Legislator Case Law & Legislation
X19950910201 DK

Vederlæggelse kommunale fællesskaber

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Afgørelse 1995 9102 Valid

§ 7, 3. og 4. pkt., er sålydende

»For bestridelse af formandshvervet tillægges formanden et fast vederlag, svarende til 10% af det til enhver tid gældende borgmestervederlag i Højreby Kommune. Vederlaget afholdes af Hvilesteds budget.«

I et notat af 13. oktober 1994 udarbejdet af tilsynsrådets sekretariat er det bl.a. anført

»På forespørgsel har kommunen indhentet oplysninger om tidsforbruget fra tidligere og nuværende formand. Det fremgår ... at der i 1993 blev anvendt ca. 49 timer, og at der i perioden marts - juni 94 i alt blev anvendt 85 timer, samt at timetallet fortsat forventes at ligge på samme niveau som i perioden marts - juni.«

I tilsynsrådets afgørelse af 7. december 1994 anføres det bl.a.

»Angående spørgsmålet om vederlag til formanden for bestyrelsen, henvises der til Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 5. marts 1981, hvorefter vederlag i form af mødediæter er fastlagt som den normale ordning. Tilsynsrådet har modtaget oplysning om, at formanden for bestyrelsen i de seneste år har haft en stor arbejdsbyrde forbundet med hvervet. Højreby Kommune har oplyst, at kommunen har delegeret relativt mange opgaver til plejehjemmets ledelse, og at der løbende foregår overvejelser om omstrukturering og modernisering. Efter det, der er oplyst over for tilsynsrådet, er der ikke for andre tilsvarende plejehjem godkendt fast formandsvederlag.

Efter en samlet overvejelse af spørgsmålet anser tilsynsrådet det for principielt betænkeligt at godkende fast vederlag til formanden for plejehjemmet. Tilsynsrådet kan derfor ikke godkende den foreslåede ændring i overenskomsten .«

Hertil har Rudbjerg og Højreby Kommunalbestyrelser i brevet af 17. januar 1995 bl.a. anført

»Ser man ... på bestyrelsesformandens funktioner, så ses der i tilfældet Hvilested at være tale om så omfattende forberedelser omkring mødeaktiviteter, mødeledelse, politisk opfølgning af struktur og modernisering, at det ikke skønnes rimeligt at vederlægge formanden kun med mødediæter. Dette skal også ses på baggrund af, at der ikke her er tale om, at formanden også er formand for et stående udvalg i en af de deltagende kommuner. Der er ej heller tale om født medlemskab i den fælleskommunale bestyrelse som følge af medlemskab i et stående udvalg. ...

Byrådene i Rudbjerg og Højreby Kommuner er derfor uforstående over for tilsynsrådets forkastelse af formuleringen i § 7, 3. punktum i den nye overenskomst.

Med hvilken hjemmel forkaster tilsynsrådet formuleringen? Er begrundelsen »en samlet overvejelse« tilstrækkelig, når 2 byråd har fundet vederlæggelsen rimelig ud fra den foreliggende arbejdsbyrde?

Man skal ... anmode Indenrigsministeriet om at forholde sig til tilsynsrådets forkastelse af den særlige vederlæggelse af formanden for plejehjemmet Hvilested.'

I den anledning anmodede Indenrigsministeriet ved brev af 30. marts 1995 Tilsynsrådet for Storstrøms Amt om en udtalelse.

I brev af 26. april 1995 meddelte tilsynsrådet, at rådet kunne henhold sig til afgørelsen af 7. december 1994.

Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at plejehjemmet den 24. november 1994 var normeret til 72 beboere. Henning Nielsen, Rudbjerg Kommune har den 7. december 1995 telefonisk meddelt Indenrigsministeriet, at plejehjemmet i 1996 budgetmæssigt er normeret til 43 beboere.

Indenrigsministeriet skal på denne baggrund udtale følgende

Afgørelse 1995 9102 Valid

§ 47, stk. 3, er sålydende

»Tilsynsrådenes afgørelser kan af vedkommende kommunalbestyrelse ankes til indenrigsministeren. Dette gælder dog ikke tilsynsrådenes afgørelser efter § 61, stk. 2, 3, og 4, jf. § 61, stk. 7.«

Det følger således af § 47, stk. 3, at tilsynsrådenes afgørelser efter § 60, stk. 1, om godkendelse af vedtægter, overenskomster m.v. vedrørende kommunale fællesskaber af vedkommende kommunalbestyrelse(r) kan indbringes for Indenrigsministeriet som egentlig klagemyndighed.

Godkendelseskravet i § 60, stk. 1, i den kommunale styrelseslov er indsat bl.a. for at sikre, at kommunallovgivningens regler ikke vilkårligt tilsidesættes gennem aftaler om samarbejde i kommunale fællesskaber. Der kan nærmere henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer af Preben Espersen m.fl., 1991, side 201 ff. Det er i den forbindelse antaget, at tilsynsmyndigheden skal påse både, at aftalens indhold harmonerer med kommunallovgivningen og den forudsætninger, og at aftalens indhold er rimeligt og hensigtsmæssigt for de enkelte kommunalbestyrelser. Der kan nærmere henvises til side 117 i betænkning 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmuligheder i kommunestyret.

Tilsynsmyndighedens godkendelse af vedtægter m.v. for kommunale fællesskaber omfatter således både en legalitets- og en hensigtsmæssighedsprøvelse af eventuelle bestemmelser om vederlæggelse af medlemmer af bestyrelsen for de pågældende selskaber.

I den forbindelse har Indenrigsministeriet den 3. marts 1981, for at sikre en ensartet vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer for kommunale fællesskaber, udsendt en cirkulæreskrivelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at vederlæggelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem i et kommunalt fællesskab som udgangspunkt bør ske på grundlag af reglerne om mødediæter i den kommunale styrelseslov. Kun i de tilfælde, hvor forberedelsen til møderne går ud over, hvad der normalt kan forventes, eller hvor der foreligger en betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte er knyttet til mødevirksomhed, vil der være anledning til at overveje en egentlig vederlagsordning.

De i cirkulæreskrivelsen anførte principper bør fortsat lægges til grund ved godkendelse af vedtægter for kommunale fællesskaber.

Indenrigsministeriet finder i den forbindelse ikke, at oplysninger, som i den foreliggende sag, om et forholdsvist højt tidsforbrug for et bestyrelsesmedlem i sig selv kan begrunde, at der godkendes et fast vederlag til det pågældende medlem. Efter ministeriets opfattelse må karakteren og omfanget af det pågældende kommunale fællesskabs virksomhed tillige indgå i tilsynsmyndigheden vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at fravige de almindelige principper i cirkulæreskrivelsen.

Som nævnt fremgår det af sagens oplysninger, at plejehjemmet den 24. november 1994 var normeret til 72 beboere, og at plejehjemmet i 1996 er normeret til 43 beboere.

Under hensyn til, at der i den foreliggende sag er tale om hvervet som formand for en bestyrelse for eet plejehjem, normeret til mellem 72 og 43 personer, finder Indenrigsministeriet ikke, at karakteren og omfanget af den pågældende fælleskommunale virksomhed kan begrunde, at den almindelige diætordning - som den er kommet til udtryk i ovenfor nævnte cirkulæreskrivelse - fraviges.

Indenrigsministeriet kan på denne baggrund tiltræde det af tilsynsrådet anførte i afgørelsen af 7. december 1994, hvorefter den foreslåede ændring af overenskomsten mellem Rudbjerg Kommune og Højreby Kommune vedrørende plejehjemmet Hvilested ikke kan godkendes for så vidt angår bestemmelsen i § 7, 3. pkt.

Med venlig hilsen

Torben Sørensen

Afgørelse 1995 9102 Valid

§ 60, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 615 af 18. juli 1995) er sålydende

»Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver tilsynsmyndighedens godkendelse, medmindre andet er hjemlet i lovgivningen.«

Afgørelse 1995 9102 Valid

Vederlæggelse kommunale fællesskaber

(Indenrigsministeriets brev af 8. decmeber 1995 til to kommuner - 4.k.kt. j.nr. 1995/1361-5)

Højreby Kommune

Højrebygade 64

4920 Søllested

I brev af 17. januar 1995 har Højreby og Rudbjerg Kommunalbestyrelser rettet henvendelse til Indenrigsministeriet vedrørende Tilsynsrådet for Storstrøms Amts afgørelse af den 7. december 1994.

Tilsynsrådet har i afgørelsen bl.a. meddelt de pågældende kommuner, at rådet ikke kan godkende et forslag til ændring af overenskomst mellem Rudbjerg Kommune og Højreby Kommune om plejehjemmet Hvilested for så vidt angår overenskomstens § 7, 3. pkt., vedrørende vederlag til formanden for plejehjemsfællesskabets bestyrelsen.

Afgørelse 1995 9102 Valid

Udtalt, at tilsynsmyndighedens godkendelse af vedtægter m.v. efter § 60, stk. 1, i den kommunale styrelseslov omfatter både en legalitets- og en hensigtsmæssighedsprøvelse af eventuelle bestemmelser om vederlæggelse af medlemmer af bestyrelsen for de pågældende selskaber.

Endvidere udtalt, at principperne i Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 4. marts 1981 om vederlæggelse af de af kommunalbestyrelsen udpegede medlemmer af bestyrelsen for kommunale fællesskaber, selvejende institutioner m.v. fortsat finder anvendelse.

Ifølge disse principper bør vederlæggelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem i et kommunalt fællesskab m.v. som udgangspunkt ske på grundlag af reglerne om mødediæter i den kommunale styrelseslov. Kun i de tilfælde, hvor forberedelsen til møderne går ud over, hvad der normalt kan forventes, eller hvor der foreligger en betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte er knyttet til mødevirksomhed, vil der være anledning til at overveje en egentlig vederlagsordning.

I den foreliggende sag var et tilsynsråd blevet anmodet om at godkende et forslag til ændring af en overenskomst for et plejehjem, der var ejet af to kommuner i fællesskab. Efter forslaget tillagdes formanden for plejehjemmets bestyrelse et fast vederlag, svarende til 10 % af det til enhver tid gældende borgmestervederlag i den ene af kommunerne. Forslaget var begrundet med oplysninger om, at formanden anvendte et betydeligt antal timer på hvervet.

Udtalt, at oplysninger om et forholdsvist højt tidsforbrug for et bestyrelsesmedlem ikke i sig selv kan begrunde, at der godkendes et fast vederlag til vedkommende. Karakteren og omfanget af det pågældende kommunale fællesskabs virksomhed må tillige indgå i tilsynsmyndighedens vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at fravige de almindelige principper i ovennævnte cirkulæreskrivelse.

Under hensyn til, at der i den foreliggende sag var tale om et hverv som formand for bestyrelsen for eet plejehjem, der tidligere havde været normeret til 72 beboere og nu var normeret til 43 personer, fandt Indenrigsministeriet ikke, at karakteren og omfanget af den pågældende kommunale virksomhed kunne begrunde, at den almindelige diætordning, som den er kommet til udtryk i cirkulæreskrivelsen, blev fraveget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →