Legislator Case Law & Legislation
X19955083601 DK

Registrering af aktiver Værdipapircentralen Konto under tilsyn af Civilretsdirektoratet Konkursbo (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1995 50836 Valid

Registrering af aktiver Værdipapircentralen Konto under tilsyn af Civilretsdirektoratet Konkursbo (* 1)

Værdipapircentralens klageafdeling havde truffet afgørelse om, at et kontoførende institut skulle registrere i overensstemmelse med en anmeldelse foretaget af kurator i et konkursbo. De pågældende fondsaktiver havde hidtil været registreret på konti tilhørende en fond, der var under tilsyn af Civilretsdirektoratet. Anmeldelsen blev foretaget efter en landsretskendelse, hvorefter fondsaktiverne skulle registreres i konkursboet, idet landsretten samtidig udtalte, at der ikke var taget stilling til ejendomsretten.

Civilretsdirektoratet udtalte blandt andet, at det på depoterne burde noteres, at midlerne var registreret i konkursboet, men at kontobetegnelsen og påtegningen om forbud mod råden uden direktoratets godkendelse burde opretholdes, så længe der ikke var taget stilling til spørgsmålet om ejendomsretten.

I medfør af § 27 i lov om en værdipapircentral gav Finanstilsynet det kontoførende institut pålæg om at registrere i overensstemmelse med klageafdelingens afgørelse, dog således at forbudspåtegningen skulle registreres som rådighedsindskrænkning på kontoen.

Tilsynet lagde vægt på, at klageafdelingen er den kompetente myndighed, når der er tvist med hensyn til registrering i værdipapircentralsystemet, at der ikke var tillagt anke til Østre Landsret opsættende virkning, at konkursboet ikke kunne disponere over fondsaktiverne uden Civildirektoratets tilladelse samt til, at kurator havde givet sin tilslutning til en sådan rådighedsindskrænkning.

Afgørelse 1995 50836 Valid

(* 1) Afgørelsen er trykt i »Beretning fra Finanstilsynet. 1994«

Afgørelse 1995 50836 Valid

Finanstilsynet bestemte, at et kontoførende institut skulle følge Værdipapircentralens klageafdelings afgørelse vedrørende midler på en konto under civilretsdirektoratets administration, uagtet at denne myndighed var imod klageafdelingens afgørelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →