Garantistillelse Konvertering Ricisi Omlægning Margingaranti Realkredit (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Garantistillelse Konvertering Ricisi Omlægning Margingaranti Realkredit (* 1)
Garantien, der udstedes til afdækning af realkreditinstituttets risiko indtil der foreligger et anmærkningsfrit pantebrev for det nye lån, skal dække den risiko, som instituttet løber hermed, og altid dække omkostningerne til retablering af den oprindelige panteretsstilling, tgl §§ 40-41.
Her vil blive benyttet tre former for garanti
1. Fuld garanti : Dækker de ovenstående omkostninger til et nyt lån.
2. Indfrielsesgaranti : Garanterer lån, der skal omlægges indfries.
3. Margingaranti : Dækker forskel mellem det/de nye lån og restgælden på det/de gamle. D.v.s. egne- og fremmede realkreditlån samt andre lån, som kan indfries på låntagers foranledning. Forskellen er det højeste af flg. beløb, med tillæg af omkostninger (retableringsomkostninger minimum 5% af obligationshovedstolen)
a. Forskellen mellem omlægningslånets pantebrevshovedstol og pantebrevsrestgælden på det/de indfriede lån.
b. Forskellen mellem obligaionshovedstolen på omlægningslånet og obligationsrestgælden på det/de indfriede lån.
c. Den under pkt. a angivne difference multipliceret med 100 og divideret med omlægningslånets udbetalingskurs.
Samtidighed mellem udbetaling og indfrielse - instituttet forestår selv indfrielsen
Straksoptagelse sker samtidig med straksindfrielse, eller såvel optagelse som indfrielse sker på et fremtidigt fælles terminstidspunkt. Krav til garanti, hvor det långivende institut
( i ) Har et tinglyst pantebrev, kun med anmærkninger om de(t) gamle lån. Ingen krav til garanti.
( ii ) Har et tinglyst pantebrev med anmærkninger som ( i ) og desuden om efterfølgende panthavere. Krav om margingaranti for nye lån.
( iii ) Ikke har tinglyst pantebrev, men alene skal indfri lån indenfor det samme institut. Krav om margingaranti for det nye lån.
( iv ) Ikke har tinglyst pantebrev, og det gamle lån ligger i et andet institut. Krav om fuld garanti eller margingaranti for det nye lån suppleret med indfrielsesgaranti for det gamle.
Ikke samtidighed mellem udbetaling og indfrielse - andre forestår indfrielse.
Nye lån ydes tidligere end indfrielse af det gamle eller institut udbetaler provenu til andre, der forestår indfrielsen. Krav til garanti, når det långivende institut
( i ) Ikke har tinglyst pantebrev. Krav om fuld garanti eller margingaranti på det nye lån og indfrielsesgaranti på det gamle.
( ii ) Har tinglyst pantebrev, alene med retsanmærkninger om gamle lån. Krav om indfrielsesgaranti på det gamle.
( iii ) Har pantebrev med retsanmærkninger som i ( ii ) samt om efterstående panthavere. Krav om fuld garanti eller margingaranti på det nye lån og indfrielsesgaranti på det gamle.
Garantierne kan være udstedt af et pengeinstitut, skadesforsikringsselskab, eller offentlig myndighed og er anfordringsgarantier. Tilsynet accepterer midlertidigt en længere frist på indlevering af anmærkningsfrit pantebrev i.h.t. § 7. Bemærk, at ved omlægning med fuldt institutskifte eller af efterstående fremmede lån, skal realkreditlovens lånegrænser påses overholdt.
Kapitaldækningsregler
Margingaranti på nye lån. Ingen kapitaldækning, og ingen reduktion af solvenskrav.
Indfrielsesgaranti på gamle lån. Vægtes med 0.2, men skal ikke kapitaldækkes
Ingen samtidighed og fuld garanti. For nye lån vægtes med 0.2, for gamle 0.5 eller 1.
Ingen samtidighed og margingaranti for nye samt indfrielsesgaranti for det gamle. Nye lån vægtes med 0.5 eller 1, margingaranti vægtes ej mens indfrielsesgaranti for gamle lån vægtes med 0.2
Afdækning af ricisi ved konvertering. Ses på tre garantiformer:1.
fuldgaranti 2. indfrielsesgaranti 3. margingaranti og to tilfælde a. Samtidighed mellem udbetaling og indfrielse b. Ikke samtidighed mellem udbetaling og indfrielse.