Psykiske lidelser kan anerkendes som arbejdsskade (* 1)

Psykiske lidelser kan anerkendes som arbejdsskade (* 1)

BAGGRUND

Arbejdsskadestyrelsen modtager en del anmeldelser om psykiske lidelser. Lidelserne anmeldes dels som følge af ulykkestilfælde, dels som erhvervssygdomme.

Styrelsen har anerkendt chok som følge af en arbejdsulykke i en række situationer. Eksempelvis hos personer, der i forbindelse med arbejde på postkontorer, tankstationer mv. bliver udsat for røverier. Chok hos plejepersonale, som konfronteres med patienter, der har begået selvmord, anerkendes også som arbejdsulykke. Togførere, der får et chok på grund af selvmordsforsøg foran toget, vil også være omfattet af ulykkesbegrebet.

Desuden anerkendes chok, der er opstået i visse vidnesituationer, hvis det er en dramatisk, helt usædvanlig begivenhed, og den psykiske reaktion kommer forholdsvis hurtigt efter påvirkningen.

Hvis en psykisk lidelse anmeldes som erhvervssygdom, fordi den er en følge af vold eller længerevarende trusler om vold, kan den anerkendes som arbejdsbetinget efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget.

TO KONKRETE EKSEMPLER

I det følgende gennemgås 2 sager, som belyser Arbejdsskadestyrelsens praksis på området.

1. En sygehjælper, som var ansat på et plejehjem med mange psykisk dårlige patienter, blev gentagne gange truet med vold og med at blive slået ihjel af en af beboerne. Ved to lejligheder blev hun slået. Hun udviklede gradvist en posttraumatisk stresstilstand.

Lidelsen blev anerkendt som en erhvervssygdom, fordi det var overvejende sandsynligt, at de belastende episoder var årsag til lidelsen.

Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at der var nær tidsmæssig sammenhæng mellem truslerne og udviklingen af en posttraumatisk stresstilstand. Vi lagde også vægt på, at sygehjælperen var psykisk velfungerende, inden hun blev udsat for de belastende episoder, og at der således ikke var andre forklaringer på den psykiske lidelse end den arbejdsmæssige belastning.

2. En socialrådgiver, som var ansat i en kommune, havde som klienter en gruppe flygtninge med mange problemer. Hun blev udsat for trusler om vold og chikane fra især to af klienterne.

Hun udviklede i samme periode en psykisk lidelse.

Arbejdsskadestyrelsen afviste, at der var tale om en erhvervsbetinget lidelse. Vi fandt det ikke overvejende sandsynligt, at lidelsen skyldtes arbejdet.

Vi lagde vægt på, at der ikke var en entydig tidsmæssig sammenhæng mellem de belastende episoder på arbejdet og udviklingen af den psykiske lidelse. Den pågældende havde også før de belastende episoder haft psykiske vanskeligheder.

KOMMENTAR

Vurderingen af, om en psykisk lidelse kan antages at være arbejdsbetinget, er meget vanskelig. Psykiske lidelser har ofte andre årsager end de arbejdsmæssige. Det er i sagens natur vanskeligt at fremskaffe en objektiv og videnskabelig dokumentation for årsagssammenhæng mellem arbejdsforhold og psykiske lidelser, der kan benyttes ved behandlingen af den enkelte sag.

Arbejdsskadestyrelsen lægger ved behandlingen af sagerne vægt på oplysningerne om arbejdet og belastningens art, om sygdomsforløbet, og om der kan være andre forklaringer på den psykiske lidelse.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til kontorchef Karin Holst Jensen.

Afgørelsen vedrører følgende retsforskrifter: R LOV nr 390 af 20/05/19992 Afgørelsen er truffet af: Arbejdsskadestyrelsen Nr 19365 00/10/1993