NYT OM ARBEJDSSKADER - ulykkesbegrebet og afgørelsesgrundlaget i arbejdsskadesager Nr 19355 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000

NYT OM ARBEJDSSKADER - ulykkesbegrebet og afgørelsesgrundlaget i arbejdsskadesager Nr 19355 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000

-EMNE

Om ulykkesbegrebet og afgørelsesgrundlaget i arbejdsskadesager.

SAGEN

En hjemmehjælper pådrog sig en lidelse i ryg og lænd i forbindelse med vask af en klient. Hjemmehjælperen havde været beskæftiget hos samme klient i weekendvagter gennem ca. et halvt år.

Arbejdsskadestyrelsen afviste, at der var tale om et ulykkestilfælde, idet skaden ikke opstod som følge af nogen adskilt hændelse, der afveg fra det normale forløb af hjemmehjælperens arbejde.

Vi traf afgørelsen på grundlag af en anmeldelse fra arbejdsgiveren, en lægeerklæring og 2 spørgeskemaer, der var udfyldt af hjemmehjælperens fagforbund på hjemmehjælperens vegne.

Det fremgik af spørgeskemaerne, at hjemmehjælperen »var alene om løft og vask af tung halvsidig lammet (ca. 100 kg) klient. Hustruen kunne den dag ikke hjælpe til, idet hun var »sur og gal«».

Det fremgik endvidere af spørgeskemaerne, at byrden »var tungere end ventet, idet klienten var vred og dermed ikke samarbejdsvillig. Løftet var anderledes, idet der ikke var 2 hjemmehjælpere, som der skulle være«. Det blev anført, at arbejdet derfor var »særligt anstrengende«. 2

Afgørelsen blev anket til Den Sociale Ankestyrelse, der var enig i afgørelsen.

I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. fremhævet, at Arbejdsskadestyrelsen ikke havde indhentet helbredsoplysninger fra hjemmehjælperens egen læge eller fra specialist, efter at det var blevet konstateret, at hjemmehjælperen havde fået en diskusprolaps. Der blev endvidere henvist til, at der endnu ikke var taget stilling til, om hjemmehjælperen skulle opereres, ligesom det var uvist, om hjemmehjælperen skulle revalideres, eller om der skulle søges om førtidspension.

Hjemmehjælperen klagede derefter til Folketingets Ombudsmand, der ikke fandt grundlag for kritik.

Ombudsmanden henviste til den praksis, der gælder for, at en lidelse kan anerkendes som forårsaget ved et ulykkestilfælde. Efter denne praksis kræves det, at lidelsen er opstået som følge af en særskilt hændelse, der afviger fra det normale forløb af arbejdet. Til belysning af praksis blev der henvist til en dom afsagt af Højesteret i januar 1993, der er omtalt i Ugeskrift for Retsvæsen.

Ombudsmanden uddybede ulykkesbegrebet ved at henvise til, at spørgsmålet, om en given hændelse kan anerkendes som et ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand, beror

1) på en bevismæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger, først og fremmest den tilskadekomnes egen og eventuelle andre tilstedeværendes forklaring, og

2) på, om der - efter en lægelig vurdering - kan antages at være årsagssammenhæng imellem den tilkomne skade og et eventuelt fastslået ulykkestilfælde.

KOMMENTAR

Arbejdsskadestyrelsen skal skaffe de oplysninger, der skønnes nødvendige for, at der på forsvarligt grundlag kan træffes en afgørelse. Dette følger af den såkaldte officialmaksime. Som led i sagens oplysning skal den, der mener at havde pådraget sig en skade, naturligvis medvirke. 3

Det sker - som i denne sag - ved, at vi får oplysninger fra den pågældende selv, arbejdsgiveren, læger og andre alt efter sagens karakter.

For at der skal foreligge et ulykkestilfælde, skal skaden skyldes en udefra kommende og pludselig indtrædende begivenhed, som den pågældende ikke har indflydelse på, og som fører til en skadelig påvirkning af helbredet.

Den første betingelse, dvs. betingelsen om begivenhedens indtræden, er en ren juridisk vurdering, medens den anden, dvs. betingelsen om årsagssammenhængen mellem begivenheden og følgevirkningerne, er en blandet medicinsk, juridisk vurdering.

Begge betingelser skal være opfyldt, før der er tale om et ulykkestilfælde.

I den aktuelle sag var den første betingelse om en begivenhed ikke opfyldt, da der ikke ved hjemmehjælperens løft af klienten skete nogen hændelse, der afveg fra det normale forløb af arbejdet.

Når Arbejdsskadestyrelsen har foretaget en vurdering af, hvordan skaden er sket, og på grundlag af denne vurdering fastslået, at der ikke skete noget, der adskilte situationen fra den sædvanlige arbejdssituation, er den første betingelse om en begivenhed ikke opfyldt. Der er derfor ingen grund til at undersøge den anden betingelse om eventuelle følger, f.eks. ved at indhente lægeerklæringer om lidelsens art eller udvikling.

Den anden betingelse får i disse tilfælde ikke nogen selvstændig betydning, og kan altså ikke begrunde yderligere sagsbehandling.

Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Christen Christensen.

Ingen

Retsforskriften vedrører følgende lovgivning: R LOV nr 390 af 20/05/1992 Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (arbejdsskadeloven) Retsforskriften administreres af: Senere ændringer: Ingen