Nyt om arbejdsskader - tandlidelser - betaling af behandlingsudgifter (* 1)

Nyt om arbejdsskader - tandlidelser - betaling af behandlingsudgifter (* 1)

SAGEN

A arbejdede som bagersvend i perioden 1958-1975, mens han i perioden 1976-1983 var selvstændig bagermester. Fra 1984 var han igen ansat som bager.

Han fik konstateret huller i tænderne, der skyldtes hans arbejde som bager, idet han havde været udsat for mel- og sukkerstøv.

Det betragtes som en erhvervssygdom, og lidelsen er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Da han i en længere periode havde været selvstændig bager, vurderede vi, at en del af sygdommen var opstået i eller forværret i denne periode. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte, at der var tale om en erhvervssygdom, og betaling af udgifter til tandbehandling blev udmålt under hensyn til, at han i en periode havde været selvstændig erhvervsdrivende.

Bageren havde også en anden tandlidelse, som havde medført en syreskade på tænderne. Denne skade skyldtes imidlertid en mavelidelse, som gav »sure opstød«, og lidelsen kunne derfor ikke anerkendes som arbejdsbetinget. Den del af behandlingsudgiften, der skyldtes denne lidelse, kunne følgelig ikke refunderes af forsikringen.

KOMMENTAR

Tandlidelser kan anerkendes som arbejdsskader. Der kan være tale om skader efter ulykker, og der kan være tale om tandsygdomme, der skyldes arbejdsforhold.

De tandlidelser, der kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen, er navnlig sukker- og melcaries pådraget under arbejde med særlig risiko for udsættelse for sukker- og melstøv. Det gælder bagere, konditorer, chokoladearbejdere, ansatte på kiks- og brødfabrikker m.fl.

Også tandslid som følge af arbejde med udsættelse for slibestøv f.eks. efter arbejde i granit og stenindustri, er nævnt i erhvervssygdomsfortegnelsen.

Hvis den ansatte har dårlige tænder af andre årsager, berettiger det naturligvis ikke til erstatning.

Arbejdsgivere er ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. Hvis der opstår en skade hos en person, der har været både selvstændig og arbejdstager, må vi derfor vurdere, hvornår og hvordan skaden er opstået. Det fører ofte til, at vi fordeler erstatningen forholdsmæssigt i forhold til arbejdsperioderne som selvstændig og arbejdstager. Det gælder især, når der er tale om arbejde i samme branche.

Læger og tandlæger har pligt til at anmelde en skade, hvis de blot har mistanke om, at der kan være tale om en erhvervsbetinget lidelse.

Det fritager naturligvis ikke arbejdsgivere for at anmelde arbejdsskader, og den, der bliver syg, kan selvfølgelig også selv anmelde en arbejdsskade.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Viggo Bertram.

Betaling af behandlingsudgifter for tandlidelser.