Legislator Case Law & Legislation
X19951348001 DK

Kassattion af et parti saltet rogn

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1995 13480 Valid

Kassattion af et parti saltet rogn

Ingen

ANKENÆVNET FOR FISKERIVARER

Onsdag den 24. maj 1995 afholdtes møde i Ankenævnet for Fiskerivarer til behandling af en af Markus Aaen & Søn A/S Fiskeeksport den 21. marts 1995 indgivet anke over en af Fiskerikontrollen i Frederikshavn den 13. marts 1995 truffen afgørelse, hvorefter et parti på 366 tønder saltet rogn er erklæret uegnet til menneskeføde og henvist til tilvirkning i destruktionsanstalt eller lignende, jf. § 3, stk. 2, litra a, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 6, i lkb. nr. 649 af 4. august 1993 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer.

AFGØRELSE

Ankenævnet var enig om, at rognen, som den blev præsenteret for nævnet, var egnet til menneskeføde med henvisning til, at man ved fremstillingsprocessen, som den blev beskrevet, sørgede for, at eventuel dårlig emballage ikke kom i kontakt med det indhold, der gik videre i fremstillingsprocessen.

Sagsfremstilling m.v.

Fiskerikontrollen har bl.a. oplyst, at trætønderne var gamle og sorte (fremskreden råd), og at jernbåndene var meget rustne og enkelte næsten gennemtærede. Partiet manglede mærkning, men Fiskerikontrollen fik oplyst, at produktionsperioden strakte sig fra 1991 til 1993.

På Fiskerikontrollens foranledning åbnedes enkelte tønder, og det viste sig at rognen var misfarvet og meget sur på nær en enkelt tønde.

Virksomheden fik herefter tilbud om at sortere partiet i en god og en dårlig kvalitet.

Den 13. marts 1995 kontrollerede Fiskerikontrollen igen partiet, og der blev her åbnet 5 tønder rogn, hvoraf kun en enkelt var anvendbar til mennneskelig konsum. Hertil kommer at emballagens dårlige tilstand gjorde, at når en tønde blev åbnet, blev rognen uundgåeligt forurenet, dels af rådne træstumper, dels af rustpartikler fra de meget anløbne jernbånd.

Virksomheden har anket sagen med den begrundelse, at man ikke mener, at der er noget unormalt ved rognen.

Fiskerikontrollen havde udtaget repræsentative prøver til brug ved ankesagens behandling.

Ved sagens behandling var Fiskerikontrollen repræsenteret ved fiskerikontrollør Poul Erik Kirkedal.

Markus Aaen & Søn A/S Fiskerieksport var repræsenteret ved direktør John Aaen.

Lyngby, den 24. maj 1995

Morten Blom Andersen

Jette Nielsen

Susanne Folmer

Jørgen Sieverts

Jens H. Møller

Afgørelse 1995 13480 Valid

Ankenævnet godkendte partiet som værende egnet til menneskeføde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →