Legislator Case Law & Legislation
X19951935001 DK

Nyt om arbejdsskader - gaseksplosion - vansir - môengrad (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1995 19350 Valid

Nyt om arbejdsskader - gaseksplosion - vansir - môengrad (* 1)

EMNE: Vansir

SAGEN

En 30-årig kvinde fik i forbindelse med en gaseksplosion forbrændinger på højre overarm og i dele af ansigtet.

Sagen blev anerkendt som en arbejdsskade og derefter udsat i 10 måneder, da tilstanden endnu ikke var stationær. Der blev endvidere lagt vægt på, at man overvejede et plastikkirurgisk indgreb ca. 5 måneder efter ulykkestilfældet.

Kvinden har nu varige men i form af et skæmmende ar på højre kind og ar på højre overarm og skulder. Desuden er der let bevægeindskrænkning i højre skulder som følge af stramninger i huden på overarmen og på skulderen.

KOMMENTAR

Vansir, som er en følge af en skade, der er sket under arbejde, kan naturligvis anerkendes som en arbejdsskade.

Vansir - det vil blandt andet sige ardannelser, indskrumpninger, misfarvninger - vurderes konkret på baggrund af oplysningerne i den enkelte sag.

Oplysningerne omfatter oftest fotos. Graden af men fastsættes i almindelighed til 0-20 procent. Mengraden kan dog sættes højere ved f.eks. meget udbredte eller særligt skæmmende ardannelser.

Ved vurdering af vansir ser vi på følgende

- størrelsen af vansiret. Både udbredelse på kroppen og niveauforskellen i huden.

- vansirets placering på kroppen.

- om vansiret giver gener i form af eksempelvis smerter ved berøring, smerter ved bevægelse, kløe, om det væsker, eller om der er overfølsomhed for sollys.

- om vansir placeret i ansigtet for kvinders vedkommende kan dækkes med make-up, og om det for mænd eventuelt vil give gener ved barbering.

- skadelidtes køn.

- farven på vansiret, dvs. farvemæssig adskillelse fra den øvrige hud.

- skadelidtes alder.

- eventuelt profession.

Der er tale om en samlet vurdering af de enkelte meget forskelligartede elementer, som ikke på forhånd vægtes på en bestemt måde.

I ovennævnte tilfælde har vi vurderet den samlede mengrad til 12 procent.

Ved vurderingen lagde vi vægt på, at kvinden har et skæmmende ar på højre kind, som ikke lader sig dække med make-up.

Videre lagde vi vægt på, at arret på højre skulder og overarm har medført hudstramning og derved let bevægeindskrænkning. Arrene på skulder og overarm kan dog dækkes af en almindelig trøje. I vurderingen har vi endvidere taget skadelidtes alder og køn i betragtning.

Ardannelsen på højre kind har vi selvstændigt vurderet til en mengrad på 8 procent. Arrene på skulder og overarm samt den lette bevægeindskrænkning blev vurderet til 4 procent.

Den refererede sag angik spørgsmålet om godtgørelse for men ved vansir isoleret, dvs. at det var ar og hudændringer og ændringernes betydning, som alene førte til godtgørelsen.

Der er imidlertid mange skader, som uundgåeligt indebærer vansir.

Det gælder f.eks. ved amputationer, som i sig selv medfører et men, for hvilket der ydes godtgørelse efter mentabellen. Tab af et ben fører således efter tabellen til en godtgørelse for men svarende til 65 procent. Ar som følge efter amputationen kan i snæver forstand siges at udgøre et men for sig, men arret er omfattet af den mengrad, som fastsættes for amputationen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Kirsten Ørnø.

Afgørelse 1995 19350 Valid

(* 1) Offentliggjort af Arbejdsskadestyrelsen i Nyt om arbejdsskader nr. 8, august 1995.

Afgørelse 1995 19350 Valid

Vurderingen af vansir i arbejdssadesager

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →