Legislator Case Law & Legislation
X19940701501 DK

Kassation af rejer

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1994 7015 Valid

Kassation af rejer

ANKENÆVNET FOR FISKEVARER

Tirsdag den 1. november 1994 afholdtes møde i Ankenævnet for fiskevarer til behandling af en af Royal Greenland Seafood A/S den 5. september 1994 indgivet anke bl.a. over Fiskeritilsynssekretariatets den 23. og 31. august 1994 trufne afgørelser, hvorefter delpartier, bestående af returnerede, kogte, pillede rejer er erklæret for uegnet til menneskeføde og henvist til tilvirkning på destruktionsanstalt eller lignende, jf. § 3, stk. 2, litra a, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 6, i lbk. nr. 649 af 4. august 1993 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer.

AFGØRELSE

Ankenævnet afviser behandlingen af den del af anken, der omhandler de delpartier, hvor ankefristen ikke er overholdt.

Ankenævnet accepterer følgende delpartier som rettidigt anket

Rejer 124 pakkedato 18.08.93 ialt 172,5 kg Rejer 108 pakkedato 19.07.93 ialt 796,5 kg Rejer 108 pakkedato 20.07.93 ialt 2.299,5 kg Rejer 654 pakkedato 08.10.92 ialt 100,0 kg Rejer 654 pakkedato 12.10.92 ialt 1.390,0 kg Rejer 654 pakkedato 18.11.92 ialt 150,0 kg Rejer 654 pakkedato 11.11.92 ialt 170,0 kg Rejer 654 pakkedato 24.07.92 ialt 120,0 kg Rejer 654 pakkedato 13.11.92 ialt 120,0 kg Rejer 336 pakkedato 16.12.92 ialt 1.056,0 kg Rejer 644 pakkedato 01.07.93 ialt 400,0 kg Rejer 654 pakkedato 17.12.92 ialt 140,0 kg

Ankenævnet opretholdt den trufne afgørelse.

Sagsfremstilling m.v.

Fiskeritilsynssekretariatet har ved bedømmelsen af prøver udtaget af delpartierne fundet, at rejernes udseende, lugt og smag gør dem uegnet til konsum. Bedømmelsen fremgår detaljeret af afgørelserne.

Fiskeritilsynssekretariatet har den 26. oktober 1994 fremsendt yderligere skriftligt materiale (bl.a. ekstrakter og oversigt over handlingsforløb) til belysning af sagen.

Royal Greenland Seafood A/S har fremsat ønske om, at alle de i anken omhandlede delpartier ankebehandles, selvom anke for visse delpartiers vedkommende ikke er indgivet rettidigt.

Selskabet begrunder den ikke-rettidige anke af visse delpartier med, at sagen har været langtrukken, og at resultatet er frigivet over en længere periode, hvorfor man først på tidspunktet for ankeskrivelsen har haft den samlede oversigt over hele partiet.

Royal Greenland Seafood A/S har i anken fremsat ønske om, at afgørelsen tages op til en ny vurdering, hvor der tages hensyn til anden anvendelse end detailpakning eksempelvis autoklavering i dåse, pizza produktion eller anden behandling, hvor rejens konsistens og lugt/smag ændres. Selskabet finder videre, at da varens mikrobiologiske kvalitet er i orden og dermed anses for ikke at være sundhedsskadelig, bør produktets skæbne afhænge af anvendelsen. Såfremt varen frigives til et bestemt formål, vil kvaliteten af varen blive oplyst, inden salg og dermed vil kunden være fuldt orienteret om, hvad der købes.

Royal Greenland Seafood A/S har den 20. oktober på anmodning fra Fiskeritilsynssekretariatet fremsendt yderligere skriftligt dokumentationsmateriale (fakturaer, korrespondance m.v.).

Selskabet godkendte prøverne, der var udtaget til brug for ankesagens behandling, som værende repræsentative for partiet.

Ved sagens behandling var Fiskeritilsynssekretariatet repræsenteret ved Konsulent Thyra Bjergskov.

Royal Greenland Seafood A/S var repræsenteret ved kvalitetschef Lisbeth Due Skov.

Lyngby, den 1. november 1994

Henrik Krøll

Karsten Bæk Olsen

Jens H. Møller

John Nielsen

Jens Binderup

Afgørelse 1994 7015 Valid

Ankenævnet opretholdt den af Fiskeritilsynssekretariatet trufne afgørelse, hvorefter delpartier, bestående af returnerede, kogte, pillede rejer er erklæret for uegnet til menneskeføde og henvist til destruktionsanstalt eller lignende.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →