Kassation af et parti frossen makrelfilet
Statutory Text (2 Articles)
Kassation af et parti frossen makrelfilet
Torsdag den 12. december 1996 afholdtes møde i Ankenævnet for Fisk og Fiskevarer til behandling af en af Dronning Seafood A/S indgiven anke af 12. november 1996 over en af Fiskeriinspektoratet i Frederikshavn truffen afgørelse af 4. november 1996, hvorefter et parti frossen makrelfilet på ialt 14.616 kg blev erklæret uegnet til menneskeføde og henvist til tilvirkning i destruktionsanstalt eller lignende, jf. § 3, stk. 2, litra a, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 6, i lbk. nr. 649 af 4. august 1993 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer.
AFGØRELSE
Ankenævnet finder, at der var fremskreden harskning i de yderste lag, hvorfor virksomheden pålægges at foretage en sortering under Fiskerikontrollens tilsyn. Det skal sikres, at de synligt harske blokke fjernes. Som minimum fjernes de 4 øverste og 4 nederste blokke, ligesom de udadvandte sider på de resterende blokke bortskæres.
Sagsfremstilling m.v.
Fiskerikontrollen udtog henholdsvis den 28. oktober og igen den 4. november 1996 prøver af et parti rogn og makrelfilet af tilsyneladende ringe kvalitet fra virksomhedens råvarelager (fryselager). Resultatet af den efterfølgende bedømmelse foretaget på Fiskeriinspektoratet i Frederikshavn gav som resultat, at rognen (ialt 2.760 kg) bedømtes til at være i begyndende fordærv og blev derfor kasseret.
Makrelfileten (ialt 14.616 kg) var utilstrækkeligt emballeret, hvilket har bevirket frysebrænding og udtørring af de ydre fileter. Fileterne bedømtes at være fremskredet harske og i begyndende fordærv, hvorfor partiet bedømtes til at være uegnet til menneskelig konsum.
Dronning Seafood A/S har anket afgørelsen vedrørende makrelfilet uden nærmere begrundelse.
Fiskeriinspektoratet var repræsenteret ved fiskerikontrollør Poul Erik Kirkedal
Dronning Seafood A/S var repræsenteret ved Gitte Nielsen
Lyngby, den 12. december 1996
S. Nordal Rask
Jette Nielsen
Michael Andersen
Susanne Folmer
Susanne Drewes
Ingen