Nyt om arbejdsskader Genoptagelse - betaling for sygebehandling (* 1) Nr 19145 af 00/06/1994 BKG i MT: 00/00/0000
Statutory Text (2 Articles)
Nyt om arbejdsskader Genoptagelse - betaling for sygebehandling (* 1) Nr 19145 af 00/06/1994 BKG i MT: 00/00/0000
BAGGRUND
Hvis Arbejdsskadestyrelsen finder, at sygebehandling er nødvendig, kan udgifterne betales over forsikringen i det omfang, udgifterne ikke dækkes på anden vis, f.eks. som led i behandling på et hospital.
Der kan normalt betales for sygebehandlingen, så længe arbejdsskadesagen er under behandling. Det gælder både, når sagen behandles første gang, og hvis sagen senere genoptages.
Arbejdsskadestyrelsen kan fastsætte, at en sag senere skal genoptages, f.eks. fordi vi forudser, at følgerne efter arbejdsskaden kan forværres.
Den arbejdsskadede kan også selv anmode om, at sagen genoptages.
EKSEMPEL
Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at der skulle ydes godtgørelse for men, men ikke erstatning for erhvervsevnetab.
Samtidig traf vi afgørelse om, at spørgsmålet om erstatning for erhvervsevnetab skulle genoptages et halvt år senere.
I forbindelse med sagens genoptagelse traf vi afgørelse om, at udgifter til sygebehandling først kunne betales fra den dato, hvor sagens behandling reelt var genoptaget, dvs. fra 1 måned efter den oprindeligt meddelte dato.
Den Sociale Ankestyrelse fastslog, at sagen måtte betragtes som genoptaget fra den dato, som vi oprindelig havde meddelt, at vi ville genoptage den, dvs. nøjagtigt på halvårsdagen for meddelelsen om, hvornår sagen skulle genoptages.
Hvis den arbejdsskadede selv beder om genoptagelse, vil betaling af sygebehandlingsudgifter kunne dækkes fra anmodningen om genoptagelse. Det gælder også, selv om der ofte går nogen tid til undersøgelser, før vi kan træffe afgørelse om, at sagen er genoptaget.
KOMMENTAR
Arbejdsskadestyrelsen kan genoptage sager. Den oprindeligt fastsatte dato for sagens genoptagelse er bestemmende for, fra hvilken dato udgifter til sygebehandling kan betales. Hvornår sagen faktisk genoptages er uden betydning.
På samme måde er datoen for skadelidtes anmodning om genoptagelse afgørende for, fra hvilket tidspunkt betaling af ny sygebehandling kan betales.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til kontorchef Viggo Bertram.
Retsforskriften vedrører følgende lovgivning: R LOV nr 390 af 20/05/1992 § 30 Retsforskriften administreres af: Senere ændringer: Ingen