Ejendomskategori Belåning Industrireglerne (* 1)

Ejendomskategori Belåning Industrireglerne (* 1)

15.11.95 - 182-0008

Finanstilsynet præciserede, at for det første skal ejeren og/eller koncernforbundne selskaber anvende mindst 50 % af bygningsarealet - inkl. arealer, som nævnt i ejendomskategoribekendtgørelsens § 9, stk. 2, - for at genanskaffelsesudgifter med fradrag kan anvendes i stedet for rentabilitetsberegning i henhold til værdiansættelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 3.

For det andet skal der være tale om egentlig produktion og produktbehandling. Ejendomme med værkstedslokaler og andre lokaler, hvorfra der alene sker reservedelsudskiftning, reparation, sortering, modning eller emballering m.v. f.eks. auto- og traktorværksteder, skal derimod værdiansættelsesmæssigt behandles efter reglerne for kontor- og forretningsejendomme, dvs. for brugerejendomme på basis af en rentabilitetsberegning ved anvendelse af markedslejer, jf. værdiansættelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

I denne forbindelse erindrede man om, at sondringen mellem industri- og håndværksejendomme (produktion eller produktbehandling) og kontor- og forretningsejendomme (administration eller servicevirksomhed) blandt andet i lyset af ophævelsen af to-lagsbelåningen af industri- og håndværksejendomme i 1992 blev ændret med ejendomskategoribekendtgørelsen.

Mens således visse former for ejendomme med servicevirksomhed (maskin/- anlægsjustering, reservedelsudskiftning eller tilførsel af forbrugsgoder på virksomhedens ejendom, som er specialindrettet hertil) tidligere - i henhold til punkt 5 i Meddelelse nr. 5, 1982 fra Tilsynet med realkreditinstitutter - skulle behandles efter reglerne for industri- og håndværksejendomme, skal alle ejendomme med servicevirksomheder i henhold til § 11 i ejendomskategoribekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. februar 1992, behandles som kontor- og forretningsejendomme.

I henhold til § 9, stk. 2, i ejendomskategoribekendtgørelsen er bygnings- og grundarealer, der ikke anvendes til produktion eller produktbehandling, omfattet af reglerne for belåning af industri- og håndværksejendomme (herunder § 15 i værdiansættelsesbekendtgørelsen), såfremt arealerne er en integreret del af en industri- og håndværksejendom og enten betjener denne eller har en sådan indretning, at de ikke er almindeligt anvendelige.

Tilsynet præciserede, at det er en forudsætning, at de pågældende arealer er en integreret del af industri-/håndværksejendommen, dvs. at arealerne er beliggende i tilknytning til produktionslokalerne, dvs. på ejendommen eller på en tilstødende sampantsat ejendom.

Derimod vil industri- og håndværksvirksomheders ejendomme, der ikke anvendes til produktion eller produktbehandling, og som ikke er beliggende i tilknytning til bygnings- eller grundarealer, der anvendes til produktion eller produktbehandling, skulle belånes efter reglerne for kontor- og forretningsejendomme.

I november 1995 præciserede Finanstilsynet reglerne for hvilke ejendomme, der skal belånes efter industrireglerne. I henhold til § 9 i bekendtgørelse om afgrænsning af ejendomskategorier og § 15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse kan der ved værdiansættelse af ejendomme til industriel eller håndværksmæssig produktion eller produktbehandling, der helt eller delvist anvendes af ejeren eller et med denne koncernforbundet selskab, lægges en rimelig genopførelsespris med fradrag for stand og karakter til grund - forudsat lånsøgers kreditværdighed og den fra ejendommen drevne virksomheds indtjeningsevne gør dette rimeligt.