Kassation af 43 partier frossen laks
Statutory Text (2 Articles)
Kassation af 43 partier frossen laks
Fredag den 8. november 1996 afholdtes møde i Ankenævnet for Fisk og Fiskevarer til behandling af en af Saga Lax A/S indgiven anke af 17. oktober 1996 over en af Fiskeriinspektoratet i Frederikshavn truffen afgørelse af 8. oktober 1996, hvorefter et antal partier frossen laks på i alt 3.823 kg blev erklæret uegnet til menneskeføde og henvist til tilvirkning i destruktionsanstalt eller lignende, jf. § 3, stk. 2, litra a, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 6, i lbk. nr. 649 af 4. august 1993 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer.
AFGØRELSE Ankenævnet fastholdt Fiskerikontrollens afgørelse. Sagsfremstilling m.v.
Fiskerikontrollen udtog den 7. oktober 1996 prøver af 42 partier frossen laksefilet samt 1 parti frosne laksestykker, opbevaret på Hjørring Frysehus, Hjørring.
Parti nr. 839376 på i alt 3.823 kg var tilhørende Saga Lax A/S, og der blev udtaget prøver på en sådan måde, at de må anses som værende repræsentative for partierne. Resultatet af den efterfølgende bedømmelse, som fandt sted på Fiskeriinspektoratet i Frederikshavn, gav som resultat, at der kunne konstateres fremskreden harskhed og i flere partier begyndende fordærv samt misfarvning.
Saga Lax A/S har anket afgørelsen uden nærmere begrundelse.
Fiskeriinspektoratet var repræsenteret ved fiskerikontrollør Poul Erik Kirkedal
Saga Lax A/S var ikke repræsenteret ved mødet.
Lyngby, den 8. november 1996
Morten Blom Andersen
Jette Nielsen
Michael Andersen
Ole Svendsen
Carsten Hansen
Ingen