Legislator Case Law & Legislation
X19940701001 DK

Kassation af varer af røget laks

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1994 7010 Valid

Kassation af varer af røget laks

FISKERIMINISTERIETS ANKENÆVN

Onsdag den 17. august 1994 afholdtes møde i Fiskeriministeriets ankenævn til behandling af en af Skagen Laks A/S den 6. juli 1994 indgivet anke over en af Fiskerikontrollen i Frederikshavn den 24. juni 1994 truffen afgørelse, hvorefter varer af røget laks på 21.500 kg, er erklæret for uegnet til menneskeføde og henvist til tilvirkning på destruktionsanstalt eller lignende, jf. § 3, stk. 2, litra a, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 6, i lbk. nr. 649 af 4. august 1993 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer.

AFGØRELSE

Ankenævnet fandt eksempler på såvel acceptable som dårlige varer i partiet. Forskellen kunne kun erkendes ved en individuel bedømmelse af smag og lugt for den enkelte lakseside, hvorfor en generel omsortering ikke er mulig af kvalitetsmæssige grunde.

Varernes alder må endvidere anses for kritisk.

Ankenævnet opretholder derfor den af Fiskerikontrollen trufne afgørelse.

Sagsfremstilling m.v.

Fiskerikontrollen har bl.a. oplyst, at man under gennemgang af frostlageret på Skagen Ny Isværk A/S blev opmærksom på, at ovennævnte parti røget laks, der tilhører Skagen Laks A/S, var mærket med forskellige fremstillings- og holbarhedsdatoer, herunder bl.a. med pakkedato 13. december 1992 og holdbarhedsdato 16. januar 1993.

Fiskerikontrollen oplyser videre, at der blev udtaget repræsentative prøver overalt i partiet, og at man ved den organoleptiske bedømmelse fandt, at partiet var løst og cremet i konsistensen og havde en dårlig lugt og smag, samt et helt tydelig begyndende og til dels fremskredet fordærv.

Skagen Laks A/S har anket afgørelsen.

Ved sagens behandling var Fiskerikontrollen repræsenteret ved fiskerikontrollør Poul Erik Kirkedal.

Skagen laks A/S var repræsenteret ved direktør Børge Juul Christensen.

Lyngby, den 17. august 1994

Henrik Krøll

Jette Nielsen

Peter Bamberger

Carsten Hansen

Jens Møller

Afgørelse 1994 7010 Valid

Ankenævnet opretholder fiskerikontrollens afgørelse, hvorefter varer af røget laks på 21.500 kg er erklæret for uegnet til menneskeføde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →