Realkredit Obligationer Sikkerhedsgrundlag Pantsikkerheden Fordring (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Realkredit Obligationer Sikkerhedsgrundlag Pantsikkerheden Fordring (* 1)
10.05.95 - 6833-0003
I en indfrielsessituation kan instituttet således ikke i tilfælde af periodevis manglende likviditet eller indlåsningseffekter i egne fondskoder erhverve et andet realkreditinstituts obligationer, selvom de med hensyn til betalingsprofil i henhold til balanceprincippet måtte matche de bag det indfriede realkreditlån liggende instituts obligationer. Realkreditlånet kan kun indfries med obligationer i den serie, hvori lånet er udstedt. Da lovovertrædelsen senere er lovliggjort, agter Finanstilsynet ikke at foretage sig yderligere i denne sag, idet man går ud fra, at instituttet fremover vil overholde § 48.
For så vidt angår den tidsmæssige sammenhæng mellem indfrielse og opkøb i egne fondskoder, kan instituttet udelukkende afvente et opkøb i egne fondskoder i den periode, der resterer indtil den førstkommende kreditortermin.
Finanstilsynet meddelte et realkreditinstitut, at indfrielse med andre realkreditinstitutters obligationer er i strid med realkreditlovens § 48. Sikkerhedsgrundlaget for de udstedte realkreditobligationer består af pantsikkerheden i fast ejendom.
Dette sikkerhedsgrundlag kan ikke erstattes med en fordring på andre realkreditinstitutter.