Nyt om arbejdsskader - Erstatning efter Lov om erstatningsansvar og Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (* 1)

Nyt om arbejdsskader - Erstatning efter Lov om erstatningsansvar og Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (* 1)

KOMMENTAR

Det sker ikke så sjældent, at der rejses krav om erstatning efter både lov om erstatningsansvar og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Som det fremgår af de to eksempler, kan erstatningssagen føre til forskellige afgørelser henholdsvis ved domstolene og i Arbejdsskadestyrelsen.

Årsagen er forskelle i de to loves sigte og indhold

Ansvarsgrundlaget

Efter lov om erstatningsansvar § 1 kan der kun ydes erstatning efter loven, hvis der er en ansvarlig skadevolder. Det betyder, at en arbejdsgiver pådrager sig ansvar, hvis han har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov eller simpel uagtsomhed.

Det gælder, uanset om skaden er forvoldt ved en handling eller en undladelse.

Skadevolders erstatningsansvar omfatter erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte, helbredelsesudgifter samt erstatning for erhvervsevnetab, godtgørelse for varigt men og erstatning for tab af forsørger. Endvidere erstatning for økonomisk tab udover den af personskaden forvoldte.

Efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 1 er enhver, der udfører arbejde her i landet for arbejdsgiveren, forsikret mod følger af skade, som pågældende måtte pådrage sig som følge af arbejdet.

Arbejdsgiveren bærer erstatningsrisikoen, men har pligt til at afgive risikoen til et forsikringsselskab mod at betale en præmie.

Da der skal ydes erstatning, uanset om arbejdsgiveren har forvoldt skaden, eller om der er tale om en hændelig skade eller en skade, som skadelidte selv er skyld i, har arbejdsgiveren således efter arbejdsskadeforsikringsloven et objektivt ansvar.

Arbejdsgiverens ansvar efter loven omfatter alene følgerne af medarbejderens personskade og alene de af loven omfattede ydelser: Helbredelsesudgifter, erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt men, overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning for tab af forsørger.

Skadesbegrebet

Efter lov om erstatningsansvar omfatter begrebet personskade enhver midlertidig eller varig forringelse af en persons helbredstilstand.

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade omfatter bl.a. ulykkestilfælde.

En ulykke defineres som en udefra kommende eller virkende, af den forsikredes vilje uafhængig, pludselig indtrædende begivenhed, der har skadelig påvirkning af pågældendes helbredstilstand til følge.

En pludselig opstået ryglidelse i tilslutning til et løft uden påviselig ydre årsag er således ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, da lidelsen ikke skyldes et ulykkestilfælde. Derimod er ryglidelsen omfattet af det personskadebegreb, der anvendes i lov om erstatningsansvar, da lidelsen er en midlertidig eller varig forringelse af pågældendes helbredstilstand.

Sammenfatning

De to refererede sager er typiske eksempler på, at de 2 love kan føre til forskellige resultater.

I den første sag anerkendte Arbejdsskadestyrelsen tilfældet som en arbejdsskade, fordi tømreren var udsat for et ulykkestilfælde, der skyldtes pågældendes arbejde. I samme sag afviste retten erstatningskravet, fordi retten fandt, at arbejdsgiveren ikke bar skylden for ulykkestilfældets indtræden.

I den anden sag afviste Arbejdsskadestyrelsen tilfældet, fordi hjemmehjælperens ryglidelse ikke er omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens ulykkesbegreb. I samme sag tilkendte retten hjemmehjælperen erstatning, fordi retten fandt, at arbejdsgiveren måtte bære skylden for ryglidelsens opståen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Ole Pontoppidan.

SAG 1: En tømrer kom til skade på sin arbejdsplads. Han gled i nogle spåner, og ved faldet beskadigede han tre fingre i en rundsav.

Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at der var tale om en skade, som var omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. Der blev ikke ydet erstatning, da tømreren genoptog arbejdet fuldt ud uden nogen varige følger efter skaden.

Tømreren havde samtidig anlagt retssag mod arbejdsgiveren med påstand om, at arbejdsgiveren skulle betale erstatning på grund af manglende instruktion.

Retten afviste kravet om erstatning, da arbejdsgiveren ikke kunne anses for at være skyld i skaden.

SAG 2: En hjemmehjælper kom under løft af en patient så slemt til skade med ryggen, at hun ikke kunne genoptage arbejdet. Der var ikke noget Side 2 usædvanligt i løftesituationen, som kunne være årsag til lidelsens opståen.

Arbejdsskadestyrelsen afviste, at der var tale om en arbejdsskade, da spontant opståede ryglidelser, der indtræffer i umiddelbar tilslutning til et »normalt« løft, begrebsmæssigt ikke kan anses for ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand.

Hjemmehjælperen anlagde samtidig retssag mod kommunen, der var arbejdsgiver, med påstand om, at kommunen skulle betale erstatning på grund af manglende tilsyn med hjemmehjælperes arbejdsforhold og undladelse af tilstrækkelig instruktion.

Retten gav hjemmehjælperen medhold og tilkendte hende en