Anerkendelse af carpaltunnelsyndrom som erhvervssygdom? (* 1) Nr 19390 af 00/11/1993

Anerkendelse af carpaltunnelsyndrom som erhvervssygdom? (* 1) Nr 19390 af 00/11/1993

Lidelsen carpaltunnelsyndrom har ikke noget dansk navn. Den skyldes påvirkning eller afklemning af håndens midternerve i den såkaldte carpaltunnel i håndleddet. Her passerer de fleste af håndens nerver og sener gennem en forholdsvis snæver kanal eller tunnel, som består af knogler og senebånd.

Lidelsen medfører føletab eller føleforstyrrelser i hånden og kan medføre nedsat kraft og bevægelighed.

Der er sandsynligvis mange grunde til, at lidelsen opstår, og det har gennem længere tid været diskuteret, i hvilket omfang lidelsen kan have arbejdsmæssige årsager.

Der er imidlertid endnu kun begrænset viden om årsagerne til lidelsen. Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskadestyrelsen har derfor været tilbageholdende med at anerkende tilstanden som en arbejdsskade.

BAGGRUND

De følgende tre eksempler illustrerer den nuværende praksis

Sag nr. 1

En 42-årig mandlig slagteriarbejder pådrager sig efter få dages arbejde

med udrykning af flomme, milt mv. en seneirritationstilstand i højre

håndled. Der opstår samtidig smerter og føleforstyrrelser i hånden.

Betingelserne for at anerkende seneskedehindebetændelse i underarmen er opfyldt. Da carpaltunnelsyndromet i dette tilfælde kan opfattes som en komplikation til senelidelsen/seneirritationen, blev tilfældet anerkendt efter fortegnelsen over erhvervssygdomme pkt. E6a.

Sag nr. 2

En 37-årig mandlig skovarbejder havde gennem 11 år arbejdet med en stærkt vibrerende motorsav 5« time dagligt 9 måneder af året. Han udviklede et svært carpaltunnelsyndrom, der ikke blev bedre efter operation.

Arbejde med håndholdt vibrerende værktøj giver en betydelig øget risiko for at udvikle hvide fingre og/eller carpaltunnelsyndrom.

Carpaltunnelsyndrom forårsaget af den slags arbejde er derfor optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Derfor blev også dette tilfælde anerkendt.

Sag nr. 3

En 55-årig kvinde, som passede en spindemaskine, udviklede ligeledes carpaltunnelsyndrom. Hun var ikke udsat for vibrationer fra håndholdte værktøjer, og der var ikke i lægeerklæringerne beskrevet en forudgående udvikling af seneirritationstilstande i underarmen.

Arbejdsskadestyrelsen kunne derfor ikke anerkende lidelsen.

KOMMENTAR

De tre eksempler illustrerer de muligheder, der for tiden er for at anerkende carpaltunnelsyndrom som en arbejdsskade. Som det fremgår er sag nr. 1 et eksempel på, at lidelsen kan anerkendes som følge af en anden erhvervssygdom, fordi betingelserne for at anerkende denne sygdom var opfyldt.

Derudover har Erhvervssygdomsudvalget i enkeltstående tilfælde anerkendt carpaltunnelsyndrom, hvor der har været dokumentation for voldsomme belastninger af hulhånden nær håndleddet.

Erhvervssygdomsudvalget har besluttet nøje at følge dette område for at vurdere, om der er behov for at ændre mulighederne for anerkendelse.

Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Marianne Hvolris.

Afgørelsen vedrører følgende retsforskrifter: R LOV nr 390 af 20/05/1992 § 10 Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (Arbejdsskadeloven) Afgørelsen er truffet af: Arbejdsskadestyrelsen