Fastsættelse af godtgørelse for men ved kræftlidelser (* 1) Nr 19392 af 00/12/1993

Fastsættelse af godtgørelse for men ved kræftlidelser (* 1) Nr 19392 af 00/12/1993

BAGGRUND

I en række tilfælde kan kræftlidelser anerkendes som arbejdsskader, når de skyldes påvirkninger, som den syge har været udsat for på sin arbejdsplads.

Disse lidelser anerkendes normalt efter punkt F på fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvor der er nævnt en række kræftfremkaldende påvirkninger, der kan forekomme på arbejdet. De påvirkninger, der er nævnt, er klassificeret som kræftfremkaldende af IARC (International Agency for Research on Canser), som er WHO's internationale kræftforskningscenter.

De kræftformer, der anerkendes, er også nævnt i fortegnelsen. De kan være forskellige ved forskellige påvirkninger. Det drejer sig blandt andet om lungekræft, næsekræft og blærekræft.

Kræftlidelser, der kan behandles, kan have varige konsekvenser, og der skal så udmåles godtgørelse for men.

EKSEMPEL

En 43-årig mandlig mekaniker, der aldrig havde røget, fik blærekræft. Sygdommen blev anerkendt som en arbejdsskade.

Der var tale om et ret langvarigt forløb. Blæren måtte fjernes efter at der flere gange var foretaget lokal fjernelse af tilbagevendende svulster. Blæren blev erstattet med en såkaldt Reddyblære, hvor en del af tyndtarmen operativt omdannes til blære. Forløbet efter operationen var ret kompliceret. Efter et års tid var der følger i form af den kunstige blære og total impotens, men der var ikke urininkontinens, vandet kunne lades på normal vis, og nyrerne fungerede normalt, dog var afløbet fra den ene nyre lidt dårligt. Der var behov for tilbagevendende kontrol af nyrefunktionen. Der var ingen tegn på tilbagefald eller udsæd af den oprindelige kræftlidelse.

Graden af men blev fastsat til 30 procent, halvdelen for impotensen og halvdelen for den kunstige blære, der i sig selv medførte visse gener og behov for tilbagevendende kontrol af nyrefunktionen.

Samtidig blev mekanikeren opfordret til at henvende sig til styrelsen, hvis der skete tilbagefald eller forværring.

KOMMENTAR

Det er ikke muligt at lave en mentabel for kræftlidelser, fordi følgerne kan være meget forskellige.

Hvis der er tale om en kræftform, der ikke kan opereres, eller hvor der er udsæd (metastaser) andre steder i kroppen, vil udgangspunktet for godtgørelse for men være 100 procent.

Dette udgangspunkt fraviges, hvis den syge er i fuldstændig velbefindende ved afgørelsen. I så fald vil der ved første afgørelse blive fastsat en lavere menprocent, ofte på 50 procent, og vi vil følge udviklingen med henblik på, at godtgørelsen skal forhøjes, når tilstanden bliver dårligere.

Hvis der er tale om en kræftform, der tilsyneladende er behandlet med held, men hvor der er en kendt risiko for tilbagefald og derfor behov for tilbagevendende kontrol, vil udgangspunktet være en mindre menerstatning (ofte 8 procent) for genen og den psykiske belastning ved jævnligt gennem længere tid at skulle til kontrol.

Hvis der er tale om en kræftform med stor risiko for tilbagefald, kan godtgørelsen forhøjes (til 15 procent) på grund af den yderligere psykiske belastning.

Der kan også ydes erstatning efter mentabellens øvrige regler for faktiske følger af en behandling. Der kan være tale om følger efter strålebehandling eller følger efter en operation. Det kan for eksempel dreje sig om et større eller mindre vansir. I denne situation bliver de ovenfor nævnte mindre erstatninger udmålt som et skønsmæssigt tillæg.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til kontorchef Marianne Hvolris.

Afgørelsen vedrører følgende retsforskrift: R LOV nr 390 af 20/05/1992 § 11 og § 12 Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (Arbejdsskadeloven) Afgørelsen er truffet af: Arbejdsskadestyrelsen