Anbringelse af værdipapirer i opsparing i pensionsøjemed (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Anbringelse af værdipapirer i opsparing i pensionsøjemed (* 1)
Finanstilsynets skrivelse af 12. maj 1993 om fortolkning af bank- og sparekasselovens § 42b, stk. 1, nr. 6, vedrørende værdipapirer, som efter Finanstilsynets afgørelse kan sidestilles med aktiver, som opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension, rateopsparing og selvpension) kan anbringes i
»Under henvisning til Finanstilsynets skrivelse af 24. marts 1993 skal man efter den 22. april 1993 at have modtaget Skatteministeriets høringssvar meddele Dem følgende
At Finanstilsynet vil gøre brug af dispensationsmuligheden i bank- og sparekasselovens § 42b, stk. 1, nr. 6, og derved sidestille andele udstedt af udenlandske investeringsinstitutter, der er godkendt i medfør af Rådets direktiv nr. 85/611 af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer, med investeringsforeningsandele udstedt af investeringsforeninger omfattet af lov om investeringsforeninger. Det er dog en betingelse herfor, at et sådant instituts andele markedsføres her i landet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 619 af 21. september 1989 om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark.
Opfylder et udenlandsk investeringsinstitut nævnte kriterier, kan opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension, rateopsparing og selvpension) således anbringes heri.«
(* 1) Afgørelsen er trykt i »Beretning fra Finanstilsynet. 1993«
Udnyttet dispensationsmulighed ved at sidestille andele udstedt af udenlandske investeringsinstitutter med værdipapirer