NYT OM ARBEJDSSKADER - anerkendelse af psykiske lidelser som arbejdsskade - chok (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
NYT OM ARBEJDSSKADER - anerkendelse af psykiske lidelser som arbejdsskade - chok (* 1)
-EMNE
Mere om anerkendelse af psykiske lidelser som arbejdsskade.
BAGGRUND
I Nyt om arbejdsskader fra oktober 1993 redegjorde Arbejdsskadestyrelsen for, at chock kan anerkendes som følge af en arbejdsulykke i en række situationer - eksempelvis røverier og tilsvarende helt usædvanlige begivenheder.
Siden da har Arbejdsskadestyrelsen besluttet også at anerkende chock som følge af risiko for tilskadekomst, uden at der har været tale om vold eller trusler om vold.
TO KONKRETE EKSEMPLER
1. En postmedarbejder, der kører i bil, fejlbedømmer et vejsving og glider på grund af fedtet føre ind i en husmur. Der sker ingen personskade, men postmedarbejderen får et chock.
Tilfældet anerkendes, fordi der var alvorlig risiko for liv eller helbred.
2. Et tog afspores og kører ind i en jordvold. Ingen kommer noget til, men lokomotivføreren pådrager sig et chock.
Også dette tilfælde anerkendes, da der var alvorlig risiko for alvorlige personskader.
KOMMENTAR
Ved vurderingen af, om chock som følge af risiko kan anerkendes, lægger Arbejdsskadestyrelsen vægt på situationens karakter og alvor. Det afgørende er, om hændelsesforløbet efter en helt konkret vurdering indebærer alvorlig risiko for den pågældendes liv eller helbred.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Ingrid Parsby.
Anerkendelse af chok som arbejdsskade, uden at der har været tale om vold eller trusler om vold.