.000,00

6.

Indklagedes merudgifter som følge af, at klagerne har accepteret ekstraarbejder udført til for høje priser ..

Kr. 168.500,00

7.

Afsat erstatningskrav mod klagerne vedrørende ekstraudgifter til containere som følge af mangelfuld koordinering af byggeriet ..

Kr. 521.551,00

I alt

Kr. 1.609.051,00"

d.v.s. i ret nøje overensstemmelse med bygherrerådgiverens skrivelse af 21. december 1993, bilag 2.

I indklagedes duplik ændredes påstanden til frifindelse og selvstændig påstand om betaling af 53.795,62 kr.

Modkravet idet der herefter kunne ses bort fra det i svarskriftet anførte blev opgjort således

"Post 1

Indklagedes merudgifter, der direkte kan henføres til, at indklagede ikke i tide blev underrettet om, at planlagt indflytningsdag måtte udskydes grundet forsinkelser

Kr. 141.486,00

Post 2

Indklagedes merudgifter, der direkte kan henføres til fejl ved klagernes projektering, fagtilsyn og byggeledelse

Kr. 183.287,00

Post 3

Indklagedes merudgifter, der direkte kan henføres til klagernes dispositioner foretaget uden bemyndigelse, herunder udgifter til ekstraarbejder, som klageren har accepteret, og som indklagede ikke ville have ladet udføre, såfremt der var sket forelæggelse for indklagede ..

Kr. 310.350,00

Post 4

Erstatning/honorarreduktion som følge af kontraktsstridig og mangelfuld rådgivning udført af klageren ..

Kr. 800.000,00

I alt

Kr. 1.435.123,00

Kravet skal

tillægges moms, der udgør ..

Kr. 358.780,75

Samlet krav

Kr. 1.793.903,75"

I et processkrift af 27. februar 1996 nedlagde indklagede endelig påstand om frifindelse mod betaling af 175.000 kr.

Klagernes resttilgodehavende, svarende til klagerens påstand, blev ikke bestridt størrelsesmæssigt, men indklagede fremsatte et modkrav, der nu var opgjort således

"1.

Indklagedes erstatningskrav grundet forsinket erkendelse af muligt indflytningstidspunkt (inkl. moms) ..

Kr. 176.857,96

2.

Indklagedes erstatningskrav grundet klagernes iværksættelse af fuldspartling i strid med de faktisk indgåede aftaler herom (inkl. moms) ..

Kr. 387.938,50

3.

Indklagedes krav på honorarreduktion/forholdsmæssigt afslag grundet mangelfuld og manglende levering af rådgiverydelser, omfattet af rådgiverkontrakten (inkl. moms) ..

Kr. 1.000.000

I alt (inkl. moms)

Kr. 1.564.796,46

De således nedlagte påstande og hovedanbringender har været grundlaget for den mundtlige forhandling, der fandt sted den 4. og 5. marts 1996.

Den nærmere baggrund for sagen og kontraktsforholdet mellem parterne.

1: Af det ovenfor nævnte aktstykke fremgår det, at lejemålet af hospitalsbygningerne blev indgået som et led i indklagedes bestræbelser på at samle undervisningsaktiviteterne på en geografisk hensigtsmæssig måde, idet undervisningen hidtil havde været placeret flere forskellige steder i København. Lejemålet blev indgået uopsigeligt for begge parter indklagede og organisationen for et tidsrum af 15 år.

Af aktstykket fremgår endvidere følgende

"Den årlige leje er fastsat med udgangspunkt i markedslejen for kontorlokaler i indflytningsklar stand. Man har endvidere set på organisationens investeringer i de bygninger, der ønskes lejet, herunder andel i købesum og de forestående investeringer i såvel udvendig som indvendig istandsættelse.

For at bringe lokalerne i denne stand afholder organisationen dels udgifterne til udvendige istandsættelsesarbejder, herunder terræn samt 34 mio. kr. til den indvendige istandsættelse af bygningerne.

I forbindelse med bygningens indretning til indklagedes funktioner er det nødvendigt at foretage en række bygningsmæssige foranstaltninger og særinstallationer, der ligger ud over sædvanlig udlejningsstandard. Endvidere er det nødvendigt at anskaffe specialudstyr (bl.a. ovne), som ikke kan flyttes fra skolens hidtidige lokaler. Udgifterne hertil andrager 46 mio. kr. afholdt i finansåret 1992 og resten i 1993.

De samlede udgifter til bygningernes indvendige istandsættelse og indretning, hvoraf organisationen betaler 34 mio. kr., andrager 800.000 kr. (reguleringsindeks 128) og fordeler sig således

Bygningsudgifter og særinstallationer

61.500.000 kr.

Omkostninger

11.000.000 kr.

Uforudselige udgifter

6.250.000 kr.

Attester m.v.

250.000 kr.

I alt

80.000.000 kr.

Alle beløb er inkl. 25 pct. moms.

De forventede øgede udgifter til bygningsdrift i forbindelse med en udvidelse af skolens areal vil blive afholdt inden for de ordinære driftstilskud.

Indklagedes bygherrerådgiver yder bistand som bygherrerådgiver efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed."

2. Møder mellem parterne inden licitationerne.

Inden tilslutningen til aktstykket blev der afholdt et orienterende møde hos bygherrerådgiveren den 2. januar 1992. I mødet deltog repræsentanter fra klagerne, indklagedes bygherrerådgiver og indklagede. Der blev udarbejdet et mødereferat af indklagedes koordinerende inspektør (del af sagens bilag E).

Af referatet fremgår bl.a., at man gennemgik økonomien på den enkelte bygning. I forhold til totalentreprisetilbuddet på 111 mio. kr. var der foretaget et 10 % fradrag på m2-priserne, som "man forventede at tjene ind via licitationen."

På mødet hvilket ikke fremgår af referatet, men er ubestridt opfordrede klagerne til at igangsætte en grundig bygningsregistrering med tilstandsvurdering og tegningsopretning. Det blev afvist af bygherrerådgiveren, fordi det ikke ansås for muligt at skaffe midler til et sådant arbejde.

I rådgiveraftalen, jf. nedenfor, blev der afsat et beløb på 200.000 kr. til opretning af tegningsmateriale/opmåling.

Som sagens bilag E er fremlagt en lang række bilag, der udgør referater af møder i en "projektgruppe", bestående af repræsentanter for klagerne, indklagede og bygherrerådgiveren. Referaterne er i vid udstrækning blevet dokumenteret under den mundtlige forhandling.

I det følgende gengives passager fra mødereferaterne i det omfang voldgiftsretten har anset det for nødvendigt for forståelsen af parternes anbringender.

Det første møde fandt sted "formentlig medio april 1992" referatet er dateret den 23. april 1992. Af referatet fremgår bl.a.

"Deltagere

Indklagede

Rådgivere

Bygherrerådgiver

Tidsplan og økonomi

Bygherrerådgiveren indledte mødet med at redegøre for tidsplanen.

Skolen skal være på plads til skoleåret 1993/94, og derfor må byggeriet afleveres den 1. juni 1993 af hensyn til afhjælpningsperioden og indflytningen.

Rådgiverne har anslået byggeperioden til 9 måneder, hvorfor byggestart må være primo september 1992. Udbudsperioden bør ligge i august med licitation ca. 1. september 1992.

Detailprojektering i perioden 1.6-1.8 1992 på grundlag af et projektforslag, der er godkendt af både brugere og udlejer ultimo maj måned.

Projektforslaget, der bredt skal drøftes af alle brugerne i huset, skal derfor være færdigt medio maj måned 1992.

Dette er en meget presset plan, og han anmodede rådgiverne om at overveje den og fremkomme med et detaljeret udspil hertil.

En af klagerne bemærkede, at en byggeperiode på 9 måneder forudsætter, at der er 100 mand i gang i hele perioden, hvilket kræver en stor koordinering.

Bygherrerådgiveren redegjorde videre for den økonomiske ramme.

Det vedtagne aktstykke giver mulighed for, at staten kan give indklagede et tilskud på 46 mio. kr., og med tilskuddet fra organisationen er den økonomiske ramme i alt 80 mio. kr.

Denne ramme vil ikke kunne ændres.

I forhold til skitseforslaget af november 1990 indebærer det en prioritering i forhold til det heri forudsatte.

Særligt i forhold til kælderarealer og bygning 24 og 25.

.."

"Ombygningsprojektet

Indklagede redegjorde for, at skolens ønsker primært er store brugbare rum, gerne med synlige installationer.

I det hele taget ønsker skolen så stor fleksibilitet som muligt, da det vil være vanskeligt senere at kunne skaffe midler til lokaleændringer som følge af en ændret uddannelsesstruktur.

Skolen ser meget gerne, at rådgiverne hurtigt kommer med et udspil om, hvilke vægge, der ikke vil kunne fjernes.

En af klagerne bemærkede, at der i relation til ønsket om store rum må tages hensyn til krav om flugtveje.

Bygherrerådgiveren bemærkede, at hoveddisponering, kvalitet og budget skal ligge fast ved projektforslaget.

Organisationen har i lejekontrakten, i sammenhæng med tilskuddet på de 34 mio. kr., betinget sig at skulle godkende projektforslaget.

"

Fra mødet i gruppen den 24. april 1992 fremhæves følgende

"Organisationsplan

En af klagerne bad om en organisationsplan, dels for skolens interne byggeudvalg, dels for projektorganisationen.

Det blev præciseret, at en af indklagedes ansatte er skolens mand på sagen.

Alle henvendelser skal ske gennem ham, ligesom han er den eneste der repræsenterer skolen over for rådgiverne.

Han vil også være den, der sørger for, at alle relevante personer deltager i de forskellige møder.

Internt vil skolen have et byggeudvalg bestående af de forrige møde nævnte personer, men vil samtidig løbende inddrage andre relevante medarbejdere, alt efter behov.

Bygherrerådgiveren oplyste, at bygherrerådgiverne vil føre skolens byggeregnskab.

.."

På mødet i gruppen den 20. maj 1992 oplyste en af klagerne, at det eksisterende varmeanlæg var en kombination af et én og tostrengsanlæg. Etstrengsanlægget var vanskeligt at indregulere især ved flytning af radiatorer. Der var endvidere konstateret tæring i stort omfang, "og det må påregnes, at anlægget skal fornyes."

På mødet den 27. maj 1992 oplyste en af klagerne, at tegninger vedrørende projektforslaget var færdigtegnet og fremsendt til bygherrerådgiveren og organisationen.

I referatet af mødet er om "Økonomi" anført

"En af klagerne udleverede revideret arealopgørelse og foreløbigt økonomisk overslag, dateret 27. maj 1992. Overslaget udviser en væsentlig merudgift i forhold til det budgetterede. Arealopgørelsen udviser et mindre bruttoetageareal end anført i lejekontrakten. Ingeniørernes fagtilsynsmand oplyste, at der var kalkuleret med ventilationsanlæg i reduceret omfang.

Klager spurgte, om udgifter til asbestsanering kan afholdes uden for byggesagen. Bygherrerådgiveren mener ikke dette er muligt, men undersøger forholdet nærmere.

Klager mener det bliver nødvendigt, både at beskære programmet og at sænke kvaliteten, såfremt sagen ikke tilføres flere penge.

Det blev aftalt, at klager snarest udarbejder forslag til besparelsesmuligheder.

.."

På mødet den 9. juni 1992 oplyste indklagede, at man ville fortsætte bestræbelserne på at finde yderligere besparelser, især på udgifterne til indvendige bygningsarbejder, idet bærende vægge blev søgt bevaret i større omfang end påregnet i programforudsætningerne. Der var enighed om, at besparelsesrunden ville øge tidsplanen, og at nedrivningsprojektet ville blive tilsvarende forsinket.

Af endnu et referat fra dette møde fremgår, at der skulle findes besparelser på 23 mio. kr.

Der er ikke fremlagt mødereferater vedrørende møder mellem den 9. juni og 6.august 1992.

I mellemtiden blev rådgivningsaftalen af 18. juni 1992 indgået mellem parterne for indklagedes vedkommende er den underskrevet af bygherrerådgiveren.

Fra aftalen,(bilag 1), citeres følgende

"2. Opgaven

2.1 Aftalen omfatter teknisk rådgivning og bistand vedrørende

Totalrådgivning vedrørende indretning af eksisterende hospitalsbygninger i område B til undervisningsformål for indklagede

Arkitektarbejde, konstruktioner, VVS og el.

.."

"2.3 Som projekteringsleder er udpeget

Klager

Som byggeleder er udpeget

Klager

.."

"3.1 Følgende rådgivermateriale

Følgende ydelsesbeskrivelser (PAR og FRI) med de tilføjelser og ændringer, som fremgår af nærværende aftale

Arkitektarbejder (PAR) januar 1990

Konstruktioner (FRI) februar 1990

Installationer VVS og el (FRI) februar 1990

3.2 Følgende klientmateriale

FB, maj 1990 med tillæg af januar 1992

Byggedirektoratets regnskabsprocedure for byggearbejder og leverancer

Skitseforslag af 26.11.1990

Eksisterende tegningsmateriale, jf. udbudsmateriale i forbindelse med køb.

Revideret byggeprogram og funktionsfordelingsplaner, der afleveres den 24.04.1992 og rumskemaer af 12.05.1992

Referat af indledende møde den 10.04.1992. De angivne tidsterminer er erstattet af rammetidsplan.

3.3. Andet

Arbejdet udføres i overensstemmelse med reglerne for gennemførelse af statslige byggearbejder. Projektet udbydes i offentlig/indbudt licitation i fagentrepriser på grundlag af hovedprojekt.

.."

"4. Rådgivernes ydelser

4.1 Rådgivning før projektering

byggeprogram.

4.2 Rådgivning i forbindelse med projektering

Projekteringsledelse

Dispositionsforslag

Projektforslag

Forprojekt

Hovedprojekt

Kvalitetssikring, jf. cirkulære om kvalitetssikring

Projektopfølgning

4.3 Rådgivning i forbindelse med udførelse

Byggeledelse

Fagtilsyn, inkl. 1-års eftersyn

Sædvanlig driftsvejledning i forbindelse med ibrugtagning

..

7. Økonomisk grundlag for opgavens løsning

Opgaven løses i overensstemmelse med det til nærværende kontrakt hørende styrende budget i Byggesagsrapport/Budgetoversigt, vedlagt som bilag 4.

8. Honorar

8.1 Honorar for ydelser i henhold til pkt. 4.2 og 4.3 er aftalt til et fast honorar beregnet af følgende honorarbærende udgifter

15 % af håndværkerudgifter 52.150.000 kr.

7.822.500 kr.

7 ½ % af inventarudgifter 2.000.000 kr.

150.000 kr.

I alt som fast honorar

7.972.500 kr.

Pkt. 4.1 honoreres særskilt med et fast honorar på

200.000 kr.

Opretning af tegningsmateriale/opmåling honoreres med et fast honorar på

200.000 kr.

I alt

8.372.500 kr.

Alle beløb er ekskl. moms.

.."

Det nævnte bilag 4 er fremlagt under voldgiftssagen som bilag 5 og vedhæftes kendelsen i fotokopi.

3. Licitationer

Den 10. august 1992 blev der afholdt licitation på nedrivningsentreprisen og den 6. oktober på hovedentrepriserne.

Ved licitationerne i oktober fremkom en "licitationsgevinst" på ca. 7 mio. kr.

4: Fortsat gennemgang af møder i projektgruppen

Af referatet af et møde den 11. november 1992 fremgår bl.a., at klager tog forbehold over for "de bygningsændringer, der stadig kommer fra skolens side .."

Bygherrerådgiverens repræsentant gjorde opmærksom på, at bygherrerådgiveren "forventer at en del af licitationsgevinsten tilbageføres til finansministeriet."

Af referatet fremgår i øvrigt bl.a. følgende

"- Klager fremlagde en liste over de enkelte entrepriser. Man gennemgik listen, hvor bl.a. forholdet mellem supplerende ydelser (udgifter) og div. supplerende ydelser, begrænser bygherrens mulighed for indflydelse på pengenes anvendelse.

- Klager finder fortsat at bygherrerådgiverens vurdering af % satsen for uforudsete udgifter er urealistisk lav og at den mindst skal være på 11 %, hvilket indklagede gik imod da der samtidig i budgettet er afsat penge til såvel supplerende ydelser som div. supplerende ydelser.

- Klager gennemgik forudsigelige udgifter, men ..

Tilføjelser: På et budgetmøde efter bygherremødet den 12. november, gjorde bygherrerådgiverne opmærksom på at det bevilgede beløb stadig er 80.000.000 kr. og at forskellen mellem overslaget på 91.000.000 kr. skal hentes hjem via licitationsgevinsten.

Derefter gennemgik man de forudsigelige udgifter og skolens/-arkitekts/teknikers ønsker om projektudvidelser, og tilpassede dem til bevillingen, således at der fremkom 4 tal, tilbudsprisen, forudsigelige udgifter, uforudsigelige udgifter og supplerende udgifter.

Bygherrerådgiveren udarbejder et nyt byggebudget hvor byggeindexet bliver indregnet.

.."

Voldgiftsretten skal bemærke, at "variable ydelser" af projektgruppen herefter blev betegnet "FU1", afsatte beløb som følge af "licitationsgevinst" "FU2", og uforudsete udgifter som "UF".

Af referatet vedrørende et møde den 2. december 1992 fremgår, at klager "har bedt om nedennævnte tilføjelse, idet han ikke fik det sagt på mødet". Tilføjelsen er sålydende

"Det er teknikergruppens opfattelse at det afsatte beløb til uforudsigelige udgifter, som er tilpasset slutbeløbet, sandsynligvis er for lille og tager forbehold herfor. Begrundelsen herfor skal findes i ombygningens karakter, med mange individuelle løsninger.

Teknikergruppen accepterede naturligvis at arbejde ud fra dette styrende budget, og vil med alle midler tilstræbe at overholde dette."

På mødet den 13. januar 1993 godkendtes forskellige projektændringer og merudgifter. Bygherrerådgiverens og skolens repræsentanter tog de samlede projektændringer og den deraf følgende økonomi til efterretning og oplyste "at der nu er lukket for ændringer".

Klager oplyste, at samtlige indhentede og forhandlede entrepriser var godkendt, og at tidsplanen blev overholdt.

Endvidere drøftedes etablering af et nyt varmeanlæg.

Klager udleverede en budgetoversigt pr. 5. januar 1993 med bilag 1, der vedhæftedes denne kendelse i fotokopi.

Af referatet af et møde i projektgruppen den 24. februar 1993 fremgår bl.a. følgende

" ..

Klager ønsker flere penge til pudsarbejde. Der er mange pudsreparationer, og der er ikke væv på vægge. Man kan ikke opnå et tilfredsstillende resultat. For at opnå det må alle vægge og evt. lofter fuldspartles, hvilket vil koste ca. kr. 250.000. Enighed om, at fuldspartle vægge, men ikke lofter. GODKENDT af UF-midler.

.."

Fra mødereferatet vedrørende mødet den 10. marts 1993 citeres følgende

" ..

3) PROJEKTSTADE- TIDSPLAN

Klager oplyste, at man følger tidsplanen, men visse dele af malerentreprisen og ventilationsentreprisen, kan give problemer.

Indklagede oplyste, at indklagede flytter ind fysisk i uge 25, 26 og 27, men holder ferie i uge 28, 29 og 30, dvs. at der er tre uger uden "mennesker" på stedet. Bygning 24 og 25 overtages i starten af juli måned. Administrationen flytter ind i bygning 24 i 1. uge i juli og skal kunne fungere efter ferien.

.."

4) ØKONOMI, STATUS.

Klager udleverede og gennemgik statusoversigt nr. 4 samt budgetopfølgning, der er beregnet UF-udgifter, og der er kun ca. kr. 235.000 tilbage.

Klager foreslog, at man ser på besparelser, og at de midler, der er sat af til montering af udstyr, flyttes til UF-poster. De udgør kr. 700.000 og klager mener at de hører hjemme i udstyr og inventarbudgettet.

Indklagede vil lidt længere frem i processen, før man overvejer at forhøje beløbet.

Klager oplyste, at ekstra spartelarbejde ikke som oplyst koster kr. 250.000, men ½ mio. kr.

Indklagede mente, at klager sætter for meget af til UF-udgifter. Det er ikke rimeligt, når man har et budget. Selvfølgelig er der UF-udgifter, eksempelvis pudsarbejde, men andre overraskelser kunne være undgået.

Klager oplyste, at man har haft løbende problemer i forhold til programændringer, som har kostet penge. Indtil nu har der ingen aftalesedler været med fejl, men erkendte at have været for hurtig til at give pris og foreslå fuldspartling.

Klager oplyste, at man undlader fuldspartling. Der er ikke penge til det. Man benyttede grovpuds i stedet for finpuds, og tager brugerne ud for at besigtige det.

Klager henviste til krisesituationen. Offentlig licitation gør det meget vanskeligt.

Indklagede sagde, at man skal holde sig på et absolut minimum og ikke kaste sig ud i noget.

.."

Oplysningen under pkt. 4, der angav, at der af UF-udgifter resterede et positivt beløb på 235.000 kr., var på grund af manglende rapportering til projektledelsen forkert, idet der rettelig var underskud på 1.435.000 kr. Dette blev nærmere drøftet på mødet i projektgruppen den 24. marts 1993.

Fra mødereferatet citeres følgende

"Klager udleverede/gennemgik: Statusoversigt nr. 6, Budgetopfølgning samt Bemærkninger til differencer i forhold til Budgetopfølgning.

Klager meddelte, at der er sket bevægelser på råhus-, kompletterings- samt malerentreprisen. Disse tal er såvel forbrugte som ikke forbrugte.

Klager oplyste, at en væsentlig del af arbejdet er præsenteret uden, at prisen er fastsat. Meget ad. hoc. arbejde følger enhedsprisen, men der kan opstå problemer. Kompletteringsopgørelsen er kommet bag på os.

Det forstås ikke, at der i licitationstilbudene fra teknikernes og entreprenørernes side ikke er taget højde for de ulemper/fordele (økonomiske/arbejdsmæssige), der er forbundet med at skulle istandsætte bygninger af så forskellig art, men at mange ting kommer som en overraskelse for begge parter.

Indklagede bemærkede, at budgetopfølgningen af 11/3 var rimeligere end den, vi får forelagt i dag med et vurderet underskud på 1.435.000 kr.

Klager oplyste, at der var nogle poster/ting man havde glemt at få med, og at der fortsat kan dukke ting op.

Indklagede er stærkt imod den slags budgetter de kan ikke bruges til noget. De indeholder poster, man tror der kommer, og poster der ikke er forhandlet pris på endnu.

Bygherrerådgiveren gjorde opmærksom på, at der på Økonomimødet torsdag den 11/3 ikke blev tændt for den "røde lampe". Mange af posterne, der bliver forelagt på møderne er allerede udført, hvilket ikke giver bygherren mulighed for at sige fra.

.."

Det fremgår i øvrigt af det oplyste, at det blev besluttet i projektgruppen at installere et nyt varmeanlæg. Det fremgår af dokumenterne i anden voldgiftssag, at entreprisesummen for varmeanlægget var 1.272.900 kr. ekskl. moms.

I det omfang, det i øvrigt findes nødvendigt at referere indholdet af referater af møder i projektgruppen vil dette ske i forbindelse med behandlingen af de enkelte tvistepunkter.

Indklagedes krav om erstatning for forøgede udgifter til flytning.

Licitation af flytteentreprisen blev foretaget af indklagede, således at arkitektfirmaet har været uden indflydelse på affattelsen af licitationsmaterialet, gennemgang og accept af afgivne tilbud.

Ved skrivelse af 17. maj 1993 accepterede indklagede et af et flyttefirma afgivet tilbud, jf. sagens bilag N. Tilbudssummen var 910.000 kr. ekskl. moms.

Datoen for hovedflytningen var mellem indklagede og flyttefirmaet aftalt til opstart den 28. juni 1993, men måtte udskydes, fordi lokalerne endnu ikke var klar til indflytning. I denne anledning har flyttefirmaet faktureret en række påståede ekstraomkostninger på i alt 141.486,37 kr., jf. sagens bilag J. Dette beløb er blevet betalt af indklagede. Flyttefirmaet har i en erklæring af 28. februar 1996 (sagens bilag V) om baggrunden for kravet oplyst følgende

"I forbindelse med flytning af indklagede, blev hovedflytningen, der skulle opstartes mandag den 28. juni1993 udskudt ved en telefonisk henvendelse til vort kontor fredag den 25. juni om eftermiddagen.

På baggrund af vort aktuelle tab i forbindelse med flytningens udskydelse, fastsættes i overensstemmelse de almindelige betingelser for flytninger et kompensationskrav til indklagede.

De almindelige betingelser for flytning indeholder varslingsfrist for afmelding af flytning, og fristen er 5 hverdage.

Samtidig hermed kan vi erklære, at såfremt afmeldelsen var foretaget senest 5 hverdage før flytningens påbegyndelse, ville vi ikke have haft hverken anledning eller bemyndigelse i henhold til vores betingelser, til at fremsætte krav overfor indklagede.

.."

Henvisningen til almindelige betingelser for flytning vedrører pkt. 9f i betingelserne, der er sålydende

" ..

f. Hvis en bestilt flytning på grund af kundens forhold ikke kan udføres på den fastsatte måde, skal flyttefirmaet være berettiget til vederlag for ethvert tab, det måtte lide, idet vederlaget dog ikke kan overstige den aftalte pris for flytningen.

Denne bestemmelse træder dog ikke i kraft, såfremt ændringen af det aftalte skyldes forhold, som kunden ikke har kunnet undgå, og hvis følger han har været ude af stand til at hindre og kunden har meddelt firmaet dette senest 48 timer, dog ved virksomhedsflytninger 5 arbejdsdage, før den aftalte tid for flytningens påbegyndelse.

.."

Til støtte for kravet om erstatning for denne ekstraudgift har indklagede gjort gældende, at indklagede har været forpligtet til at betale kompensationskravet, og at klagerne har pådraget sig erstatningspligt over for indklagede, fordi klagerne var klar over, at indflytningen skulle påbegyndes den 28. juni 1993, men ikke i tide underrettede indklagede om, at flytning ikke kunne finde sted som planlagt.

Indklagedes inspektør har forklaret, at udskydelse af flytningen blev besluttet den 24. juni 1993.

Der blev den 25. juni 1993 afholdt et møde i projektgruppen. I mødet deltog en repræsentant for flyttefirmaet. Af mødereferatet fremgår bl.a.

" ..

Flyttefirmaet oplyste, at udsættelsen af flytning af maskiner kan blive et problem, da mandskabet til maskinflytningen er "booket op". Flyttefirmaet beregner de økonomiske konsekvenser af den ændrede flytteplan og melder tilbage til indklagede.

.."

Som sagen foreligger oplyst må det antages, at det er første gang flyttefirmaet har omtalt et sådant muligt kompensationskrav.

Voldgiftsrettens bemærkninger

Som ovenfor anført har indklagede ikke rejst erstatningskrav mod klageren eller nogen entreprenør på grundlag af forsinkelse.

Arkitektfirmaet måtte vel være klar over, at der eventuelt kunne påføre indklagede visse praktiske gener at udskyde flytningen, men som sagen foreligger oplyst kan det ikke antages, at arkitektfirmaet var klar over, at udskydelsen kunne påføre indklagede de af flyttefirmaet krævede udgifter, og arkitektfirmaet havde heller ikke før udskydelsen anledning til at antage, at klagerne ville blive afkrævet erstatning på et sådant grundlag.

Det garantiansvar, som indklagede nu gør gældende, savner således ethvert rimeligt grundlag. Klagerne frifindes derfor for så vidt angår dette modkrav.

Indklagedes krav om erstatning for udgifter til fuldspartling.

Som ovenfor citeret blev det på et møde i projektgruppen den 24. februar 1993 besluttet at foretage fuldspartling af vægge. Da det viste sig, at de hermed forbundne udgifter væsentligt ville overstige det anslåede beløb på 250.000 kr., blev det på mødet i projektgruppen den 10. marts 1993 besluttet at standse yderligere fuldspartling.

Til støtte for det nedlagte erstatningskrav eller subsidiært et mindre forholdsmæssigt afslag har indklagede gjort gældende, at spartlingen i strid med den trufne beslutning må være blevet fortsat efter den 10. marts 1993, idet der ikke i tidsrummet fra den 24. februar til den 10. marts kan være udført så meget arbejde med spartling som anført.

Arkitekt hos klager har herom forklaret i overensstemmelse med det, der er anført i bilag 1 (sagens bilag 26) til budgetopfølgningen af 24. marts 1993. Bilaget indeholder bemærkninger til differencer i forhold til budgetopfølgning af 10. marts 1993.

Det fremgår heraf, at spartling af vægge og lofter blev stoppet straks efter den 10. marts undtagen i kontorområdet efter anmodning herom fra skolens rektor, som i øvrigt ikke har været afhørt under sagen. Endvidere var det nødvendigt at anvende væv på mange lofter i bygning 24 og 25.

Voldgiftsrettens bemærkninger

Voldgiftsretten finder det ikke godtgjort, at fuldspartlingen generelt blev fortsat efter den 10. marts 1993. Det må endvidere i overensstemmelse med arkitektens forklaring lægges til grund, at spartling af vægge i kontorområdet blev fortsat efter aftale med skolens rektor, og at behandlingen af lofter alene er udført, hvor det har været nødvendigt.

Som følge heraf frifindes klagerne også for dette modkrav.

Indklagedes krav om honorarreduktion/forholdsmæssigt afslag.

Voldgiftsretten skal indledningsvis bemærke, at indklagedes procedure, jf. nærmere nedenfor under pkt. 2, må forstås således, at det bortset fra de ovennævnte to erstatningskrav ikke gøres gældende, at indklagede har lidt et økonomisk tab, idet budgetoverskridelserne modsvares af ydelser fra håndværkerne.

De fejl, som påstås begået af klagerne, henføres ikke til de i rådgiveraftalen under pkt. 4.2. nævnte opgaver, men til pkt. 4.3, dvs. byggeledelse, herunder budgetopfølgning i overensstemmelse med bygherrerådgiverens retningslinier.

I rådgiveraftalen henvises til ABR 89, herunder pkt. 3.1, hvorefter byggeledelsen styrer byggeriets tidsmæssige og økonomiske forløb og dokumentation heraf.

I ydelsesbeskrivelser pr. 1. januar 1990, udarbejdet af PAR , (sagens bilag U) anføres om dette punkt følgende

" ..

3.1 Byggeledelse

Inden byggeriet igangsættes, udpeges en byggeleder. Byggelederen styrer byggeriets samlede tidsmæssige og økonomiske forløb og dokumentationen heraf. Byggelederen sikrer desuden koordineringen af fælles byggepladsmæssige forhold, herunder varetagelsen af sikkerhedsforanstaltninger.

..

Tid

Byggelederen udarbejder tidsplaner på grundlag af projektmaterialets tidsoplysninger samt påser, at planerne følges ved registrering af arbejdets stade på grundlag af oplysninger fra fagtilsynet, registrering af vejrlig og af spilddage. Byggelederen forestår eventuelle revisioner af tidsplanen.

Økonomi

Byggelederen forestår føring af sagens byggeregnskab, herunder attestation af acontobegæringer og regninger samt slutopgørelse.

.."

For nærmere at fastlægge forholdet mellem klagerne som totalrådgiver og indklagedes bygherrerådgiver har voldgiftsretten indhentet konsulentaftale af 9. december 1992 mellem bygherrerådgiveren og indklagede. Bygherrerådgiverens bistand omfatter efter denne aftale bl.a. følgende

" ..

4.0 KONSULENTERNES YDELSER

Bistanden vedrører en eller flere af nedennævnte ydelser, som anføres i den konkrete "Konsulentaftale"

For ydelserne 4.4-4.7 forudsættes, at de til opgaven udpegede tekniske rådgivere præsterer ydelser af sædvanligt omfang i forbindelse med program, forslag, projektering, projektopfølgning, tilsyn mv. Om de tekniske rådgiveres ydelser henvises til "Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand" (ABR 89).

..

4.4 Forslagsstillelse og projektering.

Vurdering og indstilling af de tekniske rådgiveres forslag (dispositions- og projektforslag) hvad angår forhold vedrørende byggeriets fysiske miljø, bygningsfysik, projektets form, funktion, installation, udbudsform, entrepriseform, prisform, økonomi og tid.

Vurdering og indstilling af evt. ændringer under projekteringen (forprojekt og hovedprojekt) i forhold til projektforslag.

..

4.6 Udførelse.

Deltagelse i standpunktsmøder under byggeriets udførelse for kontrol af projekt, økonomi og tid.

Vurdering og indstilling vedrørende evt. ændringer, som måtte fremkomme under arbejdets forløb.

4.7 Aflevering.

Vurdering af afleveringsrapport, herunder påse, om de nødvendige drifts- og vedligeholdelsesinstruktioner samt brugervejledninger foreligger.

..

4.9 Regnskab.

Føring af byggeregnskab og budgetkontrol, herunder kontrol af tilbageholdelsesbeløb og sikkerhedsstillelse samt kontrol med bygherrehonorar og udlæg i henhold til honoraraftale.

Endvidere at foranledige udarbejdelse af byggesagsrapport samt fremsendelse af denne til respektive institutioner.

.."

Punkt 4.9 er således ikke omfattet af den i punkt 4.0 nævnte forudsætning.

Bistanden omfattede overenskomstens pkt. 4.1-4.9.

Konsulenthonoraret var et fast honorar på 500.000 kr.

2. Hovedpunkter i parternes procedure

Indklagede har anført, at selv om det er vanskeligt at påvise konkrete fejl, kan der påvises en række omstændigheder, der kan begrunde en reduktion af klagernes honorarkrav. Indklagede har navnlig fremhævet, at klagerne har ladet udføre en lang række ekstraarbejder, uden at den aftalte procedure med beskedsedler og godkendte tillægsaftaler er fulgt, uanset bygherrerådgiverens indskærpelser heraf. Dette forhold- og større uforudsete og uvarslede udgifter til omfattende pudsarbejder, som kunne have været begrænset har medført indskrænkninger i indklagedes valgmuligheder med hensyn til valg af beskæringer af udgifter, f.eks. kunne man hvis budgetopfølgningen havde været bedre have undladt udskiftning af varmeanlæggene, eller sparet udgifter ved glasdækningen. Indklagede har endvidere som eksempel på den mangelfulde budgetopfølgning henvist til den i marts 1993 konstaterede fejl m.h.t. størrelsen af restbeløbet på UF.

Den omstændighed, at bygherrerådgiveren efterfølgende ved tillægsaftaler har godkendt en række ekstraudgifter er uden betydning, da klagerne var legitimeret til med bindende virkning for indklagede at indgå aftaler med entreprenørerne, men klagerne har overskredet deres fuldmagt.

Indklagede har endvidere henvist til at det såvel efter juridisk litteratur som retspraksis er antaget, at der kan gives forholdsmæssigt afslag i honorarer til rådgivere.

Klagerne har gjort gældende, at der ikke er iværksat eller aftalt ekstraarbejder, som ikke har været nødvendige. Det erkendes, at budgettet pr. 10. marts 1993 indeholdt fejl, hvilket skyldtes en beklagelig kommunikationsbrist mellem byggeledelsen og projektledelsen, men fejlen blev rettet den 24. marts 1993, og forholdet rokker ikke ved, at der alene har været tale om nødvendige arbejder. Klagerne har ligeledes erkendt, at den foreskrevne procedure m.h.t. beskedsedler/tillægsaftaler ikke i fuld udstrækning har kunnet overholdes. Dette hænger sammen med, at der var tale om gamle bygninger, hvor der navnlig når tilstandsundersøgelse blev afvist opstår problemer, som ikke kan forudses. De enkelte entreprisekontrakter var indgået på fast pris og tid, og hvis man hver gang skulle følge den foreskrevne procedure, kunne det medføre, at den i øvrigt meget stramme tidsramme ikke kunne overholdes, hvis nødvendige arbejder helt eller delvis skulle sættes i stå med deraf følgende krav om tidsfristforlængelse og merudgifter.

I øvrigt har klagerne bestridt, at der er hjemmel til i det foreliggende tilfælde at fastsætte et forholdsmæssigt afslag i honoraret, der ikke er blevet større, fordi budgetrammen er overskredet med et i forhold til budgetrammen beskedent beløb.

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaringer af arkitekt hos klager og en ingeniør fra indklagede.

Forklaringerne, der uddyber de forhold, som fremgår af det fremlagte skriftlige materiale gengives ikke.

Da indklagede har inddraget pudsearbejdets omfang i proceduren, skal voldgiftsretten anføre, at der den 23. juni 1993 er udarbejdet en redegørelse af arkitektfirmaet, jf. sagens bilag P. Det er heri anført, at der har været udført ekstra pudsarbejde for i alt ca. 1,6 mio. kr., hvoraf der i det styrende budget har været indeholdt 750.000 kr., således at "egentlig uforudsete pudsarbejder" har andraget ca. 867.000 kr.

I redegørelsen anføres i øvrigt bl.a. følgende

" ..

Det samlede ekstra pudsarbejde på i alt ca. kr. 1.600.000 fordeler sig på følgende 3 hovedgrupper

Ekstra egentlige pudsarbejder udgift ca. kr. 600.000

Ekstra pudsreparationer efter andre entreprenører udgift ca. kr. 600.000

Diverse ekstra pudsreparationer udgift ca. kr. 400.000

ad 1

Ekstra egentlige pudsarbejder indeholder oppudsning af større samlede arealer grundet følgende

1a. Meget ringe tilstand af eksisterende puds, hvorved reparationer efter blandt andet nedrevne bygningsdele og inventar er endt op med oppudsning af større samlede væg- og loftoverflader udgift ca. kr. 340.000

1b. Projekttilpasninger med ændringer af væg- og loftoverflader til følge. Udgifterne fordeler sig på følgende

Pudsning af betonloft i bygning 17 kr. 20.000

Pudsreparation efter ekstra nedtagne vægfliser kr. 100.000

Pudsning af vægge i "festsal" kr. 40.000

1c. Udbedring af fugtskadede vægge i bygning 15 udgift ca. kr. 100.000

ad 2

Ekstra pudsreparationer efter andre entrepriser indeholder følgende

2a. Pudsreparationer efter installationsgennemføringer i vægge og etageadskillelse efter VVS-, el- og ventilationsentrepriserne. Omfanget skyldes dels en undervurdering af installationsomfangets følgearbejde i udbudsmaterialet, og dels at de enkelte efterreparationers omfang er blevet langt større end forudset, grundet den ringe tilstand af eksisterende puds udgift ca. kr. 400.000.

2b. Pudsreparationer efter etablering af nyt varmeanlæg omfattende såvel udbedringer efter nedrivninger af eksisterende anlæg, som reparationer ved hultagninger til nyt anlæg udgift ca. kr. 100.000. Omfanget skyldes dels en undervurdering i udbudsmaterialet, og dels at de enkelte efterreparationers omfang er blevet langt større end forudset, grundet den ringe tilstand af eksisterende puds udgift ca. kr. 400.000.

2c. Pudsreparationer efter nyt varmeanlæg omfattende såvel udbedringer efter nedrivning af eksisterende anlæg, som reparation ved hultagninger til nyt anlæg udgift ca. kr. 100.000.

2d. Pudsreparationer efter andre entreprenørers arbejde, væsentligst kompletteringsentreprenøren, omfattende f.eks. udbedringer efter udtagning af døre- og vindueskarme, fjernelse af træpaneler og friser samt ændrede dimensioner på udskiftede indfatninger og fodlister udgifter kr. 100.000.

ad 3

Diverse ekstra pudsreparationer omhandler priser på ekstra pudsreparationer. Dette omfatter blandt andet reparation efter fjernelse af gamle beslag og inventardele, fjernelse af gamle ventilationsriste, afløbsinstallationer og lignende, efterreparationer efter ekstra nedbrydninger og hultagninger blandt andet til konstruktionsforstærkninger mv. Endvidere omfatter omfanget ekstra pudsreparationer grundet den ringe tilstand af den eksisterende puds udgift ca. kr. 400.000.

Byggeledelsen har kontrolleret og godkendt omfanget og nødvendigheden af samtlige ekstraarbejder, ligesom alle økonomiske krav i forbindelse hermed er forhandlet.

Endvidere har byggeledelsen løbende redegjort for behovet for ekstraarbejder med indklagede og dennes bygherrerådgiver, ligesom budgettet løbende er blevet revideret i forbindelse hermed.

Det er således vor opfattelse dels at alt udført pudsarbejde har været nødvendigt for gennemførelse af projektet , og dels at der er overensstemmelse mellem det udførte arbejde og de økonomiske krav for entreprenøren vedrørende pudsarbejder."

Voldgiftsrettens bemærkninger

Til støtte for kravet om honorarreduktion har indklagede henvist til tidligere voldgiftsafgørelser, KFE 82.38, KFE 91.28 og voldgiftsretten har yderligere taget højesterets dom i U.1923.625 i betragtning.

Voldgiftsretten skal bemærke, at disse sager drejer sig om grundlaget for beregningen af rådgiverhonoraret, og om beregningen heraf kan ske også på grundlag af en given udgiftsramme. De nævnte sager vedrører for den sidste sags vedkommende hovedsageligt projekteringsarbejde og ikke byggeledelse/budgetopfølgning.

I denne sag er der aftalt faste honorarer, jf. aftalens punkt 8, og den omstændighed at håndværkerudgifterne har overskredet budgetrammerne har således ikke i sig selv medført eller kunnet medføre krav om forhøjelse af honorarerne.

Efter hidtidig praksis og i den entrepriseretlige litteratur er bygherrerådgivere i almindelighed kun ansvarlige for budgetoverskridelser, hvis den pågældende rådgiver udtrykkeligt har påtaget sig en budgetgaranti, jf. Lykke Hansen og Gjedde-Nielsen: ABR 89, side 192, og redaktionsnoten til KFE 91.28 med henvisninger, samt KFE 1988.47, eller hvis der under særlige omstændigheder foreligger garanti-lignende forhold, jf. herved KFE 87.62.

Der foreligger ikke i denne sag nogen endsige udtrykkelig budgetgaranti.

Spørgsmålet i denne sag er herefter, om det kan fastslås, at de aftalte teknikerhonorarer ikke står i rimeligt forhold til det arbejde, som er udført under gennemførelsen af ombygningen.

Ved bedømmelsen heraf må voldgiftsretten lægge vægt på, at der erfaringsmæssigt i forbindelse med ombygninger af bestående og som i dette tilfælde tildels ældre ejendomme til helt nyt formål viser sig helt uventede forhold. Voldgiftsretten kan derfor i overensstemmelse med det af klagerne anførte tiltræde, at der burde være foretaget en omhyggelig tilstandsvurdering for at minimere og imødegå denne risiko, inden budgetrammen blev endeligt fastlagt, jf. herved bl.a. redegørelsen for pudsearbejdet, bilag P. Der burde i hvert fald under disse omstændigheder, hvor der ikke blev afsat midler til en sådan vurdering, være budgetteret med et større beløb til uforudsete udgifter i stedet for en reduktion heraf i forhold til det i aktstykket anførte, jf. herved også teknikergruppens forbehold i tilføjelsen til referatet af mødet i projektgruppen den 2. december 1992. (Del af sagens bilag E).

Uanset om det måtte kunne statueres, at klagernes byggeledelse og budgetopfølgning på enkelte punkter ikke har været optimal, er det ubestridt, at der blev indrettet en god og funktionel skole i bygningerne.

Voldgiftsretten finder herefter ikke, at der er grundlag for at fastslå, at de aftale honorarer ikke står i rimeligt forhold til det udførte arbejde, og finder navnlig ikke, at det kan bebrejdes klagerne, at der i et vist omfang er truffet aftaler om ekstraarbejder, inden endelig godkendelse fra bygherrerådgiveren, for at undgå stop i byggearbejdet og krav om tidsfristforlængelser.

Som følge af det anførte frifindes klagerne også for dette modkrav.

Afsluttende bemærkninger.

Klageren har påstået procesrente af det samlede påstandsbeløb således

Af kr. 50.000

Fra 17.07.1993

af kr. 143.750

Fra 28.07.1993

af kr. 240.781,25

Fra 28.08.1993

af kr. 72.031,25

Fra 23.12.1993

af kr. 376.117,50

Fra 17.02.1994

af kr. 360.000

Fra 07.07.1993

af kr. 230.855,63

Fra 03.10.1993

af kr. 227.740

Fra 05.11.1993

af kr. 28.750

Fra 26.02.1994

Indklagede har ikke rejst indsigelser mod renteberegningen bortset fra, at det er gjort gældende, at den del af beløbet på 376.117,50 kr., der omfatter moms ikke kan kræves forrentet, da momsbeløbet ikke er faktureret eller indbetalt.

Beløbet påstås forrentet fra sagens anlæg, og den omstændighed, at en påstået udgift endnu ikke er betalt er ikke til hinder for at tilkende procesrente, når det er gjort gældende som et egentligt proceskrav, jf. Mogens Munch: Renteloven side 83.

Klagernes påstand tages herefter i det hele til følge.

Med hensyn til sagsomkostninger bemærkes

Sådan som indklagedes påstande var begrundet i svarskriftet var udarbejdelse af replik forbundet med et stort arbejde, som i vid udstrækning har været overflødigt.

Under hensyn hertil finder voldgiftsretten, at indklagede skal betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til klagerne.

Voldgiftsrettens omkostninger skal endeligt betales af indklagede.

THI BESTEMMES

Indklagede skal til klagerne betale 1.730.225,63 kr., der forrentes med procesrenter således

Af kr. 50.000

Fra 17.07.1993

af kr. 143.750

Fra 28.07.1993

af kr. 240.781,25

Fra 28.08.1993

af kr. 72.031,25

Fra 23.12.1993

af kr. 376.117,50

Fra 17.02.1994

af kr. 360.000

Fra 07.07.1993

af kr. 230.855,63

Fra 03.10.1993

af kr. 227.740

Fra 05.11.1993

af kr. 28.750

Fra 26.02.1994

Indklagede skal godtgøre klagerne sagens omkostninger med 100.000 kr.

Voldgiftsrettens omkostninger skal betales af parterne in solidum og endeligt bæres af indklagede.

De tilkendte beløb skal betales inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse.

Der var mellem parterne i denne sag indgået aftale om teknisk rådgivning og bistand, hvorefter klagerne skulle udføre totalrådgivning vedrørende indretning af bygninger til undervisningsformål.

I denne forbindelse er der opstået tvist vedrørende betaling af klagernes resthonorar og indklagedes modkrav.

Tvisten udspringer af, at der under arbejdets udførelse opstod uenighed mellem klagerne og indklagedes bygherrerådgiver. Indklagedes bygherrerådgiver kritiserede klagerne for dårlig byggeledelse og økonomistyring, og tog forbehold om at gøre økonomisk ansvar gældende.

Klagerne påstår indklagede tilpligtet at betale resthonorar. Indklagede har heroverfor nedlagt selvstændig påstand om betaling af modkrav.

Voldgiftsretten udtaler, at for så vidt angår indklagedes modkrav, frifindes klagerne i det hele, da det garantiansvar indklagede gør gældende savner rimeligt grundlag.

Vedrørende klagernes påstand udtales det, at der er aftalt fast honorar og at der alene kan pålægges ansvar for budgetoverskridelser, hvis der er påtaget en budgetgaranti. Dette er ikke tilfældet i denne sag. Det afgørende bliver herefter, om de aftalte honorarer står i rimeligt forhold til det arbejde der er udført. Hertil udtales det, at arbejdsresultatet er godt og funktionelt og det må konkluderes, at klagernes arbejde og handlinger er rimelige i forhold til honoraret.