Ryglidelser-erhvervssygdomme-arbejdsskader (* 1)

Ryglidelser-erhvervssygdomme-arbejdsskader (* 1)

Højesteret har afsagt en dom, der har givet anledning til debat om og kritik af Erhvervssygdomsudvalgets praksis og Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i sager om lænderyglidelser, der skyldes arbejde.

Sagen drejede sig om en mand, som fra 1973 og indtil skadens indtræden i 1982 - bortset fra tjeneste som soldat - havde været beskæftiget med arbejde, der indebar mange og undertiden tunge løft og jævnligt nødvendiggjorde akavede og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Højesteret fastslog, at ryglidelsen, som den pågældende havde pådraget sig, måtte anses for i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art - at der altså var tale om en sygdom der skyldes arbejdet.

KONKRETE EKSEMPLER

I det følgende gennemgås 5 sager, der belyser praksis på området.

1. En 61-årig mand arbejdede i ca. 15 år som chauffør hos en produkthandler. Han hentede jernemner, der skulle læsses på en lastvogn. De fleste løft var i størrelsesordenen 40-70 kg. Der var dog enkelte daglige tunge enkeltløft på omkring 100 kg. Det samlede daglige løftearbejde var højst 4 tons.

Sagen blev afvist i 1988, dvs. før spørgsmålet om betydningen af løftearbejde blev taget op i Erhvervssygdomsudvalget. Ryglidelsen blev senere anerkendt som erhvervssygdom efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

2. En 38-årig mand arbejdede som montør i ca. 10 år. Han var ude lukkende beskæftiget med montering af betonelementer. Det rygbelastende arbejde bestod navnlig i at skubbe elementerne på plads ved hjælp af løftestænger. Det daglige samlede løftearbejde kunne ikke opgøres.

Ryglidelsen i form af diskusprolaps, der medførte operation, blev anerkendt som erhvervssygdom efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

3. En 49-årig kvindelig slagteriarbejder løftede i 7-8 år pølser på en stok. De enkelte løft varierede fra 5 til 10 kg, og løftene blev udført langt fra kroppen. Det samlede daglige løftearbejde blev vurderet til 6-10 tons. Hun var fortsat i arbejde, men med klart lettere arbejde.

Ryglidelsen, hvor symptomerne viste sig efter ca. 5 år, blev anerkendt som en erhvervssygdom efter forelæggelse for udvalget.

4. En 49-årig mand havde haft talrige ansættelser med forskellige typer arbejde.

Løftearbejdet var især foregået under 3 ansættelser: -3 år som jord- og betonarbejder med løft af bl.a. sække, der vejede 50 kg. Det samlede daglige løftearbejde blev vurderet til ca. 10 tons. -5 år som slagteriarbejder. Han var beskæftiget med at læsse kvarte og halve slagtede dyr. Det samlede daglige løftearbejde var angivet til 40 tons. -5 år på slagteri med mere afvekslende arbejde, der indebar en del skub og træk. Løftearbejdet blev vurderet til formentlig under 1 ton pr. dag.

Lidelsen i lænderyggen opstod under beskæftigelse som jord- og betonarbejder og blev gradvist forværret.

Ryglidelsen blev anerkendt som en erhvervssygdom efter forelæggelse for udvalget.

5. En 51-årig kvinde arbejdede i ca. 20 år på et plejehjem. Hjemmet var gammeldags indrettet med små stuer og trange pladsforhold. Den største del af tiden havde der ikke været hjælpemidler til rådighed, og det var almindeligt, at sygehjælperen løftede alene. Det samlede daglige løftearbejde blev vurderet til under 2 tons.

Ryglidelsen i form af en diskusprolaps, der medførte operation, blev anerkendt som en erhvervssygdom efter forelæggelse for udvalget.

I alle 5 sager var der enighed i Erhvervssygdomsudvalget.

SAGERNES BEHANDLING

Sagerne behandles i Erhvervssygdomsudvalget, hvor bl.a. arbejdsmarkedets parter er repræsenteret. Udvalget indstiller til styrelsen, hvad afgørelsen bør være.

Udvalget mener som læger og andre eksperter, at tungt løftearbejde kan medføre skader i lænderyggen. Opfattelsen støttes på en række undersøgelser, der belyser sammenhængen mellem løftearbejde og lidelser i lænderyggen. Der mangler imidlertid dokumentation for, hvor stor belastningen skal være i det enkelte tilfælde for, at det kan antages, at en lidelse i lænderyggen skyldes belastningen.

De senere års praksis bygger på nogle vejledende retningslinjer.

Udvalget lægger vægt på, at der har været tale om 1.tungt løftearbejde, normalt i forbindelse med vrid i lænden 2.løft i uhensigtsmæssige stillinger 3.arbejdet har varet i adskillige år, normalt omkring 10 år 4.et samlet løft på ca. 10 tons om dagen 5.vægten af de enkelte løft indgår tillige i vurderingen af de samlede løfts betydning.

De vejledende retningslinjer må altså ikke tages som udtryk for, at det videnskabeligt er fastslået, at arbejde, der indebærer dagligt løft på 10 tons over 10 år fører til sygdom i lænderyggen eller omvendt, at løft under disse grænser ikke kan føre til lidelser i lænderyggen.

Retningslinjerne er udtryk for, at Erhvervssygdomsudvalget har valgt at basere sine overvejelser på den generelle viden om sammenhæng mellem rygbelastende arbejde og lidelsen, og kombineret denne viden med erfaringerne fra behandlingen af konkrete sager. Erfaringerne er naturligvis blevet større i de senere år i takt med, at disse skader nu anerkendes i et vist omfang. Udvalgets vurderingspraksis er i den forløbne periode undergået en udvikling, som bl.a. viser sig ved, at grænserne nu afviges i en del tilfælde.

Disse afvigelser må til en vis grad også ses som udtryk for, at udvalget i sine vurderinger er meget afhængig af kvaliteten i de oplysninger og vurderinger udefra, der kan skaffes.

De oplysninger, udvalget lægger til grund for sine overvejelser, indhentes af Arbejdsskadestyrelsen fra den pågældende, fra arbejdsgivere, fra arbejdsmedicinske klinikker og fra undersøgelser hos speciallæger.

Til at belyse den nye praksis har Erhvervssygdomsudvalget iværksat en undersøgelse, der afsluttes med en rapport i april måned 1993. Undersøgelsen vil ikke mindst belyse, om der er overensstemmelse mellem udvalgets indstillinger fra sag til sag.

KOMMENTAR TIL AFGØRELSERNE I DE 5 SAGER

Gennemgangen af sagerne viser, at de vejledende retningslinjer bruges på en sådan måde, at skader anerkendes, selvom de angivne normtal på henholdsvis 10 år og 10 tons ikke er opfyldt.

Antallet af år med løftearbejde varierer således fra 7 til 20 år, og vægten af de daglige løft varierer fra knapt 4 til 40 tons.

Den vejledende retningslinje om daglige løft på 10 tons benyttes ikke, når der er tale om løft af mennesker.

Der tages specielle hensyn, når der er tale om løft af genstande, der er særlig tunge og/eller vanskelige at håndtere (sag 1 og 2).

Den brug, udvalget gør af retningslinjerne, er også afhængig af kvaliteten af de oplysninger, som kan skaffes i den enkelte sag. Det gælder både oplysningerne om arbejdsforhold - der kan ligge langt tilbage i tiden - og lægernes udsagn om sammenhæng mellem arbejde og ryglidelser, der afspejler de forskellige opfattelser, der findes hos de sagkyndige.

HVAD HAR PRAKSIS FØRT TIL?

I 1992 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, at der i 118 sager var tale om en arbejdsskade i form af en lidelse i lænderyggen efter tungt løftearbejde. Det svarer til, at ca. en tredjedel af tilfældene, der forelægges for udvalget, anerkendes som arbejdsskader.

Erhvervssygdomsudvalget vil nu overveje, om dommen giver udvalget grund til at justere eller ændre praksis.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til direktør Finn Svarrer.

Ingen