Forlængelse af frist (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Forlængelse af frist (* 1)
I bekendtgørelse nr. 911 af 18. december 1991 om registrering m.v. af fondsaktiver i Værdipapircentralen, § 26, stk. 1, fastsættes, at det kontoførende institut kan give anmelderen en frist på indtil 14 dage til at fremskaffe fornødne bevisligheder eller oplysninger til brug for registrering. Det kontoførende institut kan efter anmelderens begæring forlænge fristen med indtil 14 dage. En bank anmodede, efter at fristen således var blevet forlænget med de sidstnævnte 14 dage, om dispensation fra § 26, stk. 1.
Til belysning af de særlige forhold, som begrundede en dispensation, havde banken henvist til de praktiske problemer med at indhente en specialfuldmagt samt verifikation af denne vedrørende et selskabs overdragelse af en post aktier, idet det fremgik, at selskabet var hjemmehørende på De Hollandske Antiller.
Finanstilsynet meddelte, at man under hensyn til de særlige forhold gav banken dispensation til yderligere forlængelse af fristen med 14 dage.
(* 1) Offentliggjort i Beretning fra Finanstilsynet 1992
Finanstilsynet har meddelt en bank dispensation til yderligere forlængelse af frist med 14 dage