NYT OM ARBEJDSSKADER - besættelsestidens ofre - stadig nye anmeldelser - flere kan få hædersgaver (* 1)

§ 1, stk. 1. Berettiget til invaliditetserstatning m.v. efter reglerne i nærværende afsnit er danske statsborgere, der i tiden fra 9. april 1940 indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring, har pådraget sig skade eller sygdom, hvorved deres erhvervsevne er midlertidigt eller vedvarende forringet som følge af krigshandlinger eller krigslignende handlinger her i landet, herunder som følge af de af besættelsesmagten foretagne eftersøgninger, fængslinger, interneringer og deportationer.

§ 1a, stk. 1. Danske statsborgere, som under den tyske besættelse

1) har været deporteret til fængsel eller koncentrationslejr i udlandet eller

2) har været tjenstgørende i mindst 6 måneder på danske eller udenlandske skibe under allieret kontrol i krigsfarvand, og som ikke allerede har opnået erstatning for den nedsatte erhvervsevne i henhold til lov nr. 262 af 19. december 1936 om krigsulykkesforsikring for søfarende, jf. lov nr. 473 af 1. oktober 1945, eller

3) har været aktivt engageret her i landet uden afbrydelse i mindst 1 år i organiseret modstandsarbejde, der har medført særlig hård fysisk eller psykisk belastning, fortrinsvis personer, der har været eftersøgt eller

4) efter mindst 6 måneders aktiv deltagelse i organiseret modstandsarbejde her i landet har været interneret i tyske fængsler eller lejre i Danmark og herunder været udsat for usædvanlig hårde psykiske belastninger,

er berettiget til ydelser efter bestemmelserne i nærværende afsnit, når erhvervsevnen er nedsat med mindst 25 pct., medmindre det er åbenbart, at der ikke kan være sammenhæng mellem den nedsatte erhvervsevne og de foran nævnte forhold.

Hædersgaver

§ 37, stk. 1. Til danske statsborgere, der i tidsrummet efter 9. april 1940 og indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring,

1) som følge af virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen og ved tjeneste for denne, for så vidt pågældende har haft tilknytning til frihedsbevægelsen inden 5. maj 1945, eller

2) som følge af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation på grund af deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941, eller

3) som følge af tjenesteforhold til det danske politi eller grænsegendarmeri under eller som følge af kamphandlinger mod den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner eller på grund af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation begrundet i nævnte tjenesteforhold, eller

4) som følge af gengældelsesaktioner udført af den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i landet og rettet direkte mod de pågældende på grund af nationale eller politiske indstilling eller på grund af deres stilling som repræsentanter for bestemte befolkningsgrupper, eller

5) som følge af deportation på grund af afstamning,

har pådraget sig skade eller sygdom, hvorved erhvervsevnen er blevet forringet med halvdelen eller derover, yder den danske stat fra tidspunktet for den invaliderende beskadigelse at regne hædersgaver efter reglerne i stk. 3-4.

§ 37a, stk. 1. Til personer, der er omfattet af denne lovs § 1a, stk. 1, nr. 1-4, og § 1c, ydes der hædersgaver efter reglerne i § 37, stk. 3, uanset at den pågældendes erhvervsevne ikke er nedsat.

NYT OM ARBEJDSSKADER - besættelsestidens ofre - stadig nye anmeldelser - flere kan få hædersgaver (* 1)

Arbejdsskadestyrelsen behandler også sager om

ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE.

STADIG NYE ANMELDELSER OG FLERE KAN FÅ HÆDERSGAVEN.

Loven om erstatning til besættelsestidens ofre giver mulighed for at yde kompensation til mennesker, der under den tyske besættelse 1940 - 1945 fik forringet deres helbred som følge af krigshandlinger, internering, deportation, deltagelse i organiseret modstandsarbejde eller lignende. Loven, der er ændret flere gange senere, blev oprindelig vedtaget i oktober 1945.

Senere blev man opmærksom på, at bl.a. aktivt modstandsarbejde og deportering også kunne give psykiske men - det såkaldte KZ- syndrom. Loven blev derfor ved en ændring i 1969 udvidet til at gælde disse skader.

Næsten 50 år efter besættelsestidens ophør og sidste verdenskrigs afslutning får Arbejdsskadestyrelsen stadig nye ansøgninger om erstatning fra danske modstandsfolk og andre.

Der kommer også ansøgninger om forhøjelse af allerede fastsatte erstatninger under henvisning til, at de pågældendes helbred er blevet dårligere.

I dag er der ca. 6000 personer, der modtager erstatning efter denne specielle lov. Det samlede erstatningsbeløb udgør ca. 600 millioner kr årligt.

Det er Arbejdsskadestyrelsen der vurderer, om erstatning skal ydes, og det er styrelsen der står for udbetaling af erstatningerne, som udbetales hver måned som en løbende ydelse.

PERSONKREDS

Efter lovens hovedbestemmelse i § 1, der går helt tilbage til 1945, har danske statsborgere, der under besættelsen har pådraget sig skade eller sygdom som følge af krigshandlinger eller krigslignende handlinger her i landet, ret til erstatning. Der henvises til bilaget.

Loven nævner som eksempler følger efter eftersøgninger, fængslinger, interneringer og deportationer, som blev foretaget af besættelsesmagten, men også følger efter tilfældige krigslignende handlinger giver ret til erstatning.

Invaliditetserstatningen ydes under forudsætning af, at den pågældendes erhvervsevne er nedsat med mindst 5 %.

Ved en ændring af loven i 1969 blev loven udvidet til at omfatte danske statsborgere, som

- har været deporteret til fængsel eller KZ-lejr i udlandet eller

- har sejlet i mindst 6 måneder i krigsfarvand under allieret kontrol eller

- har været aktivt engageret uden afbrydelse i mindst 1 år i organiseret modstandsarbejde i Danmark, der har medført særlig hård fysisk eller psykisk belastning, fortrinsvis personer, der har været eftersøgt, eller

- efter mindst 6 måneders aktiv deltagelse i organiseret modstandsarbejde i Danmark har været interneret i tyske fængsler eller lejre i Danmark og herunder været udsat for usædvanlig hårde psykiske belastninger.

Ved en ændring af loven i 1987 blev kredsen udvidet til søfarende, som har været tilbageholdt eller interneret i mindst 12 måneder i udenlandsk havn. Der var først og fremmest tale om internering i Shanghai og i Nordafrika.

Ved en ændring af loven i 1992 blev kredsen yderligere udvidet til færøske fiskere, der i krigsårene sejlede forsyninger til allierede havne.

Personer, der er omfattet af lovændringerne i 1969, 1987 og 1992 har ret til erstatning, når erhvervsevnen er nedsat med mindst 25 %, medmindre det er åbenbart, at der ikke er sammenhæng mellem den nedsatte erhvervsevne og de forhold i besættelsesårene, der er nærmere beskrevet i loven.

Der er tale om en bevisregel, der klart er til gunst for den, der søger om erstatning.

EFTERLADTE

Da loven bygger på et forsørgelsesprincip har efterladte også ret til erstatning, medmindre det er åbenbart, at dødsfaldet ikke kan tilskrives oplevelserne under krigen.

Efterladte er enker og enkemænd, når ægteskabet er indgået senest 5 år før dødsfaldet, og børn eller andre nærstående, som afdøde forsørgede.

UDDYBNING AF NOGLE AF BEGREBERNE

Som eksempler på belastende modstandsarbejde kan nævnes

- deltagelse i stikkerlikvideringer

- deltagelse i sabotageaktioner forbundet med betydelig risiko

- modtagning og transport af allierede agenter, våben og andet krigsmateriel fra det allierede udland eller Sverige

- radiosendetjeneste

- efterretningstjeneste af særlig farlig karakter i Danmark eller i det fjendtlige udland.

Kravet om psykisk belastning er opfyldt, hvis den pågældende var udsat for fysisk eller psykisk tortur i form af

- direkte tortur

- trusler om anvendelse af tortur

- deltagelse i transporter, hvor der ikke blev givet oplysning om, hvor rejsen gik hen

- natlige forhør.

HÆDERSGAVEN

Udover erstatning kan der blive tale om udbetaling af en hædersgave.

Hædersgaven er et skattefrit beløb, der fra 1.januar 1994 vil udgøre 5.800 kr. Hædersgaven ydes på livstid og overgår ved modtagerens død til en eventuel ægtefælle, når ægteskabet er indgået senest 5 år før dødsfaldet.

Hædersgaven ydes til persongrupper, der er nærmere afgrænset i lovens § 37. Personkredsen er beskrevet i bilaget.

Disse personer får hædersgaven, hvis de som følge af den indsats eller de begivenheder, der er beskrevet i § 37, har fået en skade eller sygdom, som har nedsat deres erhvervsevne med mindst halvdelen.

I anledning af 50 året for besættelsesmagtens indførelse af undtagelsestilstanden den 29. august 1943, er der for nylig vedtaget en ændring af loven, der bevirker, at flere nu kan få hædersgaven.

Fra den 1. januar 1994 er den personkreds, der er omfattet af lovændringerne i 1969 og 1992, nemlig berettiget til at få hædersgaven, selv om deres erhvervsevne ikke er nedsat. Der henvises til bilaget.

Det betyder, at dem, som ikke har søgt erstatning, f.eks. fordi de ikke ønsker det, eller fordi de ikke er syge, nu har mulighed for at få hædersgaven.

De personer, der allerede får erstatning, men ikke hædersgave, vil i løbet af efteråret 1993 af Arbejdsskadestyrelsen blive orienteret om, at de får hædersgaven fra 1. januar 1994.

Personer, der ikke har søgt om erstatning, f.eks. fordi de ikke ønsker det, eller fordi de mener, at de ikke er syge, kender vi ikke i Arbejdsskadestyrelsen. Vi har derfor ikke mulighed for at orientere dem om, at de måske kan få hædersgaven under henvisning til deres indsats i besættelsesårene.

Arbejdsskadestyrelsen er parat til hurtigt at behandle nye ansøgninger om hædersgave.

Yderligere oplysninger om loven om erstatning til besættelsestidens ofre kan fås ved henvendelse til kontorchef Kirsten Ørnø.

-------------------------------------------------------------------

LOV OM ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE

Afgørelsen vedrører følgende retsforskrift: R LBK nr 136 af 23/02/1995 Lov om erstatning til besættelsestidens ofre (erstatningsloven) Afgørelsen er truffet af: Arbejdsskadestyrelsen Nr 19350 00/09/1993