Værdiansættelse Forhåndslån Låneudmåling (* 1) Realkredit
Statutory Text (2 Articles)
Værdiansættelse Forhåndslån Låneudmåling (* 1) Realkredit
Finanstilsynet skrev i marts 1993 til Realkreditrådet vedrørende endelig udbetaling af lån tilbudt (og eventuelt kurssikret) før eller under et byggeri. Sådanne lån kan ikke endeligt udbetales uden, at der efter byggeriets færdiggørelse sker en vurdering af, om ejendommen har den for lånet nødvendige belåningsværdi. Hvis dette ikke er tilfældet, fx som følge af, at lejeniveauet er faldet i tidsrummet fra lånetilbuds-/kurssikringstidspunktet til udbetalingstidspunktet, skal der ske en reduktion af det tilbudte lån. Finanstilsynet henviste i denne forbindelse til, at et forhåndslån heller aldrig har kunnet endeliggøres, før det færdige byggeris værdi er blevet vurderet - med en eventuel reduktion af lånets størrelse til følge. Finanstilsynet meddelte samtidig, at man agtede at fastsætte regler med det ovenstående indhold i forbindelse med revisionen af værdiansættelsesbekendtgørelsen.
Lån tilbudt (og evt. kurssikret) før eller under et byggeri kan ikke endeligt udbetales uden, der efter byggeriets færdiggørelse sker en vurdering af, om ejendommen har den nødvendige belåningsværdi.
Er dette ikke tilfældet, skal der ske en reducering af det tilbudte lån. Der henvistes til, at forhåndslån aldrig har kunnet endeliggøres, uden en vurdering af det færdige byggeri. Man agter at fastsætte regler med ovenstående indhold ved revidering af værdiansættelsesbekendtgørelsen.